Transformator
Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser
Episodes
-
Uge 3: Hvilke muligheder vil 5G-nettet give os? Om fem-ti år bliver vi nødt til at rense vores drikkevand.
22 January 2021 | 28 mins 36 secs
Hvad kommer det nye mobilnetværk til at betyde, og hvilke udfordringer kan stå i vejen for, at vi kan udnytte det på samme måde som i andre lande? Fagfolk opfordrer til at bløde op på dogmet om, at vi ikke vil drikke renset drikkevand i Danmark.
-
Uge 2: Der er fuld tryk på udviklingen af raketmotorer. Vi ser på de forskellige teknologier. Digital sagsbehandling af offentlige ydelser presser borgernes retssikkerhed.
15 January 2021 | 31 mins 19 secs
Hvem har taget teten i udviklingen af raketter og ikke mindst raketmotorer? Det taler vi om i ugens Transformator, hvor vi også sætter fokus på de fuldautomatiske it-systemer, der f.eks. afgør, om borgere skal have udbetalt en offentlig ydelse. Eksperter kræver mere kontrol.
-
Uge 1: Derfor kan Danmark ikke snyde foran i vaccinekøen. De vigtigste teknologiske nyheder fra 2020
8 January 2021 | 46 mins
Den nye og meget mere smitsomme britiske variant af coronavirus gør det til et kapløb med tiden at få vaccineret de danske risikogrupper. Det går alt for langsomt lige nu, men Danmark kan ikke bare bryde med resten af EU og købe sig til flere vacciner, som det er blevet foreslået.
-
SPECIAL: Atomkraften rører på sig – er en renæssance på vej?
16 December 2020 | 30 mins 19 secs
Kina trækker opad i prognoserne, og i flere lande stiger opbakningen til atomkraft. Vi tager temperaturen på den nok mest omstridte måde at producere elektricitet på.
-
SPECIAL: Her er det vigtigste danske forskningsresultat i 2020
15 December 2020 | 35 mins 58 secs
Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. Vinderen er en forskningsgruppe ved Københavns Universitet, der ved hjælp af proteinanalyse af en tand fra et fossil har medvirket til at placere Homo antecessor som en søstergruppe til nutidsmennesket, neandertalerne og denisova-mennesket.
-
SPECIAL: Hvad leder forskerne efter i deres søgen efter livstegn på Mars?
11 December 2020 | 26 mins
Til februar sætter Nasa-roveren Perseverance forhåbentlig hjulene blidt ned på Mars. Hør historien om den mangeårige søgen efter spor af liv på den røde planet – og hvad vi håber på at finde.
-
SPECIAL: Ny teknologi gøder konspirationsteorier – og nogle gange er der noget om snakken!
11 December 2020 | 25 mins
I en række specialudgaver af Transformator tager vi fat i en række af de temaer, der har præget året. Et af dem er konspirationsteorier, der har fået god næring af coronakrisen og det amerikanske præsidentvalg.
-
SPECIAL: Danskerne har EU-rekord i at installere smart home-teknologier. De skulle spare energi, men det betegner DTU-forsker som ‘funwashing’.
11 December 2020 | 24 mins 49 secs
Hvis der står smart home-elektronik på ønskesedlen til jul, så lyt med her om de forskellige standarder, som ikke taler sammen. Og overvej, om fordelene opvejer det ekstra energiforbrug til en masse funktioner, som man i virkeligheden aldrig får brugt.
-
Uge 49: Pladespillerens Rolls Royce får nyt liv. UV-C-lys renser luften for corona. Kan chili i bundmaling holde sejlbåden fri for begroning?
4 December 2020 | 32 mins 40 secs
Tre opfindelser er ugens tema i Transformator. Bang & Olufsen indtager den cirkulære økonomi med renoverede Beogram 4000C. Kortbølget ultraviolet lys i ventilationssystemer skal få bugt med coronavirus. Sejlere smører chili på bunden for at få alger og rurer til at holde sig væk.
-
Uge 48: Solcelleboom kan give affaldsboom. Lyd fra rummet. Danske fødevarer skal skubbes op i værdikæden
27 November 2020 | 29 mins 20 secs
Støttefri solcelleprojekter pibler frem over hele landet, men den store vækst i solcelleanlæg kan give et kæmpe affaldsproblem om nogle år, for panelerne er meget svære at genanvende. Der må skabes et partnerskab om at booste danske luksusprodukter på verdensmarkedet.
-
Uge 47: Disse nye teknologier skal afløse den svinende bunkerolie i skibe
20 November 2020 | 29 mins 11 secs
Den fede, forenende bunkerolie skal være fortid i skibsfarten. Nye, grønne brændstoffer som gas og ammoniak kan være afløseren, ligesom sejl, elmotorer og Flettner-rotorer står klar i kulissen. Tilbage på landjorden har vi samlet en række nykomponerede lyde til elbiler.
-
Uge 46: Mink har en god brændværdi. Havneslam dumpes i beskyttede naturområder. Tesla bygger gigafabrik ved Berlin. Teleselskaber skal logge videre i strid med EU-traktaten.
13 November 2020 | 33 mins 23 secs
Affaldsselskaberne kan slet ikke følge med til de store mængder mink, der skal destrueres. Bunddyr bliver kønsforvirrede, når der dumpes giftigt slam. Ny Tesla-fabrik med 10.000 ansatte skal spytte en halv million elbiler ud om året. Justitsministeriet pålægger teleselskaber at fortsætte med at logge kundernes teleoplysninger.
-
Uge 45: Njals saga: En sær historie om beton og svindel. Tesla tester beta-software live i trafikken. Elbilproduktion belaster miljøet.
6 November 2020 | 36 mins 36 secs
Transformator går bag om den 86 meter høje byggeskandale Njals Tårn på Amager. Teslaer klarer både højre- og venstresving selv med ny, men ufuldstændig softwareversion. Flere elbiler forstærker behov for sjældne jordarter udvundet under kummerlige forhold.
-
Uge 44: Vand-, sol- og vindkraft skal gøre Grønland grøn. Skal fremtidens lastbiler køre på brint eller el?
30 October 2020 | 32 mins 7 secs
Med massive investeringer i alternative energiformer arbejder Grønland sig hen mod CO2-neutralitet. Skal energi til fremdrift af busser og lastbiler lagres i batterier eller som brint i tryktanke?
-
Uge 43: Rumnyt: Nasa samler sten på asteroide og sender stjernedyrt toilet til ISS. Dit netværk på sociale medier afslører dine holdninger. Fartgrænser er lavere end politiet tillader.
23 October 2020 | 30 mins 54 secs
Pumfartøjet Osiris-Rex har samlet sten på asteroiden Bennu, der er en slags slags tidskapsel fra solsystemets fødsel. Trængende astronauter på rumstationen kan glæde sig til et nyt, avanceret toilet.
-
Uge 41: Hvorfor skal vi tvinges til at have en DAB-radio i bilen? Og hvorfor skal teleselskaberne gemme data fra min mobil, når det er ulovligt? Mikroplast er ikke så skadeligt som frygtet.
9 October 2020 | 28 mins 24 secs
Et nyt lovkrav dikterer, at alle indbyggede bilradioer fremover skal kunne modtage DAB. Regeringen har ingen aktuelle planer om at stoppe den ulovlige masseovervågning af danskerne gennem telelogning. Nyt dansk forskningsprojekt viser, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet.