Transformator
Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser
Episodes
-
Uge 24: Nye kunstige øer ved Avedøre vil give bilismen et boost. Virksomheder afpresses af høflige hackere.
18 June 2021 | 27 mins 31 secs
Knap er anlægget af Lynetteholmen vedtaget, før regeringen signalerer, at et lovforslag om projekteringen af de nye kunstige øer ved Avedøre Holme skal være klar allerede næste sommer. Alle bookinger var pludselig væk, da 900 danske hoteller i denne uge blev ramt af ransomware-angreb.
-
Uge 23: Derfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber. Ingeniør giver danske OL-atleter et teknologisk skub.
11 June 2021 | 31 mins 9 secs
Ugens Transformator står i sportens tegn: Hvorfor kan årets EM-fodbold snyde Kasper Schmeichel, og hvordan sikrer Team Danmarks præstationsingeniør de danske OL-atleter de afgørende marginaler?
-
Uge 22: Mars-helikopteren flyver som en drøm – for det meste. Derfor er flourstoffer fra brandskum så farlige for os. Mangel på ladestandere holder elbilkøbere tilbage.
4 June 2021 | 32 mins 43 secs
Selvom en fejl for nylig fik Mars-helikopteren Ingenuity til at flyve som en vildkat, har den generelt overgået Nasas vildeste forventninger. Tre ud af fem potentielle elbilkøbere hælder mere til en plugin-hybrid. Listen over mistænkte helbredseffekter fra PFOS i brandskum er lang.
-
Uge 21: Om ti år vil bilmarkedet ikke være til at kende. Elbilerne vil gøre det af med de lange rækker af bilforhandlere langs indfaldvejene. Hør, hvordan Volvos ellastbil skal lyde.
28 May 2021 | 26 mins 59 secs
Mange gange har vi hørt, at NU ville de elektriske køretøjer ændre trafikken og vores transportmønstre – men salget lod vente på sig. Men endelig ser det faktisk ud til at der sker noget – og det kommer til at gå stærkt. Konsekvenserne bliver store både for bilister og bilforhandlere.
-
Uge 20: Hvor mange affaldsspande skal vi have i fremtiden? Den fjerde industrielle revolution er aflyst.
21 May 2021 | 30 mins 55 secs
Er du træt af at sortere dit husholdningsaffald i ti fraktioner, vil det måske opmuntre dig, at robotter i dag kan gøre det lige så godt. Til gengæld er der ingen udsigt til, at robotter og automation gør den manuelle arbejdskraft overflødig foreløbig, mener amerikansk økonomisk historiker.
-
Uge 18: Vi brænder skoven af – men det kan ikke blive ved. I denne uge ser vi på, hvordan vi bruger træet fra vores skove, som bl.a. nu igen finder vej til de bærende konstruktioner i byggeriet.
7 May 2021 | 27 mins 44 secs
I ugens Transformator går vi i skoven og ser på, hvorfor i alverden vi brænder så meget af den af i stedet for at lade træerne stå og suge CO2. I byggeriet er træet nu igen ved at vinde indpas i de bærende konstruktioner.
-
Uge 16: Hvilken slags raket skal vi flyve til Månen med? Og hvornår får vi de CO2-fri lastbiler? Vi har prøvekørt en 17 tons Volvo el-truck.
23 April 2021 | 31 mins 35 secs
Nasas valg faldt i denne uge på SpaceX’ Starship som fartøjet, der skal landsætte astronauter på Månen, som er en oplagt øvelsesplatform for Elon Musks Mars-mission. Lastbilproducenterne må finde nye veje for at nedbringe CO-aftrykket.
-
Uge 15: Facebook lækkede persondata – er dine iblandt? Havvindmøller bygges nu så høje som Eiffeltårnet, men er der en grænse for, hvor store de kan blive?
16 April 2021 | 27 mins 13 secs
Svindlere har kronede dage, efter at oplysninger om 533 millioner Facebook-brugere, herunder 640.000 danskere er dukket op i en af internettets mørke afkroge. Version2’s journalist fik et mistænkeligt opkald. I ugens Transformator handler det også om vindmøller, der bare bliver større og større.
-
Uge 14: Efter Kvanefjeld: Grønland har andet end uran i undergrunden. Landbruget vil gøre op med sin rolle som klimasynder.
9 April 2021 | 21 mins 32 secs
Efter det grønlandske valg ser det sort ud for minedriften i Kvanefjeld. Men ud over uran er der meget andet at grave efter – lige fra rubiner til titanium. I ugens Transformator kan du også høre om, hvorfor det er så svært at lægge en CO2-afgift på landbrugsbedrifter.
-
Uge 12: Støj fra varmepumper og rumlen fra metro driver boligejere til vanvid. Hospitalsrobotter er for uhøflige og snyder foran i elevatorkøen
26 March 2021 | 29 mins 53 secs
Der er godt med støj i denne uges Transformator, både fra metrotog, der igen giver københavnerne støjgener, og fra varmepumper, der stresser nybagte husejere i Værløse. Du kan også høre om hospitalsrobotter, der er blevet grounded efter en række uheldige episoder.
-
Uge 11: Jordens magnetfelt taber pusten. Er en polvending på vej? Rumstøv kan stamme fra Mars. Gammel iskerneboring afslører grønlandske fossiler. Fiktiv forsker forarger. Sådan sikrer du dit IoT-system
19 March 2021 | 35 mins 45 secs
Ugens Transformator står i naturvidenskabens tegn, når Jens Ramskov fortæller om fire nyheder både fra rummet, Jorden, fortiden og forskerverdenen. Vi skal også høre om IoT, hvor det er blevet noget af et gedemarked at vælge sensorer.
-
Uge 10: Pandemier ændrer vores byer og boliger
12 March 2021 | 33 mins 5 secs
På samme måde som koleraepidemierne satte gang i Københavns udbygning uden for voldene, vil også coronaen blive et afsæt for byudvikling og nytænkning af vores bygninger. I ugens Transformator samler vi desuden op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.
-
uge 9: Nye stemmeassistenter skal være kønsneutrale. Solarwinds er det mest sofistikerede hackerangreb til dato. Danmark mangler en klar strategi for, hvilke energiteknologier, vi skal satse på
5 March 2021 | 36 mins 31 secs
I ugens udgave af Transformator kan du høre Accentures bud på en digital stemme, der hverken er mandlig eller kvindelig. Vi går også bag om det udspekulerede Solarwinds-hackerangreb.
-
Uge 8: Power-to-x: Kapløbet om fremtidens energiform er i gang. Hør vinden suse på Mars, mens Perseverance opdaterer softwaren. Svenskerne sætter hælene i over for Lynetteholmen
25 February 2021 | 33 mins 26 secs
Energiselskaber kaster milliarder i power-to-x-teknologier i et kapløb om at komme først på vigtige geografiske placeringer. I ugens Transformator kan du også høre om Nasa-roveren Perserverances succesfulde landing på Mars og en optagelse af Mars-vindens susen.
-
Uge 6: Hvad skal vi bruge gasnettet til i fremtiden? Femern-projektet er i gang – sådan bygges tunnelen
12 February 2021 | 29 mins 24 secs
Hvad stiller vi op med 19.000 kilometer gasledning, når Nordsøfelterne lukker, og forbruget ventes at falde? Det kan du høre om i ugens Transformator, hvor vi også ser nærmere på danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen, der nu officielt er sat i gang.
-
Uge 5: Klodens befolkning vokser – hvilket land bliver størst? Grøn brintproduktion boomer, men hvor giver det mening at køre på brint frem for el?
5 February 2021 | 31 mins 59 secs
Vi har kurs mod ca. 10 milliarder jordboer, inden befolkningstallet topper i 2100, men samtidig vil magtfulde lande få halveret deres befolkningstal. Hør om det i ugens Transformator, hvor vi også skal nørde brint.