Transformator
Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser
Episodes
-
Uge 46: Vindmølleprojekter droppes på stribe – vi mangler grøn strøm. Danske brintselskaber kappes om at blive storeksportør til Europa. Politiets nye pistol er lidt for ‘trigger-happy’
17 November 2023 | 21 mins 24 secs
En række havvindsprojekter i Danmark er aflyst, stoppet op eller udskudt. Derfor mangler der grøn strøm til power-to-x-projekter som Ørsteds Green Fuels for Denmark. I ugens Transformator taler vi også om brint og politiets nye tjenestepistol uden sikring.
-
Uge 45: Droner dræber på egen hånd: Soldater stoler på AI
10 November 2023 | 23 mins 43 secs
Kunstig intelligens var det store tema på Digital Tech Summit og spiller en vigtig rolle både i høreapparater og militærdroner. Lyt med i ugens Transformator.
-
Uge 44: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? Transformator sparker dæk på elbilmessen eCarExpo i Bella Center.
3 November 2023 | 27 mins 32 secs
Tag med Transformator på elbilmesse i Bella Center, hvor nye kinesiske modeller var i overtal. Trods imponerende udstyrspakker er der én ting ved dem, der får en erfaren testkører til at slå bak.
-
Uge 43: Spionchefer slår alarm: Kineserne kommer. Stormflodsvarsling skabte unødig panik og forvirring. AI-revolutionen begynder at minde om dot-com-boblen.
27 October 2023 | 36 mins 5 secs
Topcheferne for efterretningstjenesterne i USA og fire andre engelsksprogede lande er gået på tv med en fælles advarsel: Kinesisk spionage er en eksistentiel trussel mod Vesten. Ugens Transformator handler desuden om en noget tvivlsom premiere på en ny mobilvarsling om stormflod samt økonomien i kunstig intelligens – en ny it-boble?
-
Uge 42: Transformator Tema: Sådan får vi ryddet op efter PFAS
20 October 2023 | 29 mins 39 secs
Hvordan får vi udviklet teknologier til at håndtere PFAS-forureningen, der truer både drikkevandet og vandkvaliteten i åer og søer? Hør tre eksperters vurdering i denne temaudgave af Transformator.
-
Uge 41: Microsoft og Google vil træne AI på dine mails og dokumenter
13 October 2023 | 39 mins 53 secs
Hvordan er stemningen ved dit Teams-møde? Det kan din Copilot snart fortælle dig. Den kunstige intelligens kan også skrive forslag til mails baseret på dine data. Men hvilke grænser skal vi sætte for sprogmodellerne, spørger vi i ugens Transformator.
-
Uge 40: Derfor fik de årets Nobelpriser – lær om kvanteprikker og attosekund-fysik
6 October 2023 | 39 mins 44 secs
Så blev der uddelt Nobelpriser i kemi, fysik og medicin. I ugens Transformator forklarer vi om de prisbelønnede forskningsområder, men runder også Elon Musk, angrebslystne spækhuggere og AI-genererede vejrudsigter.
-
Uge 39: Danmark bliver kold som Alaska, når havstrømmen stopper
28 September 2023 | 33 mins 19 secs
Hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser vil havstrømmene, der i dag fordeler kulde og varme mellem den troperne og Nordatlanten, stoppe inden for 75 år. I ugens Transformator uddyber professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet sit forskningsresultat. Vi ser også på solaktiviteten, hvor prognoserne har taget fejl.
-
Uge 38: Her er vejen til totalovervågning i din bil og mobil. Omfattende snagen i privates sundhedsdata får ingen konsekvens.
22 September 2023 | 28 mins 25 secs
I jagten på kriminalitet og børneporno går regeringen ind for at scanne alle beskeder og billeder på vores smartphones ved hjælp af AI. Datatilsynet opgiver 99 pct. af sagerne, hvor offentligt ansatte snager i borgeres persondata. Bilproducenter overvåger dig og sælger dine data videre.
-
Uge 37: Sådan bliver du vild med vilje. Sprøjtede marker tæller med som beskyttet natur
15 September 2023 | 34 mins 5 secs
Hvordan gør man bedst sin have vild til gavn for biodiversiteten? Transformator får gode råd fra en ekspert. I den store skala skal 30 pct. af det danske landareal være beskyttet natur i 2030, men her tæller Miljøstyrelsen også sprøjtede marker med.
-
Uge 36: Sommeren blev rekordvarm – næste år bliver endnu værre. Kineserne tænker elbiler på en helt anden måde.
8 September 2023 | 34 mins 9 secs
Jordens energibalance er ude af ligevægt, advarer anerkendt klimaforsker, og inden for et år vil temperaturstigningen passere 1,5 grader. Transformator har også været på transportudstilling i München og samler op på byggeskandaler som Njals Tårn og Niels Bohr Bygningen.
-
Uge 35: Derfor hugger vi bremsen i over for kunstig intelligens. De store udsving i elprisen ser ud til at være overstået.
1 September 2023 | 35 mins 35 secs
AI har masser af nyttige anvendelsesmuligheder, men truer også med at udløse en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor må der sættes klare grænser for anvendelsen – også her i Teknologiens Mediehus. Hør om det i ugens Transformator.
-
Uge 34: Opstartsfirma vil styre elforbruget i din husstand med AI. Mens ISS synger på sidste vers er nye rumstationer på vej.
25 August 2023 | 34 mins 31 secs
I en tid med volatile elpriser er et dansk firma klar med software, der ved hjælp af kunstig intelligens kan styre elforbruget tilpasset husstandens behov og hardware. Ugens Transformator handler desuden om de nye rumstationer, der er på vej som afløser for ISS.
-
Uge 33: Energifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider. Hvad var der galt med superlederen, der var en and?
18 August 2023 | 45 mins 44 secs
Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje på Midtsjælland er ved at etablere et energifællesskab med jordvarmeanlæg. Transformator er i marken for at høre om deres visioner og udfordringer, for lovgivningen er stadig ikke helt på plads. Og så samler vi op på superlederen, der viste sig at være en and.
-
Uge 32: Superlederen er død – hypen lever videre. Skal Twitter være en ny super-app? AI-specialist laver film med kunstig intelligens.
11 August 2023 | 30 mins 5 secs
Forstå hypen om superledende materialer som det, sydkoreanske forskere hævder at have fremstillet. Transformator er tilbage efter sommerpausen og handler desuden om Elon Musks planer for Twitter og film genereret af kunstig intelligens.
-
Uge 26: Sådan kan GPT-4 hjælpe dig i dit arbejde. Situationsrapport fra spæghuggerangrebene ved Portugals kyst.
30 June 2023 | 44 mins 40 secs
Testdata, programmering og kreative forslag til brainstorms – AI-specialist fortæller i ugens Transformator om, hvordan Delegate bruger Chat GPT-4 som sparringspartner. Vi får også en situationsrapport fra spækhuggerangrebene ved Portugals kyst.