Trump og Musk har en masterplan for rummet. Og den ser ikke fredelig ud

Episode 341 · 6 June 2025 · 24 mins 8 secs

About this Episode

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Thomas Djursing, journalist Ingeniøren
Jens Ramskov, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Ingen har nogen sinde været i tvivl om Elon Musks ambition om at sende mennesker til Mars for at etablere en koloni. Førende eksperter tvivler på både realismen og fornuften i det projekt. Men ikke præsident Trump, der vil have sat Stars and Stribes i det røde sand inden udgangen af hans sidste valgperiode. Siger han.
Men hvad nu hvis, der ligger en helt anden masterplan bag, som ikke sigter efter ekspansion i Solsystemet men efter militær overlegenhed? Så bliver der i hvert fald flittigt brug for løfteraketterne fra SpaceX og den udvidede version af Starlink.
Mistanken næres af en række nedskæringer, fyringer og ansættelser i Nasa, der efterlader forskningsdelen som en planlagt fuser og ligefrem skærer forbindelsen til igangværende missioner til Pluto og Jupiter.
I denne uges Transformator tillader vi os derfor at tage sølvpapirshatten på og lede efter et mønster, der tegner en space masterplan i magtrummet mellem verdens rigeste og verdens mest magtfulde mand.
Men vi tager også stråhatten på og bevæger os ud i sommerlandet, hvor forskere nu med hjælp fra fototeknik og AI har afdækket hemmeligheden bag sommerfuglens elegante flaksen omkring blomsterne.

Episode Links