Transformator
Episode Archive
Episode Archive
320 episodes of Transformator since the first episode, which aired on 29 September 2017.
-
Uge 40: Vi lever i paradis på Jorden, men langtidsprognosen er kedelig. Hvad ved vi egentlig om, hvordan universet opstod, og hvilken skæbne der venter vores klode?
8 October 2021 | 37 mins 59 secs
I den nye serie ‘Sikkert og vist’ sætter Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov fokus på, hvad videnskaben fortæller os om universet og naturens orden og udvikling. Denne gang om, hvordan Jorden opstod, og hvordan den engang vil ende sin eksistens.
-
Uge 39: Vi kigger hackerne over skulderen på det mørke internet. Her flyder det bl.a. med personlige og fortrolige data, som hackere havde stjålet fra en dansk virksomhed
1 October 2021 | 28 mins 56 secs
Dark web – eller det mørke internet – er en afkrog, hvor de færreste brugere bevæger sig rundt med reelle hensigter. Her handles våben, narko og børneporno, og i ugens Transformator fortæller Version2’s journalist Mads Lorenzen om, hvad han fandt, da han fik mulighed for at se sig om i denne sump via en Tor-browser.
-
Uge 38: Grundvandet stiger – ingen tager ansvaret for det.
24 September 2021 | 26 mins 42 secs
Stigende mængder nedbør får grundvandet til at stige og søge ind i kældre og fundamenter. Ugens Transformator handler også om legionella i vandhanen og den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo.
-
Uge 37: Kigger Kina med i overvågningskameraerne? Svaret fra Forsvarets Efterretningstjeneste er hemmeligstemplet. GPS-jamming opdaget på Aarhus Havn. Dyr ambition for EU at blive teknologisk uafhængig af øst og vest.
17 September 2021 | 28 mins 32 secs
Ugens Transformator zoomer ind på de overvågningsteknologier, vi er omgivet af. I Aarhus har kommunen pillet overvågningskameraer fra Hikvision ned af frygt for at data sendes videre til Kina. EU vil gøre op med vores afhængighed af både hardware og software fra USA og Asien.
-
Uge 36: Terrorangrebet på WTC blev starten på overvågningssamfundet. AI kan gætte race ud fra CT-scanning. Jorden har overraskende sat farten op.
10 September 2021 | 37 mins 47 secs
20 år efter at terrorister fløj passagerfly ind i Twin Towers og Pentagon, står det klart, at angrebet satte en lavine af overvågningsteknologier i gang. Deep learning-modeller kan med høj præcision lære at forudsige race ud fra medicinske billeder. Det næste skudsekund kan blive negativt.
-
Uge 35: Umuligt at kende forskel: AI bringer stemmer til live. Nye teknologier skal nedbringe byggeriets voksende CO2-aftryk.
3 September 2021 | 30 mins 27 secs
Selvom skuespilleren Val Kilmer mistede evnen til at tale, da han i 2014 blev behandlet for cancer i halsen, medvirker han fortsat i film, hvor han taler med en stemme genereret af en kunstig intelligens. Hvordan begrænser vi CO2-udslippet, når der på kloden bygges 50.000 boliger om dagen?
-
Uge 34: Skal de transeuropæiske tog på skinner igen? Kattegatforbindelsen er elefanten i rummet for de danske infrastrukturplaner. Letbaner kan noget, som BRT-busser ikke kan. Danmark vælger eltog – andre lande vælger brint.
27 August 2021 | 28 mins 29 secs
Ugens Transformator handler om tog og skinner. Hvis toget skal være et grønt alternativ til flytrafikken, kunne det være anledningen til at genindføre det sagnomspundne netværk Trans Europ Express. Men vi runder også fremtiden for de danske baner, letbaner kontra BRT og brint kontra eltog.
-
Uge 33: Tabte containere truer havmiljø og lystsejlere. Ny klimavurdering: Det haster med at sikre danske kyster mod havstigninger.
20 August 2021 | 33 mins 5 secs
Fragtmarkedet gløder, og fragtskibene læsses i op til til dæk af containere. Det øger risikoen for, at de ryger i havet i voldsomt vejr, for sikringen af containerne er ikke fulgt med de voksende laster. Ugens Transformator handler også om klimasikringen af de danske kyster, som ikke tager højde for IPCC’s nye vurderinger af de kommende havstigninger.
-
Uge 25: Er vi klar til at redde Jorden fra asteroider? Om fem måneder vil Nasa øve sig i det, når rumsonden DART sendes af sted for at skubbe en sten på 160 meter i diameter ud af kurs.
25 June 2021 | 24 mins 42 secs
I actionfilm som Armageddon og Deep Impact kæmper heltemodige mænd for at redde menneskeheden fra udslettelse, men Nasa tager truslen fra asteroider så alvorligt, at en rummission i år skal forsøge at skubbe en af dem ud af kurs.
-
Uge 24: Nye kunstige øer ved Avedøre vil give bilismen et boost. Virksomheder afpresses af høflige hackere.
18 June 2021 | 27 mins 31 secs
Knap er anlægget af Lynetteholmen vedtaget, før regeringen signalerer, at et lovforslag om projekteringen af de nye kunstige øer ved Avedøre Holme skal være klar allerede næste sommer. Alle bookinger var pludselig væk, da 900 danske hoteller i denne uge blev ramt af ransomware-angreb.
-
Uge 23: Derfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber. Ingeniør giver danske OL-atleter et teknologisk skub.
11 June 2021 | 31 mins 9 secs
Ugens Transformator står i sportens tegn: Hvorfor kan årets EM-fodbold snyde Kasper Schmeichel, og hvordan sikrer Team Danmarks præstationsingeniør de danske OL-atleter de afgørende marginaler?
-
Uge 22: Mars-helikopteren flyver som en drøm – for det meste. Derfor er flourstoffer fra brandskum så farlige for os. Mangel på ladestandere holder elbilkøbere tilbage.
4 June 2021 | 32 mins 43 secs
Selvom en fejl for nylig fik Mars-helikopteren Ingenuity til at flyve som en vildkat, har den generelt overgået Nasas vildeste forventninger. Tre ud af fem potentielle elbilkøbere hælder mere til en plugin-hybrid. Listen over mistænkte helbredseffekter fra PFOS i brandskum er lang.
-
Uge 21: Om ti år vil bilmarkedet ikke være til at kende. Elbilerne vil gøre det af med de lange rækker af bilforhandlere langs indfaldvejene. Hør, hvordan Volvos ellastbil skal lyde.
28 May 2021 | 26 mins 59 secs
Mange gange har vi hørt, at NU ville de elektriske køretøjer ændre trafikken og vores transportmønstre – men salget lod vente på sig. Men endelig ser det faktisk ud til at der sker noget – og det kommer til at gå stærkt. Konsekvenserne bliver store både for bilister og bilforhandlere.
-
Uge 20: Hvor mange affaldsspande skal vi have i fremtiden? Den fjerde industrielle revolution er aflyst.
21 May 2021 | 30 mins 55 secs
Er du træt af at sortere dit husholdningsaffald i ti fraktioner, vil det måske opmuntre dig, at robotter i dag kan gøre det lige så godt. Til gengæld er der ingen udsigt til, at robotter og automation gør den manuelle arbejdskraft overflødig foreløbig, mener amerikansk økonomisk historiker.
-
Uge 18: Vi brænder skoven af – men det kan ikke blive ved. I denne uge ser vi på, hvordan vi bruger træet fra vores skove, som bl.a. nu igen finder vej til de bærende konstruktioner i byggeriet.
7 May 2021 | 27 mins 44 secs
I ugens Transformator går vi i skoven og ser på, hvorfor i alverden vi brænder så meget af den af i stedet for at lade træerne stå og suge CO2. I byggeriet er træet nu igen ved at vinde indpas i de bærende konstruktioner.
-
Uge 16: Hvilken slags raket skal vi flyve til Månen med? Og hvornår får vi de CO2-fri lastbiler? Vi har prøvekørt en 17 tons Volvo el-truck.
23 April 2021 | 31 mins 35 secs
Nasas valg faldt i denne uge på SpaceX’ Starship som fartøjet, der skal landsætte astronauter på Månen, som er en oplagt øvelsesplatform for Elon Musks Mars-mission. Lastbilproducenterne må finde nye veje for at nedbringe CO-aftrykket.