Grønland handler ikke bare om sikkerhed og mineraler: Noget større er på spil

Episode 367 · 23 January 2026 · 37 mins 30 secs

About this Episode

Vært Henrik Heide

Medvirkende
Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren
Bjørn Godske, journalist Ingeniøren

I denne uges Transformator
Mængden af analyser, spekulyser og gætterier har stået i kø overalt i medierne. Hvad er måske Trumps næste træk? Hvordan vil han tage Grønland? I Transformator holder vi os ikke tilbage. Vi overvejede ganske vist at gøre ugens episode til Trumpfri zone. Men nogle ting er så vigtige, at vi må gøre os ekstra umage for at forstå dem, selv om sandheden kan være ubehagelig.

Og det virker den til at være, når vi ser gennem al krudtrøgen og misinformationerne omkring Grønlandgate. Vores bud er, at det ikke bare handler om sikkerhed og mineraler. Der er større ting på spil. Og det er ikke Trump, der flytter brikkerne.

Vi kommer også med et bud på, hvorfor EU pludseligt har opgivet sit forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035. Det sender os forbi priser på elbiler, trafik i Sydeuropa, blodbad blandt kinesiske elbilproducenter - og så et begreb der må lyde som sød musik i ørerne på en enhver elbilejer: Rækkeviddeforlænger.

Episode Links