Uge 8: Nye lydkanaler i Ishavet skaber et støjhelvede for hvaler. Gigantiske investeringer i selvkørende biler bar aldrig frugt. På besøg i radioens barndom.
Episode 280 · 23 February 2024 · 38 mins 49 secs
About this Episode
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
Bjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren
Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt.
Dermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande.
For seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a. ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det.
For fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom.
Links
Støjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene
Analyse: Har selvkørende biler ramt bunden?
Kaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner
Snart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways
Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio
Det bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed