Uge 8: Her er Europas fremtid uden russisk gas. Fusionskraft sætter ny verdensrekord. Hvordan skal vi skaffe grøn strøm nok til elbiler, varmepumper og power-to-x?

Episode 193 · 25 February 2022 · 32 mins 5 secs

About this Episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov

I denne uges Transformator ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne.

Varmepumper, elbiler og power-to-x. I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute.

Fusionskraft kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at 'smelte' atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder.

Links

Sådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas

Fusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule

Små gaslagre giver høje elpriser i Europa

Nu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks

Rusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer