Uge 43: Hvad er tid, og hvordan opfatter vi den? Var blockchain bare en hype? Og spænder planen om energiøer ben for udbygning af vindkraften?
Episode 178 · 29 October 2021 · 39 mins 43 secs
About this Episode
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Martin Bernth, Steffen Villadsen og Jens Ramskov
I denne uges Transformator sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Findes den som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Den kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, tager hul på ugens udgave af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’.
Men vi begynder et helt andet sted, nemlig hhv. på Bornholm og et godt stykke ude i Nordsøen, hvor regeringen har planer om at bygge to energiøer, hvor strømmen fra kommende vindmølleparker kan omsættes til f.eks. brint ved elektrolyse. Men hvis vi skal vente med vindkraftudbygningen, til øerne er på plads i 2033, er det måske ikke helt så smart.
Blockchain er en anden hypet teknologi, som vi tager under behandling. For det er, som om hypen har lagt sig, siden dengang blockchain blev udråbt som både gamechanger og paradigmeskifte og en teknologi, der ville ændre hele vores måde at planlægge, handle og aftale via nettet.
Links
Energiøerne er det eneste rigtige – på det helt forkerte tidspunkt
På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt