{"version":"https://jsonfeed.org/version/1","title":"Transformator","home_page_url":"https://transformator.fireside.fm","feed_url":"https://transformator.fireside.fm/json","description":"Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.","_fireside":{"subtitle":"Ingeniøren analyserer ugens teknologiske nyheder og tendenser","pubdate":"2025-03-28T09:00:00.000+01:00","explicit":false,"copyright":"2025 by Ingeniøren","owner":"Ingeniøren","image":"https://media24.fireside.fm/file/fireside-images-2024/podcasts/images/b/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/cover.jpg?v=2"},"items":[{"id":"0fde249c-eab6-4fcf-ade8-a20f96ee4a02","title":"AI gør os hurtigere....og dummere","url":"https://transformator.fireside.fm/332","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nTherese Moreau, redaktør DataTech\nPeter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren\nMorten Munk Andersen, journalist Ingeniøren\nLotte Holm,  professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\n\nI denne uges Transformator\nEngang kunne vi den lille tabel og lægge trecifrede tal sammen i hovedet. Men så kom lommeregneren, og nu skal vi have mobilen frem ved selv de simpleste udregninger. Engang lærte vi os at finde vej, når vi ankom til en ny by. Men så kom Google Maps og gjorde en ende på stedsansen.\n\nOg nu har vi så generativ AI til rådighed overalt. Om få år kan vi forlænge listen af tabte humane kompetencer med denne: Engang kunne vi få skøre, kreative ideer, fordi vores hjerne af sig selv satte vidt forskellige punkter sammen til nye betydninger og mening.\n\nMan kan hævde, at vi fint overlever i et moderne samfund uden en skudklar lille tabel i hovedet og evnen til at finde tilbage til hotellet. Men sagen er pludseligt en helt anden, når det handler om kreativt vidensarbejde. Den arbejdsplads i vores hjerner, hvor nye løsninger til nye udfordringer skal findes. Løsninger, der ikke hviler på gammelkendte metoder og rutiner. Hvis vi også overlader den del af hjernen til maskinerne, sygner den hen og går til pause, netop fordi AI bygger på det vi ved og de mønstre, der er lagt på forhånd. \n\nDet sker allerede, kan forskerne måle. I ugens Transformator fortæller redaktør for DataTech, Therese Moreau, om perspektivet, når vi overlader idearbejdet til algoritmerne. \n\nMen vi skal også lige finde en forklaring på, hvordan politiet kom på sporet af det belastende materiale hjemme hos tidligere minister Henrik Sass-Larsen.\n\nOg endelig skal vi have en forklaring på, hvorfor togene skulle holde stille i 50 timer på Sjælland og derefter køre meget uregelmæssigt i ugerne derefter. Vi giver et lille hint: Softwareopdatering.Links:Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | IngeniørenEkspert: AI-overvågning af banktransaktioner kan have fældet pædofili-tiltalt eks-minister | RadarFejlene er fundet: Derfor lammede it-opdatering Sjællands togtrafik | IngeniørenHurtigere, men dummere? Brug af AI har konsekvenser for hjernen | DataTech (PRO)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nTherese Moreau, redaktør DataTech\u003cbr\u003e\nPeter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren\u003cbr\u003e\nMorten Munk Andersen, journalist Ingeniøren\u003cbr\u003e\nLotte Holm,  professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nEngang kunne vi den lille tabel og lægge trecifrede tal sammen i hovedet. Men så kom lommeregneren, og nu skal vi have mobilen frem ved selv de simpleste udregninger. Engang lærte vi os at finde vej, når vi ankom til en ny by. Men så kom Google Maps og gjorde en ende på stedsansen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg nu har vi så generativ AI til rådighed overalt. Om få år kan vi forlænge listen af tabte humane kompetencer med denne: Engang kunne vi få skøre, kreative ideer, fordi vores hjerne af sig selv satte vidt forskellige punkter sammen til nye betydninger og mening.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMan kan hævde, at vi fint overlever i et moderne samfund uden en skudklar lille tabel i hovedet og evnen til at finde tilbage til hotellet. Men sagen er pludseligt en helt anden, når det handler om kreativt vidensarbejde. Den arbejdsplads i vores hjerner, hvor nye løsninger til nye udfordringer skal findes. Løsninger, der ikke hviler på gammelkendte metoder og rutiner. Hvis vi også overlader den del af hjernen til maskinerne, sygner den hen og går til pause, netop fordi AI bygger på det vi ved og de mønstre, der er lagt på forhånd. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet sker allerede, kan forskerne måle. I ugens Transformator fortæller redaktør for DataTech, Therese Moreau, om perspektivet, når vi overlader idearbejdet til algoritmerne. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen vi skal også lige finde en forklaring på, hvordan politiet kom på sporet af det belastende materiale hjemme hos tidligere minister Henrik Sass-Larsen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg endelig skal vi have en forklaring på, hvorfor togene skulle holde stille i 50 timer på Sjælland og derefter køre meget uregelmæssigt i ugerne derefter. Vi giver et lille hint: Softwareopdatering.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/ekspert-i-fremtiden-kan-vi-blive-noedt-til-rationere-mad\"\u003eEkspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Ekspert: AI-overvågning af banktransaktioner kan have fældet pædofili-tiltalt eks-minister | Radar\" rel=\"nofollow\" href=\"https://radar.dk/artikel/ekspert-ai-overvaagning-af-banktransaktioner-kan-have-faeldet-paedofili-tiltalt-eks-minister#comment-2599437\"\u003eEkspert: AI-overvågning af banktransaktioner kan have fældet pædofili-tiltalt eks-minister | Radar\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fejlene er fundet: Derfor lammede it-opdatering Sjællands togtrafik | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/fejlene-er-fundet-derfor-lammede-it-opdatering-sjaellands-togtrafik\"\u003eFejlene er fundet: Derfor lammede it-opdatering Sjællands togtrafik | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Hurtigere, men dummere? Brug af AI har konsekvenser for hjernen | DataTech (PRO)\" rel=\"nofollow\" href=\"https://pro.ing.dk/datatech/artikel/hurtigere-men-dummere-brug-af-ai-har-konsekvenser-hjernen\"\u003eHurtigere, men dummere? Brug af AI har konsekvenser for hjernen | DataTech (PRO)\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-03-28T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0fde249c-eab6-4fcf-ade8-a20f96ee4a02.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20865312,"duration_in_seconds":1733}]},{"id":"6aea5c68-71d2-4b14-81cc-f6d3b7ee71f9","title":"Solceller og elbiler - kan det overhovedet betale sig?","url":"https://transformator.fireside.fm/331","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nKristian Glejbøl, Lead Engineer, Wavepiston A/S\nJohn Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet \n\nI denne uges Transformator\nEn dygtig ingeniør blev træt af, at færdigpakkerne til private solcelleanlæg i virkeligheden ikke er indrettet til at hjælpe miljøet. Så han købte delene selv og indrettede det efter maksimalt hensyn til klimaet. I denne episode viser han rundt og forklarer, hvad dert skal til. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor man som elbilejer pludseligt ikke længere kan få refunderet sin berettigede elafgift, hvis man får solceller på taget.Links:Minister foreslår ændring for elbilejere med solceller: »En revolution for lademarkedet« | IngeniørenSolceller og elbiler - kan det overhovedet betale sig? | Ingeniøren — Solceller og elbiler - kan det overhovedet betale sig?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nKristian Glejbøl, Lead Engineer, Wavepiston A/S\u003cbr\u003e\nJohn Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nEn dygtig ingeniør blev træt af, at færdigpakkerne til private solcelleanlæg i virkeligheden ikke er indrettet til at hjælpe miljøet. Så han købte delene selv og indrettede det efter maksimalt hensyn til klimaet. I denne episode viser han rundt og forklarer, hvad dert skal til. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor man som elbilejer pludseligt ikke længere kan få refunderet sin berettigede elafgift, hvis man får solceller på taget.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Minister foreslår ændring for elbilejere med solceller: »En revolution for lademarkedet« | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/minister-foreslaar-aendring-elbilejere-med-solceller-en-revolution-lademarkedet\"\u003eMinister foreslår ændring for elbilejere med solceller: »En revolution for lademarkedet« | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Solceller og elbiler - kan det overhovedet betale sig? | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/solceller-og-elbiler-kan-det-overhovedet-betale-sig\"\u003eSolceller og elbiler - kan det overhovedet betale sig? | Ingeniøren\u003c/a\u003e \u0026mdash; Solceller og elbiler - kan det overhovedet betale sig?\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-03-21T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6aea5c68-71d2-4b14-81cc-f6d3b7ee71f9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23561280,"duration_in_seconds":1957}]},{"id":"6f6e9923-860d-4475-9ce2-62895c94faa5","title":"Bakterier spiser slagteriaffald og CO2, mens de laver grøn gas","url":"https://transformator.fireside.fm/330","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \n Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel\n Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\n Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt\n Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager\n\nI denne uges Transformator \nPå en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske. \n\nVed siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas.\n\nArtiklen fortsætter efter annoncen\n\nDermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet.\n\nKoblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen.\n\nI bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser.\n\nI denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel  og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.\n\nMen der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.\n\n\n\n\n\n\n\nLinks:Hør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | IngeniørenSønderjysk PtX-anlæg bruger ældgamle mikrober til at lave metan | IngeniørenDansk politi kan åbne kriminelles telefoner med supervåben | RadarFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\n Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel\u003cbr\u003e\n Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\u003cbr\u003e\n Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt\u003cbr\u003e\n Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nPå en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eVed siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eArtiklen fortsætter efter annoncen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKoblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel  og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Hør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/hoer-hvordan-komfur-kemi-og-verdenskrig-har-formet-vores-madvaner\"\u003eHør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Sønderjysk PtX-anlæg bruger ældgamle mikrober til at lave metan | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/soenderjysk-ptx-anlaeg-bruger-aeldgamle-mikrober-til-lave-metan\"\u003eSønderjysk PtX-anlæg bruger ældgamle mikrober til at lave metan | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Dansk politi kan åbne kriminelles telefoner med supervåben | Radar\" rel=\"nofollow\" href=\"https://radar.dk/artikel/dansk-politi-kan-aabne-kriminelles-telefoner-med-supervaaben\"\u003eDansk politi kan åbne kriminelles telefoner med supervåben | Radar\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-03-14T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6f6e9923-860d-4475-9ce2-62895c94faa5.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24202080,"duration_in_seconds":2011}]},{"id":"e47b9c29-5c97-4600-9310-f1d66ec2828c","title":"Et venskab i opløsning: Sådan må vi klare os uden amerikansk atomparaply, databeskyttelse og efterretninger","url":"https://transformator.fireside.fm/329","content_text":"\nVært:\nHenrik Heide\n\n\nMedvirkende: \n\n\nLaurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech\nLouise Olifent, redaktør ComplianceTech\nMats Magnussen, journalist Ingeniøren\nPeter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent og redaktør for Radar\nNina Bauer, madhistoriker\n\n\nI denne uges Transformator\nEfter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis....\n\nHvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende.\n\nHvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine?\n\nHvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid?\n\nTransformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat.\n\nOg så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.\n\n\n\n\n\n\n\nLinks:Uden amerikansk atomparaply: Her er tre veje, Europa kan gå | IngeniørenUSA i cyber-kovending: »Et voldsomt skifte« | IngeniørenTrump-kaos bekymrer danske sikkerhedsfolk: »Vi er alt for afhængige af amerikanske produkter« | IngeniørenEkspert advarer danske virksomheder: Regn med USA spionerer via Google og Microsoft | IngeniørenRystet amerikansk general til Europa: I er nødt til at bygge jeres egne forsvarssystemer | IngeniørenPodcast | IngeniørenSønderjysk PtX-anlæg bruger ældgamle mikrober til at lave metan | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | IngeniørenHør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | IngeniørenDansk politi kan åbne kriminelles telefoner med supervåben | Radar","content_html":"\u003cblockquote\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\u003c/blockquote\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eLaurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eLouise Olifent, redaktør ComplianceTech\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eMats Magnussen, journalist Ingeniøren\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003ePeter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent og redaktør for Radar\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eNina Bauer, madhistoriker\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nEfter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis....\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTransformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Uden amerikansk atomparaply: Her er tre veje, Europa kan gå | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/uden-amerikansk-atomparaply-her-er-tre-veje-europa-kan-gaa\"\u003eUden amerikansk atomparaply: Her er tre veje, Europa kan gå | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"USA i cyber-kovending: »Et voldsomt skifte« | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/usa-i-cyber-kovending-et-voldsomt-skifte\"\u003eUSA i cyber-kovending: »Et voldsomt skifte« | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Trump-kaos bekymrer danske sikkerhedsfolk: »Vi er alt for afhængige af amerikanske produkter« | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/trump-kaos-bekymrer-danske-sikkerhedsfolk-vi-er-alt-afhaengige-af-amerikanske-produkter\"\u003eTrump-kaos bekymrer danske sikkerhedsfolk: »Vi er alt for afhængige af amerikanske produkter« | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Ekspert advarer danske virksomheder: Regn med USA spionerer via Google og Microsoft | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/ekspert-advarer-danske-virksomheder-regn-med-usa-spionerer-google-og-microsoft\"\u003eEkspert advarer danske virksomheder: Regn med USA spionerer via Google og Microsoft | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Rystet amerikansk general til Europa: I er nødt til at bygge jeres egne forsvarssystemer | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/rystet-amerikansk-general-til-europa-i-er-noedt-til-bygge-jeres-egne-autonome-forsvarssystemer\"\u003eRystet amerikansk general til Europa: I er nødt til at bygge jeres egne forsvarssystemer | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Podcast | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/podcast\"\u003ePodcast | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Sønderjysk PtX-anlæg bruger ældgamle mikrober til at lave metan | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/soenderjysk-ptx-anlaeg-bruger-aeldgamle-mikrober-til-lave-metan\"\u003eSønderjysk PtX-anlæg bruger ældgamle mikrober til at lave metan | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Hør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/hoer-hvordan-komfur-kemi-og-verdenskrig-har-formet-vores-madvaner\"\u003eHør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Dansk politi kan åbne kriminelles telefoner med supervåben | Radar\" rel=\"nofollow\" href=\"https://radar.dk/artikel/dansk-politi-kan-aabne-kriminelles-telefoner-med-supervaaben\"\u003eDansk politi kan åbne kriminelles telefoner med supervåben | Radar\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-03-07T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e47b9c29-5c97-4600-9310-f1d66ec2828c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34355808,"duration_in_seconds":2857}]},{"id":"f174e63b-a532-4db5-b0a5-5ebdfa538c89","title":"Kameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død","url":"https://transformator.fireside.fm/328","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nTorben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.\n\nI denne uges Transformator\nI Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes.\nData samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen.\nSystemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet. \n\nLinks\n\nKameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død\n\nDet digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nTorben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes.\u003cbr\u003e\nData samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen.\u003cbr\u003e\nSystemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/kameraet-taeller-beboernes-aandedrag-og-forudsiger-sygdom-eller-doed\"\u003eKameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/caretech/artikel/det-digitale-tilsyn-hjaelper-borgere-paa-plejecenteret-til-en-rolig-soevn\"\u003eDet digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2025-02-27T20:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f174e63b-a532-4db5-b0a5-5ebdfa538c89.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20825088,"duration_in_seconds":1297}]},{"id":"1dc73a87-aef4-46ca-88d9-dcdbeda360b0","title":"Elmotor i stedet for dieselhakker i turistbusser - på Als har de løsningen","url":"https://transformator.fireside.fm/327","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nRasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps\n\nI denne uges Transformator\nI mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang.\n\nLinks\n\nAlt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv\n\nSe video med Edd China, der skiller elbil ad","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nRasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/alt-dyrt-reparere-elbiler-saa-mikkel-gjorde-det-selv\"\u003eAlt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=09NEGNRYTk0\u0026embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fing.dk%2F\u0026source_ve_path=Mjg2NjYu\"\u003eSe video med Edd China, der skiller elbil ad\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2025-02-21T05:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1dc73a87-aef4-46ca-88d9-dcdbeda360b0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41118336,"duration_in_seconds":3421}]},{"id":"e3daed77-ded1-4023-a2c7-5f76ddaa259f","title":"Dansk ingeniør klar med modsvar til Snapchat","url":"https://transformator.fireside.fm/326","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nAnders Lemke-Holstein, civilingeniør\n\nI denne uges Transformator\nAnders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat.\nNu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes.\n\nLinks\n\nOase appen\n\nMere podcast fra Ingeniøren\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nAnders Lemke-Holstein, civilingeniør\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nAnders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat.\u003cbr\u003e\nNu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://oase.app/\"\u003eOase appen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/podcast\"\u003eMere podcast fra Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2025-02-07T03:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e3daed77-ded1-4023-a2c7-5f76ddaa259f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20691072,"duration_in_seconds":1718}]},{"id":"e9685ef6-803e-41d5-bb27-30247c8b1f65","title":"Er DeepSeek bare en racistisk onkel vi skal leve med?","url":"https://transformator.fireside.fm/325","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nErik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate.\nTherese Moreau, redaktør DataTech\nPeter Christian Bech-Nielsen,  tech-korrespondent og redaktør Radar\n\nI denne uges Transformator\nStorslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP.\nMen det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget.\nDeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data?\nBrugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps.\nMen måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej. \nTransformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne.\n\nLinks\n\nBig Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt\n\nDansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud\n\nDeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nErik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate.\u003cbr\u003e\nTherese Moreau, redaktør DataTech\u003cbr\u003e\nPeter Christian Bech-Nielsen,  tech-korrespondent og redaktør Radar\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nStorslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD - et godt stykke over Danmarks BNP.\u003cbr\u003e\nMen det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget.\u003cbr\u003e\nDeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og - frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data?\u003cbr\u003e\nBrugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps.\u003cbr\u003e\nMen måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej. \u003cbr\u003e\nTransformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/artikel/big-techs-ai-stjernestund-er-ved-udvikle-sig-til-et-mareridt-en-kinesisk-startup-er-aarsagen\"\u003eBig Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/dansk-ekspert-om-deepseek-ligner-et-vaskeaegte-videnskabeligt-gennembrud\"\u003eDansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/deepseek-faar-techaktier-til-styrtbloede-er-det-nu-ai-boblen-brister\"\u003eDeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2025-01-30T17:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e9685ef6-803e-41d5-bb27-30247c8b1f65.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28938816,"duration_in_seconds":2406}]},{"id":"b4bb5cc4-6b62-4f7d-a973-c8f9c5182380","title":"Alt for dyrt at reparere elbiler - så Mikkel gjorde det selv","url":"https://transformator.fireside.fm/324","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nMikkel Jensen, elektronikfagtekniker\n\nI denne uges Transformator\nEn mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele.\nVærre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el.\nDet måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod.\nDet lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte.\nDen lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder. \nHør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil.\n\nLinks\n\nSe fotos af Mikkel og bilens motor\n\n\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMikkel Jensen, elektronikfagtekniker\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nEn mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel - nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele.\u003cbr\u003e\nVærre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el.\u003cbr\u003e\nDet måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod.\u003cbr\u003e\nDet lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte.\u003cbr\u003e\nDen lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder. \u003cbr\u003e\nHør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/alt-dyrt-reparere-elbiler-saa-mikkel-gjorde-det-selv\"\u003eSe fotos af Mikkel og bilens motor\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2025-01-24T02:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b4bb5cc4-6b62-4f7d-a973-c8f9c5182380.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":17608896,"duration_in_seconds":1461}]},{"id":"d12c87b6-9e4a-48b6-8149-cd27e803c593","title":"Får vi 3D printede huse, biodiversitet og vindmøller i 2025?","url":"https://transformator.fireside.fm/323","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nUlrik Andersen, redaktør BuildingTech\nHenrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech\nMorten Madsen, redaktør GridTech\nJakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech\n\nI denne uges Transformator\nDa vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.\n\nHør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.\n\nHør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.\n\nHør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.\n\nOg hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.\n\nLinks\n\nDet forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år\n\nEt kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter\n\nKrystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med\n\nKrystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nUlrik Andersen, redaktør BuildingTech\u003cbr\u003e\nHenrik Vinther Nielsen, redaktør WasteTech\u003cbr\u003e\nMorten Madsen, redaktør GridTech\u003cbr\u003e\nJakob Lau Hjort-Svendsen, redaktør EcoTech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nDa vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/det-forventer-vi-af-2025-energi-fagfaeller-giver-deres-bud-paa-det-kommende-aar\"\u003eDet forventer vi af 2025: Energi-fagfæller giver deres bud på det kommende år\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/ecotech/artikel/et-kig-i-krystalkuglen-2025-byder-paa-biodiversitetslov-fiskeriforhandlinger-og-groenne-treparter\"\u003eEt kig i krystalkuglen: 2025 byder på biodiversitetslov, fiskeriforhandlinger og grønne treparter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/wastetech/artikel/krystalkuglen-de-her-spoergsmaal-gaar-vi-ind-i-2025-med\"\u003eKrystalkuglen: De her spørgsmål går affaldet ind i 2025 med\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/buildingtech/artikel/krystalkuglen-3d-gennembrud-klimakrav-slagsmaal-i-finansministeriet-og-forhaabning-om-forenklinger\"\u003eKrystalkuglen i byggeri: 3D-gennembrud og klimakrav\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Da vi rundede 2024 i Transformator, samlede vi op på året inden for kystsikring, trafik, beredskab og kunstig intelligens. Inden vi kommer for godt i gang med det nye år, kan vi vist lige nå at tage et kig i krystalkuglen inden for en række af de områder, vi dækker i mediehuset.\r\n\r\nHør, hvordan vi skal få gang i de vindmølleprojekter, der sidste år mavelandede uden en eneste møllevinge til havs. Til gengæld er der ved at komme godt gang i geotermien. Statsstøtte kan blive et centralt begreb i elforsyning i 2025.\r\n\r\nHør om de kollosale mængder spild af materialer, der foregår på byggepladserne – som nu skal stoppes med nye krav til bæredygtighed. Krav, der også sætter gang i nye og spændende byggerier i træ. Klimakrav bliver et nøgleord for byggeriet i 2025.\r\n\r\nHør, hvordan affald på grund af nye regler køres land og rige rundt i store lastbiler, selv om det fint kunne brændes af på det lokale varmeværk. Regler, der stik imod hensigten stopper nye miljøinitiativer som eksempelvis røgrensning. Hvis det da ikke ligefrem lukker en række varmeværker. Konkurrenceudsættelse bliver årets nøgleord i affaldsbrancen 2025.\r\n\r\nOg hør hvordan Den Grønne Trepart nu skal udmøntes i ny natur og stenrev rundt omkring i landet for at bremse arternes uddøen. Biodiversitet bliver et nøgleord i 2025.","date_published":"2025-01-17T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d12c87b6-9e4a-48b6-8149-cd27e803c593.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28594944,"duration_in_seconds":2377}]},{"id":"bdcab18f-b53d-47fd-9c08-c8d97a5c05a9","title":"Nu kommer de danske robotter med AI under armen","url":"https://transformator.fireside.fm/322","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\nBjørn Godske\n\nMedvirkende:\nAnders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots\n\nI denne uges Transformator\nChatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.\nTransformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.\n\nLinks\n\nSe alle episoder af Transformator","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003cbr\u003e\nBjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nAnders Billesø Beck, teknologidirektør hos Universal Robots\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nChatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.\u003cbr\u003e\nTransformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/podcast\"\u003eSe alle episoder af Transformator\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Chatgpt, hallucinationer, sprogmodeller - vi har fået udvidet vores ordforråd med en lang række begreber, siden AI blev tilgængelig for alle for et par år siden. For mange med en blandet følelse. En blanding af facination og forskrækkelse. Men langsomt vænner vi os til AI som en integreret del af vores computere og mobiler. Men hvad sker der, når AI snart rykker ud i den fysiske verden med de robotter vi samarbejder med ude i virksomhederne? Robotarmene, der før skulle instrueres i mindste detalje, men som snart tager en AI med ind i samarbejdet med forslag om at gøre arbejdet på en anden og måske bedre måde.\r\n\r\nTransformator har besøgt teknologidirektøren i Danmarks mest succesrige robotvirksomhed Universal Robots i Odense for at høre, hvor langt de er kommet - og hvor robotterne bevæger sig hen, når de kommer med en helt ny type algoritme under armen.","date_published":"2025-01-10T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/bdcab18f-b53d-47fd-9c08-c8d97a5c05a9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23068800,"duration_in_seconds":1916}]},{"id":"f30272f7-91cd-48be-8bb7-dc58687980ea","title":"Hør historierne bag den mest imponerende forskning fra 2024","url":"https://transformator.fireside.fm/321","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nJens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren\n\nI denne uges Transformator\nHør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.\nHør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.\nHør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.\nHør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.\nOg hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.\n\nLinks\n\nOverblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater\n\nDet er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne\n\nDTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer\n\nTsunami satte kloden i svingning i ni dage\n\nI glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns\n\nIldfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nJens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.\u003cbr\u003e\nHør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.\u003cbr\u003e\nHør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.\u003cbr\u003e\nHør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.\u003cbr\u003e\nOg hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/podcast-hoer-historierne-bag-den-mest-imponerende-forskning-fra-2024\"\u003eOverblik over de fem nominerende til årets videnskabelige resultater\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/videnskabens-top-5-nomineret-det-er-ikke-vores-forfaedre-som-ligger-begravet-i-jaettestuerne\"\u003eDet er ikke vores forfædre, som ligger begravet i jættestuerne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/videnskabens-top-5-nomineret-dtu-satte-rekord-med-kvantekommunikation-over-100-kilometer\"\u003eDTU satte rekord med kvantekommunikation over 100 kilometer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/videnskabens-top-5-nomineret-tsunami-satte-kloden-i-svingning-i-ni-dage\"\u003eTsunami satte kloden i svingning i ni dage\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/videnskabens-top-5-nomineret-i-glas-ser-tiden-ud-til-kunne-gaa-baade-forlaens-og-baglaens\"\u003eI glas ser tiden ud til at kunne gå både forlæns og baglæns\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/videnskabens-top-5-nomineret-ildfluer-paa-kamera-viser-hvor-landing-paa-jupiters-maane-kan-ske\"\u003eIldfluer på kamera viser, hvor landing på Jupiters måne kan ske\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hør om stjernekameraet fra DTU Space, der leverede en overraskende og brugbar sidegevinst på sin rejse omkring Jupiter.\r\nHør om Eske Willerslev, der kunne fortælle os, at det slet ikke er vores forfædre, der ligger under gravhøjene rundt omkring i landskabet.\r\nHør hvordan DTU Fysik ved hjælp af maskinlæring er lykkedes med at etablere sikre dataforbindelser over længere afstande med kvantekommunikation.\r\nHør hvordan forskere over hele verden i fællesskab fandt årsagen til en sær ringen, der kunne høres kloden rundt i ni dage.\r\nOg hør hvordan tiden kan gå både forlæns og baglæns inde i glas.","date_published":"2024-12-20T05:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f30272f7-91cd-48be-8bb7-dc58687980ea.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33817344,"duration_in_seconds":2109}]},{"id":"57ca704f-485d-4594-8572-0fc9e2b01d8b","title":"2024 blev året med masser af problemer - som vi ikke gjorde noget ved","url":"https://transformator.fireside.fm/320","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nMichael Rothenborg, redaktør Watertech\nTherese Moreau, redaktør DataTech\nLaurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech\nAgnes Rønberg, redaktør MobilityTech\n\nI denne uges Transformator \nVi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører:\n\n\nHvad var det vigtigste, der er sket i 2024 indenfor dit område?\nHvilken nyhed eller begivenhed var den mest oversete?\nHvad overraskede dig mest?\nHvem skal give kvajebajer i 2024?\nHvem skal have årets medalje?\nHvad skal vi især holde øje med i 2025?\n\n\nDe fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder.\n\n\nHør hvorfor kystsikring er blevet det store emne, men alligevel bliver udsat igen og igen.\nHør hvad der skal blive af den kollektive trafik udenfor byerne.\nHør om en højprofileret beredskabsministerium, der ikke kan komme ud af starthullerne og derfor bliver skyld i et forringet beredskab herhjemme.\nHør hvordan penge er blevet den afgørende faktor - og risiko - i bigtechs omgang med AI.\n\n\nLinks\n\nFørste afsnit af Radar podcast om bandetelefonen\n\n\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMichael Rothenborg, redaktør Watertech\u003cbr\u003e\nTherese Moreau, redaktør DataTech\u003cbr\u003e\nLaurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech\u003cbr\u003e\nAgnes Rønberg, redaktør MobilityTech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nVi sendte seks spørgsmål til en række af vores fagredaktører:\u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eHvad var det vigtigste, der er sket i 2024 indenfor dit område?\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvilken nyhed eller begivenhed var den mest oversete?\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvad overraskede dig mest?\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvem skal give kvajebajer i 2024?\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvem skal have årets medalje?\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvad skal vi især holde øje med i 2025?\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003eDe fire redaktører for medierne ResilienceTech, DataTech, MobilityTech og WaterTech kommer derfor med tilbageblik og fremsyn indenfor deres områder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eHør hvorfor kystsikring er blevet det store emne, men alligevel bliver udsat igen og igen.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHør hvad der skal blive af den kollektive trafik udenfor byerne.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHør om en højprofileret beredskabsministerium, der ikke kan komme ud af starthullerne og derfor bliver skyld i et forringet beredskab herhjemme.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHør hvordan penge er blevet den afgørende faktor - og risiko - i bigtechs omgang med AI.\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radarpodcast.fireside.fm/3\"\u003eFørste afsnit af Radar podcast om bandetelefonen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-12-13T05:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/57ca704f-485d-4594-8572-0fc9e2b01d8b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32714208,"duration_in_seconds":2720}]},{"id":"65f199e7-9b1d-4c22-b963-719f7aa7c77c","title":"Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden","url":"https://transformator.fireside.fm/319","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \n Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain\n\nI denne uges Transformator\nPolitikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser.\n\nDet vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog 'Er mit liv bæredygtigt?' Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden.\n\nLinks\n\nMorten Sommers bog 'Er mit liv bæredygtigt?'\n\n\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\n Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nPolitikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog \u0026#39;Er mit liv bæredygtigt?\u0026#39; Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://shop.strandbergpublishing.dk/products/er-mit-liv-baeredygtigt-sadan-pavirker-dine-handlinger-miljoet\"\u003eMorten Sommers bog \u0026#39;Er mit liv bæredygtigt?\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Politikere mødes til topmøder for at lette presset på klodens ressourcer, biodiversitet, klima og miljø gennem globale politiske aftaler. Videnskabsfolk på tværs af nationer arbejder på højtryk for at udvikle teknologier, der kan bremse og nedbringe udledningen af CO2. Men vi kan også tage et personligt ansvar. Hver især kan vi gennem vores daglige rutiner medvirke til at holde den samlede menneskehed indenfor de planetære grænser.\r\nDet vil professor i mikrobiologi ved DTU Bio Sustain, Morten Sommer, give os en række værktøjer til med sin nye bog 'Er mit liv bæredygtigt?' Med en dokumenteret og analyseret gennemgang af 24 dagligdags handlinger, skal det fremover være muligt at aflæse, hvorvidt vi som individer holder os indenfor de planetære grænser. Hvor meget en cykeltur eksepelvis reducerer vores klimaaftryk frem for en tur i bilen. Lige fra valget af boligform til servering af frosne grøntsager til aftensmaden.","date_published":"2024-12-05T15:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/65f199e7-9b1d-4c22-b963-719f7aa7c77c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":19235808,"duration_in_seconds":1597}]},{"id":"64cd177c-4d2a-4faa-b30e-e943014b10ee","title":"Reparation af elbil og benzinbil: Snart er prisen den samme","url":"https://transformator.fireside.fm/318","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nMats Magnusson, journalist\nJens Ramskov, videnskabsjournalist\nBjørn Godske, journalist\n\nI denne uges Transformator\nVi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator:\n\n\nHvordan lyder jordens magnetfelt egentlig?\nHvordan sletter man en krypteret telefon, når politiet prøver at få fingre i den?\nHvornår bliver det lige så billigt at reparere en elbil som en benzinbil\nOg endelig - hvad er klokken på Månen?\n\n\nLinks\n\nSe og hør lyden af Jordens magnetfelt\n\nKriminelle bander bruger selvdestruerende telefoner\n\nSnart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor\n\nNye batterier skal fordoble energien i en elbil\n\nHvad er klokken på Månen?\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMats Magnusson, journalist\u003cbr\u003e\nJens Ramskov, videnskabsjournalist\u003cbr\u003e\nBjørn Godske, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator:\u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eHvordan lyder jordens magnetfelt egentlig?\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvordan sletter man en krypteret telefon, når politiet prøver at få fingre i den?\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvornår bliver det lige så billigt at reparere en elbil som en benzinbil\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eOg endelig - hvad er klokken på Månen?\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Videos/2024/10/Sound_of_Earth_s_magnetic_flip_41_000_years_ago#msdynmkt_trackingcontext=76c6f0fc-9dfb-4ad3-94a4-6defb195a742\"\u003eSe og hør lyden af Jordens magnetfelt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=https://radar.dk/artikel/kriminelle-bander-bruger-selvdestruerende-telefoner-kan-saette-politiet-skakmat\"\u003eKriminelle bander bruger selvdestruerende telefoner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/prisen-styrtdykker-snart-er-det-billigere-skifte-elbilens-batteri-end-benzinbilens-motor\"\u003eSnart er det billigere at skifte elbilens batteri end benzinbilens motor\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/nye-batterier-skal-fordoble-energien-i-en-elbil-honda-melder-sig-ind-i-kaploebet\"\u003eNye batterier skal fordoble energien i en elbil\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/hvad-er-klokken-paa-maanen\"\u003eHvad er klokken på Månen?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vi skal have svar på fire spørgsmål i denne uges Transformator:\r\n\r\nHvordan lyder jordens magnetfelt egentlig?\r\nHvordan sletter man en krypteret telefon, når politiet prøver at få fingre i den?\r\nHvornår bliver det lige så billigt at reparere en elbil som en benzinbil\r\nOg endelig - hvad er klokken på Månen?","date_published":"2024-11-29T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/64cd177c-4d2a-4faa-b30e-e943014b10ee.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28957536,"duration_in_seconds":2407}]},{"id":"9108eb2f-07d8-4dc5-b261-b113975e14b4","title":"Podcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle","url":"https://transformator.fireside.fm/317","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nLaurids Hovgaard, redaktør Resiliencetech\nPeter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent\nThomas Djursing, journalist Ingeniøren\n\nI denne uges Transformator\nUdover snevejret har dagsordenen i den forløbne uge været præget af tre ting. \n\nNummer 1: Nationer på begge sider af krigen i Ukraine er begyndt at række op på øverste hylder i missil lagrene. De gamle våbensystemer, der alligevel stod for at blive udskiftet, er efterhånden ved at være opbrugt, og nu bliver der taget ladegreb på de moderne modeller. I ugens Transformator ser vi på, hvad de  forskellige missiltyper kan betyde for konflikten i Ukraine.\n\nNummer 2: Donald Trump stod i første række på SpaceX raketbasen Starbase i Boca Chica, Texas, da Elon Musk gav ordre til sjette testflyvning med Super Heavy raketten. Med rumfartøjet Starship på toppen rejser hele molevitten sig 120 meter i vejret. Denne gang skulle raketten ikke gribes af tårnets fangarme ved tilbagekomsten. Ellers gik alt fint. Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad raketterne fra SpaceX skal bruges til på både kort og lang sigt. Vi giver et bud på begge dele.\n\nNummer 3: Den meningsdannende del af Danmark har i den forløbne uge været i selvsving over det sociale medie Bluesky. Efter at Elon Musk (der var han igen) har givet frit løb på X for hadtale, russiske bots og hjælp til Trump i valgkampen, er mediefolk og politikere begyndt at se sig om efter et nyt mødested, hvor tonen er ordentlig og data håndteres med gennemskuelighed og ordentlighed. Det sted ser ud til at blive Bluesky. Vi giver en vejledning og et gæt på platformens fremtid.\n\nLinks\n\nPodcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle\n\nMillioner flygter fra Musks kaos: Sådan fungerer Bluesky\n\nSe testflyvning af Super Heavy","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLaurids Hovgaard, redaktør Resiliencetech\u003cbr\u003e\nPeter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent\u003cbr\u003e\nThomas Djursing, journalist Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nUdover snevejret har dagsordenen i den forløbne uge været præget af tre ting. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNummer 1:\u003c/strong\u003e Nationer på begge sider af krigen i Ukraine er begyndt at række op på øverste hylder i missil lagrene. De gamle våbensystemer, der alligevel stod for at blive udskiftet, er efterhånden ved at være opbrugt, og nu bliver der taget ladegreb på de moderne modeller. I ugens Transformator ser vi på, hvad de  forskellige missiltyper kan betyde for konflikten i Ukraine.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNummer 2:\u003c/strong\u003e Donald Trump stod i første række på SpaceX raketbasen Starbase i Boca Chica, Texas, da Elon Musk gav ordre til sjette testflyvning med Super Heavy raketten. Med rumfartøjet Starship på toppen rejser hele molevitten sig 120 meter i vejret. Denne gang skulle raketten ikke gribes af tårnets fangarme ved tilbagekomsten. Ellers gik alt fint. Men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad raketterne fra SpaceX skal bruges til på både kort og lang sigt. Vi giver et bud på begge dele.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNummer 3:\u003c/strong\u003e Den meningsdannende del af Danmark har i den forløbne uge været i selvsving over det sociale medie Bluesky. Efter at Elon Musk (der var han igen) har givet frit løb på X for hadtale, russiske bots og hjælp til Trump i valgkampen, er mediefolk og politikere begyndt at se sig om efter et nyt mødested, hvor tonen er ordentlig og data håndteres med gennemskuelighed og ordentlighed. Det sted ser ud til at blive Bluesky. Vi giver en vejledning og et gæt på platformens fremtid.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=https://ing.dk/artikel/podcast-missiler-over-ukraine-musk-raketter-til-maanen-og-bluesky-til-alle\u003ePodcast: Missiler over Ukraine, Musk raketter til Månen og Bluesky til alle\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=https://www.version2.dk/artikel/millioner-flygter-fra-musks-kaos-saadan-fungerer-bluesky\u003eMillioner flygter fra Musks kaos: Sådan fungerer Bluesky\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=https://ing.dk/artikel/se-video-og-billeder-sjette-test-af-starship-gik-kun-delvist-efter-planen\u003eSe testflyvning af Super Heavy\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-11-22T14:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/9108eb2f-07d8-4dc5-b261-b113975e14b4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":40768512,"duration_in_seconds":2543}]},{"id":"807edff5-15ff-47a3-a87d-508bbf68a5e8","title":"Her bliver brugte elbilbatterier til fremtidens ellager","url":"https://transformator.fireside.fm/315","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nLouise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder Gridturn\nJens Raarup, teknisk chef\n\nI denne uges Transformator\nI 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.\n\nLinks\n\nSe billeder af Gridturns kommende ellager\n\nGridturn hjemmeside\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nLouise Witt Sengeløv, kemiingeniør. founder Gridturn\u003cbr\u003e\nJens Raarup, teknisk chef\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder. Alligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/podcast-her-bliver-brugte-bilbatterier-til-fremtidens-ellager\"\u003eSe billeder af Gridturns kommende ellager\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.gridturn.com/\"\u003eGridturn hjemmeside\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I 2030 kører 925.000 elbiler rundt i Danmark. Globalt 245 millioner. Det betyder mindre belastning af klimaet fra den side. Men det betyder også, at vi kommer til at stå med kollosale mængder brugte elbilbatterier. Størstedelen af dem vil have tilstrækkeligt med kapacitet tilbage til et klimavenligt forlænget liv som energilager. Sat rigtigt sammen vil de kunne give besparelser til energitunge virksomheder.\r\nAlligevel splitter vi dem i dag ad på grund af regler om producentansvar. Det har virksomheden Gridturn fundet en vej omkring, og om kort tid er de på markedet med deres prototype af et mindst 100 kwt energilager. Kom med på besøg og hør om fremtiden for energilagre af brugte elbilbatterier.","date_published":"2024-11-15T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/807edff5-15ff-47a3-a87d-508bbf68a5e8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23399136,"duration_in_seconds":1944}]},{"id":"3d19dc00-fae1-4b9b-be16-c0e841900360","title":"Kom med til test af fremtidens astronautbolig","url":"https://transformator.fireside.fm/314","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nSebastian Aristotelis \n\nI denne uges Transformator\nNasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.\nMen det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to \"astronauter\" 1000 km nord for Polarcirklen. \nNu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.\nI denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.\n\nLinks\n\nSe fotos af de to rumhabitater\n\nSe video af undervandstesten\n\nSAGA Space Architects\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nSebastian Aristotelis \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nNasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.\u003cbr\u003e\nMen det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to \u0026quot;astronauter\u0026quot; 1000 km nord for Polarcirklen. \u003cbr\u003e\nNu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.\u003cbr\u003e\nI denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/podcast-kom-med-til-test-af-fremtidens-astronautbolig\"\u003eSe fotos af de to rumhabitater\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=zjdubbMWfZ0\"\u003eSe video af undervandstesten\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.saga.dk/\"\u003eSAGA Space Architects\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Nasa planlægger at bygge en permanent base ved Månens sydpol. Tidsplanen kan meget vel skride. Men planen i Artemis programmet er at sende den første bemandede mission afsted september 2025, hvor fire astronauter skal en tur rundt om Månen for at teste systemer og procedurer. Næste skridt er landing på Månens sydpol et år senere med Artemis 3. Og i 2028 skal Artemis 4 så levere og installere de første elementer til det internationale habitatmodul (I-Hab) på Lunar Gateway-stationen og gennemføre en bemandet månelanding.\r\nMen det er ikke kun raketten, der skal gøres skudklar. Også en solid og behagelig bolig til månekolonisterne skal rigges til. Den opgave har et par danske iværksættere arbejdet på i flere år. En flok ildsjæle fra Saga Space Architects har designet en lang række habitater, hvor den mest robuste udgave i et par måneder har fungeret som bolig for to \"astronauter\" 1000 km nord for Polarcirklen. \r\nNu er firmaet klar med næste habitat, der fremfor en tur til Grønland skal sænkes ned til 30 meters dybde i havet, hvor fire astronauter skal leve og arbejde i 30 dage.\r\nI denne uges Transformator demonstrerer arkitekt og founder af Saga Sebastian Aristotelis både den store model til fire personer og den lille testmodel, han har testet alene på bunden af havnen.","date_published":"2024-11-08T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3d19dc00-fae1-4b9b-be16-c0e841900360.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":21976416,"duration_in_seconds":1825}]},{"id":"4d0268cb-01b5-4942-97ef-410218e882a8","title":"Psykisk sygdom helbredes med VR-brille","url":"https://transformator.fireside.fm/313","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nHanne Leth Andersen, rektor RUC\nBenjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København\nJacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer\nBetina Langemark, CEO Ward 24/7\nAnja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU\n\nI denne uges Transformator \nPsykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme?\n\nResultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned.\n\nTransformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund.  \n\nLinks\n\nTilmelding til Digital Tech Summit 2025\n\n\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nHanne Leth Andersen, rektor RUC\u003cbr\u003e\nBenjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København\u003cbr\u003e\nJacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer\u003cbr\u003e\nBetina Langemark, CEO Ward 24/7\u003cbr\u003e\nAnja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nPsykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eResultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTransformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"http://bit.ly/dts2025\"\u003eTilmelding til Digital Tech Summit 2025\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-11-01T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4d0268cb-01b5-4942-97ef-410218e882a8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43624800,"duration_in_seconds":3629}]},{"id":"8c0420ef-c756-4585-8d67-a0e2ebae6b96","title":"Kom med på rundtur i Børsens ruiner","url":"https://transformator.fireside.fm/312","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nLeif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygninger\n\nI denne uges Transformator\nI denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625. \n\nManden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op.\n\nLinks\n\nSe alle billederne fra rundturen\n\nSådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træ\n\nTilmelding til DTS2024 i Øksnehallen.","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLeif Hansen, ejer af Leif Hansen Tegnestue og specialist i renovering af bevaringsværdige bygninger\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI denne uges Transformator får vi den store rundtur i brandtomten med den mand, der har ansvaret for genopførelsen. Det er en opgave, der skal flette de væsentligste udtryk fra husets forskellige epoker i et samlet hele - men hvor vi også skal kunne nyde sporene fra den række af ombygninger, forskellige konger og ejere har foretaget siden færdiggørelsen i 1625. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eManden hedder Leif Hansen fra tegnestuen af samme navn med speciale i renovering af bevaringsværdige bygninger. Hør ham fortælle, hvorfor design fra 80erne ikke vil være at finde blandt sporene fra fortiden. Hør hvordan halvdelen af bygningen blev reddet ved et tilfælde. Og hør om tegninger af tagkonstruktioner, genskabelse af statuer, smadrede mursten og et klinkegulv fra 1600 tallet, der nu er dukket op.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/kom-med-paa-rundtur-i-boersens-ruiner\"\u003eSe alle billederne fra rundturen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/saadan-skal-boersen-genopbygges-800000-sten-og-125-kilometer-trae\"\u003eSådan skal Børsen genopbygges: 800.000 sten og 12,5 kilometer træ\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/digital-tech-summit-2024-nordens-stoerste-deep-tech-konference\"\u003eTilmelding til DTS2024 i Øksnehallen.\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-10-25T03:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8c0420ef-c756-4585-8d67-a0e2ebae6b96.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":46030464,"duration_in_seconds":2872}]},{"id":"420b68df-5f46-4bd9-9950-10e55fc853e3","title":"Hvorfor bygger vi motorveje og letbaner, der ikke kan betale sig?","url":"https://transformator.fireside.fm/311","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nMorten Munk Andersen, journalist\nAgnes Rønberg, journalist\nJens Ramskov, journalist\nSybille Hildebrandt, journalist\n\nI denne uges Transformator \nOm motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler.\n\nDet står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den. \n\nDet samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense.\n\nUgens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter.\n\nOg så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse.\n\nLinks\n\nTilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark\n\nVejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud\n\nRegering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«\n\nNy letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk«\n\nOdense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig«\n\nOpfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nMorten Munk Andersen, journalist\u003cbr\u003e\nAgnes Rønberg, journalist\u003cbr\u003e\nJens Ramskov, journalist\u003cbr\u003e\nSybille Hildebrandt, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nOm motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eUgens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://event.ing.dk/resiliens\"\u003eTilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/vejdirektoratet-slaar-fast-ny-midtjysk-motorvej-vil-give-milliardunderskud\"\u003eVejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/regering-ignorerer-advarsler-om-pivringe-samfundsoekonomi-vi-skal-have-bygget-en-motorvej\"\u003eRegering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/ny-letbane-giver-underskud-i-milliardklassen-hvis-man-bygger-den-af-hensyn-til-klimaet-er-det\"\u003eNy letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/mobilitytech/artikel/odense-faar-mere-letbane-trods-milliarder-i-minus-ingen-alternativer-kan-maale-sig\"\u003eOdense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/opfindere-bag-maskinlaering-loeber-med-nobelpris-i-fysik\"\u003eOpfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-10-11T05:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/420b68df-5f46-4bd9-9950-10e55fc853e3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23066496,"duration_in_seconds":1916}]},{"id":"2aba7cc5-e734-4856-ab52-7232959e3efd","title":"Elektronik er blevet nutidens våben - også elnettet","url":"https://transformator.fireside.fm/310","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nJens Ramskov, journalist\nSybille Hildebrandt, journalist\nPeter-Christian Bech-Nielsen, journalist\n\nI denne uges Transformator\nFørhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet.\n\nDet er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i.\n\nProblemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet.\n\nI ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben.\n\nMen vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin.\n\nLinks\n\nNy podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk \u0026amp; Co.\n\nKina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert\n\nEksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina\n\nForbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi\n\nMount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring\n\nHer er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nJens Ramskov, journalist\u003cbr\u003e\nSybille Hildebrandt, journalist\u003cbr\u003e\nPeter-Christian Bech-Nielsen, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nFørhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eProblemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/ny-podcast-stanford-direktoer-har-skrevet-bog-om-tidens-tech-kup-og-hvordan-vi-tager-magten-tilbage\"\u003eNy podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk \u0026amp; Co.\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/kina-vil-spinde-verden-ind-i-et-globalt-elnet-tanken-frastoeder-ekspert\"\u003eKina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/eksperter-er-maalloese-over-afsloeringer-energinet-samarbejder-med-kina\"\u003eEksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/artikel/forbudte-elbiler-og-walkie-talkies-vi-er-vidne-til-vaabenliggoerelsen-af-al-teknologi\"\u003eForbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/mount-everests-usaedvanlige-hoejde-har-skabt-undren-i-aarevis-nu-kommer-en-mulig-forklaring\"\u003eMount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/her-er-ingenioerens-bud-paa-aarets-nobelpriser\"\u003eHer er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-10-04T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2aba7cc5-e734-4856-ab52-7232959e3efd.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24004800,"duration_in_seconds":1994}]},{"id":"3849799d-64e4-4b62-b570-92521095fe6b","title":"Johnny redder København, når skybruddet rammer","url":"https://transformator.fireside.fm/309","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nJohnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved Hofor\n\nI denne uges Transformator\nI denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting.\n\nLinks\n\nØdelæggende oversvømmelser kan nemt undgås\n\nKøbenhavn installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelser\n\nDrivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaber\n\nBiler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nJohnny Pedersen, sektionsleder for spildevand drift ved Hofor\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI denne uges Transformator giver københavns pumpemester et eksklusivt indblik og rundtur i de københavnske kloakker med alt fra styring og byggeri ned til sensoren i den enkelte pumpe. Hør hvordan det gik under de store skybrud, hvordan vi fremover sikrer København, og hvad københavnerne smider i kloakkerne af sære ting.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/holdning/oedelaeggende-oversvoemmelser-kan-nemt-undgaas\"\u003eØdelæggende oversvømmelser kan nemt undgås\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/koebenhavn-installerer-advarselsblink-ved-vej-oversvoemmelser\"\u003eKøbenhavn installerer advarselsblink ved vej-oversvømmelser\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/watertech/artikel/drivvaadt-2023-medfoerte-rekordstore-overloeb-ogsaa-fra-mindre-vandselskaber\"\u003eDrivvådt 2023 medførte rekordstore overløb – også fra mindre vandselskaber\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/biler-druknede-paa-centrale-storbyveje-sensorer-og-advarsler-er-vejen-frem\"\u003eBiler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-09-27T09:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3849799d-64e4-4b62-b570-92521095fe6b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":19788768,"duration_in_seconds":1643}]},{"id":"74e64596-68ac-4640-89b9-98ffcc630e44","title":"Vi kan ikke stole på kinesiske elbiler eller satellitter fra Elon Musk","url":"https://transformator.fireside.fm/308","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nLaurids Hovgaard, journalist\n\nI denne uges Transformator\nI usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk.\n\nI denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat.\nRedaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier HER\n\nLinks\n\nKinesiske elbiler med kameraer kan lure på danske militærbaser\n\nForsvaret erkender: Moderne biler udgør en sikkerhedsrisiko\n\nPrivate virksomheder overtager drift af militære netværk. Tør vi stole på Elon Musk?\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLaurids Hovgaard, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI usikre tider med et nyt beredskabsministerium, prepperinstrukser i e-boksen og et nyt ord i dansk vokabularium - resilience - skal vi se på vores omgivelser og kritiske infrastruktur med nyt og skærpet blik. Det gælder kinesiske elbiler og det gælder Forsvarets satellitnavigation, leveret af en labil amerikansk it-mogul. Læs Musk.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI denne uges Transformator ser vi på de to åbne flanker i vores sikkerhed. Først som en snak mellem mennesker. Dernæst overlader vi diskussionen til en AI, hvor to avatarer tager den samme diskussion. Hør det overraskende resultat.\u003cbr\u003e\nRedaktionen har anvendt generativ AI ved research til denne historie. Det sker som led i formidling af problematikkerne omkring generativ AI. Vi anvender ikke AI ved direkte produktion af journalistik. Se vores retningslinier \u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/vores-overvejelser-om-ai-i-teknologiens-mediehus\"\u003eHER\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=https://ing.dk/artikel/kinesiske-elbiler-med-kameraer-kan-lure-paa-danske-militaerbaser\"\u003eKinesiske elbiler med kameraer kan lure på danske militærbaser\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/forsvaret-erkender-moderne-biler-udgoer-en-sikkerhedsrisiko\"\u003eForsvaret erkender: Moderne biler udgør en sikkerhedsrisiko\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/private-virksomheder-overtager-drift-af-militaere-netvaerk-toer-vi-stole-paa-elon-musk\"\u003ePrivate virksomheder overtager drift af militære netværk. Tør vi stole på Elon Musk?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-09-20T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/74e64596-68ac-4640-89b9-98ffcc630e44.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33210144,"duration_in_seconds":2762}]},{"id":"0402299b-07a1-40a3-b581-50b272a0e249","title":"TRANSFORMATOR UPDATE: Hvordan undgår vi et nyt Crowdstrike nedbrud?","url":"https://transformator.fireside.fm/307","content_text":"Vært:\nChristoffer Elmann Ranhauge\n\nMedvirkende\nSøren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt.\nSimon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærme\nChristian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet.\n\nI denne uges Transformator\nNatten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes\nFlyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og  apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned.\n\nÅrsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike.\nEn fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret.\n\nVi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker.\nFor at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler.\n\nVært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann Ranhauge\n\nLinks\n\nSe dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike?\n\nCrowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned\n\nHvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike\n\nSikkerhedseksperter efter it-nedbrud: Vi lærer intet og ændrer intet - det er for dyrt at minimere risikoen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nChristoffer Elmann Ranhauge\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nSøren Dejgaard Thomsen Senior IT Arkitekt, Hovedstadens Beredskab, som oplevede det på egen krop, da beredskabet blev ramt.\u003cbr\u003e\nSimon Jonker fra CSIS Security Group, der modtog alle opkaldene fra kunder, der skulle have hjælp med de blå skærme\u003cbr\u003e\nChristian Damsgaard Jensen professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi under Aarhus Universitet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nNatten til den 19. juli fik millioner af computerskærme verden over i blåt med teksten Din enhed er ramt af problemer og skal genstartes\u003cbr\u003e\nFlyselskaber kunne ikke boarde passagerer, hospitaler måtte aflyse operationer og  apoteker, banker, energiselskaber, lokale supermarkedskæder og meget andet kritisk infrastruktur kloden rundt gik ned.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eÅrsagen var virusprogrammet Falcon, som er udviklet af det amerikanske it-sikkerhedsselskab Crowdstrike.\u003cbr\u003e\nEn fejl i en opdatering kolliderede med flere Windows-produkter, der havde programmet installeret.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eVi har dækket hele sagen på Version2. Men alligevel stod vi tilbage med spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Og hvad gør vi så næste gang, det sker.\u003cbr\u003e\nFor at få svar på det havde vi inviteret tre eksperter i studiet, der oplevede nedbruddet fra tre forskellige synsvinkler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eVært på programmet er journalist ved Version2 Christoffer Elmann Ranhauge\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/se-dagens-briefing-hvordan-undgaar-vi-en-ny-crowdstrike\"\u003eSe dagens briefing: Hvordan undgår vi en ny Crowdstrike?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/crowdstrike-loefter-sloeret-den-fejl-der-lagde-millioner-af-computere-ned\"\u003eCrowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/hvad-skete-da-store-dele-af-verden-gik-i-blaa-skaerm-her-er-overblikket-over-crowdstrike\"\u003eHvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/sikkerhedseksperter-efter-it-nedbrud-vi-laerer-intet-og-aendrer-intet-det-er-dyrt-minimere-risikoen\"\u003eSikkerhedseksperter efter it-nedbrud: Vi lærer intet og ændrer intet - det er for dyrt at minimere risikoen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-09-17T09:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0402299b-07a1-40a3-b581-50b272a0e249.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27861696,"duration_in_seconds":2316}]},{"id":"b181a803-feb2-4e64-bc63-3efef2874caa","title":"Klimaforandring får Jorden til at ryste. Ny iPhone har lånte fjer. Ro på - AI forandrer ikke så meget","url":"https://transformator.fireside.fm/306","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nChristian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark \u0026amp; Grønland\nTherese Moreau, journalist\nLaurids Hovgaard, journalist\n\nI denne uges Transformator \nSeismologer over hele verden registrerede sidste  år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland.\n\nDa seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer.\n\nMen vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS.\n\nLinks\n\nI ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klima\n\nIngen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssager\n\n\nAI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen\n\nMassiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?«\n\n(Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked\n\nApple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nChristian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark \u0026amp; Grønland\u003cbr\u003e\nTherese Moreau, journalist\u003cbr\u003e\nLaurids Hovgaard, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nSeismologer over hele verden registrerede sidste  år en rystelse i ni dage, som ingen kunne give en forklaring på. Det lignede hverken en jordrystelse eller et vulkanudbvrud. Så det blev i første runde henlagt som et USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt. Men det skulle jo opklares, og gennem et verdensomspændende forskersamarbejde fik man lokaliseret kilden til et sted i Nordøstgrønland.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDa seniorforsker ved GEUS, Christian Svennevig, herefter kunne finde spor efter et gigantisk jordskrev og en efterfølgende tsunami på 200 meters højde i samme område, stod forklaringen i al sin overvældende styrke. Tsunamien havde hamret frem og tilbage i den grønlandske fjord i en fast rytme, der sendte det seismiske signal gennem kloden. Hør lyden i denne uges Transformator. Det er lyden af klimaforandringer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen vi skal også lige have pillet pynten lidt af både AI og den nye iPhone for til sidst at få sendt Starliner rumkapslen hjem fra ISS.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/i-ni-dage-ringede-kloden-uforklarligt-lyden-af-et-varmere-klima\"\u003eI ni dage ringede kloden uforklarligt: Lyden af et varmere klima\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/ingen-ai-massakre-paa-det-danske-arbejdsmarked-kun-djoef-har-haft-faa-fyringssager\"\u003eIngen AI-massakre på det danske arbejdsmarked: Kun Djøf har haft få fyringssager\u003cbr\u003e\n\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/ai-revolutionen-ligner-efterhaanden-en-snaever-udgave-af-dot-com-boblen-0\"\u003eAI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/massiv-ai-hype-bekymrer-top-oekonomer-hvor-er-produktivitetsgevinsterne-egentlig-henne\"\u003eMassiv AI-hype bekymrer top-økonomer: »Hvor er produktivitetsgevinsterne egentlig henne?«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/datatech/artikel/stadig-ingen-ai-massakre-paa-det-danske-arbejdsmarked\"\u003e(Stadig) ingen AI-massakre på det danske arbejdsmarked\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/apple-laaner-fra-dansk-audioteknologi-skaber-hybrid-mellem-earbud-og-hoereapparat\"\u003eApple låner fra dansk audioteknologi: Skaber hybrid mellem earbud og høreapparat\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-09-12T18:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b181a803-feb2-4e64-bc63-3efef2874caa.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24589440,"duration_in_seconds":2043}]},{"id":"40f5da45-4645-4112-ad46-06d9a2b264d4","title":"Snart bliver du snydt af robotstemmen i telefonen","url":"https://transformator.fireside.fm/305","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nDitte Vinterberg Weng\nJens Ramskov\n\nI denne uges Transformator\nI denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.\n\nLinks\n\nGrin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine venner\n\nHør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummer\n\nFå overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemer\n\nMystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden her\n\nStarliner planlægger hjemtur fredag\n\n\nNASA har fundet årsag til den mystiske lyd\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nDitte Vinterberg Weng\u003cbr\u003e\nJens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/grin-bare-af-falske-robotopkald-om-lidt-lyder-de-praecis-som-dine-venner\"\u003eGrin bare af falske robotopkald - om lidt lyder de præcis som dine venner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"httpshttps://www.version2.dk/artikel/hoer-ai-stemmerne-der-skal-lokke-dig-i-et-svindelnummer://ing.dk/\"\u003eHør AI-stemmerne, der skal lokke dig i et svindelnummer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/faa-overblikket-saa-langt-er-fusion-fra-loese-verdens-energiproblemer\"\u003eFå overblikket: Så langt er fusion fra at løse verdens energiproblemer\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/mystisk-pulserende-lyd-fra-starliner-vaekker-undren-hoer-lyden-her\"\u003eMystisk pulserende lyd fra Starliner vækker undren: Hør lyden her\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://arstechnica.com/space/2024/08/boeing-will-try-to-fly-its-troubled-starliner-capsule-back-to-earth-next-week/\"\u003eStarliner planlægger hjemtur fredag\u003c/a\u003e\u003cbr\u003e\n\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.forbes.com/sites/amandakooser/2024/09/03/nasa-solves-mystery-of-weird-sound-from-starliner-spacecraft/\"\u003eNASA har fundet årsag til den mystiske lyd\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I denne uge om spoofing, fussionsenergi og en uforklarlig lyd fra Starliner kapslen på ISS. Spoofing kommer væltende - nu snart med din bedste vens stemme. Fusionsenergi KOMMER - men først om mange år. Og på nettet ligger mange fantasifulde forklaringer på rumlyden.\r\n","date_published":"2024-09-06T05:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/40f5da45-4645-4112-ad46-06d9a2b264d4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26500608,"duration_in_seconds":2202}]},{"id":"478f8b0c-227f-4ce9-8eeb-4c2bb4d5bd05","title":"Nu må du køre uden hænder på motorvejen. Vi tester med lukkede øjne","url":"https://transformator.fireside.fm/304","content_text":"Ford har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem.\n\nVært: \nBjørn Godske\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nLene Dahlquist, pressechef Ford Danmark\n\nLinks\n\n\n\nFord siger: Bare slip rattet og læn dig tilbage\n\nTilmelding til Digital Tech Summit\n\n","content_html":"\u003cp\u003eFord har fået kortlagt 99 procent af motorvejene, så du kan køre fra Liseleje til Lissabon i Mustang Mach-E med hænderne i skødet. Men du må ikke lukke øjnene. Så det skal vi prøve. Også selv om systemet befaler os at åbne dem.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nBjørn Godske\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLene Dahlquist, pressechef Ford Danmark\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/holdning/ford-siger-bare-slip-rattet-og-laen-dig-tilbage\"\u003eFord siger: Bare slip rattet og læn dig tilbage\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"ing.dk/dts24\"\u003eTilmelding til Digital Tech Summit\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-08-30T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/478f8b0c-227f-4ce9-8eeb-4c2bb4d5bd05.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":16713792,"duration_in_seconds":1387}]},{"id":"6e1d82f9-cc7d-4acc-afd7-0527c4dda06e","title":"Ukrainsk Ingeniør: Skal jeg tage til fronten eller opfinde våben til soldaterne?","url":"https://transformator.fireside.fm/303","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nIngeniør, ph.d og løjtnant V’yacheslav Shvaidak\n\nI denne uges Transformator\nNogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V’yacheslav Shvaidak gør begge dele.\n\nDen 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten. \n\n»Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.«\n\n»Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.«\n\nHør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl.\n\nLinks\n\nDROPLA TECH\n\nDansk dronesværm spotter landminer på ukrainske marker\n\nVersion2 online briefing om Crowdstrike nedbruddet\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nIngeniør, ph.d og løjtnant V’yacheslav Shvaidak\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nNogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V’yacheslav Shvaidak gør begge dele.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDen 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.«\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.«\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://dropla.tech/en\"\u003eDROPLA TECH\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/dansk-dronesvaerm-spotter-landminer-paa-ukrainske-marker\"\u003eDansk dronesværm spotter landminer på ukrainske marker\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"ing.dk/bluescreen\u003cbr\u003e\n\"\u003eVersion2 online briefing om Crowdstrike nedbruddet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-08-23T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6e1d82f9-cc7d-4acc-afd7-0527c4dda06e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24494592,"duration_in_seconds":1526}]},{"id":"f2aa04b8-d386-427f-be09-6666db8e3b68","title":"Transformator Tech: Kunne vi helt have undgået Chromebook-sagen?","url":"https://transformator.fireside.fm/302","content_text":"Værter\nPeter Christian Bech-Nielsen\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nAdvokat Christian Wiese Svanberg, tidligere complaince/indhentningschef i FE og chef for data og complaince i Rigspolitiet.\n\nI denne episode af Transformators 2. sektion: \n\nDer er faktisk taget højde for overførsler af persondata i forbindelse med brugen af it-systemer i Folkeskolen i forarbejdet til GDPR, og i den sidste ende er det slet ikke op til Datatilsynet at afgøre, om dataen må tilgå Google. Det er regeringen og den relevante ministerium, der afgør det. Nogenlunde sådan kan advokat Christian Wiese Svanbergs kritik af Chromebook-sagen koges ned.\nDen erfarne advokat med databeskyttelse, compliance og cybersikkerhed mener i det hele taget, at det danske datatilsyn og deres europæiske kolleger er gået for langt i tolkningen af GDPR, og derfor har EU-Kommissionen sammen med Microsoft blandt andet sagsøgt sig eget tilsyn. I denne samtale dykker vi dybt i det store europæisk-amerikanske cloud-slagsmål, der aldrig ser ud til at få en ende.\n\nLinks\n\nSkoleelever må nu bruge Chromebooks, men kommunerne har fået en to-do-liste\n\nRegeringens nølen i Chromebook-sag sætter kommuner i en umulig situation\n\nFaktatjek: Betaler kommunerne med børns følsomme data? Fem myter og sandheder i Chromebook-sagen\n\n\nChromebook-sagen er en lakmustest for regeringens tech-politik\n\nKan elever bruge Chromebooks efter ferien? Datatilsynet tør ikke love noget\n\nProsa-formand om Chromebook-sagen: Start forfra med et system, vi kan have tillid til\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nPeter Christian Bech-Nielsen\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nAdvokat Christian Wiese Svanberg, tidligere complaince/indhentningschef i FE og chef for data og complaince i Rigspolitiet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode af Transformators 2. sektion:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDer er faktisk taget højde for overførsler af persondata i forbindelse med brugen af it-systemer i Folkeskolen i forarbejdet til GDPR, og i den sidste ende er det slet ikke op til Datatilsynet at afgøre, om dataen må tilgå Google. Det er regeringen og den relevante ministerium, der afgør det. Nogenlunde sådan kan advokat Christian Wiese Svanbergs kritik af Chromebook-sagen koges ned.\u003cbr\u003e\nDen erfarne advokat med databeskyttelse, compliance og cybersikkerhed mener i det hele taget, at det danske datatilsyn og deres europæiske kolleger er gået for langt i tolkningen af GDPR, og derfor har EU-Kommissionen sammen med Microsoft blandt andet sagsøgt sig eget tilsyn. I denne samtale dykker vi dybt i det store europæisk-amerikanske cloud-slagsmål, der aldrig ser ud til at få en ende.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/skoleelever-maa-nu-bruge-chromebooks-men-kommunerne-har-faaet-en-do-liste\"\u003eSkoleelever må nu bruge Chromebooks, men kommunerne har fået en to-do-liste\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/holdning/regeringens-noelen-i-chromebook-sag-saetter-kommuner-i-en-umulig-situation\"\u003eRegeringens nølen i Chromebook-sag sætter kommuner i en umulig situation\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/artikel/faktatjek-betaler-kommunerne-med-boerns-foelsomme-data-fem-myter-og-sandheder-i-chromebook-sagen\"\u003eFaktatjek: Betaler kommunerne med børns følsomme data? Fem myter og sandheder i Chromebook-sagen\u003cbr\u003e\n\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/holdning/chromebook-sagen-er-en-lakmustest-regeringens-tech-politik\"\u003eChromebook-sagen er en lakmustest for regeringens tech-politik\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/kan-elever-bruge-chromebooks-efter-ferien-datatilsynet-toer-ikke-love-noget\"\u003eKan elever bruge Chromebooks efter ferien? Datatilsynet tør ikke love noget\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/prosa-formand-om-chromebook-sagen-start-forfra-med-et-system-vi-kan-have-tillid-til\"\u003eProsa-formand om Chromebook-sagen: Start forfra med et system, vi kan have tillid til\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-08-19T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f2aa04b8-d386-427f-be09-6666db8e3b68.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":37775613,"duration_in_seconds":2356}]},{"id":"2af4f8b6-1411-4308-9899-1a3297c6372c","title":"Sådan gør vi skolen i skoven til en selvforsynende energiø","url":"https://transformator.fireside.fm/301","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nMartin Mundus, driftleder ved Bosei Indrætshøjskole\n\nI denne uges Transformator\nVi skal kunne klare jer i tre døgn, hvis en krisesituation lammer den kritiske infrastruktur. Vi skal i princippet kunne gå i individuel ø-drift. Det kan gøres med et par hurtige indkøb. Men hvordan ser forberedelserne ud, hvis den lille husstand erstattes med 15.000 kvadratmeter bygningsmasse, en svømmehal og et par hundrede mennesker?\n\nDet ved de en hel del om på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø, der i et systematisk arbejde med at skabe en bæredygtig skolehverdag  nu har kurs mod at blive selvforsynende. At blive en ø i skoven. Ugens Transformator elsker gør-del-selv projekter. Især i denne skala. Så vi er taget på en detaljeret rundtur i skolens teknik sammen med stedets driftschef.\n\nDet meste er på plads. Solceller, transformer, flowbatterier, eget vandvæk, gartneri. Men noget mangler. En stor indendørs svømmehal ligger midt i det hele som potentielt energilager. Og så er der lige det med styringen. At få et smartgrid til at gemme energien når den kan høstes eller købes billigt og bruges prioriteret, når behovet er der. For at få det integreret, henter Transformator en flok studerende fra Aalborg Universitet til Præstø for at få bygget noget software, der kan gøre skolen til sin egen energiø. Hør om planerne i ugens Transformator.\n\nLinks\n\nEnergifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider\n\nIntelligent styring af varmepumpe sparer 30 procent strøm\n\nSådan gør vi skolen i skoven til en selvforsynende energiø\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMartin Mundus, driftleder ved Bosei Indrætshøjskole\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi skal kunne klare jer i tre døgn, hvis en krisesituation lammer den kritiske infrastruktur. Vi skal i princippet kunne gå i individuel ø-drift. Det kan gøres med et par hurtige indkøb. Men hvordan ser forberedelserne ud, hvis den lille husstand erstattes med 15.000 kvadratmeter bygningsmasse, en svømmehal og et par hundrede mennesker?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet ved de en hel del om på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø, der i et systematisk arbejde med at skabe en bæredygtig skolehverdag  nu har kurs mod at blive selvforsynende. At blive en ø i skoven. Ugens Transformator elsker gør-del-selv projekter. Især i denne skala. Så vi er taget på en detaljeret rundtur i skolens teknik sammen med stedets driftschef.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet meste er på plads. Solceller, transformer, flowbatterier, eget vandvæk, gartneri. Men noget mangler. En stor indendørs svømmehal ligger midt i det hele som potentielt energilager. Og så er der lige det med styringen. At få et smartgrid til at gemme energien når den kan høstes eller købes billigt og bruges prioriteret, når behovet er der. For at få det integreret, henter Transformator en flok studerende fra Aalborg Universitet til Præstø for at få bygget noget software, der kan gøre skolen til sin egen energiø. Hør om planerne i ugens Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.bosei.dk/\u003eBosei Indrætshøjskole\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/energifaellesskaber-sikrer-forsyningen-i-usikre-tider\"\u003eEnergifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/intelligent-styring-af-varmepumpe-sparer-30-procent-stroem/\"\u003eIntelligent styring af varmepumpe sparer 30 procent strøm\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/saadan-goer-vi-skolen-i-skoven-til-en-selvforsynende-energioe\"\u003eSådan gør vi skolen i skoven til en selvforsynende energiø\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kan en hel højskole klare sig uden offentligt elnet og madforsyning i tre dage? I Præstø er de på vej, og Transformator finder en hjælper, der skal få det hele til at spille.","date_published":"2024-08-16T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2af4f8b6-1411-4308-9899-1a3297c6372c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":17348832,"duration_in_seconds":1440}]},{"id":"6d890cd3-1f4b-4c6d-b5a8-034de18eaa08","title":"Uge 32: F-16 er landet, mens astronauter er strandet på rumstationen","url":"https://transformator.fireside.fm/300","content_text":"Vært\n\nHenrik Heide\n\nMedvirkende \n\nLiv Bjerg Lillevang, journalist\n\nLaurids Hovgaard, journalist\n\nDitte Vinterberg Weng, journalist\n\nChristoffer Ranhauge, journalist\n\nIndhold\n\nDet blev en sommer, hvor Ukraine kunne sende de første danske F-16 fly mod de russiske styrker. Til gengæld kan Boeings rumkapsel ikke sende to amerikanske astronauter hjem igen. De skulle have opholdt sig på ISS i 10 dage. Nu er der gået 60, og de kan lige så godt forberede sig på at holde jul 400 kilometer over hovedet på resten af familien.\n\nTransformator samler op på en række af de spørgsmål, sommerferien efterlod sig, mens rosevinen skulle holdes kold og badebukserne tørre. Vil det overhovedet give Ukraine nogen fordel med de F-16 fly, eller er det bare for besværligt? Og hvorfor hopper astronauterne ikke bare på Dragon kapslen fra SpaceX, så de kan komme hjem til jul?\n\nDet svarer vi på og sender et kritisk blik gennem den \"Aftale om et grønt Danmark\" som regeringen udsendte lige før ferien og dermed gav klimaorganisationer og -journalister lektier for. For det lyder fint, at vi skal have fiskene og bierne tilbage. Men der er altså et par selvpåførte benspænd gemt i teksten, som vi lige finder frem.\n\nOg benspænd var der nok af, da computere verden over gik i blå skærm. Historiens største it-nedbrud blev crowdstrike undnævnt til. Vi ser på, hvad der skete og analyserer forklaringen, der netop er faldet i en ny rapport.\n\nEndelig er der historien, der er blevet et fast sommerindslag i aviserne på linje med test af koldskål og ubehjælpsomme turister på cykel: Billedet af biler på motorvejen med vand op til taget efter et grundigt skybrud. Vi ser på en løsning. .\n\nLinks\n\nDanske F-16-fly klar til kamp i Ukraine: Her er tre styrker og tre svagheder\n\nBiler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«\n\nAnalyse: Grøn trepart vil redde torsken før bien\n\nCrowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned\n\nHvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLiv Bjerg Lillevang, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLaurids Hovgaard, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDitte Vinterberg Weng, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eChristoffer Ranhauge, journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIndhold\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet blev en sommer, hvor Ukraine kunne sende de første danske F-16 fly mod de russiske styrker. Til gengæld kan Boeings rumkapsel ikke sende to amerikanske astronauter hjem igen. De skulle have opholdt sig på ISS i 10 dage. Nu er der gået 60, og de kan lige så godt forberede sig på at holde jul 400 kilometer over hovedet på resten af familien.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTransformator samler op på en række af de spørgsmål, sommerferien efterlod sig, mens rosevinen skulle holdes kold og badebukserne tørre. Vil det overhovedet give Ukraine nogen fordel med de F-16 fly, eller er det bare for besværligt? Og hvorfor hopper astronauterne ikke bare på Dragon kapslen fra SpaceX, så de kan komme hjem til jul?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet svarer vi på og sender et kritisk blik gennem den \u0026quot;Aftale om et grønt Danmark\u0026quot; som regeringen udsendte lige før ferien og dermed gav klimaorganisationer og -journalister lektier for. For det lyder fint, at vi skal have fiskene og bierne tilbage. Men der er altså et par selvpåførte benspænd gemt i teksten, som vi lige finder frem.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg benspænd var der nok af, da computere verden over gik i blå skærm. Historiens største it-nedbrud blev crowdstrike undnævnt til. Vi ser på, hvad der skete og analyserer forklaringen, der netop er faldet i en ny rapport.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eEndelig er der historien, der er blevet et fast sommerindslag i aviserne på linje med test af koldskål og ubehjælpsomme turister på cykel: Billedet af biler på motorvejen med vand op til taget efter et grundigt skybrud. Vi ser på en løsning. .\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/danske-f-16-fly-klar-til-kamp-i-ukraine-her-er-tre-styrker-og-tre-svagheder/\"\u003eDanske F-16-fly klar til kamp i Ukraine: Her er tre styrker og tre svagheder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/biler-druknede-paa-centrale-storbyveje-sensorer-og-advarsler-er-vejen-frem\"\u003eBiler druknede på centrale storbyveje: »Sensorer og advarsler er vejen frem«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/analyse-groen-trepart-vil-redde-torsken-foer-bien\"\u003eAnalyse: Grøn trepart vil redde torsken før bien\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/crowdstrike-loefter-sloeret-den-fejl-der-lagde-millioner-af-computere-ned\"\u003eCrowdstrike løfter sløret for den fejl, der lagde millioner af computere ned\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/hvad-skete-da-store-dele-af-verden-gik-i-blaa-skaerm-her-er-overblikket-over-crowdstrike\"\u003eHvad skete, da store dele af verden gik i blå skærm? Her er overblikket over Crowdstrike\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kampfly, rumstation, klimaaftale, crowdstrike og vand på vejene. Transformator samler op på de spørgsmål, sommerferien efterlod os.","date_published":"2024-08-11T16:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6d890cd3-1f4b-4c6d-b5a8-034de18eaa08.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42774528,"duration_in_seconds":2669}]},{"id":"07f09901-3362-4e5d-a2bc-c925b4b00cec","title":"Varm sommer presser det danske elnet","url":"https://transformator.fireside.fm/299","content_text":"I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata.\n\nVært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nLiv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren\nIda Nynne Daarbak Reislev,  jurist i forbrugerrådet Tænk\nBjørn Godske, journalist Ingeniøren\n\nLinks\n\nEn solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommeren\n\nIngeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljø\n\nGrøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klar\n\nFisk og ålegræs vender tidligst tilbage til fjordene i 2050","content_html":"\u003cp\u003eI gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren\u003cbr\u003e\nIda Nynne Daarbak Reislev,  jurist i forbrugerrådet Tænk\u003cbr\u003e\nBjørn Godske, journalist Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/en-solrig-soendag-slap-energinet-med-skraekken-men-er-bekymret-sommeren\"\u003eEn solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommeren\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/ingenioeren-udpeger-landbrugsjord-her-vinder-vi-paa-baade-klima-og-miljoe\"\u003eIngeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljø\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/groen-aftale-om-landbruget-redskaberne-til-en-hurtig-forandring-af-danmark-ligger-klar\"\u003eGrøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klar\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/fisk-og-aalegraes-vender-tidligst-tilbage-til-fjordene-i-2050\"\u003eFisk og ålegræs vender tidligst tilbage til fjordene i 2050\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata.","date_published":"2024-06-28T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/07f09901-3362-4e5d-a2bc-c925b4b00cec.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29435136,"duration_in_seconds":1835}]},{"id":"1683b825-a7f8-4c04-b868-428b38d736cd","title":"Transformator Tech: Med en Facebook for organiseret kriminalitet skabte FBI århundredets aflytningsoperation ","url":"https://transformator.fireside.fm/298","content_text":"Det lyder på mange måder som en film: Gennem godt tre år kunne det amerikanske forbundspoliti (FBI) læse med, når nogle af verdens førende narkokarteller, bandeforbrydere og lejemordere kommunikerer med hinanden. \n\nFinten er, at FBI sammen med australsk politi og en række europæiske lande er lykkes med at udbrede den krypterede app ANOM til at være mange hårdkogte kriminelles foretrukne kommunikationskanal.\n\nDe har plantet en bagdør i ANOM, der gør det muligt at læse beskeder, som forbryderne sender til hinanden. Og fordi en it-mand med udsigt til fængsel, der allerede er del af miljøet som forsyner kriminelle med krypterede specialtelefoner, indvilliger i at bygge og sprede ANOM i kriminelle kredse, så bliver app'en hyperpopulær. Ja, faktisk så bæres succesen af, at gangstere anbefaler den til hinanden.\n\n»I starten af ANOM kan FBI kun læse beskeder, men efterhånden tilføjes GPS-tracking, voice-beskeder, tagging og features, der minder Twitter og andre sociale medier. De laver dybest Facebook for organiseret kriminalitet,« siger forfatter og journalist Joseph Cox, der netop har udgivet bogen 'Dark Wire'. I denne udgave af Transforamtors 2. sektion - Transformator Tech - har vi et interview med forfatteren.\n\nVært: Peter Christian Bech-Nielsen\n\nMedvirkende: Joseph Cox, forfatter og journalist\n\nLinks\n\nGlem den sorte svane - denne kæmpe aflytningsoperation skabte Facebook for organiseret kriminalitet","content_html":"\u003cp\u003eDet lyder på mange måder som en film: Gennem godt tre år kunne det amerikanske forbundspoliti (FBI) læse med, når nogle af verdens førende narkokarteller, bandeforbrydere og lejemordere kommunikerer med hinanden. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eFinten er, at FBI sammen med australsk politi og en række europæiske lande er lykkes med at udbrede den krypterede app ANOM til at være mange hårdkogte kriminelles foretrukne kommunikationskanal.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDe har plantet en bagdør i ANOM, der gør det muligt at læse beskeder, som forbryderne sender til hinanden. Og fordi en it-mand med udsigt til fængsel, der allerede er del af miljøet som forsyner kriminelle med krypterede specialtelefoner, indvilliger i at bygge og sprede ANOM i kriminelle kredse, så bliver app\u0026#39;en hyperpopulær. Ja, faktisk så bæres succesen af, at gangstere anbefaler den til hinanden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»I starten af ANOM kan FBI kun læse beskeder, men efterhånden tilføjes GPS-tracking, voice-beskeder, tagging og features, der minder Twitter og andre sociale medier. De laver dybest Facebook for organiseret kriminalitet,« siger forfatter og journalist Joseph Cox, der netop har udgivet bogen \u0026#39;Dark Wire\u0026#39;. I denne udgave af Transforamtors 2. sektion - Transformator Tech - har vi et interview med forfatteren.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Peter Christian Bech-Nielsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Joseph Cox, forfatter og journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/artikel/glem-den-sorte-svane-denne-kaempe-aflytningsoperation-skabte-facebook-organiseret-kriminalitet\"\u003eGlem den sorte svane - denne kæmpe aflytningsoperation skabte Facebook for organiseret kriminalitet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det lyder på mange måder som en film: Gennem godt tre år kunne det amerikanske forbundspoliti (FBI) læse med, når nogle af verdens førende narkokarteller, bandeforbrydere og lejemordere kommunikerer med hinanden. Finten er, at FBI sammen med australsk politi og en række europæiske lande er lykkes med at udbrede den krypterede app ANOM til at være mange hårdkogte kriminelles foretrukne kommunikationskanal. De har plantet en bagdør i ANOM, der gør det muligt at læse beskeder, som forbryderne sender til hinanden. Joseph Cox har udgivet bogen 'Dark Wire'. I denne udgave af Transformators 2. sektion - Transformator Tech - har vi et interview med forfatteren.","date_published":"2024-06-26T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1683b825-a7f8-4c04-b868-428b38d736cd.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22874950,"duration_in_seconds":1425}]},{"id":"7a040430-2922-4900-92d5-bd5208d7af34","title":"Forældet FM bliver fremtidens livline","url":"https://transformator.fireside.fm/297","content_text":"Danskerne strømmer til købmænd og byggemarkeder efter Fåborg leverpostej, peanutbutter, vanddunke og FM radioerne med håndsving. Men var der ikke noget med, at FM skulle nedlægges? Vi tester en model med både radio og lommelygte, mens det opklares, hvorvidt DAB eller FM skal redde os i en krise uden strøm.\n\nNoget andet, der kan forsvinde under en krise, er vandet. Vi er jo alle blevet opfordret til at sikre os tre liter vand pr. person pr. døgn. Det er nemt at forstå. Men det er svært at hente dunkene, hvis man ligger på plejehjem eller går på efterskole. Der er ganske enkelt ingen plan for de danskere, der ikke opholder sig derhjemme. Er man ude, er man ikke privat - og så en man ikke dækket af anbefalingerne. Som det ser ud lige nu, er der ingen myndigheder til at tage sig af de titusindvis af mennesker, ddet handler om.\n\nEndelig skal vi drikke gravøl over Fisker Ocean. Elbilen fra den succesrige danske bildesigner Henrik fisker, der blev markedsført i en strålende aura af bæredygtighed men endte i en suppedas af software fejl. Nu har firmaet søgt om konkurs og sendt de mange ejere af en Fisker Ocean ud på Herrens mark, hvor service, garanti og reservedele ikke længere findes. Kan man sælge sådan en bil igen?\n\nVært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nLaurids Hovgaard\nCasper Brix\nBjørn Godske\nFM radio med drejehåndtag\n\nI denne uges Transformator xxx.\n\nLinks\n\nSommerrabat på jobannoncer\n\n41.000 plejehjemsbeboere må tørste hvis krisen rammer: Der er ingen tankvogne til vand\n\nFM-radio er bedst i krisesituation – men skal lukkes: Uklogt, siger ekspert","content_html":"\u003cp\u003eDanskerne strømmer til købmænd og byggemarkeder efter Fåborg leverpostej, peanutbutter, vanddunke og FM radioerne med håndsving. Men var der ikke noget med, at FM skulle nedlægges? Vi tester en model med både radio og lommelygte, mens det opklares, hvorvidt DAB eller FM skal redde os i en krise uden strøm.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eNoget andet, der kan forsvinde under en krise, er vandet. Vi er jo alle blevet opfordret til at sikre os tre liter vand pr. person pr. døgn. Det er nemt at forstå. Men det er svært at hente dunkene, hvis man ligger på plejehjem eller går på efterskole. Der er ganske enkelt ingen plan for de danskere, der ikke opholder sig derhjemme. Er man ude, er man ikke privat - og så en man ikke dækket af anbefalingerne. Som det ser ud lige nu, er der ingen myndigheder til at tage sig af de titusindvis af mennesker, ddet handler om.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eEndelig skal vi drikke gravøl over Fisker Ocean. Elbilen fra den succesrige danske bildesigner Henrik fisker, der blev markedsført i en strålende aura af bæredygtighed men endte i en suppedas af software fejl. Nu har firmaet søgt om konkurs og sendt de mange ejere af en Fisker Ocean ud på Herrens mark, hvor service, garanti og reservedele ikke længere findes. Kan man sælge sådan en bil igen?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLaurids Hovgaard\u003cbr\u003e\nCasper Brix\u003cbr\u003e\nBjørn Godske\u003cbr\u003e\nFM radio med drejehåndtag\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e xxx.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://campaign.ing.dk/sparpaadinannonce\"\u003eSommerrabat på jobannoncer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/41000-plejehjemsbeboere-maa-toerste-hvis-krisen-rammer-der-er-ingen-tankvogne-til-vand\"\u003e41.000 plejehjemsbeboere må tørste hvis krisen rammer: Der er ingen tankvogne til vand\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/fm-radio-er-bedst-i-krisesituation-men-skal-lukkes-uklogt-siger-ekspert\"\u003eFM-radio er bedst i krisesituation – men skal lukkes: Uklogt, siger ekspert\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vi tester FM radio med håndsving, drikker gravøl over elbilen Fisker Ocean og leder efter vand til plejehjemsbeboerne, der blev glemt i beredskabsplanen.","date_published":"2024-06-21T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7a040430-2922-4900-92d5-bd5208d7af34.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30393600,"duration_in_seconds":1895}]},{"id":"aec43692-2bec-4e2b-92c4-bbbfa17e20db","title":"Uge 24: Sådan undgår du, at Facebook bruger dine data til AI træning","url":"https://transformator.fireside.fm/296","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage\n\nDet har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser:\n\n\nKlik på dit konto-ikon øverst til højre\nKlik 'Indstillinger og privatindstillinger'\nKlik 'Indstillinger'\nScroll ned i sektionen til venstre og klik på 'Administration af dine oplysninger'\nSig 'Ja' til, at din anmodning er relateret til AI hos Meta\nUdfyld formularen og indsend den\n\n\nNår det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning.\n\nEske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre.\n\nDet er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose  nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA.\n\nLinks\n\nStjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler\n\nEske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi \u003cem\u003eikke\u003c/em\u003e ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser:\u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eKlik på dit konto-ikon øverst til højre\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eKlik \u0026#39;Indstillinger og privatindstillinger\u0026#39;\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eKlik \u0026#39;Indstillinger\u0026#39;\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eScroll ned i sektionen til venstre og klik på \u0026#39;Administration af dine oplysninger\u0026#39;\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eSig \u0026#39;Ja\u0026#39; til, at din anmodning er relateret til AI hos Meta\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eUdfyld formularen og indsend den\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003eNår det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eEske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose  nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/artikel/stjerneforsker-foerer-i-ai-protest-hvor-brugere-sletter-deres-facebook-profiler\"\u003eStjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/eske-willerslev-vidnede-i-emilie-meng-sag-saadan-laeste-han-nedbrudt-dna\"\u003eEske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Lær hvordan du kommer ud af kløerne på Metas AI træning. Verdens største raket fløj og landede. Eske Willerslev i vidneskranken i drabssag.","date_published":"2024-06-14T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/aec43692-2bec-4e2b-92c4-bbbfa17e20db.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29690496,"duration_in_seconds":1851}]},{"id":"c8464b7e-8499-4179-ba53-e5bd91db0f34","title":"Uge 23: Hackere hærgede nettet via pizzabar i Randers","url":"https://transformator.fireside.fm/295","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Christoffer Elmann Ranhauge, Mats Magnussen og Louise Olifent\n\nDet var en forbavset pizzamand i Randers, der pludseligt fik besøg af en politiet en kold vinteraften i 2023. De kom ikke for at hente aftensmad. De kom for at hente pizzamandens computer, der fra morgen til aften sørgede for musik til de ventende kunder. Hvad han ikke lige vidste var, at computeren også havde en aktiv rolle i et globalt botnet, der hærgede uskyldige mennesker og institutioners computere med malware verden over.\n\nOg nu vi er ved pizza. Hvis man nu synes, det er svært at få osten til at hænge ved den hjemmelavede italienske specialitet, vil det så være en god ide at tilsætte osten en ottendedel kop giftfri lim? Det mener Google, der med sin nye indretning af søgeresultater lader en generativ AI sammenskrive facts og tekst fra andre sites i stedet for at levere en række links, som vi har været vant til. Vi tjekker en række andre sære resulater af Google, der er ved at udvikle sig fra en søgemaskine til en svaremaskine.\n\nOg vi bliver i selskab med bigtech. Nu Meta - altså Facebook og Instagram. Her får platformens fire milliarder brugere lige for tiden en besked om, at Meta planlægger helt nye AI-funktioner, og at AI skal trænes på alle personlige data. Firmaet fortæller ikke lige hvad det så ER for nogle AI funktioner, der skal sættes i gang. Men de vil tilsyneladende træne AIen på alle brugernes opslag, tekst, fotos - det hele. Hvis man nu ikke lige synes, det er så rar en tanke - så kan man klikke på et link, som giver adgang til at gøre indsigelse. Ikke ved at sætte et flueben i en boks. Nu skal man skrive en personlig begrundelse for at ville være fri.\n\nGør man ikke det - ja så går AIen igang med træningen fra den 26. juni. Med andre ord: Man skal ikke give lov - man skal bede om at blive fri for det med en skriftlig begrundelse. Vi diskuterer, hvad der mon skal stå i sådan et fritekstfelt.\n\nLinks\n\nComputer på pizzeria i Randers misbrugt som højt placeret brik i internationalt hackernetværk\n\nDanske computere inficeret af stort botnetværk. Tjek her, om du er blandt ofrene\n\nFBI informerer om aktionen mod botnettet\n\nNicolajs computer blev kapret af internationalt hackernetværk: »Jeg hev stikket ud og slukkede min router«\n\nGoogle svarer på kritik: Derfor giver AI Overview skøre svar\n\nMeta vil bruge fire mia. personers data til AI-udvikling uden at spørge om lov\n\nForbrugerrådet Tænk: Må Meta bruge dine data til at træne deres kunstige intelligens?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christoffer Elmann Ranhauge, Mats Magnussen og Louise Olifent\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet var en forbavset pizzamand i Randers, der pludseligt fik besøg af en politiet en kold vinteraften i 2023. De kom ikke for at hente aftensmad. De kom for at hente pizzamandens computer, der fra morgen til aften sørgede for musik til de ventende kunder. Hvad han ikke lige vidste var, at computeren også havde en aktiv rolle i et globalt botnet, der hærgede uskyldige mennesker og institutioners computere med malware verden over.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg nu vi er ved pizza. Hvis man nu synes, det er svært at få osten til at hænge ved den hjemmelavede italienske specialitet, vil det så være en god ide at tilsætte osten en ottendedel kop giftfri lim? Det mener Google, der med sin nye indretning af søgeresultater lader en generativ AI sammenskrive facts og tekst fra andre sites i stedet for at levere en række links, som vi har været vant til. Vi tjekker en række andre sære resulater af Google, der er ved at udvikle sig fra en søgemaskine til en svaremaskine.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg vi bliver i selskab med bigtech. Nu Meta - altså Facebook og Instagram. Her får platformens fire milliarder brugere lige for tiden en besked om, at Meta planlægger helt nye AI-funktioner, og at AI skal trænes på alle personlige data. Firmaet fortæller ikke lige hvad det så ER for nogle AI funktioner, der skal sættes i gang. Men de vil tilsyneladende træne AIen på alle brugernes opslag, tekst, fotos - det hele. Hvis man nu ikke lige synes, det er så rar en tanke - så kan man klikke på et link, som giver adgang til at gøre indsigelse. Ikke ved at sætte et flueben i en boks. Nu skal man skrive en personlig begrundelse for at ville være fri.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eGør man ikke det - ja så går AIen igang med træningen fra den 26. juni. Med andre ord: Man skal ikke give lov - man skal bede om at blive fri for det med en skriftlig begrundelse. Vi diskuterer, hvad der mon skal stå i sådan et fritekstfelt.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/computer-paa-pizzeria-i-randers-misbrugt-som-hoejt-placeret-brik-i-internationalt-hackernetvaerk\"\u003eComputer på pizzeria i Randers misbrugt som højt placeret brik i internationalt hackernetværk\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.politie.nl/en/information/checkyourhack.html\"\u003eDanske computere inficeret af stort botnetværk. Tjek her, om du er blandt ofrene\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/danske-computere-inficeret-af-stort-botnetvaerk-tjek-her-om-du-er-blandt-ofrene\"\u003eFBI informerer om aktionen mod botnettet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/nicolajs-computer-blev-kapret-af-internationalt-hackernetvaerk-jeg-hev-stikket-ud-og-slukkede-min\"\u003eNicolajs computer blev kapret af internationalt hackernetværk: »Jeg hev stikket ud og slukkede min router«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/google-svarer-paa-kritik-derfor-giver-ai-overview-skoere-svar\"\u003eGoogle svarer på kritik: Derfor giver AI Overview skøre svar\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/meta-vil-bruge-fire-mia-personers-data-til-ai-udvikling-uden-spoerge-om-lov\"\u003eMeta vil bruge fire mia. personers data til AI-udvikling uden at spørge om lov\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://taenk.dk/forbrugerliv/elektronik-og-digitale-tjenester/maa-meta-bruge-dine-data-til-traene-deres-kunstige\"\u003eForbrugerrådet Tænk: Må Meta bruge dine data til at træne deres kunstige intelligens?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Computer på pizzabar i Randers var del af blobalt botnet. Google giver sære svar om pizzaer. Og nu skal du giver Meta en personlige begrundelse, hvis ikke du vil have Facebook til at træne AI på dine personlige data. Men er det overhovedet lovligt?","date_published":"2024-06-07T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/c8464b7e-8499-4179-ba53-e5bd91db0f34.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32048640,"duration_in_seconds":1998}]},{"id":"ae182e99-3702-44bb-a0df-3220184a025f","title":"Uge 22: Sådan bliver fremtidens krig med droner og AI","url":"https://transformator.fireside.fm/294","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nIben Yde, leder af center for operativ folkeret ved Forsvarsakademiet\n\nMorten Lykke Højfeldt Andersen, kampagnichef for 1. brigade\n\nAndreas Graae, forsker og underviser i militærteknologi ved Forsvarsakademiet\n\nMarianne Skovlund, EU journalist\n\nParis Marx, podcastvært\n\nKrigen i Ukraine har vendt den europæiske del af verden på hovedet. En af de største overraskelser for mange har nok været, hvor dårligt forberedt Nato er til at håndtere en krise for slet ikke at tale om at skulle stoppe et angreb fra øst.\n\nDet er til gengæld lykkedes for Ukraine med stålsat vilje og stor opfindsomhed. Således er hobbydroner blevet en væsentlig faktor i nærkamp ved fronten, mens små hjemmebyggede havdroner har sænket russiske krigsskibe. Så det er ikke så overraskende, at dansk forsvar og Forsvarsakademiet følger nøje med i udviklingen i Ukraine.\n\nDet kom tydeligt til udtryk ved International Drone Show i Odense lufthavn i onsdags, hvor droneproducenter, udviklere, forsvar og indkøbere stimlede sammen om de nyeste dronemodeller og lyttede til eksperternes bud på fremtidens krigsførelse.\n\nVi har tre af dem med i ugens Transformator, hvor brigadechefen fortæller om den praktiske anvendelse, forskeren om fremtidens muligheder og folkeretseksperten om alle dilemmaerne, der melder sig.\n\nMen det hele lader sig ikke gøre uden massive investeringer i nye våbentyper. Her er EU nu klar med en nye forsvarsstrategi, som vi gennemgår og leder efter penge til.\n\nLinks\n\nElendigt samarbejde i EU om militærteknologi: Producerer 15 forskellige kampvogne\n\nDanske EU-spidskandidater: Nu skal Europas forsvarsindustri op i gear","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nIben Yde, leder af center for operativ folkeret ved Forsvarsakademiet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMorten Lykke Højfeldt Andersen, kampagnichef for 1. brigade\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eAndreas Graae, forsker og underviser i militærteknologi ved Forsvarsakademiet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMarianne Skovlund, EU journalist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eParis Marx, podcastvært\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKrigen i Ukraine har vendt den europæiske del af verden på hovedet. En af de største overraskelser for mange har nok været, hvor dårligt forberedt Nato er til at håndtere en krise for slet ikke at tale om at skulle stoppe et angreb fra øst.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er til gengæld lykkedes for Ukraine med stålsat vilje og stor opfindsomhed. Således er hobbydroner blevet en væsentlig faktor i nærkamp ved fronten, mens små hjemmebyggede havdroner har sænket russiske krigsskibe. Så det er ikke så overraskende, at dansk forsvar og Forsvarsakademiet følger nøje med i udviklingen i Ukraine.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet kom tydeligt til udtryk ved International Drone Show i Odense lufthavn i onsdags, hvor droneproducenter, udviklere, forsvar og indkøbere stimlede sammen om de nyeste dronemodeller og lyttede til eksperternes bud på fremtidens krigsførelse.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eVi har tre af dem med i ugens Transformator, hvor brigadechefen fortæller om den praktiske anvendelse, forskeren om fremtidens muligheder og folkeretseksperten om alle dilemmaerne, der melder sig.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen det hele lader sig ikke gøre uden massive investeringer i nye våbentyper. Her er EU nu klar med en nye forsvarsstrategi, som vi gennemgår og leder efter penge til.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=https://ing.dk/artikel/elendigt-samarbejde-i-eu-om-militaerteknologi-producerer-15-forskellige-kampvogne\u003eElendigt samarbejde i EU om militærteknologi: Producerer 15 forskellige kampvogne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=https://ing.dk/artikel/danske-eu-spidskandidater-nu-skal-europas-forsvarsindustri-op-i-gear\u003eDanske EU-spidskandidater: Nu skal Europas forsvarsindustri op i gear\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Tre eksperter mødes til droneshow. Brigadechefen fortæller om den praktiske anvendelse af nye våbentyper, forskeren om fremtidens muligheder og folkeretseksperten om alle dilemmaerne, der melder sig.","date_published":"2024-05-31T16:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ae182e99-3702-44bb-a0df-3220184a025f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33148416,"duration_in_seconds":2067}]},{"id":"20ad139f-cc5a-4d8c-b3cb-6fd06a2bdf7b","title":"Transformator Tech","url":"https://transformator.fireside.fm/293","content_text":"I dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten 'Tech Won't Save Us'. Paris Marx bruger uge for uge sin podcast og en del skriverier på at dechifrere techgiganternes gøren og laden for at afkode deres motivationer. I dette første afsnit af Transformator Tech dykker Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen sammen med canadieren ned i det seneste halvandet års AI-hype og afdækker techgiganternes motivation for at satse milliarder på den bane. Og vi spørger: Bliver privatliv, som vi kender det, aflivet en gang for alle med fremkomsten af kunstig intelligens, som har slugt størstedelen af internettet?\n\nVært: Peter Christian Bech-Nielsen\n\nMedvirkende: Paris Marx, canadisk tech podcast vært","content_html":"\u003cp\u003eI dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten \u0026#39;Tech Won\u0026#39;t Save Us\u0026#39;. Paris Marx bruger uge for uge sin podcast og en del skriverier på at dechifrere techgiganternes gøren og laden for at afkode deres motivationer. I dette første afsnit af Transformator Tech dykker Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen sammen med canadieren ned i det seneste halvandet års AI-hype og afdækker techgiganternes motivation for at satse milliarder på den bane. Og vi spørger: Bliver privatliv, som vi kender det, aflivet en gang for alle med fremkomsten af kunstig intelligens, som har slugt størstedelen af internettet?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Peter Christian Bech-Nielsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Paris Marx, canadisk tech podcast vært\u003c/p\u003e","summary":"I dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten 'Tech Won't Save Us'.","date_published":"2024-05-30T14:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/20ad139f-cc5a-4d8c-b3cb-6fd06a2bdf7b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27426108,"duration_in_seconds":1710}]},{"id":"b4654f34-2c6b-4c1d-b720-6ebcb41685ea","title":"Uge 21: Google forvandler sig fra søgemaskine til svaremaskine","url":"https://transformator.fireside.fm/292","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\n\nErik Henz Kjeldsen, ansvarshavende chefredaktør lex.dk\nThomas Djursing, journalist Ingeniøren\nchatGPT4.o\n\n\nNår man ser Googles udvikling gennem årene, så kan man lidt sat på spidsen sige, at Google er flyttet fra at være en søgemaskine til at være en svarmaskine.\n\nI starten fik vi serveret en række prioriterede links, relevante for vores søgning. Hvordan søgemaskinen lige prioriterer links, kan være vanskelig at gennemskue. Men den baserer sig i en vis grad på vores personlige søgehistorik. \n\nSå fik vi det såkaldte knowledge panel, videnpanelet i højre spalte, der trækker informationerne ud fra andre sites og dermed gør det overflødigt at klikke sig videre. Det kan være biograftider, vejrudsigten eller en tekst fra Wikipedia. Det er godt for Google, men mindre fordelagtigt for de sites, der er afhængige af trafikken fra Google.\n\nMed den seneste transformation fra søgemaskine til svaremaskine ser det ikke meget bedre ud, mener hovedgæsten i denne uges Transformator. Chefredaktør ved lex.dk Erik Henz Kjeldsen udlægger perspektiverne og de mulige konsekvenser af Googles nye AI Overview, der netop er rullet ud til de amerikanske brugere.\n\nHer får man ikke længere blot en række links øverst i søgeingen. Nu sørger en generativ AI for at sammenskrive en helt ny tekst på grundlag af indhold overalt på nettet. Lex.dk er den danske online-encyklopædi med mere end 130.000 artikler skrevet af fagfolk og forskere. Og netop derfor er han bekymret for værdien af faglig korrekt viden i fremtiden:\n\n»Det arbejde, vi putter i af viden fra autoritative afsendere som eksempelvis forskere, bliver mindre værd. Det store problem her er, at sprogmodellen genererer teksten. Det betyder med andre ord, at Google står som afsender. De kan godt vælge at sætte nogle anbefalinger til videre læsning på. Noget der måske kunne ligne kilder. Men sprogmodellen ved faktisk ikke, hvor den har sit indhold fra.«  \n\n»Men det er en logisk slutdestination for Google, at de giver alle svarene. Google er jo ikke forpligtet over for andre end deres annoncører. Google har ikke nogen demokratisk forpligtigelse og er ikke optaget af, at den viden, der bliver tilgået på deres side er korrekt. De har en interesse i at møde brugerne på en relevante måde, sådan at de kan sælge reklamer til dem,« siger Erik Henz Kjeldsen, der har bedt EU rejse en sag mod Google.\n\nI ugens Transformator forklarer han hvorfor og fortæller, hvad der sker, når man beder forskellige sprogmodeller forklare, hvem der startede krigen i Ukraine. Resultatet er mildt sagt overraskende.\n\nMen der bliver også tid til at vende måneraketter, der ligner en fuser og spækhuggere, der ikke bryder sig om heavy metal. Det er første – og vel nok også sidste – gang vi hører dødsmetal i Transformator. Men bare rolig. Det er kun i 15 sekunder. Det er værre for spækhuggerne.\n\nLinks\n\nTransformators spørgeundersøgelse\n\nSpækhuggere har sænket syv både: Ny lydkanon skræmmer dyrene væk\n\nForskning.no: Disse lydene holder spekkhoggere unna fiskenøter\n\nYoutube: Google keynote om nye tiltag","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eErik Henz Kjeldsen, ansvarshavende chefredaktør lex.dk\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eThomas Djursing, journalist Ingeniøren\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003echatGPT4.o\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003eNår man ser Googles udvikling gennem årene, så kan man lidt sat på spidsen sige, at Google er flyttet fra at være en søgemaskine til at være en svarmaskine.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI starten fik vi serveret en række prioriterede links, relevante for vores søgning. Hvordan søgemaskinen lige prioriterer links, kan være vanskelig at gennemskue. Men den baserer sig i en vis grad på vores personlige søgehistorik. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSå fik vi det såkaldte knowledge panel, videnpanelet i højre spalte, der trækker informationerne ud fra andre sites og dermed gør det overflødigt at klikke sig videre. Det kan være biograftider, vejrudsigten eller en tekst fra Wikipedia. Det er godt for Google, men mindre fordelagtigt for de sites, der er afhængige af trafikken fra Google.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMed den seneste transformation fra søgemaskine til svaremaskine ser det ikke meget bedre ud, mener hovedgæsten i denne uges Transformator. Chefredaktør ved lex.dk Erik Henz Kjeldsen udlægger perspektiverne og de mulige konsekvenser af Googles nye AI Overview, der netop er rullet ud til de amerikanske brugere.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHer får man ikke længere blot en række links øverst i søgeingen. Nu sørger en generativ AI for at sammenskrive en helt ny tekst på grundlag af indhold overalt på nettet. Lex.dk er den danske online-encyklopædi med mere end 130.000 artikler skrevet af fagfolk og forskere. Og netop derfor er han bekymret for værdien af faglig korrekt viden i fremtiden:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Det arbejde, vi putter i af viden fra autoritative afsendere som eksempelvis forskere, bliver mindre værd. Det store problem her er, at sprogmodellen genererer teksten. Det betyder med andre ord, at Google står som afsender. De kan godt vælge at sætte nogle anbefalinger til videre læsning på. Noget der måske kunne ligne kilder. Men sprogmodellen ved faktisk ikke, hvor den har sit indhold fra.«  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Men det er en logisk slutdestination for Google, at de giver alle svarene. Google er jo ikke forpligtet over for andre end deres annoncører. Google har ikke nogen demokratisk forpligtigelse og er ikke optaget af, at den viden, der bliver tilgået på deres side er korrekt. De har en interesse i at møde brugerne på en relevante måde, sådan at de kan sælge reklamer til dem,« siger Erik Henz Kjeldsen, der har bedt EU rejse en sag mod Google.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI ugens Transformator forklarer han hvorfor og fortæller, hvad der sker, når man beder forskellige sprogmodeller forklare, hvem der startede krigen i Ukraine. Resultatet er mildt sagt overraskende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen der bliver også tid til at vende måneraketter, der ligner en fuser og spækhuggere, der ikke bryder sig om heavy metal. Det er første – og vel nok også sidste – gang vi hører dødsmetal i Transformator. Men bare rolig. Det er kun i 15 sekunder. Det er værre for spækhuggerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://survey.alchemer.eu/s3/90708757/Transformator\"\u003eTransformators spørgeundersøgelse\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/ecotech/artikel/spaekhuggere-har-saenket-syv-baade-ny-lydkanon-skraemmer-dyrene-vaek\"\u003eSpækhuggere har sænket syv både: Ny lydkanon skræmmer dyrene væk\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.forskning.no/hav-og-fiske-havforskningsinstituttet-marin-teknologi/disse-lydene-holder-spekkhoggere-unna-fiskenoter/2365516\"\u003eForskning.no: Disse lydene holder spekkhoggere unna fiskenøter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=XEzRZ35urlk\"\u003eYoutube: Google keynote om nye tiltag\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Førhen fik vi relevante links, når vi søgte på Google. Fremover vil en AI skrive en sammenhængende i stedet. Det sætter producenter af indhold under pres. I Transformator kan du også høre om fesne måneraketter, og om hvordan heavy metal virker på spækhuggere.","date_published":"2024-05-24T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b4654f34-2c6b-4c1d-b720-6ebcb41685ea.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32838528,"duration_in_seconds":2048}]},{"id":"0b4b5e4e-fd13-4c17-9aea-f4e78d12287b","title":"Uge 20: AI lyver om os, og solstormen stoppede traktorerne","url":"https://transformator.fireside.fm/291","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Agnes Rønberg, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og chatGPT4.o\n\nSammen med eksplosionen af generativ tekst-AI har et nyt begreb bredt sig: hallucinationer. Denne bløde betegnelse for det, der i virkeligheden må betegnes forfalskninger er en indbygget, uundgåelig element ved de generative modeller.\n\nMan kan påpege, at det er et vilkår, når man beder en generativ AI om at gå ud over de træningsdata, den har haft at arbejde med.\n\nMen det bliver et problem, når AI-en begynder at opdigte og sprede falske personlige informationer om dig og mig. Informationerne kan nemlig ikke fjernes, siger skaberne af chatGPT.\n\nMen bor man i EU, har man en grundlæggende ret til korrekt information om sig selv og må bede om at få rettet, slettet eller ajourført forkerte oplysninger. Det står i både GDPR og EU’s charter, og derfor har privatlivsaktivisten Max Schrems indgivet en klage til det østrigske datatilsyn mod OpenAI, firmaet bag ChatGPT, som kan havne ved EU’s øverste databeskyttelsesråd EDPB.\n\nI Transformator tester vi det af og ser på, hvordan vi undgår, at AI spreder alle mulige sære informationer om os.\n\nOp til den seneste uges voldsomme solstorme og efterfølgende nordlys, var der udbredt frygt for, at alverdens elektronik ville blive sat ud af drift. Men det gik ikke meget værre end at traktorer gik i stå midt under såningen\n\nOg så skal vi have en rum-vejrudsigt til alle os, der ikke nåede at få set nordlyset i denne omgang. Der er mere på vej.\n\nLinks\n\nSe rumvejret på SpaceWeatherLive\n\nDerfor kan du ikke tvinge ChatGPT til at sige sandheden\n\nChatGPT kan ikke overholde GDPR: »Der er ingen gode løsninger«\n\nKæmpe solstorm ramte danske landmænd: Maskiner gik i stå","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Agnes Rønberg, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og chatGPT4.o\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSammen med eksplosionen af generativ tekst-AI har et nyt begreb bredt sig: hallucinationer. Denne bløde betegnelse for det, der i virkeligheden må betegnes forfalskninger er en indbygget, uundgåelig element ved de generative modeller.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMan kan påpege, at det er et vilkår, når man beder en generativ AI om at gå ud over de træningsdata, den har haft at arbejde med.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen det bliver et problem, når AI-en begynder at opdigte og sprede falske personlige informationer om dig og mig. Informationerne kan nemlig ikke fjernes, siger skaberne af chatGPT.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen bor man i EU, har man en grundlæggende ret til korrekt information om sig selv og må bede om at få rettet, slettet eller ajourført forkerte oplysninger. Det står i både GDPR og EU’s charter, og derfor har privatlivsaktivisten Max Schrems indgivet en klage til det østrigske datatilsyn mod OpenAI, firmaet bag ChatGPT, som kan havne ved EU’s øverste databeskyttelsesråd EDPB.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI Transformator tester vi det af og ser på, hvordan vi undgår, at AI spreder alle mulige sære informationer om os.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOp til den seneste uges voldsomme solstorme og efterfølgende nordlys, var der udbredt frygt for, at alverdens elektronik ville blive sat ud af drift. Men det gik ikke meget værre end at traktorer gik i stå midt under såningen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg så skal vi have en rum-vejrudsigt til alle os, der ikke nåede at få set nordlyset i denne omgang. Der er mere på vej.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"http://www.spaceweatherlive.com/\"\u003eSe rumvejret på SpaceWeatherLive\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/derfor-kan-du-ikke-tvinge-chatgpt-til-sige-sandheden\"\u003eDerfor kan du ikke tvinge ChatGPT til at sige sandheden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/chatgpt-kan-ikke-overholde-gdpr-der-er-ingen-gode-loesninger\"\u003eChatGPT kan ikke overholde GDPR: »Der er ingen gode løsninger«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/kaempe-solstorm-ramte-danske-landmaend-maskiner-gik-i-staa\"\u003eKæmpe solstorm ramte danske landmænd: Maskiner gik i stå\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det kan godt være, det lige nu mest er underholdende, når chatGPT finder på sjove fakta. Men problemet er, at AIens selvopfundne fakta ikke kan fjernes igen. Og så skal vi have historien om traktoren, der ikke kunne køre i nordlyset.","date_published":"2024-05-17T14:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0b4b5e4e-fd13-4c17-9aea-f4e78d12287b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31741056,"duration_in_seconds":1979}]},{"id":"39066950-2459-44c6-985b-5a33fd9dfde6","title":"Uge 19: Boeing har også problemer i rummet. Tre fisk er nok til en stime. Elfly rykker tættere på.","url":"https://transformator.fireside.fm/290","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Rasmus Jessen Ginman, Jens Ramskov og Bjørn Godske\n\nEfter adskillige forsinkelser og udskudte forsøg skulle Boeings Starliner-rumkapsel natten til onsdag have været sendt af sted på den første bemandede flyvning til Den Internationale Rumstation. Men problemer med løfteraketten Atlas udskød opsendelsen få timer før starten, og fejlen er blot den sidste i rækken af Boeings udfordringer med rumkapslen.\n\n»Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«. Sådan beskrev direktør i Statens IT Michael Ørnø det nedbruds-mareridt, der lige efter påske blev kulminationen på flere ugers netværksproblemer og lukkede 40.000 statsansatte i ministerier og styrelser ude af deres arbejdscomputere. Men hvad gik der galt?\n\nDe fleste kender nok sangen om de tre små fisk, som nær var havnet på en fiskerhandlers disk. Men hvad er det mindste antal fisk, der kan være i en stime? Det har forskere ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf og Bristol University undersøgt med detaljerede observationer og efterfølgende analyser af zebrafisks svømmeadfærd i et akvarium i Bristol.\n\nVi har tidligere talt om elfly i Transformator – ikke mindst om hvor lange udsigter det kan have med en prøvetur i sådan et. Men nu er en hel række udviklingsselskaber kommet i gang med at bygge fly, der skal være klar til certificering i slutningen af dette årti. Flere satser på modeller, der kan starte og lande på vandet.\n\nLinks\n\nHvad synes du om Transformator? Deltag i vores undersøgelse og vind gavekort\n\nFejl på løfteraket udskyder opsendelse af Boeings Starliner\n\nNu flyver Boeing astronauter op til rumstationen\n\nSoftware-fejl gav massivt nedbrud hos Statens IT: »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«\n\nVærd at vide: Tre fisk er nok til en stime\n\nElektriske fly kan give ny næring til verdens lufttrafik","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Rasmus Jessen Ginman, Jens Ramskov og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEfter adskillige forsinkelser\u003c/strong\u003e og udskudte forsøg skulle Boeings Starliner-rumkapsel natten til onsdag have været sendt af sted på den første bemandede flyvning til Den Internationale Rumstation. Men problemer med løfteraketten Atlas udskød opsendelsen få timer før starten, og fejlen er blot den sidste i rækken af Boeings udfordringer med rumkapslen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e»Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«.\u003c/strong\u003e Sådan beskrev direktør i Statens IT Michael Ørnø det nedbruds-mareridt, der lige efter påske blev kulminationen på flere ugers netværksproblemer og lukkede 40.000 statsansatte i ministerier og styrelser ude af deres arbejdscomputere. Men hvad gik der galt?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDe fleste kender nok sangen\u003c/strong\u003e om de tre små fisk, som nær var havnet på en fiskerhandlers disk. Men hvad er det mindste antal fisk, der kan være i en stime? Det har forskere ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf og Bristol University undersøgt med detaljerede observationer og efterfølgende analyser af zebrafisks svømmeadfærd i et akvarium i Bristol.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi har tidligere\u003c/strong\u003e talt om elfly i Transformator – ikke mindst om hvor lange udsigter det kan have med en prøvetur i sådan et. Men nu er en hel række udviklingsselskaber kommet i gang med at bygge fly, der skal være klar til certificering i slutningen af dette årti. Flere satser på modeller, der kan starte og lande på vandet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/transformator\"\u003eHvad synes du om Transformator? Deltag i vores undersøgelse og vind gavekort\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/7003154\"\u003eFejl på løfteraket udskyder opsendelse af Boeings Starliner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/7003131\"\u003eNu flyver Boeing astronauter op til rumstationen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6998247\"\u003eSoftware-fejl gav massivt nedbrud hos Statens IT: »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6997949\"\u003eVærd at vide: Tre fisk er nok til en stime\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6998208\"\u003eElektriske fly kan give ny næring til verdens lufttrafik\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det er ikke kun Boeings fly, der giver producenten ridser i lakken. Fejl på en løfteraket afbrød forleden opsendelsen af Boeings Starliner-rumkapsel. I ugens Transformator kan du også høre, hvornår du vil kunne få en tur i et elektrisk vandfly, og hvor mange fisk der skal til en stime.","date_published":"2024-05-10T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/39066950-2459-44c6-985b-5a33fd9dfde6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34120704,"duration_in_seconds":2128}]},{"id":"33a70946-29a3-4d3e-bec9-95fed0e38b11","title":"Uge 18: Sådan blev Kristian selvforsynende med brugte færgebatterier","url":"https://transformator.fireside.fm/289","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Kristian Ranum\n\nDer er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser.\n\nOg så er der dem, som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg.\n\nLinks\n\nLæs mere om Kristian Ranums batterianlæg og se billederne\n\nTilmeld dig til EU-debat med IDA og Ingeniøren ","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Kristian Ranum\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer er de parcelhusejere,\u003c/strong\u003e som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så er der dem,\u003c/strong\u003e som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/7003098\"\u003eLæs mere om Kristian Ranums batterianlæg og se billederne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://event.ing.dk/eu_debat/begin\"\u003eTilmeld dig til EU-debat med IDA og Ingeniøren \u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det kræver forstand på el og solidt værktøj at omdanne et nødstrømsanlæg fra en færge til en families hjemmebyggede ellager. Transformator besøger en ægte solcelle- og batterinørd i Nordjylland.","date_published":"2024-05-03T13:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/33a70946-29a3-4d3e-bec9-95fed0e38b11.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31372800,"duration_in_seconds":1956}]},{"id":"ef34941c-8614-4ed2-9f1d-42806d3a8c12","title":"Uge 17: Totalovervågning udpeger den klimavenlige ko","url":"https://transformator.fireside.fm/288","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink \n\nEr der en nød i  klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.\n\nAftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.\n\nEt af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.\n\nSammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil  hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.\n\nI ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens  han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.\n\nLinks\n\nAfgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEr der en nød\u003c/strong\u003e i  klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAftale om grøn omstilling\u003c/strong\u003e af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEt af de steder\u003c/strong\u003e, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSammen med Arla\u003c/strong\u003e og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil  hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens Transformator\u003c/strong\u003e tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens  han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/afgifter-eller-tilskud-et-klimaneutralt-landbrug-er-et-spoergsmaal-om-pris\"\u003eAfgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Transformator er taget på landet for at følge den moderne, klimavenlige ko med sensorhalsbånd, ansigtsgenkendelse, metansniffer, malkerobot og fredagsslik.","date_published":"2024-04-26T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ef34941c-8614-4ed2-9f1d-42806d3a8c12.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20718720,"duration_in_seconds":1290}]},{"id":"e18da065-fabe-4f1c-99be-dba503d84d5e","title":"Uge 16: Akustikingeniør: Sådan laver man den perfekte lyd","url":"https://transformator.fireside.fm/287","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research \u0026amp; Innovation\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDet er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side  at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.\n\nJabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.\n\nI begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.\n\nI ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.\n\nForuden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.\n\nLink\n\nIngeniørens job-og karrieresite Jobfinder","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research \u0026amp; Innovation\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet er lidt paradoksalt.\u003c/strong\u003e Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side  at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eJabra Soundlab\u003c/strong\u003e i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI begge rum\u003c/strong\u003e er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens Transformator\u003c/strong\u003e kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eForuden det lyddøde rum\u003c/strong\u003e og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLink\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.jobfinder.dk/\"\u003eIngeniørens job-og karrieresite Jobfinder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Tag med Transformator på besøg i verdens bedste lydlaboratorium hos Jabra i Ballerup, hvor vi bliver klogere på, hvad der er de største udfordringer, når akustikingeniører skal skabe den bedst mulige lyd i audioprodukter.","date_published":"2024-04-19T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e18da065-fabe-4f1c-99be-dba503d84d5e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24257664,"duration_in_seconds":1512}]},{"id":"8fa1411c-bc51-4bb7-a0ad-3f33157c378e","title":"Uge 15: Wikileaks-medlem: Sådan forrådte jeg Assange","url":"https://transformator.fireside.fm/286","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nSigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks\n\nMats Magnussen, journalist, Version2\n\nJens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDa en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu   lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.\n\nI denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.\n\nSigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.\n\nI Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.\n\nI den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.\n\nLinks\n\nTidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«\n\nRussisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom\n\nRapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling\n\nVideo: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet\n\nTilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMats Magnussen, journalist, Version2\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDa en række diplomater\u003c/strong\u003e på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu   lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSigurdurs hacker-karriere\u003c/strong\u003e begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI Wikileaks\u003c/strong\u003e blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI den nye dokumentarfilm\u003c/strong\u003e ‘A Dangerous Boy’ fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/artikel/tidligere-wikileaks-medlem-forraadte-julian-assange-jeg-kan-ikke-retfaerdiggoere-det-vi-lavede\"\u003eTidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/russisk-specialenhed-kan-staa-bag-det-uforklarlige-havanasyndrom\"\u003eRussisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/rapport-lydangreb-paa-amerikanske-diplomater-paa-cuba-skyldes-elektromagnetisk-straaling\"\u003eRapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=COWTBEl1rRc\"\u003eVideo: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.v2security.dk/24/begin\"\u003eTilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Transformator bringer i denne uge et interview med Sigurdur Thordarson, der blev hacker i Wikileaks som 16-årig, men endte med at gå til bekendelse over for FBI for at redde sit eget skind. Der er også nyt om det mystiske Havanasyndrom.","date_published":"2024-04-12T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8fa1411c-bc51-4bb7-a0ad-3f33157c378e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39697536,"duration_in_seconds":2476}]},{"id":"968f4d1e-7299-4f53-9795-90b84ccd55f5","title":"Uge 14: Hvad gik galt på fregatten i Rødehavet? Og hvorfor betyder global opvarmning, at vi skal fjerne et sekund?","url":"https://transformator.fireside.fm/285","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDa de danske jenser skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.\n\n**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.\n\nI ugens Transformator ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.\n\nMen vi skal også tale om en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.\n\nLinks\n\nRadar på dansk fregat fejler under angreb\n\nForsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere\n\nGlobal opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund\n\nVerden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda\n\nNature: A global timekeeping problem postponed by global warming","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDa de danske jenser\u003c/strong\u003e skulle forsvare landet i 1864 foregik det med forladegeværer, hvor de midt i kampens hede var tvunget til at stå op for at lade, mens de preussiske tropper kunne ligge i sikkerhed og gøre våbnene skudklar. De kunne skyde, men var unødigt sårbare, fordi den danske hær ikke havde sørget for at opdatere teknologien. Den rettidige omhu var ikke til stede.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e**Det samme ser ud til **at være tilfældet i sagen omkring besætningen på fregatten Iver Huitfeldt, der i en sværm af angrebsdroner i Rødehavet måtte genstarte missilsystemets software og se granater fra skibets kanon gå af for tidligt. Teknologien ser ikke ud til at være opdateret. Og rettidig omhu har det helt sikkert ikke været tale om.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens Transformator\u003c/strong\u003e ser vi på bevæbningen af fregatten, og hvorfor tingene kunne gå så galt. Og når vi nu alligevel ser ned i missilbrøndene, kan vi også fortælle om de SM-2 missiler, der er ved at blive installeret på fregatterne. Våben til områdeluftforsvar og nedskydning af missiler eller fly på lang afstand. Men også våben, der blev bestilt for 20 år siden, og som nu er forældede.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen vi skal også tale om\u003c/strong\u003e en helt anden slags skud. Skudsekundet. Det viser sig, at globale opvarmning ikke bare påvirker det globale klima. Det påvirker også vores tidsregning, fordi den smeltende is ved polerne ændrer hastigheden på jordens omdrejning. Hør forklaringen på det negative skudsekund, og hvad det kan volde af problemer for it-systemer, når det om få år skal trækkes fra tiden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/radar-paa-dansk-fregat-fejler-under-angreb\"\u003eRadar på dansk fregat fejler under angreb\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/forsvarschefen-hjemsendt-stor-ekstraregning-rammer-nye-kanoner-og-raketkastere\"\u003eForsvarschefen hjemsendt: Stor ekstraregning rammer nye kanoner og raketkastere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/global-opvarmning-er-med-til-udskyde-frygtet-negativt-skudsekund\"\u003eGlobal opvarmning er med til at udskyde frygtet negativt skudsekund\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/verden-koerer-videre-det-frygtede-sekund-var-ikke-saa-farligt-endda\"\u003eVerden kører videre: Det frygtede sekund var ikke så farligt endda\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nature.com/articles/s41586-024-07170-0\"\u003eNature: A global timekeeping problem postponed by global warming\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det har været en heftig uge i dansk forsvar. I ugens Transformator går vi teknisk til værks og ser på, hvad der gik galt på den danske fregat i Rødehavet. Vi ser også på mysteriet om det negative skudsekund, der er en ny konsekvens af den globale opvarmning.","date_published":"2024-04-05T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/968f4d1e-7299-4f53-9795-90b84ccd55f5.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27258506,"duration_in_seconds":1699}]},{"id":"8f84ddb3-8c59-42e4-85a2-3e83cd804826","title":"Uge 12: Hvilke elbiler vil overleve med over 100 brands på markedet? Transformator prøvekører BYD Leaf","url":"https://transformator.fireside.fm/284","content_text":"Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske\n\nMedvirkende: \n\nKarsten Lemche, journalist og testkører, Motor\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nRedaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.\n\nEller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.\n\nDenne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. \n\nMen så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.\n\nDet store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. \n\nMen vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.\n\nAlt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.\n\nLinks\n\nSmå elbiler nærmer sig et gennembrud\n\nTransformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med\n\nTransformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?\n\nTransformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil\n\nIngeniørens job-og karrieresite Jobfinder","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKarsten Lemche, journalist og testkører, Motor\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRedaktionen har prøvet\u003c/strong\u003e at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEller vi skal måske rettere\u003c/strong\u003e kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne gang nøjes vi\u003c/strong\u003e ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen så er der lige\u003c/strong\u003e det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU’s forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet store spørgsmål\u003c/strong\u003e er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen vi kan ikke forvente,\u003c/strong\u003e at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAlt det får vi vendt\u003c/strong\u003e på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6997144\"\u003eSmå elbiler nærmer sig et gennembrud\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995889\"\u003eTransformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993373\"\u003eTransformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6987274\"\u003eTransformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.jobfinder.dk/\"\u003eIngeniørens job-og karrieresite Jobfinder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Transformator prøvekører BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret er en smagssag, men kvaliteten fejler ikke noget, selvom alarmerne er lidt for meget af det gode.","date_published":"2024-03-22T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8f84ddb3-8c59-42e4-85a2-3e83cd804826.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22850688,"duration_in_seconds":1424}]},{"id":"fc38340a-251c-45cd-ae66-18844ca474a9","title":"Uge 11: Robotter river hierarkier ned på din arbejdsplads. Transformator har været på robotmesse i Odense – hør om de nyeste trends","url":"https://transformator.fireside.fm/283","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nLiselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator\n\nJakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut\n\nTrine Winther, kvalitetstekniker, Ropca\n\nSøren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain \u0026amp; Co.\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nRobotterne kommer! Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.\n\nI den seneste fremskrivning falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.\n\nTransformator har været til årets robotmesse i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.\n\nPå den måde vil robotterne ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.\n\nMen vi skal også se, hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.\n\nLinks\n\nSnart kan du tale til din robot\n\nBegynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots\n\nFirbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas\n\nVersion2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLiselotte Lyngsø, fremtidsforsker, Future Navigator\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJakob Lyskjær, forretningsudvikler, Teknologisk Institut\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTrine Winther, kvalitetstekniker, Ropca\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSøren Pap-Tolstrup, adm. direktør, Gain \u0026amp; Co.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRobotterne kommer!\u003c/strong\u003e Fra at være et ildevarslende budskab om maskinernes fjendtlige overtagelse, er det med fremtidens demografiske udsigt til markante fald i befolkningstallet blevet et budskab om redning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI den seneste fremskrivning\u003c/strong\u003e falder antallet af danskere nemlig fra de nuværende knap seks mio. til 2,5 mio. danskere i år 2100. Og regnestykket, der hedder færre hænder til flere opgaver, kræver nye kolleger. Det kræver robotter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTransformator har været til årets robotmesse\u003c/strong\u003e i Odense for at se ind i en fremtid, hvor vi alle kommer til at arbejde sammen med robotter på den eller anden måde. Det kan være som en hjælpende, rullende hånd ude på lageret. Eller det kan være som hjælp til chefen med at holde styr på medarbejdernes vebefindende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePå den måde vil robotterne\u003c/strong\u003e ændre de enkelte job. Og de fleste af fremtidens job kender vi ikke engang endnu. Men de vil også rive hierarkierne ned på arbejdspladsen, fordi nyansatte og uerfarne medarbejdere med støtte fra AI lynhurtigt vil kunne tilegne sig kompetencer, som ældre kolleger har brugt årtier på at opbygge. Så vi tager fremtidsforskeren og robotterne i hånden og går en tur ind i fremtidens arbejdsmarked.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen vi skal også se,\u003c/strong\u003e hvilke tendenser der lige nu gør sig gældende i den rivende udvikling af robotteknologi. Og vi skal på besøg hos en mand, der rejser verden rundt og hjælper virksomheder i gang med at få automatiseret produktionen. På meget menneskelig vis er det de samme interne forhindringer, han støder på alle steder.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6996495\"\u003eSnart kan du tale til din robot\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6992339\"\u003eBegynd med det simple: En hurtig succes giver mod på flere cobots\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6983958\"\u003eFirbenet robothund åbner ventiler hos Novo Nordisk: Mobile robotter vinder indpas\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://event.ing.dk/netcompany/5277240\"\u003eVersion2 Online briefing: Det store datatyveri fra Netcompany\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"","date_published":"2024-03-15T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/fc38340a-251c-45cd-ae66-18844ca474a9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32026752,"duration_in_seconds":1997}]},{"id":"2f58b676-833f-4d3f-b1ca-d2a8f6fcc73b","title":"Uge 10: Nordic Waste: Det kan ske andre steder","url":"https://transformator.fireside.fm/282","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvært: ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com\n\nMedvirkende: \n\nKristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden\n\nKim Sillemann, adm. direktør, GEO\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen. \n\nMen først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver.\n\nSå langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på.\n\nTransformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT.\n\nStemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt.\n\nLinks\n\nSe briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion\n\nIngeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen\n\nElevenLabs\n\nBeyondWords\n\nTilmeld dig til V2Security","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvært:\u003c/strong\u003e ‘Mini-Me’, kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKim Sillemann, adm. direktør, GEO\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen først\u003c/strong\u003e skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSå langt\u003c/strong\u003e er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTransformator må\u003c/strong\u003e som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eStemmerne ligner hinanden.\u003c/strong\u003e Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/sponseret-indhold/se-briefingen-nordic-waste-en-skandale-i-slowmotion\"\u003eSe briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/nordic-waste-skandalen\"\u003eIngeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://elevenlabs.io/\"\u003eElevenLabs\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://beyondwords.io/\"\u003eBeyondWords\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.v2security.dk/24\"\u003eTilmeld dig til V2Security\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvordan kunne det gå så galt med jordskreddet ved Randers. Hør eksperternes forklaring i ugens Transformator, hvor det også handler om kloning af stemmer. Vi har klonet Transformators stemme – men den lyder lidt sær.","date_published":"2024-03-08T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2f58b676-833f-4d3f-b1ca-d2a8f6fcc73b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27404160,"duration_in_seconds":1708}]},{"id":"24c30b85-9f46-4779-9073-628c8f57cd34","title":"Uge 9: Willerslev om aliens og ufoer: Vi skal turde undersøge det","url":"https://transformator.fireside.fm/281","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nEske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik\n\nBjørn Godske, journalist, Ingeniøren\n\nMats Magnussen, journalist, Version2\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI ugens Transformator lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github,  dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed.\n\nVersion2-journalist Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen.\n\nHvordan ville en DNA-forsker som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. \n\nLinks\n\nRadar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse\n\nReuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported 'alien' bodies\n\nPodcast: Sådan kan ufoer flyve\n\nNetcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem«\n\n34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger\n\nDatalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt«\n\nEksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eEske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eBjørn Godske, journalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMats Magnussen, journalist, Version2\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud med Netcompany-sagen, hvor en 34-årig mand i denne uge blev fremstillet i grundlovsforhør i en sag om datatyveri og varetægtsfænglset i fire uger. Han er sigtet for dels at have skaffet sig adgang til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens Github,  dels at have offentliggjort materiale fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kildekode samt afpresning af særlig grov beskaffenhed.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVersion2-journalist\u003c/strong\u003e Mats Magnussen har fulgt sagen og var med i byretten. Her fortæller han, hvad der er op og ned på sagen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvordan ville en DNA-forsker\u003c/strong\u003e som Eske Willerslev gribe det an, hvis han med videnskabelige metoder skulle undersøge spor efter besøg af aliens her på Jorden? Vi har spurgt ham – og det er ikke første gang, han får det spørgsmål. Faktisk har han tidligere DNA-testet protein fra sumeriske skeletter fra Iran, der ligger på British National History Museum, og afkræftet en vild teori om, at de skulle være en hybrid mellem Homo erectus og aliens. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://event.ing.dk/ansigtsgenkendelse\"\u003eRadar inviterer til debat: AI Act og ansigtsgenkendelse\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.reuters.com/world/americas/mexican-congress-holds-hearing-ufos-featuring-purported-alien-bodies-2023-09-13/\"\u003eReuters: Mexican Congress holds hearing on UFOs featuring purported \u0026#39;alien\u0026#39; bodies\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6984023\"\u003ePodcast: Sådan kan ufoer flyve\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6996566/\"\u003eNetcompany123 gav adgang til Virk.dk: »Netcompany har et forklaringsproblem«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6996546\"\u003e34-årig erkender flere forhold i Netcompany-sag: Varetægtsfængsles i fire uger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6996538\"\u003eDatalæk har sendt Netcompany-kunder i beredskab: »Vi tager situationen dybt alvorligt«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6996508\"\u003eEksperter afviser Netcompanys forklaring efter hackerangreb: Det er »bullshit«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kommer vores DNA fra rummet, og har der været aliens på Jorden? Vi kommer vidt omkring i ugens Transformator, hvor vi også runder Netcompany-sagen, hvor kritiske data er lækket og en 34-årig mand varetægtsfængslet. ","date_published":"2024-03-01T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/24c30b85-9f46-4779-9073-628c8f57cd34.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44318592,"duration_in_seconds":2765}]},{"id":"76cf6cb8-a622-407e-9d2a-d422121446e7","title":"Uge 8: Nye lydkanaler i Ishavet skaber et støjhelvede for hvaler.  Gigantiske investeringer i selvkørende biler bar aldrig frugt. På besøg i radioens barndom.","url":"https://transformator.fireside.fm/280","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nJens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\n\nBjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren\n\nOle Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt.\n\nDermed forstærkes støjen både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande.\n\nFor seks år siden talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a.  ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det.\n\nFor fire uger siden besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom. \n\nLinks\n\nStøjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene\n\nAnalyse: Har selvkørende biler ramt bunden?\n\nKaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner\n\nSnart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways\n\nVideo: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio\n\nKystradiostationen OXA\n\nDet bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eBjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOle Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi nordpå – helt op til ishavet, hvor den globale opvarmning får isen til at trække sig og gør havet varmere og mere saltholdigt. Det åbner nye veje for skibstrafikken, men skaber også en såkaldt lydkanal i vandsøjlen, hvor lydbølgerne kan rejse særligt langt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDermed forstærkes støjen\u003c/strong\u003e både fra skibsmotorer og isflager, der støder sammen. Det kan skabe et støjhelvede for hvaler, der jo søger bytte ved hjælp af ekkolokalisering og kommunikerer over store afstande.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor seks år siden\u003c/strong\u003e talte vi også om selvkørende biler i Transformator, og dengang var forventningerne store til, hvordan de selvkørende biler bl.a.  ville mindske behovet for biler på vejene og sænke antallet af ulykker. Men selvom der var et stort pres for at få udviklet de selvkørende systemer, og der blev investeret gigantiske summer, er de endnu ikke en realitet. Og ingen ved, hvornår de bliver det.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor fire uger siden\u003c/strong\u003e besøgte vi kystradiostationen OXA på Flådestation Holmen i København – men i denne uge vender vi tilbage, for Ole Mørk Lauridsen har flere gode historier at fortælle derfra. Vi skal høre om radioens barndom. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995176\"\u003eStøjhelvede ved Arktis bekymrer NATO: Forstyrrer ubådene\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995851\"\u003eAnalyse: Har selvkørende biler ramt bunden?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995861\"\u003eKaos på vejene: Selvkørende biler forstår ikke medtrafikanters intentioner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6996241\"\u003eSnart kan du køre uden hænderne på rattet på USA’s highways\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=uI3-AqszoyA\"\u003eVideo: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.oxa.dk/\"\u003eKystradiostationen OXA\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6996378\"\u003eDet bimler og bamler i nye biler: Køreassistenter giver falsk tryghed\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den globale opvarmning slår også igennem i ishavet, hvor det varmere vand åbner for skibstrafik, men også for såkaldte lydkanaler, der forstærker støj. I ugens Transformator kan du høre, hvorfor det er dårligt nyt for hvaler. Vi samler også op på selvkørende biler og radioens barndom.","date_published":"2024-02-23T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/76cf6cb8-a622-407e-9d2a-d422121446e7.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":37344384,"duration_in_seconds":2329}]},{"id":"ff546b3e-e2b4-4911-83a8-febeeb86f585","title":"Uge 6: Transformator sms-svindler politikerne. Vi tester Apples nye Vision Pro-headset","url":"https://transformator.fireside.fm/279","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nMats Magnussen, journalist, Version2\n\nChristoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2\n\nThomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree\n\nPeter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem.\n\nMed storladne ord, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal. \n\nLinks\n\nFå 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar\n\nMængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget«\n\nSe listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger\n\n»Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2's spoofing-forsøg\n\nSms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben«\n\nApples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality\n\nTidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen«\n\nArkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne\n\nSolcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe\n\nSmarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMats Magnussen, journalist, Version2\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eChristoffer Elmann Ranhauge, journalist, Version2\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eThomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter, adm. direktør for TwentyThree\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003ePeter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør, Teknologiens Mediehus\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre, hvor let det er at sende sms’er, der tilsyneladende kommer fra en troværdig afsender, og måske dukker op i din sms-historik blandt de andre beskeder fra en kontakt. Kriminelle benytter sig i stigende grad af svindel-sms’er til at lokke MitID- eller kortoplysninger ud af borgere, og for at åbne politikernes øjne har vi (efter aftale) sendt falske beskeder til dem.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed storladne ord\u003c/strong\u003e, der giver mindelser om præsentationen af den første iPhone, har Apple lanceret et nyt VR-headset, Vision-Pro. Vi har afprøvet det sammen med tech-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://campaign.ing.dk/erhvervsabonnement-januar\"\u003eFå 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2/6995650\"\u003eMængden af sms-svindel er eksploderet: »Det er steget enormt meget«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2/6995787\"\u003eSe listen: Her er sms-svindlernes foretrukne forklædninger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2/6995642\"\u003e»Jeg er chokeret«: It-ordfører kræver svar fra ministeren efter Version2\u0026#39;s spoofing-forsøg\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/6995687\"\u003eSms-firmaer erkender svigt om spoofing-beskeder: »Vi er både bøfkniv og mordvåben«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/6996115\"\u003eApples nye headset kan være det manglende krydderi i virtual reality\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/emne/nordic-waste\"\u003eTidligere ansat på Nordic Waste: »Som om der bare skulle nogle penge i kassen«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6996088\"\u003eArkitekt bag sammenstyrtningstruede huse: Fejl i renovering og ringe bæreevne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995968\"\u003eSolcelleproduktionen i Europa tæt på kollaps: Usikkert om EU vil hjælpe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995612\"\u003eSmarte danske ‘klistermærker’ gør panservogne ekstra usynlige\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Svindel-sms’er med troværdige afsendere er et stigende problem – og det er ikke svært. I ugens Transformator kan du høre, hvordan vi spoofede besked fra it-politiker – og få en bedømmelse af Apples nye Vision Pro-headset fra en af landets førende tech nørder.","date_published":"2024-02-09T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ff546b3e-e2b4-4911-83a8-febeeb86f585.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33843840,"duration_in_seconds":2111}]},{"id":"9fb00050-141f-46c2-88bd-0168860c5196","title":"Uge 5: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med ","url":"https://transformator.fireside.fm/278","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nBjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren\n\nChristian Rantorp, redaktør, MobilityTech\n\nLiv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren\n\nIlyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi\n\nKarsten Lemche, journalist og testkører, Motor\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDa årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende.\n\nIkke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler.\n\nAnden bilinvasion i historien\nI denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk \u0026amp; Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej. \n\nMen har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring.\n\nLeret der lever\nDen sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret.\n\nLinks\n\nHybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere\n\nEuropa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler\n\nPodcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?\n\nKritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler\n\nFDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander\n\nHvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eBjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eChristian Rantorp, redaktør, MobilityTech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLiv Bjerg Lillevang, videnskabsjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eIlyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKarsten Lemche, journalist og testkører, Motor\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDa årets bil 2023 skulle kåres, var kun to ud af de syv kandidater europæiske – og så var der to kinesiske. Elbiler forstås. Listen viser med al tydelighed, at de kinesiske bilproducenter har skruet ambitionerne markant i vejret, siden vi så de første modeller fra øst og grinede lidt overbærende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eIkke at de kinesiske elbiler fylder specielt meget i trafikken – endnu. Men skal man tro eksperterne, er kvaliteten i hurtig forbedring, mens det kinesiske styre sætter begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter og procesteknologi til batteriproduktion. Så vi er på vej ind i en hård konkurrence med en modspiller, vi er afhængige af, og som ikke tøver med at smide åbenlys statsstøtte i motoren på alle nye modeller. Det kan gøres med meget favorable lån og privilegeret adgang til de vigtige batterimaterialer. Det tydeligste tegn ses i de nyeste salgstal, hvor BYD nu har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAnden bilinvasion i historien\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nI denne uges Transformator ser vi på årsagerne til den kinesiske succes på elbilmarkedet, og hvad vi kan gøre ved det. For det kan godt være, at bilerne ikke fylder meget i trafikken. Men her er det værd at erindre, hvordan det gik, sidste gang asiatiske biler kom trillende ind på europæiske havne. Mazda og Toyota gik på år fra at være sære navne til at blive dominerende på markedet og gav dødsstødet til britisk bilproduktion. Nu hedder de Hongqi, Aiways, BYD, JAC, Lynk \u0026amp; Co, Maxus, MG, Nio, Voyah, Xpeng, og flere er på vej. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen har man så fået anskaffet sig en elbil, bliver en af de første udfordringer at finde vej i skilteskoven. Betyder en ledning sammen med et stort P så, at der kun må holde elbiler? Hvad er forskellen på reserveret og forbeholdt elbiler? Gælder tidsangivelserne sammen med skiltet så kun elbiler inden for tidsrummet? Og hvad så om natten? Vi prøver at finde en forvirret forklaring.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLeret der lever\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nDen sidste tur går under jorden til en videnskabelig forklaring på plastisk ler. En udbredt del af den danske undergrund, som er blevet kendt i forbindelse med den vel nok mest omtalte jordbunke i moderne tid. Men den er mest kendt som noget, der er glat som sæbe. Vi forklarer, hvad det er for geologiske og kemiske sammensætninger, der giver plastisk ler sit eget liv, adskilt fra moræneleret.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995843\"\u003eHybridbiler er på vej frem - elbiler kører langsommere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995649\"\u003eEuropa skal finde den kloge strategi mod Kinas sats på elbiler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993373\"\u003ePodcast: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6995314\"\u003eKritik af p-regler ved ladepladser: Kan bremse udbredelsen af elbiler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6991996\"\u003eFDM: Farvel til gratis parkering kan gøre det sværere at finde en ledig ladestander\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995781\"\u003eHvad er plastisk ler? Forstå det lumske lag under Nordic Waste\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kinesiske BYD solgte flere elbiler end Tesla i de sidste tre måneder af 2023. I ugens Transformator ser vi på, hvad det er for nogle fordele, kineserne har i den hårde konkurrence. Vi skal også ud i P-skilteskoven og høre om plastisk ler.","date_published":"2024-02-02T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/9fb00050-141f-46c2-88bd-0168860c5196.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":37365888,"duration_in_seconds":2331}]},{"id":"5bdbb5c6-07f4-4982-9ae1-5ac8e78d33c2","title":"Uge 4: Så nemt er det: Med udstyr til 10.000 kr kan du jamme GPS","url":"https://transformator.fireside.fm/277","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nOle Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma\n\nLaurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDet er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. \n\nMen lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:\n\n»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.\n\nDet er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: \n\n»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.\n\n»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« \n\n»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal  til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.\n\nForstyrrelser fortæller hvad der er på vej\nForstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil  blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:\n\n»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.\n\n»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« \n\nIngeniør byggede modstandsbevægelsens radio\nTransformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.\n\nUnder krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B\u0026amp;O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. \n\nHør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.\n\nLinks\n\nMyndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming\n\nProfessionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming\n\nGPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum\n\nDansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen\n\nVideo: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio\n\nKystradiostationen OXA","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOle Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLaurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal  til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eForstyrrelser fortæller hvad der er på vej\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nForstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil  blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIngeniør byggede modstandsbevægelsens radio\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nTransformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eUnder krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B\u0026amp;O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995545\"\u003eMyndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995544\"\u003eProfessionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995384\"\u003eGPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994969\"\u003eDansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=uI3-AqszoyA\"\u003eVideo: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.oxa.dk/\"\u003eKystradiostationen OXA\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det kræver ikke dyrt eller avanceret udstyr at blokere for de GPS-signaler, som vi er dybt afhængige af. Det forklarer radioekspert Ole Mørk Lauridsen i ugens Transformator, hvor vi besøger den gamle kystradiostation OXA.","date_published":"2024-01-26T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5bdbb5c6-07f4-4982-9ae1-5ac8e78d33c2.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39367296,"duration_in_seconds":2456}]},{"id":"46b939f6-3039-4ad5-991b-ff0523810989","title":"Uge 3: Er motorveje virkelig fremtidens grønne transportform?","url":"https://transformator.fireside.fm/276","content_text":"Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen\n\nMedvirkende: \n\nMichael Rothenborg, redaktør, WaterTech\n\nMarie Bjerre, digitaliseringsminister (V)\n\nRasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter.\n\nEfter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.   \n\nI vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende.\n\nTil slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby. \n\nDen retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene.\n\nLinks\n\n100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?\n\nDigitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«\n\nLæs mere om Dubby\n\nFå 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMichael Rothenborg, redaktør, WaterTech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMarie Bjerre, digitaliseringsminister (V)\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eRasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEfter i mange år\u003c/strong\u003e at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.   \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI vores iver efter at digitalisere\u003c/strong\u003e har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut besøger vi\u003c/strong\u003e musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen retter sig\u003c/strong\u003e især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6994651\"\u003e100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/node/6995242\"\u003eDigitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.componental.co/\"\u003eLæs mere om Dubby\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://campaign.ing.dk/erhvervsabonnement-januar\"\u003eFå 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Elbilerne ligger i overhalingsbanen på bilmarkedet, og derfor kan de til tider udskældte motorveje vise sig at blive bæredygtige økonomisk, socialt og miljømæssigt, mener fagfolk. Ugens Transformator byder også på musik for lydnørder.","date_published":"2024-01-19T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/46b939f6-3039-4ad5-991b-ff0523810989.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28276608,"duration_in_seconds":1763}]},{"id":"d9b76803-f524-43a7-ba4d-4cbdf72f78c6","title":"Uge 2: Eske Willerslev fortæller: Danmarks befolkning udskiftet to gange – »Jeg tror det var folkemord«","url":"https://transformator.fireside.fm/275","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nEske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik\n\nMorten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU\n\nAnders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU)\n\nThomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København.\n\nFor selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab.\n\nBefolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab.\n\nGentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden.\n\nLinks\n\nDanmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«\n\nDNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eEske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMorten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eAnders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU)\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eThomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor selvom vi i fædrelandssange\u003c/strong\u003e som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBefolkningen i det område\u003c/strong\u003e, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGentisk stammer nulevende\u003c/strong\u003e danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6995149\"\u003eDanmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6995147\"\u003eDNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Nutidens etniske danskere stammer ikke fra stenalderens danskere, og vi er ikke beslægtet med dem, der ligger i jættestuerne. Det viser dna-analyser af skeletter fra stenalderen, som Eske Willerslev og en række andre danske forskere præsenterede i denne uge.","date_published":"2024-01-11T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d9b76803-f524-43a7-ba4d-4cbdf72f78c6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23501184,"duration_in_seconds":1464}]},{"id":"73cd255d-909e-4f86-ac01-949d983666ff","title":"Uge 1: Vi digitaliserer samfundet med hovedet under armen. Nye fregatter skal genrejse dansk skibsbygning","url":"https://transformator.fireside.fm/274","content_text":"Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen\n\nMedvirkende: \n\n\nSigne Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet\nLaurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren \n\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDanmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur. \n\nLidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem  demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’.\n\nDanmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj.\n\nLinks\n\nNy bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder\n\nBogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg\n\nHybridkrig kræver hybridskibe\n\nTV 2 Fyn: Lindø lukker","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eSigne Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eLaurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren \u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDanmark ligger helt i front\u003c/strong\u003e med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLidt naivt\u003c/strong\u003e har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem  demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDanmark var engang\u003c/strong\u003e en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6994627\"\u003eNy bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nordicom.gu.se/en/latest/news/navigating-digital-communication-systems-nordic-welfare-states\"\u003eBogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States’ af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6994653\"\u003eHybridkrig kræver hybridskibe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.tv2fyn.dk/video/klip/lindo-lukker\"\u003eTV 2 Fyn: Lindø lukker\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I vores iver efter at indføre digitale værktøjer i Folkeskolen og den offentlige administration gør vi os dybt afhængige af it-giganter uden for demokratisk kontrol. Ugens Transformator handler desuden om de nye fregatter, der skal genrejse dansk skibsbygning.","date_published":"2024-01-05T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/73cd255d-909e-4f86-ac01-949d983666ff.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26873856,"duration_in_seconds":1675}]},{"id":"e9cdd43a-ff37-4cc6-9838-335a347a3c41","title":"Uge 51: Jens Ramskov gennemgår årets vigtigste forskningsresultater","url":"https://transformator.fireside.fm/273","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\n\nÅrets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. \n\nBlandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: \n\n\nDet familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t.\nEn forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne.\nEn matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter.\nPh.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri.\n\n\nTil slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen.\n\nLinks\n\nNedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene\n\nVINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland\n\nArtikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater\n\nNOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt\n\nNOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid\n\nNOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå\n\nNOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion\n\nÅret der gik – tilbageblik på 2023","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI årets sidste Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eÅrets vigtigste danske forskningsresultat\u003c/strong\u003e er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det \u003cem\u003emindblowing\u003c/em\u003e, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBlandt de fire øvrige nominerede\u003c/strong\u003e forskningsresultater finder vi: \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eDet familiære og erotiske kys er \u003cem\u003emindst\u003c/em\u003e 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t.\u003c/p\u003e\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eEn forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne.\u003c/p\u003e\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003eEn matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter.\u003c/p\u003e\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003ePh.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri.\u003c/p\u003e\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut gennemgår\u003c/strong\u003e vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994663\"\u003eVINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nature.com/articles/s41586-022-05453-y#citeas\"\u003eArtikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994658\"\u003eNOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994662\"\u003eNOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994664\"\u003eNOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994666\"\u003eNOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994657\"\u003eÅret der gik – tilbageblik på 2023\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. Jens Ramskov fortæller i årets sidste Transformator om vinderen og de fire ‘runner-ups’. Vi kigger også tilbage på de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i 2023.","date_published":"2023-12-22T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e9cdd43a-ff37-4cc6-9838-335a347a3c41.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":57668352,"duration_in_seconds":3600}]},{"id":"a31be307-e641-4f0e-b163-d6f48e242d26","title":"Uge 50: Hackere har frit spil – politiet må opgive samtige sager. Til gengæld var »det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur« slet ikke målrettet Danmark. CO2-lagring kom med i aftaleteksten på COP28, men batter det overhovedet?","url":"https://transformator.fireside.fm/272","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Christoffer Elmann Ranhauge og Mats Magnussen\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nForbrydelse betaler sig ikke, siger man. Men det gælder tydeligvis ikke it-kriminalitet. Som du kan høre i denne uges Transformator har hackere nærmest frit spil, for politiet er på ingen måde gearet til at opklare denne type grænseoverskridende kriminalitet. Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder siden 2021 har politiet måttet henlægge alle på nær én. Derfor er virksomhederne nødt til at opruste på forebyggelsen.\n\nMen i en tid, hvor truslen om cyberangreb lurer konstant, bliver der ind imellem også råbt ‘ulven kommer!’ Som da de kritiske sektorers cybersikkerhedscenter SektorCERT udråbte et DDOS-angreb i maj, hvor bl.a. en række danske fjernvarmeanlæg blev ramt, til »Det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur.« Den melding var der ifølge eksperter ikke belæg for.\n\nVi lægger dog ud med en kort opsamling på det netop overståede klimatopmøde, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten. Teknologien Carbon Capture and Storage skal ifølge COP28 hjælpe os i mål med at støvsuge atmosfæren for årtiers overskridelser af CO2-budgettet. Men har CCS på fossile forbrændinger overhovedet nogen rolle at spille? \n\nLinks\n\nAnalyse: CCS fandt vej til COP28, men skal først for alvor i spil efter 2030\n\nFem landområder er udpeget til fremtidens CO2-lagring\n\nPolitiet opgav at finde hackerne bag angreb mod dansk forsyningsselskab: »Retsfølelsen bliver krænket«\n\nPolitiet dropper stort set alle sager om ransomware: »Hackerne har reelt set frit spil«\n\nCyberangreb blev kaldt det »største i Danmark nogensinde«. Men vi var slet ikke målet\n\nØstjysk Varmeværk blev ramt i omfattende cyberangreb: »Det har været møgirriterende«\n\nEfter 36 timers forhandling: EU lander historisk AI-lov","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Christoffer Elmann Ranhauge og Mats Magnussen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eForbrydelse betaler sig ikke,\u003c/strong\u003e siger man. Men det gælder tydeligvis ikke it-kriminalitet. Som du kan høre i denne uges Transformator har hackere nærmest frit spil, for politiet er på ingen måde gearet til at opklare denne type grænseoverskridende kriminalitet. Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder siden 2021 har politiet måttet henlægge alle på nær én. Derfor er virksomhederne nødt til at opruste på forebyggelsen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen i en tid,\u003c/strong\u003e hvor truslen om cyberangreb lurer konstant, bliver der ind imellem også råbt ‘ulven kommer!’ Som da de kritiske sektorers cybersikkerhedscenter SektorCERT udråbte et DDOS-angreb i maj, hvor bl.a. en række danske fjernvarmeanlæg blev ramt, til »Det hidtil største angreb på dansk, kritisk infrastruktur.« Den melding var der ifølge eksperter ikke belæg for.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi lægger dog ud\u003c/strong\u003e med en kort opsamling på det netop overståede klimatopmøde, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten. Teknologien Carbon Capture and Storage skal ifølge COP28 hjælpe os i mål med at støvsuge atmosfæren for årtiers overskridelser af CO2-budgettet. Men har CCS på fossile forbrændinger overhovedet nogen rolle at spille? \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994682\"\u003eAnalyse: CCS fandt vej til COP28, men skal først for alvor i spil efter 2030\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6994615\"\u003eFem landområder er udpeget til fremtidens CO2-lagring\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6994009\"\u003ePolitiet opgav at finde hackerne bag angreb mod dansk forsyningsselskab: »Retsfølelsen bliver krænket«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6993937\"\u003ePolitiet dropper stort set alle sager om ransomware: »Hackerne har reelt set frit spil«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6994349\"\u003eCyberangreb blev kaldt det »største i Danmark nogensinde«. Men vi var slet ikke målet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6994014\"\u003eØstjysk Varmeværk blev ramt i omfattende cyberangreb: »Det har været møgirriterende«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6994486\"\u003eEfter 36 timers forhandling: EU lander historisk AI-lov\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ud af 272 sager om ransomwareangreb mod danske virksomheder har politiet opklaret nul. På nær én er de alle blevet henlagt. I ugens Transformator samler vi også op på klimatopmødet, hvor CO2-lagring kom med i aftaleteksten, men kan det overhovedet komme til at batte noget?","date_published":"2023-12-15T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/a31be307-e641-4f0e-b163-d6f48e242d26.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33946368,"duration_in_seconds":2117}]},{"id":"50e6e393-662a-434c-96f5-67556e428c9d","title":"Uge 49: Elektroingeniør: Sats på brint frem for dyr udbygning af elnettet","url":"https://transformator.fireside.fm/271","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nNiels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet\n\nBergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet\n\nKarsten Schibsbye, elektroingeniør, grundlægger af innovationsselskabet ShipTown A/S\n\nJens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal vi først en tur til Bruxelles, hvor vi har mødt to danske EU-parlamentarikere, der giver en forklaring på, hvorfor alle EU-tiltag til den grønne omstilling ser ud til at bremse op for tiden. Et eksempel er direktivet om udvidet producentansvar for emballage, der bl.a. skulle sætte en stopper for de små flasker med sæbe på hoteller, krympefolie til kufferter i lufthavne eller de små poser med kethcup på McDonalds. Men slutresultatet blev noget mindre ambitiøst.\n\nDernæst kan du høre, hvordan elektroingeniør Karsten Schibsbye med en lang karriere i vindbranchen mener, at vi kan spare en milliardudbygning af elnettet til power-to-x og elektrificering. Vi er nemlig på helt galt spor, mener han. I stedet for at distribuere el over lange afstande burde vi satse på brintproduktion, for brint kan lagres i kaverner ligesom gas, og bruges til elproduktion i brændselsceller, når der er behov for det.\n\nHan peger på en højeffektiv brændselscelle i rustfrit stål frem for dyre, sjældne jordarter, som faktisk allerede blev anvendt på Apollo-missionerne til Månen. Den kan samtidig indfange CO2 fra atmosfæren.\n\nTIl slut skal vi ned på jorden igen og forstå fysikken bag de huller, der som en naturlov hver vinter opstår i vejene. Ny forskning har bevist, at det ikke blot er is, der udvider sig som i en flaske vand i fryseren. Der er andre kræfter i spil – en effekt kaldet cryosuction.\n\nLinks\n\nShipTown A/S\n\nVærd at vide: Huller i vejen opstår ikke på den måde, mange tror","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eNiels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eBergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKarsten Schibsbye, elektroingeniør, grundlægger af innovationsselskabet ShipTown A/S\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først en tur til Bruxelles, hvor vi har mødt to danske EU-parlamentarikere, der giver en forklaring på, hvorfor alle EU-tiltag til den grønne omstilling ser ud til at bremse op for tiden. Et eksempel er direktivet om udvidet producentansvar for emballage, der bl.a. skulle sætte en stopper for de små flasker med sæbe på hoteller, krympefolie til kufferter i lufthavne eller de små poser med kethcup på McDonalds. Men slutresultatet blev noget mindre ambitiøst.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst kan du høre,\u003c/strong\u003e hvordan elektroingeniør Karsten Schibsbye med en lang karriere i vindbranchen mener, at vi kan spare en milliardudbygning af elnettet til power-to-x og elektrificering. Vi er nemlig på helt galt spor, mener han. I stedet for at distribuere el over lange afstande burde vi satse på brintproduktion, for brint kan lagres i kaverner ligesom gas, og bruges til elproduktion i brændselsceller, når der er behov for det.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHan peger på\u003c/strong\u003e en højeffektiv brændselscelle i rustfrit stål frem for dyre, sjældne jordarter, som faktisk allerede blev anvendt på Apollo-missionerne til Månen. Den kan samtidig indfange CO2 fra atmosfæren.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTIl slut skal vi\u003c/strong\u003e ned på jorden igen og forstå fysikken bag de huller, der som en naturlov hver vinter opstår i vejene. Ny forskning har bevist, at det ikke blot er is, der udvider sig som i en flaske vand i fryseren. Der er andre kræfter i spil – en effekt kaldet cryosuction.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://shiptown.com/\"\u003eShipTown A/S\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993958\"\u003eVærd at vide: Huller i vejen opstår ikke på den måde, mange tror\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vi er på helt galt spor med elektrificeringen af Danmark, mener elektroingeniør med lang karriere i vindbranchen. Det er smartere og billigere at satse på brint, som kan lagres og generere el i højeffektiv brændselscelle, forklarer han i ugens Transformator. Hør også, hvorfor alle nye EU-tiltag til den grønne omstilling lige nu ser ud til at bremse op, og få den videnskabelige forklaring på, hvorfor der kommer huller i vejene om vinteren.","date_published":"2023-12-08T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/50e6e393-662a-434c-96f5-67556e428c9d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28369920,"duration_in_seconds":1769}]},{"id":"66e5e423-3548-43b8-a610-ab9bb142dbb7","title":"Uge 48: Spionchef: Unge sløser med deres data. Hvad betyder virakken om Sam Altman for AI-branchen? Vi skal gøre os uafhængige af Kinas råstoffer ","url":"https://transformator.fireside.fm/270","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nLars Findsen, jurist, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste\n\nTherese Moreau, journalist, Datatech\n\nSybille Hildebrandt, journalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator har vi først tidligere spionchef Lars Findsen i studiet for at høre, hvordan en embedsmand med årtiers erfaring med overvågning ser på den måde, vi omgås persondata nu om dage. Han er ikke imponeret af, hvordan vi ukritisk deler ud af dem, bl.a. på sociale medier.\n\nIndtil for nylig var Sam Altman kendt som ham, der opfandt ChatGPT – han var i hvert fald ansigtet udadtil. Så blev vi vidne til et af de særeste karriereforløb, da Altman inden for få dage blev fyret af sin egen bestyrelse, ansat i Microsoft og derefter genindsat i OpenAI, fordi alle 700 medarbejdere truede med at forlade skuden. Hvem er han egentlig, og hvad betyder virakken for AI-branchen?\n\nEuropa er 100 procent afhængig af Kina inden for mere end halvdelen af de råstoffer, vi skal bruge til at producere vindmøller, batterier til elbiler, varmepumper, kabler og alt den andet hardware, der er rygraden i den grønne omstilling. Det vil EU lave om på, så vi bliver mere selvforsynende og finder andre handelspartnere. Men er det overhovedet realistisk?\n\nLinks\n\nHør hele interviewet med Lars Findsen\n\nChok-fyring: Selskabet bag ChatGPT sparker chefen ud\n\nTidslinje: OpenAI i total nedsmeltning\n\nAnalyse: OpenAI-cirkus er en advarsel til os alle\n\nGeolog om EU´s jagt på egne råstoffer: 5 forhindringer spænder ben\n\nSådan vil EU skaffe sjældne råstoffer - og vriste sig ud af Kinas klør\n\nEn knivspids strontium og små trick: Dansk kemiker brygger alternativer til råstoffer fra Kina","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLars Findsen, jurist, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTherese Moreau, journalist, Datatech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSybille Hildebrandt, journalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi først tidligere spionchef Lars Findsen i studiet for at høre, hvordan en embedsmand med årtiers erfaring med overvågning ser på den måde, vi omgås persondata nu om dage. Han er ikke imponeret af, hvordan vi ukritisk deler ud af dem, bl.a. på sociale medier.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIndtil for nylig\u003c/strong\u003e var Sam Altman kendt som ham, der opfandt ChatGPT – han var i hvert fald ansigtet udadtil. Så blev vi vidne til et af de særeste karriereforløb, da Altman inden for få dage blev fyret af sin egen bestyrelse, ansat i Microsoft og derefter genindsat i OpenAI, fordi alle 700 medarbejdere truede med at forlade skuden. Hvem er han egentlig, og hvad betyder virakken for AI-branchen?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEuropa er 100 procent\u003c/strong\u003e afhængig af Kina inden for mere end halvdelen af de råstoffer, vi skal bruge til at producere vindmøller, batterier til elbiler, varmepumper, kabler og alt den andet hardware, der er rygraden i den grønne omstilling. Det vil EU lave om på, så vi bliver mere selvforsynende og finder andre handelspartnere. Men er det overhovedet realistisk?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/node/6994020\"\u003eHør hele interviewet med Lars Findsen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6993853\"\u003eChok-fyring: Selskabet bag ChatGPT sparker chefen ud\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6993894\"\u003eTidslinje: OpenAI i total nedsmeltning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6993947\"\u003eAnalyse: OpenAI-cirkus er en advarsel til os alle\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6994032\"\u003eGeolog om EU´s jagt på egne råstoffer: 5 forhindringer spænder ben\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6994033\"\u003eSådan vil EU skaffe sjældne råstoffer - og vriste sig ud af Kinas klør\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6994027\"\u003eEn knivspids strontium og små trick: Dansk kemiker brygger alternativer til råstoffer fra Kina\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vi deler gladeligt ud af personlige data på sociale medier, og de unge er mest ubekymrede, siger forhenværende PET-chef, Lars Finsen. Ugens Transformator handler også om virakken om Open AI’ topchef, Sam Altman, og hvordan vi gør os uafhængige af råstoffer fra Kina.","date_published":"2023-12-01T14:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/66e5e423-3548-43b8-a610-ab9bb142dbb7.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33622272,"duration_in_seconds":2097}]},{"id":"c05163da-3eba-420a-ae33-103e65ec4bea","title":"Uge 47: Akutlæge ved storebæltsulykken: Vores radioer er for svære at betjene. Skibsingeniør anmelder filmen ‘Synkefri’ om redningsbåden RF2’s forlis.","url":"https://transformator.fireside.fm/269","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nPeter Martin Hansen, overlæge med speciale i anæstesi ved Odense Universitetshospital\n\nHans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nUgens Transformator handler om ulykker – og om teknik, der kun gør tingene værre. Først kan du høre om de SINE-radioer, som skal sikre kommunikationen mellem bl.a. politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab ved store ulykker, så de kan koordinere indsatsen.\n\nRadioerne er alt for komplicerede at bruge, lyder kritikken. Ved skyderiet i Fields havde hver tredje ambulanceredder indstillet deres radioer på en forkert kanal, og ved Storebæltsulykken var det hele 40 pct. Det viser en kortlægningen af hændelsen, foretaget af overlæge Peter Martin Hansen og en række kolleger. De efterlyser en ny radio, der er lige så logisk at betjene som en smartphone.\n\nOg så skal vi en tur i biografen, for Transformator har været til forpremiere på ‘Synkefri’, som handler om redningsbåden RF2’s forlis ud for Hirtshals i 1981. Båden skulle være synkefri, men seks besætningsmedlemmer omkom, da de ville komme en nødstedt fiskekutter til undsætning.\n\nMed til forevisningen var skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som tegnede de redningsbåde, der blev afløsere til RF2, og hans kone, Britta, som oplevede, hvordan ulykken satte sit præg på fiskerbyen.\n\nLinks\n\nFields-skyderiet: Hver tredje ambulanceredder havde bøvl med radioen\n\nAkutlæge: Togulykken på Storebælt viser behovet for ny beredskabsradio\n\nBeredskabsradioer var indstillet forkert under ulykken på Storebælt\n\nTragisk Hirtshalsforlis i biograferne: Havet sletter ikke alle spor\n\nTrailer til filmen ‘Synkefri’\n\nTransformator: Mød manden der skulle designe det synkefri redningsfartøj","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003ePeter Martin Hansen, overlæge med speciale i anæstesi ved Odense Universitetshospital\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens Transformator\u003c/strong\u003e handler om ulykker – og om teknik, der kun gør tingene værre. Først kan du høre om de SINE-radioer, som skal sikre kommunikationen mellem bl.a. politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab ved store ulykker, så de kan koordinere indsatsen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRadioerne er alt for komplicerede\u003c/strong\u003e at bruge, lyder kritikken. Ved skyderiet i Fields havde hver tredje ambulanceredder indstillet deres radioer på en forkert kanal, og ved Storebæltsulykken var det hele 40 pct. Det viser en kortlægningen af hændelsen, foretaget af overlæge Peter Martin Hansen og en række kolleger. De efterlyser en ny radio, der er lige så logisk at betjene som en smartphone.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så skal vi en tur\u003c/strong\u003e i biografen, for Transformator har været til forpremiere på ‘Synkefri’, som handler om redningsbåden RF2’s forlis ud for Hirtshals i 1981. Båden skulle være synkefri, men seks besætningsmedlemmer omkom, da de ville komme en nødstedt fiskekutter til undsætning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed til forevisningen\u003c/strong\u003e var skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som tegnede de redningsbåde, der blev afløsere til RF2, og hans kone, Britta, som oplevede, hvordan ulykken satte sit præg på fiskerbyen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993923\"\u003eFields-skyderiet: Hver tredje ambulanceredder havde bøvl med radioen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6982795\"\u003eAkutlæge: Togulykken på Storebælt viser behovet for ny beredskabsradio\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6982688\"\u003eBeredskabsradioer var indstillet forkert under ulykken på Storebælt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993975\"\u003eTragisk Hirtshalsforlis i biograferne: Havet sletter ikke alle spor\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://filmpuljen.dk/produktion/synkefri/\"\u003eTrailer til filmen ‘Synkefri’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6989944\"\u003eTransformator: Mød manden der skulle designe det synkefri redningsfartøj\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hver tredje ambulanceredder havde indstillet radioen på en forkert kanal ved skyderiet i Fields. Ved togulykken på Storebæltsbroen var det 40 pct. Hør om den brugerfjendske beredskabsradio i Transformator, hvor vi også er taget i biografen for at se ‘Synkefri’.","date_published":"2023-11-24T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/c05163da-3eba-420a-ae33-103e65ec4bea.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28127232,"duration_in_seconds":1753}]},{"id":"dd429e5e-55de-4ac6-9ff8-203513e94a99","title":"Uge 46: Vindmølleprojekter droppes på stribe – vi mangler grøn strøm. Danske brintselskaber kappes om at blive storeksportør til Europa. Politiets nye pistol er lidt for ‘trigger-happy’","url":"https://transformator.fireside.fm/268","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren.  \n\nDet snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030.\n\nFlere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer. \n\nDet rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent.\n\nOgså den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande.  \n\nLinks\n\nPolitiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt\n\nGrøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’\n\nØrsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret'\n\nIndustrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet snurrer ikke\u003c/strong\u003e ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFlere store vindmølleprojekter\u003c/strong\u003e er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet rammer bl.a. Ørsted\u003c/strong\u003e, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOgså den danske brintbranche\u003c/strong\u003e er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993590\"\u003ePolitiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993505\"\u003eGrøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993705\"\u003eØrsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter \u0026#39;udfordret\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993142\"\u003eIndustrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"En række havvindsprojekter i Danmark er aflyst, stoppet op eller udskudt. Derfor mangler der grøn strøm til power-to-x-projekter som Ørsteds Green Fuels for Denmark. I ugens Transformator taler vi også om brint og politiets nye tjenestepistol uden sikring.","date_published":"2023-11-17T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/dd429e5e-55de-4ac6-9ff8-203513e94a99.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20611200,"duration_in_seconds":1284}]},{"id":"cf3d43cb-ff3f-44ca-b075-a039e853accb","title":"Uge 45: Droner dræber på egen hånd: Soldater stoler på AI","url":"https://transformator.fireside.fm/267","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nLars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) \n\nIngvild Bode, lektor i international politik og forsker i autonome systemer ved SDU\n\nAsger Ougaard, Machine Learning Engineer hos WSAudiology\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator er vi taget på Digital Tech Summit, hvor kunstig intelligens er det store tema – også inden for våbenteknologi. Fronten i Ukraine er også blevet fronten i et nyt våbenkapløb. Det er blevet stedet, hvor ikke bare ukrainske ingeniører og håndværkere, men også store våbenfirmaer afprøver deres nyeste udstyr.\n\nPå de mange videoer fra kamppladsen er det blevet tydeligt, at især autonome våben er blevet en afgørende faktor. Ikke mindst envejsdroner. På engelsk hedder de loitering munition, hvilket bedst kan oversættes til slentrende ammunition. Droner, der kredser over området, indtil et potentielt mål dukker frem. AI’en udpeger målet og anbefaler angreb til dronepiloten, der sidder bag fronten og følger med på sin iPad.\n\nFørst her skal der træffes en beslutning. Vi er endnu ikke dér, hvor dronen med sin AI selv beslutter at gennemføre angrebet. Piloten skal afgøre. Problemet er bare, at han stort set altid bare stoler på teknologien og overlader beslutningen til maskinen. For det er alt for komplekst at gennemskue beslutningsgrundlaget. Og der er ikke tid nok til at træffe en afgørelse om liv eller død.\n\nHør forskeren i autonome våben, der har fulgt udviklingen og ser dronepiloterne ved fronten i Ukraine over skulderen.\n\nHøreapparater er et dansk speciale på linje med vindmøller og medicin. Men ligesom de to andre specialer er den diskrete hjælper i øret udsat for en stigende konkurrence fra industri- og techgiganter. Med introduktionen af AI er kapløbet mod det perfekte, personaliserede høreapparat skærpet til det yderste.\n\nDet mærker man tydeligt hos WSAudiology, hvor ti udviklere arbejder fuldtid på at give brugerne en lydprofil, der passer lige akkurat til den enkeltes præferencer. Men det kræver mere processering at tilpasse lyden i realtid, end chippen i høreapparatet kan klare. Men så er det godt, at vi alle går med en mobil i lommen. En computerkraft, der kan styre høreapparatet. Hør hvordan det lyder, når apparatet hjælper dig til at høre, hvad bordherren, eller -damen, siger midt i al larmen.\n\nLinks\n\nTime: How Palantir Is Shaping the Future of Warfare\n\nPalantir Defense Solutions\n\nWS Audiology\n\nFå en påmindelse, når der åbnes for tilmelding til Digital Tech Summit 2024","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLars Bo Larsen, direktør for Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eIngvild Bode, lektor i international politik og forsker i autonome systemer ved SDU\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eAsger Ougaard, Machine Learning Engineer hos WSAudiology\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e er vi taget på Digital Tech Summit, hvor kunstig intelligens er det store tema – også inden for våbenteknologi. Fronten i Ukraine er også blevet fronten i et nyt våbenkapløb. Det er blevet stedet, hvor ikke bare ukrainske ingeniører og håndværkere, men også store våbenfirmaer afprøver deres nyeste udstyr.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePå de mange videoer\u003c/strong\u003e fra kamppladsen er det blevet tydeligt, at især autonome våben er blevet en afgørende faktor. Ikke mindst envejsdroner. På engelsk hedder de loitering munition, hvilket bedst kan oversættes til slentrende ammunition. Droner, der kredser over området, indtil et potentielt mål dukker frem. AI’en udpeger målet og anbefaler angreb til dronepiloten, der sidder bag fronten og følger med på sin iPad.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFørst her\u003c/strong\u003e skal der træffes en beslutning. Vi er endnu ikke dér, hvor dronen med sin AI selv beslutter at gennemføre angrebet. Piloten skal afgøre. Problemet er bare, at han stort set altid bare stoler på teknologien og overlader beslutningen til maskinen. For det er alt for komplekst at gennemskue beslutningsgrundlaget. Og der er ikke tid nok til at træffe en afgørelse om liv eller død.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHør forskeren\u003c/strong\u003e i autonome våben, der har fulgt udviklingen og ser dronepiloterne ved fronten i Ukraine over skulderen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHøreapparater er et dansk speciale\u003c/strong\u003e på linje med vindmøller og medicin. Men ligesom de to andre specialer er den diskrete hjælper i øret udsat for en stigende konkurrence fra industri- og techgiganter. Med introduktionen af AI er kapløbet mod det perfekte, personaliserede høreapparat skærpet til det yderste.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet mærker man tydeligt\u003c/strong\u003e hos WSAudiology, hvor ti udviklere arbejder fuldtid på at give brugerne en lydprofil, der passer lige akkurat til den enkeltes præferencer. Men det kræver mere processering at tilpasse lyden i realtid, end chippen i høreapparatet kan klare. Men så er det godt, at vi alle går med en mobil i lommen. En computerkraft, der kan styre høreapparatet. Hør hvordan det lyder, når apparatet hjælper dig til at høre, hvad bordherren, eller -damen, siger midt i al larmen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://time.com/6293398/palantir-future-of-warfare-ukraine/\"\u003eTime: How Palantir Is Shaping the Future of Warfare\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.palantir.com/offerings/defense/\"\u003ePalantir Defense Solutions\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.wsa.com/\"\u003eWS Audiology\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://event.ing.dk/digitaltechsummit/homepage?ref=dts_google\u0026gclid=CjwKCAiAxreqBhAxEiwAfGfndPShS4B3YnBI9lTwrkAZfuR8zpu1J2_WnoqoUjMFMBibfCPUqVz0kxoCKfcQAvD_BwE\"\u003eFå en påmindelse, når der åbnes for tilmelding til Digital Tech Summit 2024\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kunstig intelligens var det store tema på Digital Tech Summit og spiller en vigtig rolle både i høreapparater og militærdroner. Lyt med i ugens Transformator. ","date_published":"2023-11-10T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/cf3d43cb-ff3f-44ca-b075-a039e853accb.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22842624,"duration_in_seconds":1423}]},{"id":"111e1b46-3b8b-4c8a-b61f-6383d4a8e317","title":"Uge 44: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? Transformator sparker dæk på elbilmessen eCarExpo i Bella Center.","url":"https://transformator.fireside.fm/266","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nIlyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi\n\nKarsten Lemche, journalist og testkører, Motor\n\nBjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nBilerne – de fleste fossile – holdt i lang kø mod Bella Center i København, da der i sidste weekend af oktober blev afholdt stor elbilmesse. Det har til alle tider været en yndet folkesport at tage på den slags udstillinger og sparke dæk. Men det seneste års øgede interesse for at anskaffe sig en elbil lader sig ikke fornægte.\n\nMere end hver tredje bil, der sælges i Danmark er nu en elbil. For bare et år siden var det kun hver femte. Og hvis vi tager pluginhybriderne med, så passerede andelen af elektriske biler 50 procent af salget i september, for første gang nogensinde.\n\nMed sig havde gæsterne primært to spørgsmål til oplægsholdere og sælgerne af elbiler eller ladeløsninger: »Hvad koster det sammenlignet med en fossilbil?« og »Priserne falder – så skal jeg vente med at købe?«\n\nI ugens Transformator nærmer vi os et svar. Men vi er nok mest specifikt interesserede i, om man skal købe en kinesisk elbil. Udstillingen bar nemlig tydeligt præg af det voldsomme fremstød, bilmagten i øst demonstrerer i disse år. Ikke bare i antallet af modeller og brands. Kineserne går hårdt efter top og bund i prisskalaen.\n\nLang var køen til de store luksusudgaver, produceret til den kinesiske elite, men med et design, der nok snarere tiltaler en mellemøstlig kundegruppe end den protestantiske, nordeuropæiske bilkøber. Og så ser vi de første udgaver en billig elbil, som måske ikke vinder på skønhed, men til gengæld er kommet først fra start på den konkurrence, vi kan vente os meget snart: Markedet for de små biler – folkevognen på strøm. Men lige nu foregår slagsmålet i prisklassen 350.000 til 500.000 kroner. I podcasten giver vi et bud på, hvem der er køber i det felt.\n\nUdviklingen afspejler sig også i slutspurten frem mod årets bil 2024, hvor biljournalister sidder som chaufførdommere. Her må man konstatere, at ud af de 21 kandidater på bruttolisten er hver tredje bil kinesisk og samlet er der 15 fra Asien. Det efterlader i år feltet med kun fem europæiske og én amerikansk – nemlig Fisker Ocean, der produceres i USA. Og elbilerne dominerer fuldstændigt. Ud af de 21 kandidater er hele 15 fuldelektriske. Nu er finalisterne valgt. Ud af de syv kandidater er der kun to europæiske – og så er der to kinesiske.\n\nSpørgsmålet er så: Skal man købe en kinesisk elbil, når priserne nu ligger så fordelagtigt i forhold til vestlige biler? Udstyrspakken er ofte imponerende, og uden problemer består de strikse europæiske sikkerhedstest. Spørger man en erfaren testkører er svaret nej. Ikke hvis man har livet kært. Hør hvorfor i ugens Transformator.\n\nLinks\n\nMotorbloggen: »Elbiler bliver købt af den kyniske middelklasse«\n\nElbilmessen eCarExpo 2023","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eIlyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKarsten Lemche, journalist og testkører, Motor\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eBjørn Godske, motorjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBilerne – de fleste fossile –\u003c/strong\u003e holdt i lang kø mod Bella Center i København, da der i sidste weekend af oktober blev afholdt stor elbilmesse. Det har til alle tider været en yndet folkesport at tage på den slags udstillinger og sparke dæk. Men det seneste års øgede interesse for at anskaffe sig en elbil lader sig ikke fornægte.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMere end hver tredje bil,\u003c/strong\u003e der sælges i Danmark er nu en elbil. For bare et år siden var det kun hver femte. Og hvis vi tager pluginhybriderne med, så passerede andelen af elektriske biler 50 procent af salget i september, for første gang nogensinde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed sig havde gæsterne\u003c/strong\u003e primært to spørgsmål til oplægsholdere og sælgerne af elbiler eller ladeløsninger: »Hvad koster det sammenlignet med en fossilbil?« og »Priserne falder – så skal jeg vente med at købe?«\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens Transformator\u003c/strong\u003e nærmer vi os et svar. Men vi er nok mest specifikt interesserede i, om man skal købe en kinesisk elbil. Udstillingen bar nemlig tydeligt præg af det voldsomme fremstød, bilmagten i øst demonstrerer i disse år. Ikke bare i antallet af modeller og brands. Kineserne går hårdt efter top og bund i prisskalaen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLang var køen\u003c/strong\u003e til de store luksusudgaver, produceret til den kinesiske elite, men med et design, der nok snarere tiltaler en mellemøstlig kundegruppe end den protestantiske, nordeuropæiske bilkøber. Og så ser vi de første udgaver en billig elbil, som måske ikke vinder på skønhed, men til gengæld er kommet først fra start på den konkurrence, vi kan vente os meget snart: Markedet for de små biler – folkevognen på strøm. Men lige nu foregår slagsmålet i prisklassen 350.000 til 500.000 kroner. I podcasten giver vi et bud på, hvem der er køber i det felt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUdviklingen afspejler sig\u003c/strong\u003e også i slutspurten frem mod årets bil 2024, hvor biljournalister sidder som chaufførdommere. Her må man konstatere, at ud af de 21 kandidater på bruttolisten er hver tredje bil kinesisk og samlet er der 15 fra Asien. Det efterlader i år feltet med kun fem europæiske og én amerikansk – nemlig Fisker Ocean, der produceres i USA. Og elbilerne dominerer fuldstændigt. Ud af de 21 kandidater er hele 15 fuldelektriske. Nu er finalisterne valgt. Ud af de syv kandidater er der kun to europæiske – og så er der to kinesiske.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSpørgsmålet er så:\u003c/strong\u003e Skal man købe en kinesisk elbil, når priserne nu ligger så fordelagtigt i forhold til vestlige biler? Udstyrspakken er ofte imponerende, og uden problemer består de strikse europæiske sikkerhedstest. Spørger man en erfaren testkører er svaret nej. Ikke hvis man har livet kært. Hør hvorfor i ugens Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6993257\"\u003eMotorbloggen: »Elbiler bliver købt af den kyniske middelklasse«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ecarexpo.dk/\"\u003eElbilmessen eCarExpo 2023\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Tag med Transformator på elbilmesse i Bella Center, hvor nye kinesiske modeller var i overtal. Trods imponerende udstyrspakker er der én ting ved dem, der får en erfaren testkører til at slå bak.","date_published":"2023-11-03T11:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/111e1b46-3b8b-4c8a-b61f-6383d4a8e317.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26508288,"duration_in_seconds":1652}]},{"id":"1d33489a-b2ca-41b8-932a-bcf6ec2db1c9","title":"Uge 43: Spionchefer slår alarm: Kineserne kommer. Stormflodsvarsling skabte unødig panik og forvirring. AI-revolutionen begynder at minde om dot-com-boblen.","url":"https://transformator.fireside.fm/265","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Laurids Hovgaard og Therese Moreau\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator lægger vi ud med en advarsel – og den kommer ikke fra hvem som helst. I sidste uge stillede spioncheferne for det famøse Five Eyes-samarbejde – USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – op til interivew i den bedste sendetid i CBS-programmet 60 Minutes med en fælles opfordring til at tage den kinesiske spionagetrussel alvorlig. Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen forklarer, hvorfor spioncheferne går ud med deres advarsel netop nu.\n\nBølgerne gik også højt under sidste uges stormflod, hvor det nye mobilvarslingssystem Sirenen skulle stå sin prøve i Aabenraa. Men ved en fejl fik Syd- og Sønderjyllands politi sendt stormflodsvarsler ud til borgere i det meste af landsdelen og tændt sirenerne også i områder, der ligger mange kilometer fra den nærmeste kyst.\n\nEn helt anden bølge oplevede vi omkring 2000, hvor it-virksomhedernes aktiekurser steg og steg – indtil boblen pludselig brast. Og ser man på AI-selskaberne anno 2023 er der en række lighedspunkter med dot-com-bølgen. Aktiekurserne er på himmelflugt, de store aktører investerer enorme summer i generativ AI og spår, at teknologien vil forandre verden. Igen med en uprøvet forretningsmodel. Er en AI-boble på vej?\n\nLinks\n\nFem spionchefer satte sig sammen for at sende ét budskab om Kina, som ingen kan misforstå\n\nCBS News: China stealing technology secrets -- from AI to computing and biology, \"Five Eyes\" intelligence leaders warn\n\nVarsling helt gal under stormflod: Falske sirener, forkerte beskeder og forsinkede evakuerings-ordrer\n\nAI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Peter Christian Bech-Nielsen, Laurids Hovgaard og Therese Moreau\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud med en advarsel – og den kommer ikke fra hvem som helst. I sidste uge stillede spioncheferne for det famøse Five Eyes-samarbejde – USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – op til interivew i den bedste sendetid i CBS-programmet 60 Minutes med en fælles opfordring til at tage den kinesiske spionagetrussel alvorlig. Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen forklarer, hvorfor spioncheferne går ud med deres advarsel netop nu.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBølgerne gik også højt\u003c/strong\u003e under sidste uges stormflod, hvor det nye mobilvarslingssystem Sirenen skulle stå sin prøve i Aabenraa. Men ved en fejl fik Syd- og Sønderjyllands politi sendt stormflodsvarsler ud til borgere i det meste af landsdelen og tændt sirenerne også i områder, der ligger mange kilometer fra den nærmeste kyst.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn helt anden bølge\u003c/strong\u003e oplevede vi omkring 2000, hvor it-virksomhedernes aktiekurser steg og steg – indtil boblen pludselig brast. Og ser man på AI-selskaberne anno 2023 er der en række lighedspunkter med dot-com-bølgen. Aktiekurserne er på himmelflugt, de store aktører investerer enorme summer i generativ AI og spår, at teknologien vil forandre verden. Igen med en uprøvet forretningsmodel. Er en AI-boble på vej?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/node/6993115\"\u003eFem spionchefer satte sig sammen for at sende ét budskab om Kina, som ingen kan misforstå\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.cbsnews.com/news/china-stealing-technology-secrets-five-eyes-intelligence-leaders-warn-60-minutes-transcript/\"\u003eCBS News: China stealing technology secrets -- from AI to computing and biology, \u0026quot;Five Eyes\u0026quot; intelligence leaders warn\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6993066\"\u003eVarsling helt gal under stormflod: Falske sirener, forkerte beskeder og forsinkede evakuerings-ordrer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6993048\"\u003eAI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Topcheferne for efterretningstjenesterne i USA og fire andre engelsksprogede lande er gået på tv med en fælles advarsel: Kinesisk spionage er en eksistentiel trussel mod Vesten. Ugens Transformator handler desuden om en noget tvivlsom premiere på en ny mobilvarsling om stormflod samt økonomien i kunstig intelligens – en ny it-boble?","date_published":"2023-10-27T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1d33489a-b2ca-41b8-932a-bcf6ec2db1c9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34721280,"duration_in_seconds":2165}]},{"id":"4ce970bf-e455-4786-96c4-b367ed39dc34","title":"Uge 42: Transformator Tema: Sådan får vi ryddet op efter PFAS","url":"https://transformator.fireside.fm/264","content_text":"Vært: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech\n\nMedvirkende: \n\nBente Villumsen, enhedsleder ved Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner\n\nTore C. Svendsen, miljøingeniør, ph.d. ved vandrensning.com\n\nCaroline Kragelund Rickers, centerprojektleder, ph.d. ved Teknologisk Institut\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne temaudgave af Transformator giver vi god plads til et tema, som trænger til fordybelse, nemlig forureningen med per- og polyfluoralkylforbindelser, bedre kendt som PFAS. Stofferne har mange gode egenskaber og er derfor blevet brugt i alle mulige sammenhænge, lige fra slip-let-stegepander til brandskum. \n\nMen anvendelsen har vist sig at være dybt naiv, fordi stofferne nu truer vores drikkevand, vandmiljø og helbred. Så nu skal vi rydde op. Derfor har vi inviteret tre førende eksperter på området for at få deres bud på en række af de udfordringer, der tårner sig op med evighedskemikalierne, som de også er kommet til at hedde.\n\nLinks\n\nSe hele briefingen: Sådan får vi ryddet op efter kemikalierne\n\nIngeniørens specialmedie for vandteknologi, WaterTech\n\nPFAS-pesticider er stigende populære blandt landmænd: 'Stærkt problematisk'\n\nUltralyd smadrer de ekstremt stærke kemiske forbindelser i PFAS\n\nEksperter bekymret for drikkevandet: Kæmpe stigning i salget af PFAS-pesticider","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eBente Villumsen, enhedsleder ved Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTore C. Svendsen, miljøingeniør, ph.d. ved vandrensning.com\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eCaroline Kragelund Rickers, centerprojektleder, ph.d. ved Teknologisk Institut\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne temaudgave af Transformator\u003c/strong\u003e giver vi god plads til et tema, som trænger til fordybelse, nemlig forureningen med per- og polyfluoralkylforbindelser, bedre kendt som PFAS. Stofferne har mange gode egenskaber og er derfor blevet brugt i alle mulige sammenhænge, lige fra slip-let-stegepander til brandskum. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen anvendelsen\u003c/strong\u003e har vist sig at være dybt naiv, fordi stofferne nu truer vores drikkevand, vandmiljø og helbred. Så nu skal vi rydde op. Derfor har vi inviteret tre førende eksperter på området for at få deres bud på en række af de udfordringer, der tårner sig op med evighedskemikalierne, som de også er kommet til at hedde.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/se-briefingen-pfas-krisen-saadan-faar-vi-ryddet-op-efter-kemikalierne\"\u003eSe hele briefingen: Sådan får vi ryddet op efter kemikalierne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/watertech\"\u003eIngeniørens specialmedie for vandteknologi, WaterTech\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6992397\"\u003ePFAS-pesticider er stigende populære blandt landmænd: \u0026#39;Stærkt problematisk\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6992495\"\u003eUltralyd smadrer de ekstremt stærke kemiske forbindelser i PFAS\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6989088\"\u003eEksperter bekymret for drikkevandet: Kæmpe stigning i salget af PFAS-pesticider\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvordan får vi udviklet teknologier til at håndtere PFAS-forureningen, der truer både drikkevandet og vandkvaliteten i åer og søer? Hør tre eksperters vurdering i denne temaudgave af Transformator.","date_published":"2023-10-20T09:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4ce970bf-e455-4786-96c4-b367ed39dc34.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28532352,"duration_in_seconds":1779}]},{"id":"ab3ee0e3-517d-4638-8c6c-d68f7bae08e0","title":"Uge 41: Microsoft og Google vil træne AI på dine mails og dokumenter","url":"https://transformator.fireside.fm/263","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nSune Lehmann, professor, Institut for Anvendt Matematik og Datalogi, DTU\n\nChristiane Vejlø, tech-analytiker, foredragsholder og medlem af Dataetisk Råd\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator sætter vi fokus på kunstig intelligens. Siden tech-firmaet Open AI i november sidste år lancerede sprogmodellen Chat GPT, er det gået stærkt. Nu vil techgiganter som Google og Microsoft integrere kunstig intelligens i deres produkter, så du kan få forslag til formulering af svar på mails eller assistenten Copilots vurdering af stemningen blandt mødedeltagerne i dit Teams-møde.\n\nEr man som DTU-professor Sune Lehmann typen, der hader at skrive mails, er det jo dejligt at få hjælp, men det bekymrer ham alligevel, at AI-systemerne trænes både på de data, vi genererer i mailkorrespondencer og dokumenter, men også vores personlige optræden i online-møder.\n\nDet er, som om vi ikke har haft tid til at diskutere og forholde os til, hvad vi vil med generativ AI, før den er gået i gang med at ændre vores liv. Det taler vi med tech-analytikeren Christiane Vejlø om. I sin nye bog ‘Argumenter for mennesker’ reflekterer hun over, hvad det vil sige at være menneske i en tid hvor teknologien fylder mere og mere. \n\nLinks\n\nGoogle og Microsoft lancerer generativ AI i Workspace og 365\n\nVersion2 lancerer nyt AI-nyhedsbrev\n\nLæs om Christiane Vejløs bog: ‘Argumenter for mennesker’","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSune Lehmann, professor, Institut for Anvendt Matematik og Datalogi, DTU\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eChristiane Vejlø, tech-analytiker, foredragsholder og medlem af Dataetisk Råd\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på kunstig intelligens. Siden tech-firmaet Open AI i november sidste år lancerede sprogmodellen Chat GPT, er det gået stærkt. Nu vil techgiganter som Google og Microsoft integrere kunstig intelligens i deres produkter, så du kan få forslag til formulering af svar på mails eller assistenten Copilots vurdering af stemningen blandt mødedeltagerne i dit Teams-møde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEr man som DTU-professor\u003c/strong\u003e Sune Lehmann typen, der hader at skrive mails, er det jo dejligt at få hjælp, men det bekymrer ham alligevel, at AI-systemerne trænes både på de data, vi genererer i mailkorrespondencer og dokumenter, men også vores personlige optræden i online-møder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet er, som om\u003c/strong\u003e vi ikke har haft tid til at diskutere og forholde os til, hvad vi vil med generativ AI, før den er gået i gang med at ændre vores liv. Det taler vi med tech-analytikeren Christiane Vejlø om. I sin nye bog ‘Argumenter for mennesker’ reflekterer hun over, hvad det vil sige at være menneske i en tid hvor teknologien fylder mere og mere. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6821125\"\u003eGoogle og Microsoft lancerer generativ AI i Workspace og 365\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6991160\"\u003eVersion2 lancerer nyt AI-nyhedsbrev\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://argumenterformennesker.elektronista.dk/\"\u003eLæs om Christiane Vejløs bog: ‘Argumenter for mennesker’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvordan er stemningen ved dit Teams-møde? Det kan din Copilot snart fortælle dig. Den kunstige intelligens kan også skrive forslag til mails baseret på dine data. Men hvilke grænser skal vi sætte for sprogmodellerne, spørger vi i ugens Transformator.","date_published":"2023-10-13T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ab3ee0e3-517d-4638-8c6c-d68f7bae08e0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":38361216,"duration_in_seconds":2393}]},{"id":"fc8e7108-2a00-43c3-a6dd-a4ff51c03b5d","title":"Uge 40: Derfor fik de årets Nobelpriser – lær om kvanteprikker og attosekund-fysik","url":"https://transformator.fireside.fm/262","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin: \n\n\nHvordan attosekund-fysik gør det muligt at studere elektroner på den mindste skala i molekyler og atomer\nHvordan man kan ændre farven på et materiale ved at ændre på størrelsen i kvanteprikker i materialet\nOg hvordan kunstigt fremstillet mRNA  gjorde det muligt at udvikle vacciner mod Covid-19.\n\n\nMen vi begynder et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb.\n\nRumfart er et af Thomas’ stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende.\n\nVerdens største vejrcomputer står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser.\n\nLinks\n\nForskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi\n\n'Åben dør til elektronernes verden' hyldes med fysikkens Nobelpris\n\nNobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen\n\nManden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket\n\nKunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr\n\nDesperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand\n\nTilmeld dig Digital Tech Summit 2023","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin: \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eHvordan attosekund-fysik gør det muligt at studere elektroner på den mindste skala i molekyler og atomer\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHvordan man kan ændre farven på et materiale ved at ændre på størrelsen i kvanteprikker i materialet\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eOg hvordan kunstigt fremstillet mRNA  gjorde det muligt at udvikle vacciner mod Covid-19.\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen vi begynder\u003c/strong\u003e et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRumfart\u003c/strong\u003e er et af Thomas’ stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVerdens største vejrcomputer\u003c/strong\u003e står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6992471\"\u003eForskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6992467\"\u003e\u0026#39;Åben dør til elektronernes verden\u0026#39; hyldes med fysikkens Nobelpris\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6992450\"\u003eNobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6991952\"\u003eManden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6992252\"\u003eKunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6985814\"\u003eDesperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://event.ing.dk/digitaltechsummit\"\u003eTilmeld dig Digital Tech Summit 2023\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Så blev der uddelt Nobelpriser i kemi, fysik og medicin. I ugens Transformator forklarer vi om de prisbelønnede forskningsområder, men runder også Elon Musk, angrebslystne spækhuggere og AI-genererede vejrudsigter.  ","date_published":"2023-10-06T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/fc8e7108-2a00-43c3-a6dd-a4ff51c03b5d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":38217984,"duration_in_seconds":2384}]},{"id":"50e0fb8e-3390-4650-9e4e-27b326211920","title":"Uge 39: Danmark bliver kold som Alaska, når havstrømmen stopper","url":"https://transformator.fireside.fm/261","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Peter Ditlevsen, professor i klima og geofysik, Niels Bohr Institutet, og Jens Ramskov\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDen gennemsnitlige årstemperatur i Alaska er 1 °C, og det er hvad vi må indstille os på her i Danmark, hvis den Den Termohaline Cirkulation, som er det system af havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, stopper. Og det vil de med 95 procents sikkerhed gøre i løbet af dette århundrede, mest sandsynligt i 2057, hvis vi fortsætter med den nuværende udledning af klimagasser.\n\nDet forudser professor i klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Peter Ditlevsen i et opsigtsvækkende forskningsresultat, han i sommer offentliggjorde i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I ugens Transformator har vi besøgt ham på instituttet på Østerbro og får en forklaring på de tipping points, hvor der sker uoprettelige forandringer i isafsmeltning og havcirkulation.\n\nEn anden langtidsprognose, vi taler om i denne episode, handler om rumvejret. Eller rettere sagt mængden af soludbrud, som udsender intens stråling, der er farligt for astronauter i rummet, elektronikken i satellitter og elnettet på Jorden. For tre år siden forudså både Nasa og et bredt sammensat panel af eksperter, at solaktiviteten ville blive omkring 30-50 procent lavere end i den forudgående solcyklus, men det holdt ikke stik. Den blev meget højere. Men hvorfor er rumvejret så svært at spå om?\n\nTil slut runder vi de fire første F-35 kampfly, som på søndag overdrages til det danske luftvåben på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De er hypermoderne, men det samme kan ikke siges om våbnene de stealth-udformede bomberum. I modsætning til nabolande som Norge og Finland har de danske politikere fravalgt at købe de angrebsvåben og missiler, der vil sætte Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål..\n\nLinks\n\nDen sikrer klimaet på vores breddegrader: Golfstrømmen er svækket\n\nDyster klimaforudsigelse fra KU: System af havstrømme kan kollapse i 2057\n\nSolaktiviteten bryder med forudsigelserne\n\nF-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben\n\nPilot i F-35 – Kaldenavn MON: »Den er jo lidt chubby, men du kan rive den rundt om et hjørne«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Peter Ditlevsen, professor i klima og geofysik, Niels Bohr Institutet, og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen gennemsnitlige årstemperatur\u003c/strong\u003e i Alaska er 1 °C, og det er hvad vi må indstille os på her i Danmark, hvis den Den Termohaline Cirkulation, som er det system af havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, stopper. Og det vil de med 95 procents sikkerhed gøre i løbet af dette århundrede, mest sandsynligt i 2057, hvis vi fortsætter med den nuværende udledning af klimagasser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet forudser professor\u003c/strong\u003e i klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Peter Ditlevsen i et opsigtsvækkende forskningsresultat, han i sommer offentliggjorde i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I ugens Transformator har vi besøgt ham på instituttet på Østerbro og får en forklaring på de tipping points, hvor der sker uoprettelige forandringer i isafsmeltning og havcirkulation.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn anden langtidsprognose,\u003c/strong\u003e vi taler om i denne episode, handler om rumvejret. Eller rettere sagt mængden af soludbrud, som udsender intens stråling, der er farligt for astronauter i rummet, elektronikken i satellitter og elnettet på Jorden. For tre år siden forudså både Nasa og et bredt sammensat panel af eksperter, at solaktiviteten ville blive omkring 30-50 procent lavere end i den forudgående solcyklus, men det holdt ikke stik. Den blev meget højere. Men hvorfor er rumvejret så svært at spå om?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut runder vi de fire første F-35 kampfly,\u003c/strong\u003e som på søndag overdrages til det danske luftvåben på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De er hypermoderne, men det samme kan ikke siges om våbnene de stealth-udformede bomberum. I modsætning til nabolande som Norge og Finland har de danske politikere fravalgt at købe de angrebsvåben og missiler, der vil sætte Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål..\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6992244\"\u003eDen sikrer klimaet på vores breddegrader: Golfstrømmen er svækket\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990425\"\u003eDyster klimaforudsigelse fra KU: System af havstrømme kan kollapse i 2057\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6992328\"\u003eSolaktiviteten bryder med forudsigelserne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6992326\"\u003eF-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6992362\"\u003ePilot i F-35 – Kaldenavn MON: »Den er jo lidt chubby, men du kan rive den rundt om et hjørne«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser vil havstrømmene, der i dag fordeler kulde og varme mellem den troperne og Nordatlanten, stoppe inden for 75 år. I ugens Transformator uddyber professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet sit forskningsresultat. Vi ser også på solaktiviteten, hvor prognoserne har taget fejl.","date_published":"2023-09-28T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/50e0fb8e-3390-4650-9e4e-27b326211920.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32055552,"duration_in_seconds":1999}]},{"id":"00a6e52c-e753-4225-87b0-872bea35c2e3","title":"Uge 38: Her er vejen til totalovervågning i din bil og mobil. Omfattende snagen i privates sundhedsdata får ingen konsekvens.","url":"https://transformator.fireside.fm/260","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det handle om data. Først om de data, vi alle har på vores smartphones i form af bl.a. chat og billeder. Et EU-forslag, som den danske regering støtter, vil pålægge alle teleudbydere og selskaber bag beskedtjenester som Google og Facebook at scanne al digital kommunikation på vores mobiler ved hjælp af AI. Det sker i jagten på børneporno og kriminalitet. \n\nKritikere påpeger, at det både er umuligt rent teknisk uden at bryde telefonens kryptering, og at en sådan permanent overvågning vil stride mod fundamentale rettigheder som privatlivsbeskyttelse.\n\nOgså de persondata, som vi alle har i de offentlige registre er der nogen, der vil følge med i. Men her er det offentligt ansatte, der snager uden at have nogen faglig begrundelse, og det er tilsyneladende helt konsekvensfrit. 185 sager er på to år blevet anmeldt til Datatilsynet, men bortset fra to har tilsynet afvist at undersøge dem nærmere på grund af manglende ressourcer.  \n\nOg hvis du tror, at du har privatliv i bilen, så må du tro om igen. Nye biler opsamler uendelige mængder data om os, både fra bilens sensorer, kameraer og tilsluttede mobiler, og det viser sig nu, at bilproducenterne sælger alle disse data videre. Det er ganske vist amerikanske privatlivsregler. Men det er vist et tjek værd, hvad danske bilejere skriver under på.\n\nLinks\n\nRegeringen støtter kontroversielt EU-forslag om scanning af indhold på borgernes smartphones\n\nTeleindustrien i skarp kritik af dansk støtte til EU-forslag om overvågning af alle samtaler og sms'er: \"Ubegribeligt\"\n\nEksperter dumper regeringens opbakning til chatkontrol: »En forfærdelig ide, som ikke kan lade sig gøre«\n\nOmfattende data-snageri i det offentlige: Tusindvis af danskere ramt\n\nDatatilsynet afviser 99 procent af offentlige snagesager: »Vi får 2-300 ind hver uge«\n\nRegion H afviser at gøre mere ved it-snageri: »Vi er ved at nå en grænse«\n\nPartier raser over offentligt it-snageri: »Der skal være strenge sanktioner«\n\nMozillas undersøgelse af bilfirmaers datasnagen\n\nNissans privatlivspolitik","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det handle om data. Først om de data, vi alle har på vores smartphones i form af bl.a. chat og billeder. Et EU-forslag, som den danske regering støtter, vil pålægge alle teleudbydere og selskaber bag beskedtjenester som Google og Facebook at scanne al digital kommunikation på vores mobiler ved hjælp af AI. Det sker i jagten på børneporno og kriminalitet. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKritikere påpeger,\u003c/strong\u003e at det både er umuligt rent teknisk uden at bryde telefonens kryptering, og at en sådan permanent overvågning vil stride mod fundamentale rettigheder som privatlivsbeskyttelse.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOgså de persondata\u003c/strong\u003e, som vi alle har i de offentlige registre er der nogen, der vil følge med i. Men her er det offentligt ansatte, der snager uden at have nogen faglig begrundelse, og det er tilsyneladende helt konsekvensfrit. 185 sager er på to år blevet anmeldt til Datatilsynet, men bortset fra to har tilsynet afvist at undersøge dem nærmere på grund af manglende ressourcer.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg hvis du tror,\u003c/strong\u003e at du har privatliv i bilen, så må du tro om igen. Nye biler opsamler uendelige mængder data om os, både fra bilens sensorer, kameraer og tilsluttede mobiler, og det viser sig nu, at bilproducenterne sælger alle disse data videre. Det er ganske vist amerikanske privatlivsregler. Men det er vist et tjek værd, hvad danske bilejere skriver under på.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/node/6991951\"\u003eRegeringen støtter kontroversielt EU-forslag om scanning af indhold på borgernes smartphones\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/node/6992011\"\u003eTeleindustrien i skarp kritik af dansk støtte til EU-forslag om overvågning af alle samtaler og sms\u0026#39;er: \u0026quot;Ubegribeligt\u0026quot;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6992019\"\u003eEksperter dumper regeringens opbakning til chatkontrol: »En forfærdelig ide, som ikke kan lade sig gøre«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6991373\"\u003eOmfattende data-snageri i det offentlige: Tusindvis af danskere ramt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6991445\"\u003eDatatilsynet afviser 99 procent af offentlige snagesager: »Vi får 2-300 ind hver uge«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6991481\"\u003eRegion H afviser at gøre mere ved it-snageri: »Vi er ved at nå en grænse«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6991585\"\u003ePartier raser over offentligt it-snageri: »Der skal være strenge sanktioner«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/categories/cars/\"\u003eMozillas undersøgelse af bilfirmaers datasnagen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nissanusa.com/privacy.html\"\u003eNissans privatlivspolitik\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I jagten på kriminalitet og børneporno går regeringen ind for at scanne alle beskeder og billeder på vores smartphones ved hjælp af AI. Datatilsynet opgiver 99 pct. af sagerne, hvor offentligt ansatte snager i borgeres persondata. Bilproducenter overvåger dig og sælger dine data videre.","date_published":"2023-09-22T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/00a6e52c-e753-4225-87b0-872bea35c2e3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27356928,"duration_in_seconds":1705}]},{"id":"b0264e49-51f7-4d4e-9a4f-54d4ba650d8f","title":"Uge 37: Sådan bliver du vild med vilje. Sprøjtede marker tæller med som beskyttet natur","url":"https://transformator.fireside.fm/259","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nChristina Kaaber-Bühler, naturvejleder, direktør, Vild Med Vilje\n\nMette Munk, indholdsdirigent, Ingeniøren\n\nJakob Engelund Vistisen, redaktør, EcoTech\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator går vi i haven og taler om biodiversitet – både i den lille og store skala. I den lille med en tur i redaktørens have, der nu skal være vild med vilje. I den store skala med et forundret blik ned i den måde, de danske myndigheder definerer beskyttet natur. Miljøstyrelsen mener nemlig, at vi har 15 procent af den slags i Danmark, selv om regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet kun kan finde 2,3 procent. På den måde kommer vi tættere målet i EU’s biodiversitetsstrategi, hvor landene skal have mindst 30 procent beskyttet natur i 2030. \n\nDet hele handler om, hvad vi kalder beskyttet natur. Og her har styrelsen så kigget i gammel lovgivning, hvor der findes mulighed for at definere golfbaner, landeveje og marker som beskyttet natur. Vi taler altså ikke natur. Vi taler om streger på kortet.\n\nFå forklaringen i podcasten, som på en detaljeret havevandring med en biodiversitetsekspert fra organisationen Vild med Vilje giver gode råd til, hvordan man udnytter de planter, der allerede gror i haven til at starte sin egen lokale biodiversitet. Har man for eksempel noget overskydende jord, kan det meget vel bruges til at lave et par lune forhøjninger i plænen. Eller man kan lege urokse med sin plæneklipper, som eksperten anbefaler. \n\nLinks\n\nBiodiversiteten lider: Danmark kalder sprøjtede marker for 'beskyttet natur'\n\nBlogindlæg: Vild med vilje – nu med Roundup\n\nBesøg EcoTech – Teknologiens Mediehus’ nye medie om biodiversitet og økosystemer \n\nBevægelsen Vild Med Vilje","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eChristina Kaaber-Bühler, naturvejleder, direktør, Vild Med Vilje\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMette Munk, indholdsdirigent, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJakob Engelund Vistisen, redaktør, EcoTech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e går vi i haven og taler om biodiversitet – både i den lille og store skala. I den lille med en tur i redaktørens have, der nu skal være vild med vilje. I den store skala med et forundret blik ned i den måde, de danske myndigheder definerer beskyttet natur. Miljøstyrelsen mener nemlig, at vi har 15 procent af den slags i Danmark, selv om regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet kun kan finde 2,3 procent. På den måde kommer vi tættere målet i EU’s biodiversitetsstrategi, hvor landene skal have mindst 30 procent beskyttet natur i 2030. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet hele handler om,\u003c/strong\u003e hvad vi kalder beskyttet natur. Og her har styrelsen så kigget i gammel lovgivning, hvor der findes mulighed for at definere golfbaner, landeveje og marker som beskyttet natur. Vi taler altså ikke natur. Vi taler om streger på kortet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFå forklaringen i podcasten,\u003c/strong\u003e som på en detaljeret havevandring med en biodiversitetsekspert fra organisationen Vild med Vilje giver gode råd til, hvordan man udnytter de planter, der allerede gror i haven til at starte sin egen lokale biodiversitet. Har man for eksempel noget overskydende jord, kan det meget vel bruges til at lave et par lune forhøjninger i plænen. Eller man kan lege urokse med sin plæneklipper, som eksperten anbefaler. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6991040\"\u003eBiodiversiteten lider: Danmark kalder sprøjtede marker for \u0026#39;beskyttet natur\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6991484\"\u003eBlogindlæg: Vild med vilje – nu med Roundup\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/ecotech\"\u003eBesøg EcoTech – Teknologiens Mediehus’ nye medie om biodiversitet og økosystemer \u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.vildmedvilje.dk/\"\u003eBevægelsen Vild Med Vilje\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvordan gør man bedst sin have vild til gavn for biodiversiteten? Transformator får gode råd fra en ekspert. I den store skala skal 30 pct. af det danske landareal være beskyttet natur i 2030, men her tæller Miljøstyrelsen også sprøjtede marker med.","date_published":"2023-09-15T12:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b0264e49-51f7-4d4e-9a4f-54d4ba650d8f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32797056,"duration_in_seconds":2045}]},{"id":"e8dd52a7-1727-4d20-ae04-a6756a34ccbf","title":"Uge 36: Sommeren blev rekordvarm – næste år bliver endnu værre. Kineserne tænker elbiler på en helt anden måde. ","url":"https://transformator.fireside.fm/258","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDenne uges Transformator tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette.\n\nBenzinbilerne var stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen.\n\nTil sidst gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald.\n\nNiels Bohr Bygningen blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet.\n\nLinks\n\nBlærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe\n\nLegendarisk klimaforsker slår alarm: 'Om et år er de 1,5 grader overskredet'\n\nSå er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet\n\nNjals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse\n\nVejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er bygget færdig\n\nNjals Tårn-projektet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Liv Bjerg Lillevang og Morten Munk Andersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e tager temperaturen på Jordens klima efter den varmeste sommer nogensinde – blot ikke herhjemme. Den anerkendte klimaforsker og professor ved Columbia University James E. Hansen advarer om, at udledningen af drivhusgasser sammen med fænomenet El Niño inden for de næste 12 måneder vil få klodens gennemsnitstemperatur til at stige mere end 1,5 grader celsius i forhold til før industrialiseringen. Målet med Parisaftalen var ellers netop at forhindre dette.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBenzinbilerne var\u003c/strong\u003e stort set fraværende på årets transportmesse i München, til gengæld kunne man skifte bekendtskab med nye kinesiske elbilmærker og konstatere, at kineserne tænker elbiler på en helt anden måde end i den vestlige verden. Det handler ikke blot om transport fra A til B – bilen skal også kunne bruges som biograf med skærm i loftet, og med skærme på vinduerne kan du selv bestemme, hvilket landskab du vil se på på køreturen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil sidst\u003c/strong\u003e gør vi status på to eklatante byggeskandaler. Den ene er højhusprojektet Njals Tårn på Amager, hvor det for tre år siden blev konstateret, at søjlerne i den 86 meter høje bygning mangler bæreevne. Romkuglebeton var en ny og meget passende betegnelse for det, der skulle have været højstyrkebeton, men som i stedet blev iblandet rester af søm, fugeskum og byggeaffald.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNiels Bohr Bygningen\u003c/strong\u003e blev i sidste uge overdraget til Københavns Universitet – syv år senere end planlagt og adskillige milliarder over budget. Men alle væsentlige fejl og mangler skulle nu være udbedret, forsikrede anlægsdirektør Erik Stoklund Larsen i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, som i 2018 måtte overtage projektet fra Bygningsstyrelsen, da det var kørt helt af sporet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6991541\"\u003eBlærede elbiler, selvkørende bus og personlig drone: Tag med på tysk messe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6991011\"\u003eLegendarisk klimaforsker slår alarm: \u0026#39;Om et år er de 1,5 grader overskredet\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6989506\"\u003eSå er El Niño her igen og varmer kloden op fra Stillehavet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6991276\"\u003eNjals Tårn: Udfordring med svage søjler uløst: Stålkapper under overvejelse\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6991442\"\u003eVejdirektoratet: Niels Bohr Bygningen er bygget færdig\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://entasis.dk/projects/njals-tarn/\"\u003eNjals Tårn-projektet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Jordens energibalance er ude af ligevægt, advarer anerkendt klimaforsker, og inden for et år vil temperaturstigningen passere 1,5 grader. Transformator har også været på transportudstilling i München og samler op på byggeskandaler som Njals Tårn og Niels Bohr Bygningen. ","date_published":"2023-09-08T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e8dd52a7-1727-4d20-ae04-a6756a34ccbf.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32861952,"duration_in_seconds":2049}]},{"id":"50e305e3-1454-4e31-b24f-5f054328dc0d","title":"Uge 35: Derfor hugger vi bremsen i over for kunstig intelligens. De store udsving i elprisen ser ud til at være overstået.","url":"https://transformator.fireside.fm/257","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nMats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, Radar \n\nChristina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDenne uges Transformator handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar.\n\nMen teknologien rejser også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter. \n\nElpriserne gik helt amok i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor. \n\nLinks\n\nRadio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært\n\nSådan vil Google slå ChatGPT\n\nNew York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I.\n\nVores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus\n\nTilmeld dig til Digital Tech Summit her","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMats Magnussen, journalist, Ingeniørens politiske tech-medie, \u003ca href=\"https://radar.dk\"\u003eRadar\u003c/a\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eChristina Blaagaard Collignon, adm. direktør, Teknologiens Mediehus \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler først om kunstig intelligens, som også har ramt medierne for fuldt tryk. Deep fake-videoer indgår i reality-programmer, en radiostation i Oregon har introduceret en AI-genereret studievært, og også skrivende journalister kan spare tid ved at gøre brug af en række nyttige værktøjer som f.eks. GPT-4. Vi laver en lille test sammen med journalist Mats Magnussen fra Radar.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen teknologien rejser\u003c/strong\u003e også en række problemstillinger om kvalitet, copyright og troværdighed – for vi står over for en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor har vi her på Teknologiens Mediehus indføret en række retningslinjer for, hvordan vi vil bruge AI, når der skal researches, skrives artikler og laves overskrifter. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eElpriserne gik helt amok\u003c/strong\u003e i august sidste år med kilowatttime-priser på 3,35 kr. To måneder senere var prisen faldet igen til under en trediedel, og i år er udsvingene fladet helt ud, selvom elprisen enkelte dage kan ryge under 0. Bjørn Godske forklarer hvorfor. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://twitter.com/live955/status/1668687147505954816?s=20\"\u003eRadio 95.5 i Oregon med AI Ashley som studievært\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/node/6991003\"\u003eSådan vil Google slå ChatGPT\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nytimes.com/2023/07/15/technology/artificial-intelligence-models-chat-data.html\"\u003eNew York Time: ‘Not for Machines to Harvest’: Data Revolts Break Out Against A.I.\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990189\"\u003eVores overvejelser om AI i Teknologiens Mediehus\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://event.ing.dk/digitaltechsummit/homepage?ref=dts_fokus\"\u003eTilmeld dig til Digital Tech Summit her\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"AI har masser af nyttige anvendelsesmuligheder, men truer også med at udløse en flodbølge af mis- og desinformation. Derfor må der sættes klare grænser for anvendelsen – også her i Teknologiens Mediehus. Hør om det i ugens Transformator.","date_published":"2023-09-01T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/50e305e3-1454-4e31-b24f-5f054328dc0d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34237056,"duration_in_seconds":2135}]},{"id":"db27af85-515a-42d5-adc5-1656201059af","title":"Uge 34: Opstartsfirma vil styre elforbruget i din husstand med AI. Mens ISS synger på sidste vers er nye rumstationer på vej.","url":"https://transformator.fireside.fm/256","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top.\n\nOg det er vel at mærke ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til.\n\nEfter en mindre udsættelse er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi. \n\nLinks\n\nAI Power\n\nKunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation\n\nUDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Claus Blicher, adm. direktør, AI Power, og Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det igen handle om, hvordan vi med intelligente løsninger kan minimere elregningen i en tid med stærkt svingende elpriser. Denne gang taler vi med den danske opstartsvirksomhed AI Power, der har udviklet en software, der baseret på kunstig intelligens kan købe strømmen, når den er billigst og tapper fra lageret, når prisen er i top.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg det er vel at mærke\u003c/strong\u003e ikke som en ekstern enhed, som man skal rode med at få på netværket og sætte op, men som en integreret del af varmepumpen eller hvilket produkt, vi nu taler om, som man bare skal slå til.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEfter en mindre udsættelse\u003c/strong\u003e er der snart countdown for Andreas Mogensens opsendelse til Den Internationale Rumstation med det nye Dragon-fartøj fra SpaceX. Men knap så moderne er forholdene på den aldrende ISS, som står til at blive dumpet om cirka syv år. Heldigvis er der flere afløsere på vej, nogle af dem i privat regi. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.aipower.dk/\"\u003eAI Power\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990748\"\u003eKunstig tyngdekraft og luksus-værelser: 5 private selskaber i spil til at afløse rumstation\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6991098\"\u003eUDSAT Usikkerhed omkring rumkapsel-systemet: Mogensens liftoff udskudt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I en tid med volatile elpriser er et dansk firma klar med software, der ved hjælp af kunstig intelligens kan styre elforbruget tilpasset husstandens behov og hardware. Ugens Transformator handler desuden om de nye rumstationer, der er på vej som afløser for ISS.","date_published":"2023-08-25T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/db27af85-515a-42d5-adc5-1656201059af.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33208320,"duration_in_seconds":2071}]},{"id":"3e7461d6-4309-441a-83f5-2712a21b1711","title":"Uge 33: Energifællesskaber sikrer forsyningen i usikre tider. Hvad var der galt med superlederen, der var en and?","url":"https://transformator.fireside.fm/255","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nUlrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet\n\nRebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje\n\nTania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje \n\nThomas Djursing, journalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\n22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.\n\nI ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.\n\nDer er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.\n\nLoven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i  bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme. \n\nOg så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige. \n\nHvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier  sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?\n\nLinks\n\nStor-bofællesskabet Hyllegaard Høje\n\nBofællesskabet Sjællandsk Muld\n\nInteresseorganisationen Energifællesskaber Danmark\n\nForskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eUlrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eRebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eThomas Djursing, journalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e22 hektar i de grønne bakker\u003c/strong\u003e lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer er også fordele\u003c/strong\u003e for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLoven giver mulighed\u003c/strong\u003e for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i  bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så skal vi lige\u003c/strong\u003e have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad var der galt\u003c/strong\u003e med den superleder, hvorfor kastede alle medier  sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://hyllegaardhoje.com/\"\u003eStor-bofællesskabet Hyllegaard Høje\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.sjaellandskmuld.dk/\"\u003eBofællesskabet Sjællandsk Muld\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.energifaellesskaber.dk/\"\u003eInteresseorganisationen Energifællesskaber Danmark\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990943\"\u003eForskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje på Midtsjælland er ved at etablere et energifællesskab med jordvarmeanlæg. Transformator er i marken for at høre om deres visioner og udfordringer, for lovgivningen er stadig ikke helt på plads. Og så samler vi op på superlederen, der viste sig at være en and.","date_published":"2023-08-18T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3e7461d6-4309-441a-83f5-2712a21b1711.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43981440,"duration_in_seconds":2744}]},{"id":"a7a29718-4576-4b36-a79f-f91458f474b4","title":"Uge 32: Superlederen er død – hypen lever videre. Skal Twitter være en ny super-app? AI-specialist laver film med kunstig intelligens.","url":"https://transformator.fireside.fm/254","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nFra redaktionen:\n\nHvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 HER.\n\nI denne uges Transformator handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de.\n\nDet særlige ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende.\n\nX er det nye navn for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på.\n\nGanske få optagelser af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor.\n\nLinks\n\nEfter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven\n\nDansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det\n\nForskere har kopieret superleder-materiale: 'Der sker noget ret spændende i det her'\n\nTechmediet Radar\n\nRyan Phillips’ filmklip skabt med kunstig intelligens\n\nRyan Phillips’ hjemmeside\n\nRyan Phillips på Twitter - undskyld X","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Peter Christian Bech-Nielsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eFra redaktionen:\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eHvad gør man, når hovedhistorien i den ugentlige podcast viser sig at være en and - blot fire timer efter, at filen er lagt ud? Man kan sige, at vi nok skulle have opdaget det før og stoppet podcasten. Men nu er den derude, og vi tænker at diskussionen om superlederen fortsat er interessant. Så vi lader afsnittet ligge og håber, at forskerne næste gang kommer med noget brugbart. Spørgsmålet, der står tilbage, er stadig, hvad LK-99 så er for et materiale. For eksempel får mange forskere stoffet til at svæve i et magnetfelt, hvilket dog ikke er bevis for en superleder, men stadig en mulig mærkværdig egenskab. Læs om det kort, men hektiske liv for LK-99 \u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990780\" rel=\"nofollow\"\u003eHER\u003c/a\u003e.\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om superledere, for det gav genlyd både i forskerkredse og verdenspressen, da forskere fra Huazhong University i Sydkorea for nylig hævdede at have fremstillet et nyt materiale, LK-99, der bliver superledende ved omkring 126 grader celsius. »Vores opfindelse er historisk og indleder en ny æra for menneskeheden,« proklamerede de.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet særlige\u003c/strong\u003e ved den påståede opfindelse er både den høje temperatur – superledere nedkøles normalt til få grader over det absolutte nulpunkt – og at det tilsyneladende er forholdsvis let at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt. Og over hele verden er forskergrupper straks gået i gang med at gøre dem kunsten efter med svingende resultat. Et springende punkt er, at kobber-atomerne i LK-99 skal være placeret et ganske bestemt sted, for at materialet bliver superledende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eX er det nye navn\u003c/strong\u003e for det sociale medie tidligere kendt som Twitter. Men hvad kan være Elon Musks bevæggrund for først under stort postyr at erhverve sig Twitter for 300 mia. kroner for dernæst at fyre 80 pct. af medarbejderne, ændre navnet og lægge op til store forandringer? Det har Peter Christian Bech-Nielsen, der er redaktør for Teknologiens Mediehus’ teknologipolitiske medie, Radar, nogle bud på.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGanske få optagelser\u003c/strong\u003e af en skuespillers ansigt og bevægelser er i dag nok til at kalde personen digitalt til live. AI-specialisten Ryan Phillips eksperimenterer med at fremstille hele filmsekvenser genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Dialogen er skrevet af chatbotten ChatGPT. Han deler gavmildt ud af sine ekperimenter – se links nedenfor.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990780\"\u003eEfter et kort og hektisk liv: Superleder er nu lagt i graven\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990512\"\u003eDansk fysiker om fund af superleder ved høj temperatur: For tidligt at afvise det\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6990606\"\u003eForskere har kopieret superleder-materiale: \u0026#39;Der sker noget ret spændende i det her\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radar.dk/\"\u003eTechmediet Radar\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://twitter.com/Uncanny_Harry/status/1688144878264344576?s=20\u0026fbclid=IwAR3ce5xpHJVLcOZNwPWOcxFbEoBBpyRCtXpfudRR3ptMIIgcCzCBsgdjZDE\"\u003eRyan Phillips’ filmklip skabt med kunstig intelligens\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ryan-phillips-filmmaker.webnode.co.uk/\"\u003eRyan Phillips’ hjemmeside\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://twitter.com/Uncanny_Harry\"\u003eRyan Phillips på Twitter - undskyld X\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Forstå hypen om superledende materialer som det, sydkoreanske forskere hævder at have fremstillet. Transformator er tilbage efter sommerpausen og handler desuden om Elon Musks planer for Twitter og film genereret af kunstig intelligens.","date_published":"2023-08-11T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/a7a29718-4576-4b36-a79f-f91458f474b4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28949376,"duration_in_seconds":1805}]},{"id":"d0959a14-9a67-444f-9e4b-1bcd243fbaf6","title":"Uge 26: Sådan kan GPT-4 hjælpe dig i dit arbejde. Situationsrapport fra spæghuggerangrebene ved Portugals kyst.","url":"https://transformator.fireside.fm/253","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nErik David Johnson, AI-specialist, Delegate\n\nThomas Djursing, journalist, Ingeniøren \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet.\n\nMen først skal det hande om, hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming. \n\nAI-specialist Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder. \n\nLinks\n\nErik David Johnsons blogindlæg på Version2\n\nDesperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand\n\nPodcast: Thomas Djursing fortæller i Transformator om sine ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne\n\nVideo: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eErik David Johnson, AI-specialist, Delegate\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eThomas Djursing, journalist, Ingeniøren \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi have en aktuel beretning fra Portugals kyst hvor spækhuggerne for alvor er blevet et problem. I havnebyen Faro på Algarvekysten ligger Ingeniørens journalist Thomas Djursing med sin sejlbåd, mens to flokke af spækhuggere går løs på rorene på de både, der sejler forbi. Thomas fortæller om sin strategi for den videre sejlads, som bl.a. involverer sække med sand til at smide i vandet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen først skal det hande om,\u003c/strong\u003e hvordan kunstig intelligens som Chat GPT-4 kan gøres til et nyttigt redskab i det daglige arbejde. It-virksomheden Delegate er gået hele vejen og bruger GPT-4 i alle firmaets processer, lige fra generering af testdata til programmering og kreative processer som at skrive tekster og brainstorming. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAI-specialist\u003c/strong\u003e Erik David Johnson har gennem mange år forsket i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering, og i ugens episode kommer han bl.a. ind på de nyeste værktøjer til GPT-4, f.eks. til programmering, og de kommende versioner af sprogmodellen, der måske får multimodalitet, så de også kan tolke på billeder. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/erik-david-johnson\"\u003eErik David Johnsons blogindlæg på Version2\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6985814\"\u003eDesperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6985866\"\u003ePodcast: Thomas Djursing fortæller i Transformator om sine ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=E1rqcI2jULY\"\u003eVideo: Ocean Race-sejlere angribes af spækhuggere ved Gibraltar\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Testdata, programmering og kreative forslag til brainstorms – AI-specialist fortæller i ugens Transformator om, hvordan Delegate bruger Chat GPT-4 som sparringspartner. Vi får også en situationsrapport fra spækhuggerangrebene ved Portugals kyst.","date_published":"2023-06-30T09:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d0959a14-9a67-444f-9e4b-1bcd243fbaf6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42955392,"duration_in_seconds":2680}]},{"id":"995cc726-9803-4bdd-b61b-bd287e726e84","title":"Uge 25: Hans Otto har tegnet et utal af færger, redningsbåde og fregatter – og nu står den på elfærger. Hør skibsingeniøren fortælle om sin passion for skibe gennem 50 år","url":"https://transformator.fireside.fm/252","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2.\n\nGennem sin 50 år lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare.\n\nMen selvom han nu er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger. \n\nLinks\n\nHar du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den\n\nYoutube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned\n\nRF2's forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Hans Otto Kristensen, skibsingeniør, ejer af HOK Marineconsult ApS samt maritim ekspert for IDA\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e står vi til søs. Og du skal ikke have sejlet meget med færge herhjemme, for at du med stor sandsynlighed har stiftet bekendtskab med en af skibsingeniør Hans Otto Kristensens konstruktioner. Han er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter, og her fortæller han bl.a. om sine oplever med færgerne Ask og Urd og afløseren til den forliste redningsbåd RF2.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGennem sin 50 år\u003c/strong\u003e lange karriere har han været involveret i konstruktionen af et utal af kendte fartøjer, herunder færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten samt færger på Rødby-Puttgarten og Esbjerg-Fanø, blot for at nævne nogle få. Også Søværnet har Hans Otto Kristensen til at konstruere adskillige skibe, herunder krigsskibene i Thetis-klassen, patruljebådene i Diana-klassen og fregatten Esbern Snare.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen selvom han nu\u003c/strong\u003e er fyldt 70 år, er det stadig Hans Otto Kristensen, der tegner fremtidens skibe herhjemme – og fremtiden er elfærger. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.dr.dk/bonanza/serie/357/begivenheder-klip/54651/redningsbaaden-rf2-kaentrer-og-6-doer\u003eDR Bonanza: Redningsbåden RF2 kæntrer og 6 dør\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6983550\"\u003eHar du sejlet med færge, er det nok Hans, der har tegnet den\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=k-pwbkPn1Bo\"\u003eYoutube: Ask lægger til for første gang i Kalundborg – eller da klappen gik ned\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6986436\"\u003eRF2\u0026#39;s forlis spøger stadig: Endnu engang er Forsvaret i nyt udbud af redningsbåde\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens Transformator kan du møde skibsingeniør Hans Otto Kristensen, som er en af klodens mest efterspurgte skibseksperter. Han forelskede sig i færger som lille – og den passion har ikke forladt han efter 50 år som konstruktør.","date_published":"2023-06-23T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/995cc726-9803-4bdd-b61b-bd287e726e84.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":49511808,"duration_in_seconds":3090}]},{"id":"0bcf2856-e330-4f64-a97a-4b97d54c3b49","title":"Uge 24: Intelligent styring af varmepumpe sparer 30 procent strøm. Hvordan måler man vægten af ingenting?","url":"https://transformator.fireside.fm/251","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nPreben E. Mogensen, professor, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet\nMathais Ramlov, Luna Laursen og Morten Zink Stage, ingeniørstuderende, computerteknologi ved Aalborg Universitet\nJens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«.\n\nHan har nemlig kunnet skære 30 procent af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager.\n\nHvad han ikke havde tænkt på, var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de.\n\nSidst i denne Transformator skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej.\n\nLinks\n\nItalienere vil måle vægten af ingenting","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nPreben E. Mogensen, professor, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet\u003cbr\u003e\nMathais Ramlov, Luna Laursen og Morten Zink Stage, ingeniørstuderende, computerteknologi ved Aalborg Universitet\u003cbr\u003e\nJens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om varmepumper og et succesfuldt studenterprojekt, der ifølge professor Preben E. Mogensen fra Aalborg Universitet er »det man kalder win-win«.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHan har nemlig kunnet skære 30 procent\u003c/strong\u003e af sin elregning til den luft-til-vand-varmepumpe, han har i sin private bolig, efter at han stillede tre af sine studerende den opgave at effektivisere den simple tidsstyring, han selv havde sat op, så varmepumpen primært kørte i de perioder, hvor transporttariffen var lav, og udnyttede betonen i gulvet som varmelager.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad han ikke havde tænkt på,\u003c/strong\u003e var, at udendørstemperaturen har meget at sige for varmepumpens effektivitet, og den styring, som de studerende har programmeret på en Raspberry Pi-computer, tager netop hensyn både til de aktuelle elpriser samt udendørstemperaturen. En kunst, som andre med samme adgang til kontrol med varmepumpen, sagtens kan gøre dem efter, fortæller de.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSidst i denne Transformator\u003c/strong\u003e skal vi tale om ingenting – eller rettere om det tomme rum vejer noget. Det har fysikere spekuleret over 100 år, og nu har italienske forskere sat sig i spidsen for et eksperiment på Sardinien, hvor de vil måle, om de såkaldte virtuelle partikler i det tomme rum har en gravitationsmæssig effekt eller ej.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6988956\"\u003eItalienere vil måle vægten af ingenting\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ved at programmere en Raspberry Pi er det lykkedes tre ingeniørstuderende ved Aalborg Universitet at gøre en varmepumpe 30 procent mere effektiv ved at tage højde for udendørstemperatur og den aktuelle elpris. I ugens Transformator taler vi også om ingenting – og hvordan man vejer det.","date_published":"2023-06-16T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0bcf2856-e330-4f64-a97a-4b97d54c3b49.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28864128,"duration_in_seconds":1799}]},{"id":"34b8630b-866b-47da-b821-20b21adc07e4","title":"Uge 23: Transformator Tema: Sådan udvikler vi sikker atomkraft","url":"https://transformator.fireside.fm/250","content_text":"Værter: Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen\n\nMedvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer.\n\nVirksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028. \n\nInterviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor.\n\nLinks\n\nSe Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator Tema\u003c/strong\u003e har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVirksomheden blev sparket i gang\u003c/strong\u003e i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eInterviewet\u003c/strong\u003e er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6989031\"\u003eSe Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I Københavns nordvestkvarter arbejder en gruppe fysikere på at virkeliggøre ambitionen om at bygge et kommercielt a-kraftværk i 2028. I denne temaepisode går Transformator i dybden med små modulære reaktorer, som ifølge Seaborg Technologies bygger på en meget sikker teknologi.","date_published":"2023-06-09T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/34b8630b-866b-47da-b821-20b21adc07e4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34707072,"duration_in_seconds":2165}]},{"id":"f9a41e7d-8a12-4393-82d1-97eeb34be3ea","title":"Uge 22: Hvad kan kunstig intelligens gøre for matematikken? Transformator har spurgt to professorer i datalogi","url":"https://transformator.fireside.fm/249","content_text":"Værter: Henrik Heide og Liv Bjerg Lillevang\n\nMedvirkende: \n\nSøren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring\n\nThomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nHvad kan vi bruge kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4.\n\nLigesom de proof assistants eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig.\n\nLinks\n\nNature: How will AI change mathematics?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Liv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSøren Hauberg, professor ved DTU Compute, forsker i maskinlæring\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eThomas Bolander, professor ved DTU Compute, forsker i kunstig intelligens\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad kan vi bruge\u003c/strong\u003e kunstig intelligens til inden for matematikken? Det er emnet for ugens episode af Transformator, hvor to DTU-professorer i datalogi, Søren Hauberg og Thomas Bolander, fortæller hvordan de udnytter mulighederne i de nye sprogmodeller baseret på GPT4.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLigesom de proof assistants\u003c/strong\u003e eller interaktive sætningsbevisere, som matematikere har anvendt i en del år, kan sprogmodellerne være en hjælp til at undersøge, om et matematisk bevis holder vand. Men hvis man også forstår at udnytte den kunstige intelligens’ kreative evner, vil de måske kunne bidrage til at finde helt nye beviser, simpelthen fordi de har musklerne til at afsøge mange flere muligheder. Men matematikere i kød og blod bliver næppe overflødige foreløbig.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nature.com/articles/d41586-023-00487-2\"\u003eNature: How will AI change mathematics?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Chatrobotter baseret på GPT4 kan være en hjælp til at løse mange matematiske problemer. Men nogle gange rammer de helt skævt, fortæller to professorer i datalogi i ugens Transformator.","date_published":"2023-06-02T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f9a41e7d-8a12-4393-82d1-97eeb34be3ea.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":45495936,"duration_in_seconds":2839}]},{"id":"b41afd8d-cfd1-4b5c-928e-b1b93ed2eba4","title":"Uge 21: Vi er ved at skabe et A- og B-hold for elbilejere. Uden egen ladestander betaler du langt mere for strømmen. Kineserne stormer frem på markedet for små elbiler.","url":"https://transformator.fireside.fm/248","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030.\n\nDer tegner sig et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen.\n\nHvordan får vi lynladere nok, og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på.\n\nTil slut ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller.\n\nLinks\n\nRapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur\n\nAnalyse: Kinas kyniske sats på elbiler kan gøre ubodelig skade på europæisk og amerikansk bilindustri\n\nNy rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende\n\nTilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi, og Bjørn Godske, journalist på Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi igen se en række problemer med den danske ladeinfrastruktur for elbiler, der kan bremse os i at nå det erklærede mål om én million elbiler i 2030.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer tegner sig\u003c/strong\u003e et A- og B-hold blandt danske elbilejere: De heldige, der har mulighed for at etablere egen ladestander, og som indimellem kan få penge for at oplade bilbatteriet – og så de elbilejere, der er afhængige af offentlige ladestandere, og som må betale en helt anden pris for strømmen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvordan får vi lynladere nok,\u003c/strong\u003e og er der noget at gøre, hvis man ikke kan blive enige i boligforeningen om at etablere ladestandere? Det er andre spørgsmål, vi tager fat på.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut\u003c/strong\u003e ser vi på de kinesiske elbilproducenter, som kan gøre livet svært for konkurrenterne i Japan, USA og Europa. Det vurderes, at der alene i Kina er omkring 300 forskellige elbilproducenter, og selvom vi næppe kommer til at kende dem alle, ventes de at oversvømme verdensmarkedet med billige modeller.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://fdm.dk/sites/default/files/inline-files/Power%20Up.pdf\"\u003eRapporten 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer dansk ladeinfrastruktur\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6988729\"\u003eAnalyse: Kinas kyniske sats på elbiler kan gøre ubodelig skade på europæisk og amerikansk bilindustri\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6988707\"\u003eNy rapport tegner et billede af et marked, hvor særligt én ladeoperatør er dominerende\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6988867\"\u003eTilmeld dig Ingeniørens online-briefing om dansk atomkraft: »Vi er klar før energiøerne«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Uden egen ladestander betaler du langt mere for strømmen, og det er kun et af problemerne med den danske ladeinfrastruktur. I ugens Transformator kan du også høre om, hvordan Kina stormer ind på markedet for små elbiler. ","date_published":"2023-05-26T13:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b41afd8d-cfd1-4b5c-928e-b1b93ed2eba4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33963648,"duration_in_seconds":2118}]},{"id":"0e5e3987-c202-4f74-9ac0-f3df5b1b58aa","title":"Uge 20: Transformator Tema: Eksperter viser vej til fremtidens robotter","url":"https://transformator.fireside.fm/247","content_text":"Værter: Henrik Heide og Laurids Hovgaard\n\nMedvirkende: \n\n\nSøren Peter Johansen, robotekspert og faglig leder, Teknologisk Institut\nNiels Jul Jacobsen, adm. direktør og stifter, Capra Robotics\nHenrik Christensen, medstifter af Robotics.ai, professor ved UC San Diego og æresdoktor ved Aalborg Universitet\n\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDenne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen. \n\nDet vækker bekymring i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse.\n\nDiskussionen fandt sted i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor.\n\nTil slut runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i en tidligere udgave af Transformator.  \n\nLinks\n\nSe Ingeniørens briefing om danske robotter som video\n\nRapport fælder hård dom over lademarkedet for elbiler: Ladeoperatørers all inclusive-abonnementer skal forbydes","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eSøren Peter Johansen, robotekspert og faglig leder, Teknologisk Institut\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eNiels Jul Jacobsen, adm. direktør og stifter, Capra Robotics\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eHenrik Christensen, medstifter af Robotics.ai, professor ved UC San Diego og æresdoktor ved Aalborg Universitet\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e er en temaudgave, hvor vi går i dybden med de industrirobotter, som vi er ret dygtige til at udvikle og producere i Danmark. Til gengæld har de danske virksomheder tabt pusten sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter, når det kommer til at automatisere produktionen. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet vækker bekymring\u003c/strong\u003e i en tid med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne episode kan du høre tre af Danmarks fremmeste eksperter i robotteknologi diskutere, hvordan robotterne kan gøres så nemme at indføre i produktionen, at man ikke behøver en lang ingeniøruddannelse.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDiskussionen fandt sted\u003c/strong\u003e i Ingeniørens tv-studie i en såkaldt briefing, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Her får du briefingen i lydformat. Men du kan også se den som video på linket nedenfor.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut\u003c/strong\u003e runder vi også lige en dugfrisk rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der retter en krads kritik mod den manglende konkurrence på markedet for opladning af elbiler. Et emne, vi selv har berørt i \u003ca href=\"https://ing.dk/node/6987274\"\u003een tidligere udgave af Transformator\u003c/a\u003e.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/se-briefing-danske-robotter-i-krise\"\u003eSe Ingeniørens briefing om danske robotter som video\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/6988640\"\u003eRapport fælder hård dom over lademarkedet for elbiler: Ladeoperatørers all inclusive-abonnementer skal forbydes\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Der er plads til langt flere robotter rundt omkring i de danske virksomheder og mange andre steder, hvor der mangler arbejdskraft. Men skal robotterne ligne mennesker, gå på ben eller have kunstig intelligens? Tre eksperter debatterer. ","date_published":"2023-05-17T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0e5e3987-c202-4f74-9ac0-f3df5b1b58aa.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":48157824,"duration_in_seconds":3005}]},{"id":"48b8cbac-901f-4053-bb04-69c54a1b2b5c","title":"Uge 19: Big Techs rolle i Ukraine udfordrer krigens regler. Din selvbestemmelse er på spil, når du betaler med dine personoplysninger i digitale tjenester.","url":"https://transformator.fireside.fm/246","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\nLasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi \n\nJan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uge besøgte Transformator Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder.\n\nSom forbrugere og borgere betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved  data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme.\n\nLinks\n\nJan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us\n\nIt-sikkerhedskonferencen V2Security\n\nYoutube: Center for Humane Technology om ‘the AI dilemma’","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLasse Kronborg, major i Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJan Trzaskowski, juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uge besøgte Transformator\u003c/strong\u003e Teknologiens Mediehus’ konference V2Security i Øksnehallen i København, hvor vi mødte major Lasse Kronborg fra Forsvarsakademiet til en snak om de cybertrusler, der er fulgt med Ruslands angreb på Ukraine. Cyberangrebene rammer også Danmark og danskeres sikkerhed, og derfor må de integreres i både den militære og udenrigspolitiske værktøjskasse. Vi talte os, hvordan folkeretten ser ud i cyberspace, og hvilke problemer det giver at være afhængig af private virksomheder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSom forbrugere og borgere\u003c/strong\u003e betaler vi ikke blot med vores personoplysninger, men også vores selvbestemmelse, når vi benytter de ‘gratis’ tjenester fra Google, Facebook, TikTok osv. Juraprofessor Jan Trzaskowski peter på skyggesiderne ved  data-dreven markedsføring, for når personoplysninger parres med psykologiske indsigter og teknologidesign, ændres styrkeforholdet mellem menneske og maskine, og det udfordrer både individet og demokratiet. Han kalder det overvågningskapitalisme.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.law.aau.dk/nyheder/nyhed/jan-trzaskowski-udgiver-bogen-your-privacy-is-important-to-us--.cid527126\"\u003eJan Trzaskowskis bog: Your privacy is important to us\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.v2security.dk/2023/2783188\"\u003eIt-sikkerhedskonferencen V2Security\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=xoVJKj8lcNQ\u0026t=2825s\"\u003eYoutube: Center for Humane Technology om ‘the AI dilemma’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Under Ukraine-krigen er kriminalitet, aktivisme og krigsførelse smeltet sammen i cyberspace. I ugens Transformator fortæller en ekspert i cyber warfare om, hvordan det udfordrer både danske cyberpolitik og militærdoktrin. Du kan også blive klogere på overvågningskapitalisme.","date_published":"2023-05-12T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/48b8cbac-901f-4053-bb04-69c54a1b2b5c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30021120,"duration_in_seconds":1872}]},{"id":"e779bf85-a825-40c4-af14-893577bb3ee4","title":"Uge 18: Transformator Tema: Sådan får vi de fossile brændstoffer ud af lastbilerne","url":"https://transformator.fireside.fm/245","content_text":"Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske\n\nMedvirkende: \n\nJenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime\n\nPeter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV\n\nMartin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA)\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDenne uges Transformator er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler.\n\nFor lastbilernes vedkommende er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen:\n\n»Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport.\n\nI denne episode kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren.   \n\nLinks\n\nDSV teknologichef: På batteri er en lastbil og dens chauffør ikke længere et ægteskab (se briefingen som video)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJenny Braat, adm. direktør, brancheorganisationen Danske Maritime\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003ePeter Matthiesen, teknologichef, transport- og logistikvirksomheden DSV\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMartin Porsgaard, direktør, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA)\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e er en temaudgave, hvor vi dykker ned i transportsektorens udfordring med at udfase de fossile brændsler og udvikle teknologier, så der skrues ned for klimabelastning fra fly, skibe og lastbiler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor lastbilernes vedkommende\u003c/strong\u003e er opgaven langtfra umulig, ifølge teknologidirektør i DSV Peter Matthiesen, men det vil kræve gennemgribende ændringer i forretningsmodellen:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Vi kan ikke gå ud i morgen og skifte fra diesellastbil til en ellastbil og forvente, at vi kan drive vores forretning, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at gentænke alt,« siger han i Ingeniørens online-briefing om fossilfri transport.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e kan du høre hele diskussionen mellem de tre repræsentanter fra søfarten, landtransporten og luftfarten, hvor de giver deres bud på, hvad der teknologisk skal til, for at vi kan få introduceret el, brint og andre grønne alternativer i transportsektoren.   \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6987899\"\u003eDSV teknologichef: På batteri er en lastbil og dens chauffør ikke længere et ægteskab (se briefingen som video)\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Til søs, på motorvejen og i luften er den bundne opgave at udfase diesel og flybenzin til fordel for el, brint og andre grønne alternativer. Hvordan kan du høre i denne temaudgave af Transformator.","date_published":"2023-05-04T05:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e779bf85-a825-40c4-af14-893577bb3ee4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":56365056,"duration_in_seconds":3518}]},{"id":"dd45115f-9409-4c3b-85f1-af358535f043","title":"Uge 17: To nye rumsonder skal jagte liv i vores eget solsystem","url":"https://transformator.fireside.fm/244","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus,  og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv.\n\nVerdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit.\n\nManglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme.\n\nLinks\n\nNogle artikler er muligvis ikke online endnu\n\nLiftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner\n\nAkutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner\n\nUdvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus,  og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVerdens ældste opfinderkonkurrence\u003c/strong\u003e ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eManglen på et trafikstyringssystem\u003c/strong\u003e for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6986731\"\u003eLiftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6987655\"\u003eAkutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/node/6987748\"\u003eUdvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Er der liv under iskapperne på Jupiters måner? Det skal to nye rumsonder finde svar på. I ugens Transformator kan du også høre om en dansk ingeniørs selvlåsende samleteknik og om sære danske droneregler.","date_published":"2023-04-28T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/dd45115f-9409-4c3b-85f1-af358535f043.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33355776,"duration_in_seconds":2080}]},{"id":"17a74d10-4153-46f2-b1cb-0872ec28d954","title":"Uge 17: Elbiler må lade langsommere for at undgå natlig kogespids","url":"https://transformator.fireside.fm/243","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\n\nHenrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu\nMalthe Thingvad, elektronikingeniør, Spirii\nTobias Bornakke, partner, analysevirksomheden Analyse \u0026amp; Tal\nPeter Bech-Nielsen, stifter og chefredaktør på Radar og politisk redaktør for Version2 og Ingeniøren\n\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDer er rigtig mange penge at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget. \n\nMen alle de elbilister, der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner. \n\nMed data fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad.\n\n»Der er brug for meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han.\n\n»De fleste sætter jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.« \n\nPrivatlivet på internettet er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning. \n\nLinks\n\nMalthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data\n\nHenrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu\n\nDen nordiske tech-tænketank\n\nLeder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation\n\nHør hele interviewet med Thomas Bornakke","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eHenrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eMalthe Thingvad, elektronikingeniør, Spirii\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eTobias Bornakke, partner, analysevirksomheden Analyse \u0026amp; Tal\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003ePeter Bech-Nielsen, stifter og chefredaktør på Radar og politisk redaktør for Version2 og Ingeniøren\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer er rigtig mange penge\u003c/strong\u003e at spare på at skubbe opladningen af elbilen til efter kogespidsen i aftentimerne. I runde tal en tier om dagen, mener Henrik Møller Jørgensen fra elforbrug.nu i denne uges Transformator, der afslører danskernes ladevaner. Men selvom der er penge at spare, sætter hver femte elbilist stadig bare stikket i hjemmeladeren, når de kommer hjem, selvom et hurtigt besøg i laderens app kan flytte forbruget. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen alle de elbilister,\u003c/strong\u003e der har fanget pointen og sat laderen til at hente strømmen om natten, hvor prisen og elafgiften er i bund, flytter forbruget til de samme nattetimer. Det afføder et helt nyt problem med overbelastning. Resultatet begynder at ligne en ny kogespids, fortæller Malthe Thingvad, der er nyuddannet elektroingeniør og netop har afsluttet sine studier med et speciale om danskerens ladevaner. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed data\u003c/strong\u003e fra et helt års forbrug på 3000 private ladestandere bliver mønsteret tydeligt, og med udviklingen i den danske elbilpark bliver vi nødt til at skubbe til adfærden med andre midler end afgifter, mener Malthe Thingvad.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e»Der er brug for\u003c/strong\u003e meget mere intelligente løsninger. Netselskaberne kender allerede forbruget i de forskellige dele af deres netværk i forskellige timer. Et scenairie kunne så være, at selskaberne bruger den information til at anmode ladeoperatørerne om at skrue på effekten i de timer, hvor der er risiko for overbelastning,« siger han.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e»De fleste sætter\u003c/strong\u003e jo alligevel stikket i laderen, når de kommer hjem om eftermiddagen. og den sidder der så i et ret langt tidsrum. Og det giver en hel del fleksibilitet. Så hvis du lige skruer et par ampere ned i nogle af nattetimerne, så har det ikke nogen stor påvirkning på forbrugeren.« \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePrivatlivet på internettet\u003c/strong\u003e er truet. I fremtiden bliver nødt til at identificere os i langt højere grad på nettet for at bekæmpe disinformation, hadtale på sociale medier og beskytte vores børn og unge. Det mener Tobias Bornakke, der er formand for den nordiske tech-tænketank, der blev nedsat af daværende S-kulturminister Ane Halboe-Jørgensen. Den er netop kommet med en række anbefalinger om bl.a. at oprette et nordisk center for tech og demokrati, der skal politikudvikle og håndhæve ny europæisk techlovgivning. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://orbit.dtu.dk/en/activities/electric-vehicle-user-behavior-modelling-based-on-real-charging-d\"\u003eMalthe Thingvads speciale: Electric vehicle user behavior modelling based on real charging data\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://elforbrug.nu/\"\u003eHenrik Møller Jørgensens site elforbrug.nu\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pub.norden.org/nord2023-004/5-vigilant-and-well-informed-oversight-of-big-tech-platforms.html\"\u003eDen nordiske tech-tænketank\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/holdning/lad-os-beskytte-vores-boern-og-demokrati-med-verificering-ikke-identifikation\"\u003eLeder: Lad os beskytte vores børn og demokrati med verificering, ikke identifikation\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radarmedia.dk/nordisk-tech-taenketank-fremlaegger-anbefalinger-formand-spaar-enden-paa-det-anonyme-internet/\"\u003eHør hele interviewet med Thomas Bornakke\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Når alle elbilejere sætter laderen til om natten, hvor strømmen er billig, skaber det en ny forbrugsspids. Løsningen er intelligente systemer, der skruer på effekten lokalt, mener ekspert i ladeløsninger. Privatlivet på internettet er truet.","date_published":"2023-04-21T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/17a74d10-4153-46f2-b1cb-0872ec28d954.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26465664,"duration_in_seconds":1650}]},{"id":"98530f13-1b61-4272-a6fc-357c45a641cd","title":"Uge 15: Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil","url":"https://transformator.fireside.fm/242","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \n\n\nMads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister \nIlyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi\n\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDen 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?\n\nMen det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden. \n\nDer var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.    \n\nLinks\n\nFDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning\n\nMads Aarup på LinkedIn\n\nIlyas Dogru på LinkedIn","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eMads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister \u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eIlyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM med fokus på elbiler, opladning, elpriser og privatøkonomi\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen 17 år gamle Berlingo\u003c/strong\u003e blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen det var kun begyndelsen.\u003c/strong\u003e For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer var med andre ord\u003c/strong\u003e brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.    \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://fdm.dk/nyheder/bilist/2022-11-saadan-finder-du-vej-til-den-rette-ladeloesning\"\u003eFDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.linkedin.com/in/madsaarup/?originalSubdomain=dk\"\u003eMads Aarup på LinkedIn\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.linkedin.com/in/ilyas-dogru/?originalSubdomain=dk\"\u003eIlyas Dogru på LinkedIn\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Der melder sig mange spørgsmål som nybagt elbilejer. I ugens Transformator har vi to eksperter i studiet for at vise vej i det priskaos, man skal navigere i i jagten på billig strøm med et uendeligt antal mere eller mindre pålidelige apps.","date_published":"2023-04-14T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/98530f13-1b61-4272-a6fc-357c45a641cd.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34055424,"duration_in_seconds":2124}]},{"id":"c67f7d8d-c8f9-46bd-964c-ef256e549837","title":"Uge 13: Danmark sakker bagud i robotkapløbet. Fugle er overraskende gode til at smutte uden om vindmøllevinger. Gastrofysikers glæde ved sushi bidrager til den grønne omstilling.","url":"https://transformator.fireside.fm/241","content_text":"Vært: Henrik Heide og Daniel Dan Jørgensen\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads.\n\nVindmøller dræber alle fuglene, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger\n\nOle G Mouritzen er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet.\n\nLinks\n\nDeltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise \n\nMyte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater\n\nDanmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide og Daniel Dan Jørgensen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Bjørn Godske og Daniel Dan Jørgensen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om robotter, som vi traditionelt har været gode til at producere og tage i brug her i landet. Men hvor Danmark i 2014 lå på en femteplads i ver den i det, der kaldes robottæthed, er vi her syv år senere røget ned på en 12. plads.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVindmøller dræber alle fuglene\u003c/strong\u003e, påstod i hvert fald Donald Trump. Men nu har det svenske energiselskab Vattenfall gennemført et toårigt studie af havfugles adfærd i forbindelse med en havmøllepark ud for Aberdeen i Skotland. Og her er den overordnede konklusion, at fuglene er overraskende gode til at undgå møllernes vinger\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOle G Mouritzen\u003c/strong\u003e er professor ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere indenfor bio- og gastrofysik bag sig. Hans interesse for og glæde ved sushi er i dag blevet et bidrag til den grønne omstilling. Dan Jørgensen har haft Ole Mouritsen i studiet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://teknologiens-mediehus.swoogo.com/robotter_krise\"\u003eDeltag i Ingeniørens briefing: Danske robotter i krise \u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6986709\"\u003eMyte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6985447\"\u003eDanmark rasler ned ad robot-ranglisten: Automatisering i industrien gået i stå\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mens andre europæiske lande køber robotter som aldrig før, så har de danske virksomheder tabt pusten. Ugens Transformator handler også om fugles undvigemanøvrer ved vindmølleparker, og hvordan sushi fremmer den grønne omstilling. ","date_published":"2023-03-31T14:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/c67f7d8d-c8f9-46bd-964c-ef256e549837.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33267456,"duration_in_seconds":2075}]},{"id":"d6ae9f03-cecf-4e74-890f-8484f9facd36","title":"Uge 12: Farvel til benzinbilen trækker ud efter tysk pression.  Nu skal der styr på it-sikkerheden, ellers vanker der bøder. Russiske forskere er ude i kulden.","url":"https://transformator.fireside.fm/240","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel. \n\nDa Første Verdenskrig brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker.\n\nDanmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder.\n\nLinks\n\nTyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035\n\nLEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed\n\nRussiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Louise Olifent og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om forbrændingsmotoren, som de 27 EU-lande i efteråret vedtog at udfase i biler i 2035. Men i ellevte time inden aftalen fik de endelige underskrifter, har tyskerne slået bak, stærkt presset af den tyske bilindustri. Og nu skal bilerne også regnes for grønne, hvis de kan køre på 100 procent CO2-neutrale e-fuels, som brint, metanol, syntetisk benzin eller diesel. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDa Første Verdenskrig\u003c/strong\u003e brød ud, blev alle tyske forskere smidt ud af europæiske forskningssamarbejder. Nu er krigen tilbrage på europæisk jord, og nu er det russiske forskere, der ryger porten. Og for de få tilbageværende russiske ansatte på CERN og XFEL er fremtiden højst usikker.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDanmark er\u003c/strong\u003e et af verdens mest digitaliserede samfund, men cybertruslen har samtidig gjort os til et af verdens mest sårbare samfund. Et nyt EU-direktiv stiller krav til virksomhederne om at øge it-sikkerheden, ellers risikerer de store bøder.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/267311\"\u003eTyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/6821072\"\u003eLEDER Sløve myndigheder gambler med Danmarks it-sikkerhed\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/6820736\u003eNIS2: Fodslæbende, ualvorlige myndigheder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/267082\"\u003eRussiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Forbrændingsmotor til personbiler skal udfases i 2035, vedtog EU i efteråret. Men i sidste øjeblik presser tysk bilindustri nu på for at ændre beslutningen. Ugens Transformator handler også om kampen mod cybertrusler og russiske forskere, der er ude i kulden. ","date_published":"2023-03-24T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d6ae9f03-cecf-4e74-890f-8484f9facd36.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31223808,"duration_in_seconds":1947}]},{"id":"08f3d24c-7f1f-4562-beb7-163f82b6bf66","title":"Uge 11:  GPT4 udfordrer Google og mørklægger datagrundlaget. Resistente bakterier i antibiotika. Så meget ved TikTok om dig.","url":"https://transformator.fireside.fm/239","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDenne uges Transformator handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet.\n\n13 danske patienter er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske?\n\nEfter advarsler fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere? \n\nLinks\n\nOpenAI lancerer GPT-4\n\nForskere, udviklere og erhvervsfolk revser OpenAIs GPT4-lancering: »Der er ingen måde at validere det på«\n\nTikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer\n\nNyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier\n\nSSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig\n\nRadar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices\n\nTidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode\n\nWired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Therese Moreau, Liv Bjerg Lillevang og Peter Christian Bech-Nielsen, politisk redaktør på Ingeniøren og Version2\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler om tre bekymrende tendenser. Da det amerikanske forskningslaboratorium OpenAI i tirsdags lancerede sin nyeste deep learning-model, GPT-4, blev de udsat for hård kritik, og den medfølgende tekniske rapport blev kaldt »grinagtig«, fordi den manglede grundlæggende tekniske informationer bag den nye multimodale model. Med andre ord er dens datagrundlag og tekniske specifikationer en ‘black box’, hvilket ikke rimer med ordet ‘Open’ i firmanavnet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e13 danske patienter\u003c/strong\u003e er blevet smittet med multiresistente bakterier efter at have indtaget antibiotikummet Dicillin. Meget tyder på, at forureningen skyldes mangelfuld rengøring, men hvordan kunne det ske?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEfter advarsler\u003c/strong\u003e fra Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed om faren for kinesisk spionage slettes der nu TikTok-apps på livet løs blandt politikere, i ministerier m.v. Men hvad er det egentlig for informationer, TikTok indsamler om sine brugere? \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6821052\"\u003eOpenAI lancerer GPT-4\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6821109\"\u003eForskere, udviklere og erhvervsfolk revser OpenAIs GPT4-lancering: »Der er ingen måde at validere det på«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.tiktok.com/@artificialeditss/video/7201286160432352517\"\u003eTikTok-klip med forfalskede præsidentstemmer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/267068\"\u003eNyt i Dicillin-sagen: Gelatine i kapsler er næppe årsag til smitte med resistente bakterier\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/266772\"\u003eSSI finder flere patienter: Resistensgenerne fra tilbagekaldt antibiotika har spredt sig\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radarmedia.dk/folketinget-fraraader-brug-af-tiktok-paa-alle-devices/\"\u003eRadar: Folketinget fraråder brug af TikTok på alle devices\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://radarmedia.dk/tidl-spionchef-vi-skal-have-fuld-adgang-til-tiktoks-kildekode/\"\u003eTidligere spionchef: Vi skal have fuld adgang til TikToks kildekode\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.wired.com/story/mark-warner-us-tiktok-ban-restrict-act/?bxid=5f6869383c5da6304b1763fb\"\u003eWired: Senator Warner Wants US Spies to Justify a TikTok Ban\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ny version af Open AI’s sprogmodel skuffer. Til gengæld er dokumentationen en black box, som du kan høre i denne uges udgave af Transformator, hvor du også kan høre, hvordan antibiotika blev forurenet med resistente bakterier, og hvor meget TikTok ved om sine brugere.","date_published":"2023-03-17T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/08f3d24c-7f1f-4562-beb7-163f82b6bf66.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36549120,"duration_in_seconds":2280}]},{"id":"633dff46-a86d-4982-9a8e-90975a478f59","title":"Uge 10: Sådan forbereder Andreas Mogensen sig på et halvt år i rummet","url":"https://transformator.fireside.fm/238","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang.\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder.\n\nMøjsommeligt sorterer vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner.\n\nDet vil både få gavnlige og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt.  \n\nLinks\n\nMiljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald\n\nAndreas Mogensen træner intenst til mission: »Ens hjerne skriger, at hvis du giver slip, falder du ned«\n\nSolen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe\n\nKlimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Mogensen, astronaut, ESA, Simon Freiesleben og Liv Bjerg Lillevang.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre, hvor godt man holder sig fast på en rumvandring. Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller fra Nasa i Houston om sine forberedelser til det halve år på Den Internationale Rumstation. Interviewet er et uddrag af en længere videosnak, som du kan se link til herunder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMøjsommeligt sorterer\u003c/strong\u003e vi hver dag mælkekartoner og plastemballage i særlige affaldsspande. Men kunne man ikke lige så godt gå tilbage til at smide det hele i samme bøtte som restaffaldet og køre affaldet til et anlæg, hvor en maskine klarer sorteringsarbejdet for os? Jo, det er faktisk mindst lige så godt, i hvert fald for plastens vedkommende, ifølge en ny faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, som giver grønt lys til ti fynske kommuner.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet vil både få gavnlige\u003c/strong\u003e og skadelige følger for agerbruget og skovbruget, at vi brænder kul af, forudsagde den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arhenius så tidligt som for 103 år siden. Alligevel skulle vi helst frem til hovedrapporten fra FN’s klimapanel i august 2021, før internationale klimaforskere og deres klimamodeller kunne fastslå med sikkerhed, at den globale opvarmning er menneskeskabt.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/266834\"\u003eMiljøstyrelsen giver grønt lys til at droppe spanden til plastaffald\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/266910\"\u003eAndreas Mogensen træner intenst til mission: »Ens hjerne skriger, at hvis du giver slip, falder du ned«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/266735\"\u003eSolen står op 16 gange i døgnet på ISS: Andreas Mogensen skal sove med dansk månelampe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264209\"\u003eKlimamodellernes over 100-årige historie: Nu kan vi regne ud, hvem der har ansvaret\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Til august skal den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen i rummet for anden gang, og i Transformator fortæller han om missionen, træningen og fartøjet. Ugens episode handler også om plastsortering og den globale opvarmning. ","date_published":"2023-03-10T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/633dff46-a86d-4982-9a8e-90975a478f59.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":40614528,"duration_in_seconds":2534}]},{"id":"25039504-8ad2-46fe-b994-df53383a3be3","title":"Uge 9: Sådan sætter man strøm til Bornholm, når kablet til Sverige svigter","url":"https://transformator.fireside.fm/237","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nJan Christensen, afdelingschef, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)\nHenrik Sonne Nielsen, maskinmester, BEOF\nOle Johannes Westh, afdelingsleder, Trefor Elnet Øst\nKlaus Vesløv, underdirektør og kommunikationschef, BEOF\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg.\n\nNår uheldet er ude, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout.\n\nLinks\n\nVideo: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort\n\nSmeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nJan Christensen, afdelingschef, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)\u003cbr\u003e\nHenrik Sonne Nielsen, maskinmester, BEOF\u003cbr\u003e\nOle Johannes Westh, afdelingsleder, Trefor Elnet Øst\u003cbr\u003e\nKlaus Vesløv, underdirektør og kommunikationschef, BEOF\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e er vi på besøg hos Bornholms Energi og Forsyning, hvor man er verdensmestre i ø-drift. For skibene, der passerer mellem Bornholm og Sverige, har en uheldig vane med at beskadige søkablet, der til daglig sikrer elforsyningen sammen med øens vindmøller, solceller og et biomasseanlæg.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNår uheldet er ude\u003c/strong\u003e, ringer telefonen hos afdelingschef Jan Christensen, for så må kraftværkets fire store skibsmotorer fra 1970’erne startes op. De 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-motorer har tilsammen over 25.000 hestekræfter, og generatorernes 19,5 MV er nødvendige for at spændingssætte øen efter et blackout.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/266647\"\u003eVideo: 25.000 hk dieselmuskler starter, når Bornholm går i sort\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262889\"\u003eSmeltet salt som batteri: Verdens første anlæg af sin slags står klar i Danmark om få år\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Fire 16-cylindrede Mirrlees Blackstone-dieselmaskiner står klar til at tage over, når søkablet til Sverige afbrydes, og Bornholm går i ø-drift. I ugens Transformator prøvestarter vi motorerne og hører, hvordan man spændingssætter en ø.","date_published":"2023-03-03T11:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/25039504-8ad2-46fe-b994-df53383a3be3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27307776,"duration_in_seconds":1702}]},{"id":"0ee848ee-bcba-43a3-a138-775b3c1ac645","title":"Uge 8: Transformator tester: Teslas autopilot forvirrer bilisten","url":"https://transformator.fireside.fm/236","content_text":"Værter: Bjørn Godske og Henrik Heide\n\nMedvirkende: Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten.\n\nAnledningen er den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link). \n\nLinks\n\nLæs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs\n\nLos Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVærter:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske og Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Anders Berner, journalist ved Bilbasen og ingeniør \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e befinder vi os i en Tesla på motorvejen syd for København. Bag rattet sidder biljournalist og ingeniør Anders Berner, som diskuterer Teslaens evner som bilist med Motorbloggens bestyrer, Bjørn Godske, som er gæstevært på podcasten.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAnledningen er\u003c/strong\u003e den hårde kritik, der i USA er rejst af beta-versionen af Teslas køreassistentsystem, Full Selv-Driving, efter at sikkerhedstests udført af The Dawn Project har vist alvorlige sikkerhedsbrister. Kritikken kulminerede ved tv-transmissionen fra årets Super Bowl, hvor en californisk milliardær havde indrykket en 30 sekunders reklame, der viste eksempler, hvor bl.a. mannequinner og klapvogne blev kørt over af bilen (se link). \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://insideevs.com/news/652372/dan-odowd-pays-for-super-bowl-ad-directed-against-tesla-fsd-beta/\"\u003eLæs mere om Teslas Full Self-Driving i mediet Inside EVs\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.latimes.com/california/story/2023-02-13/a-california-billionaire-is-ramping-up-attacks-on-elon-musks-tesla-with-super-bowl-ad\"\u003eLos Angeles Times: California billionaire ramps up attack on Elon Musk’s Tesla with Super Bowl ad\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den nyeste version af Teslas køreassistentsystem får hård kritik i USA, hvor en betaversion af FSD er på gaden. I ugens episode tager vi på tur i en Tesla med biljournalist og ingeniør Anders Brenner ved rattet og tester den ikke helt så selvkørende autopilot, der er i den.","date_published":"2023-02-24T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0ee848ee-bcba-43a3-a138-775b3c1ac645.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24690048,"duration_in_seconds":1539}]},{"id":"10eef448-d859-4bc3-acf8-5cf6dd517146","title":"Uge 6: Kunne astronauterne på Columbia være reddet? Algoritmer dur ikke til at få ledige i job. Eksperimenterende forestilling om elektricitet","url":"https://transformator.fireside.fm/235","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed. \n\nHvad nu hvis? Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?\n\nKan man fortælle om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol.\n\nLinks\n\nKommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene\n\nIt-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende«\n\nAI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go\n\n20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet\n\nUdstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Therese Moreau, Thomas Djursing og Marie Dahl, medinstruktør på forestillingen ‘Elektricitet’, Statens Museum for Kunst\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om tre højprofilerede projekter til i alt 16 millioner kroner, hvor jobcentre har taget kunstig intelligens i brug som et led i beskæftigelsesindsatsen. Men det må de ikke. Datatilsynet har slået fast, at kommunerne ikke har lovhjemmel til at benytte beskæftigelses-algoritmen ASTA, som var udviklet til at forudsige borgernes risiko for langtidsledighed. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad nu hvis?\u003c/strong\u003e Sådan har Nasa spurgt i en undersøgelse, 20 år efter at rumfærgen Columbia 1. februar 2003 sprang i luften på vej ned gennem atmosfæren. Hvad nu hvis Nasa havde opdaget, at Columbia var så beskadiget under sin opsendelse, at den aldrig ville overleve en turen ned gennem atmosfæren. Ville det så være muligt at lave en redningsaktion i rummet?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKan man fortælle\u003c/strong\u003e om H.C. Ørsted, Tesla og Edisons bedrifter med operasang og digtoplæsning? Det forsøger performancegruppen Hotel Proforma i udstillingen ‘Elektricitet’ på Statens Museum for Kunst i København. Gennem 18 rum kan man opleve en stribe historiske og videnskabelige nøglepunkter, lige fra kulbuelys, induktion og vekselstrøm til den elektriske stol.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6820360\"\u003eKommuner kaster håndklædet i ringen: AI-profilering ulovligt i jobcentrene\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/node/6820390\"\u003eIt-professor: Automatisering af beskæftigelsesindsatsen »strider mod bedre vidende«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6820435\"\u003eAI-forudsigelser om enkelte mennesker er no go\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/265707\"\u003e20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.smk.dk/event/forestilling-elektricitet/\"\u003eUdstilling-forestilling på Statens Museum for Kunst: ‘Elektricitet’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"20 år efter ulykken med rumfærgen Columbia har Nasa undersøgt, hvordan man kunne have undsat astronauterne i en redningsmission. Ugens Transformator handler desuden om forbudte algoritmer, der skulle have hjulpet ledige i arbejde og en eksperimenterende udstilling/forestilling om elektricitet.","date_published":"2023-02-10T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/10eef448-d859-4bc3-acf8-5cf6dd517146.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28245504,"duration_in_seconds":1761}]},{"id":"39c16b16-0984-48b1-b629-188ef62d9df1","title":"Uge 5: Sådan laver man en detaljeret prognose for de kommende dages elpriser. Atomur gør en ende på Danmarks ulovlige tid","url":"https://transformator.fireside.fm/234","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har  ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.\n\nApps der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.\n\nFem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.  \n\nLinks\n\nHenrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu\n\nOnline-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet\n\nHer er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden\n\nDanmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid\n\nDanmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm\n\nPodcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Bjørn Godske og Henrik Møller Jørgensen, civilingeniør og manden bag hjemmesiden elforbrug.nu \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om tid. Siden 1893 har  ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eApps\u003c/strong\u003e der kan forudse morgendagens elpriser er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem, der har leget med elpriser i længst tid herhjemme, er Henrik Møller Jørgensen, der til daglig er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFem solcelleanlæg\u003c/strong\u003e på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://elforbrug.nu/\"\u003eHenrik Møller Jørgensens side med statistikker på elpriser: elforbrug.nu\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://teknologiens-mediehus.swoogo.com/et-udfordret-elnet/2970586\"\u003eOnline-briefing 10. februar: Elektrificering udfordrer det danske elnet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/265438\"\u003eHer er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/265404\"\u003eDanmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263886\"\u003eDanmarks mest nøjagtige ur findes i Hørsholm\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255749\"\u003ePodcast: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ved hjælp af AI og en lang række datakilder er civilingeniør Henrik Møller Jørgensen i stand til at levere en detaljeret prognose for de kommende dages elpriser. Ugens Transformator handler også om enden på den danske ‘ulovlige tid’, for 26. marts lægges den danske lov fra 1893 om tidens bestemmelse endelig i graven.","date_published":"2023-02-03T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/39c16b16-0984-48b1-b629-188ef62d9df1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":38138496,"duration_in_seconds":2379}]},{"id":"a449f2f8-1199-43bf-a8f5-820381fc2a34","title":"Uge 4: Hvordan undgår vi PFAS i fødevarer? Og hvor meget må det larme i din lejlighed, når du bor i en storby oven på en metrolinje? ","url":"https://transformator.fireside.fm/233","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne.\n\nFund af PFAS i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup. \n\nLinks\n\nSidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj\n\nSynspunkt: Stop flere målinger af PFAS","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Frederik Marcher Hansen og Kurt Rasmussen, speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om støjgener fra den københavnske metro, som 500 beboere har klaget over uden at få medhold. Nu har Metroselskabet netop opgivet at anvende et harpiks-lignende, friktionsmodificerende materiale, der har været testet i løbet af sidste år. Det kunne nemlig ikke dæmpe vibrationerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFund af PFAS\u003c/strong\u003e i æggeblommen på økologiske æg har fyldt meget i denne uges nyhedsbillede. Første spørgsmål var ikke overraskende: Hvor farligt er det? Men netop farligheden af flourstofferne har vi fået alt for få svar på, mener Kurt Rasmussen, der er pensioneret overlæge i miljø- og arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/265427\"\u003eSidste redskab i værktøjskassen spiller fallit: Skinne-smøring dæmper ikke metrostøj\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/265397\"\u003eSynspunkt: Stop flere målinger af PFAS\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I denne uge blev der fundet flourstoffer i økologiske æg. I ugens Transformator taler vi med en læge, der undrer sig over, at vi ikke får noget at vide om, hvor farligt PFAS overhovedet er. Vi runder også støj fra den københavnske Metro.","date_published":"2023-01-27T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/a449f2f8-1199-43bf-a8f5-820381fc2a34.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26422656,"duration_in_seconds":1647}]},{"id":"632b4dc8-a836-4922-8c35-ef425a4cb451","title":"Uge 3: Derfor giver det mening at blive ved med at flyve sort. Vi besvarer spørgsmål fra læserne om selvbyggede hjemmebatterier","url":"https://transformator.fireside.fm/232","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed.\n\nMen nu er en helt ny forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel.\n\nI sidste uges Transformator besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene.\n\nLinks\n\nGrønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2\n\nGrønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling\n\nNature Communications: Electric vehicle batteries alone could satisfy short-term grid storage demand by as early as 2030\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Liv Bjerg Lillevang, journalist, og Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om grøn flytransport, som statsminister Mette Frederiksen (S) delte sine visioner om i sin nytårstale. Før vi alle kan flyve med god samvittighed, er der nogle overvældende teknologiske forhindringer, der skal overvindes – ikke mindst at få skaleret produktionen af fossilfrit flybrændstof og at få omstillet flymotorerne til den nye virkelighed.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen nu er en helt ny\u003c/strong\u003e forhindring dukket op, idet de grønne brændstoffer bl.a. skal produceres ved hjælp af biomassebaseret kulstof og dermed CO2, som vil blive en knap ressource i et fossilfrit samfund. Derfor foreslår tænketanken Concito, at vi i stedet trækker CO2 ud af luften, gemmer den under jorden og lader flytrafikken på de lange distancer fortsætte på ‘sort’ jetfuel.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI sidste uges Transformator\u003c/strong\u003e besøgte vi et værksted på Stamholmen syd for København, hvor en flok ingeniører mødes en gang om ugen og nørder batteriteknologi. Vi opfordrede lytterne til at stille spørgsmål til Mads Aarup, som er i gang med at få koblet en stribe brugte battericeller sammen til et hjemmebatteri, og interessen har været imponerende. Her går vi i dybden med nogle af spørgsmålene.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/265189\"\u003eGrønne tænketanke foreslår fortsat sort flytrafik til gengæld for lagring af CO2\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/265187\"\u003eGrønne brændstoffer: De 4 veje til transportsektorens omstilling\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nature.com/articles/s41467-022-35393-0#peer-review\"\u003eNature Communications: Electric vehicle batteries alone could satisfy short-term grid storage demand by as early as 2030\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mangel på CO2 er paradoksalt nok en hindring for visionen om grøn flytransport. I ugens Transformator besvarer Mads Aarup desuden spørgsmål fra læserne om det hjemmebatteri, han er ved at bygge.","date_published":"2023-01-20T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/632b4dc8-a836-4922-8c35-ef425a4cb451.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32131584,"duration_in_seconds":2004}]},{"id":"96cafd2c-9b4a-441f-b075-93d501fa0830","title":"Uge 2: Selvbygget hjemmebatteri minimerer elregningen","url":"https://transformator.fireside.fm/231","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nStigende energipriser har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen.\n\nVi ved fra de tidligere episoder, at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu.\n\nI denne uges episode skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst.\n\nLyt med og kom med dine spørgsmål, kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under artiklen på ing.dk. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i. \n\nPå den måde kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger.\n\nLinks\n\nDusjer på strømmen fra gamle elbilbatterier\n\nMads Aarup på LinkedIn\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Aarup, civilingeniør og talsperson for Forenede Danske Elbilister\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eStigende energipriser\u003c/strong\u003e har sat gang i hittepåsomheden hos ingeniører og elektrikere rundt omkring i private værksteder. Tidligere her i Transformator mødte vi Rasmus fra Nørresundby, som gemte strøm fra sine solceller i sin elbil. Og så var vi ude hos ingeniøren, der var klar med en prototype på genbrugstanke med vand, der varmes op om natten og bruges om dagen. Alt sammen med dokumenterede besparelser på elregningen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi ved fra de tidligere episoder,\u003c/strong\u003e at det giver god faglig debat her på sitet, når vi på den måde møder gode, dygtige ingeniører, der jager løsninger på tidens energikrise. Masser af gode spørgsmål dukker op i debattråden, som vi ikke fik samlet nok op på. Men det vil vi nu.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges episode\u003c/strong\u003e skal du møde Mads Årup, der er civilingeniør, talsperson for Forenede danske elbilister og arbejder til dagligt med energifællesskaber og intelligent opladning af elbiler. Han har fået fat i en stribe brugte battericeller, som han er ved at koble sammen til et hjemmebatteri. Inden vinteren er omme skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLyt med og kom med dine spørgsmål,\u003c/strong\u003e kommentarer eller ideer til Mads Årup i debattråden under \u003ca href=\"https://ing.dk/264980\"\u003eartiklen på ing.dk\u003c/a\u003e. Mads læser med, vi besvarer efter bedste evne og samler gerne op i en artikel næste uge, hvis der er nok at tage fat i. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePå den måde\u003c/strong\u003e kan vi alle være med til at skubbe på batteriteknologien. For en dag bliver der masser af elbilbatterier, der kan og skal genbruges. Der er jo 60-70 procent tilbage i dem. Så er det godt at være klar med gode, tilgængelige og praktiske løsninger.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.nrk.no/rogaland/har-skaffet-seg-husbatteri-av-gamle-elbilbatterier_-_-jeg-kommer-til-a-spare-penger-1.16240529\"\u003eDusjer på strømmen fra gamle elbilbatterier\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.linkedin.com/in/madsaarup/?originalSubdomain=dk\"\u003eMads Aarup på LinkedIn\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Gamle battericeller får nyt liv hjemme hos Mads Aarup i form af et hjemmebatteri, der skal det forsyne seks lejligheder i hans opgang med strøm, indkøbt når den er billigst. Hør hvordan i ugens Transformator og bidrag gerne med spørgsmål og kommentarer.","date_published":"2023-01-13T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/96cafd2c-9b4a-441f-b075-93d501fa0830.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22015488,"duration_in_seconds":1371}]},{"id":"85a1766d-3a7b-4c9a-aad7-cadbe1648e17","title":"Uge 1: James Webb tager snapshots fra universets begyndelse. En sværm af satellitter bliver de nye mobilmaster","url":"https://transformator.fireside.fm/230","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Laurids Hovgaard\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang.\n\nI lav jordbane – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen.  \n\nLinks\n\nFra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning\n\nFørste billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt\n\nVidenskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie\n\nInternet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster\n\nAfsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa\n\nVingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild\n\nKommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø\n\nNervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi kurs mod stjernerne – ikke bare dem, du kan se med det blotte øje en mørk vinternat, men galakser 13 millioner lysår borte, som de bliver observeret af James Webb-teleskopet fra sin position i et såkaldt lagrangepunkt 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Og det vil samtidig sige, at det skuer 13 millioner år tilbage i tiden til et ungt univers, for teleskopets opgave er netop at indfange verdens ældste lys og gøre astronomerne klogere på tiden lige efter Big Bang.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI lav jordbane\u003c/strong\u003e – dvs. ca. 500 kilometer over hovederne på os – vil der inden 2030 cirkulere op mod 30.000 satellitter. Nogle af dem skal fungere som en slags mobilmaster på himlen, der vil gøre det muligt at anvende fremtidens mobiltelefoner også på havet og i klodens mest øde egne. Kritikere peger på den lysforurening, de mange cirkulerende prikker vil skabe på nattehimlen.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264202\"\u003eFra Galileo til i dag: Sådan omskriver Webb-teleskopet Universets skabelsesberetning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/258967\"\u003eFørste billede fra James Webb-teleskopet: Motivet er 13 milliarder år gammelt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253399\"\u003eVidenskabspodcast: Universets oprindelse og Jordens historie\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264198\"\u003eInternet fra rummet er på vej ud i verdens afkroge: Satellitter bliver de nye mobilmaster\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264149\"\u003eAfsendt satellit styrker varsling af farligt vejr over Europa\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264653\"\u003eVingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264476\"\u003eKommuner byder ind med rigelig plads til statslige energiparker: Svarer til to gange Læsø\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264654\"\u003eNervepirrende fire timer: Nordjyder kæmpede med forbindelse til den nye danske satellit\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Præsident Joe Biden kunne i juli sidste år præsentere det allerførste billede taget af James Webb-teleskopet. Det viser universet, som det så ud for 13 milliarder år siden. Årets første Transformator begynder i rummet, for inden 2030 kan der være op mod 30.000 satellitter i kredsløb om Jorden, og snart har du måske en satellittelefon i lommen.","date_published":"2023-01-06T12:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/85a1766d-3a7b-4c9a-aad7-cadbe1648e17.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30263040,"duration_in_seconds":1887}]},{"id":"d7b9348c-f7e3-49d8-9039-7a210d328e68","title":"Uge 52: Kan vi stole på forudsigelser fra kunstig intelligens? Dansk industri er bagud med smarte teknologier","url":"https://transformator.fireside.fm/229","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Therese Moreau og Laurids Hovgaard\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen.\n\nI dag overlader vi disse data til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien.\n\nI industrien er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022.\n\nLinks\n\nForskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer\n\nDansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Therese Moreau og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det handle om kunstig intelligens. For hvor man i gamle dage gik til den lokale spåkone, som kiggede i sin krystalkugle eller tog varsler af kaffegrums, har oplysningstiden lært os at stole mere på den verden, vi kan se, og de data, vi kan samle sammen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI dag overlader vi disse data\u003c/strong\u003e til en algoritme, som ved hjælp af machine learning genererer et bud på en løsning – eller en forudsigelse. For eksempel mener forskerne bag flere videnskabelige rapporter at kunne bevise, at AI med en nøjagtighed på 95 procent kan forudsige, hvor og hvornår en borgerkrig vil bryde ud. Men ingen af resultaterne har kunnet reproduceres. Og det trækker tæppet væk under troværdigheden af videnskaben bag teknologien.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI industrien\u003c/strong\u003e er kunstig intelligens til gengæld en af de smarte teknologier, der sammen med automation- og robotteknologi kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. Men den seneste statistik viser med al tydelighed, at dansk industri halter bagud med at tage teknologien i brug. Faktisk faldt antallet af danske virksomheder, der implementerede selvlærende algoritmer fra 2021 til 2022.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6819626\"\u003eForskere advarer: Videnskaben bag kunstig intelligens er i problemer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251812\"\u003eDansk industri sakker bagud i robotbrug - de er for besværlige at sætte op\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvad hjælper det, at kunstig intelligens ifølge flere undersøgelser kan forudsige borgerkrig med en nøjagtighed på 95 procent, hvis resultaterne ikke kan reproduceres? Ugens Transformator går bag om AI-hypen.","date_published":"2022-12-30T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d7b9348c-f7e3-49d8-9039-7a210d328e68.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43079808,"duration_in_seconds":2688}]},{"id":"6948c8e0-0209-462b-aaef-349e8983295c","title":"Bonusafsnit: Tilbage til ground zero for evighedskemikalierne PFAS","url":"https://transformator.fireside.fm/228","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande.\n\nOgså herhjemme har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole.\n\nDen triste status er, at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem.   \n\nLinks\n\nIngeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her\n\n'Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS'\n\nDer er teknologier til at fjerne PFAS: 'For dyre', lyder det fra danske renseanlæg\n\nHan afslørede verdens måske største miljøkatastrofe: »Hvis vi skal regulere én PFAS ad gangen, havner vi i en uendelig cyklus«\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Henrik Vinther Nielsen og Frederik Marcher Hansen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fortæller vi historien om den amerikanske landmand Wilbur Tennant, der tilbage i 1990’erne som den første med sit videokamera dokumenterede, hvordan det ser ud, når køer dør af forurening med giftige flourstoffer. Forureningen stammede fra en losseplads få kilometer derfra, hvor kemikaliegiganten DuPont dumpede affald fra produktion af flourstoffet Teflon, som du måske kender fra din stegepande.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOgså herhjemme\u003c/strong\u003e har vi haft alvorlige forueninger med PFOS og andre flourstoffer, for eksempel i Korsør, hvor medlemmer af et kogræsserlaug havde indtaget store mængder PFOS fra brandskum, der var sivet ud i en å fra den lokale brandskole.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen triste status er,\u003c/strong\u003e at de giftige flourstoffer er overalt i miljøet og i os alle. Og det virker meget uoverskueligt – og dyrt – at løse dette alvorlige miljøproblem.   \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/pfas\"\u003eIngeniøren har skrevet et væld af artikler om problemerne med PFAS. Vi har samlet dem her\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264387\"\u003e\u0026#39;Du kan ikke købe en telefon, bil eller computer, hvor der ikke indgår PFAS\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263901\"\u003eDer er teknologier til at fjerne PFAS: \u0026#39;For dyre\u0026#39;, lyder det fra danske renseanlæg\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264201\"\u003eHan afslørede verdens måske største miljøkatastrofe: »Hvis vi skal regulere én PFAS ad gangen, havner vi i en uendelig cyklus«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den amerikanske landmand Wilbur Tennant kom til at fortryde, at han solgte en del af sin grund fra til kemikaliegiganten DuPont, som producerer Teflon. For pludselig begyndte hans køer at dø en forfærdelig død. Hør historien i dette bonusafsnit af Transformator.","date_published":"2022-12-27T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6948c8e0-0209-462b-aaef-349e8983295c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":19351296,"duration_in_seconds":1205}]},{"id":"b0fa48bc-69b7-4184-bb38-a7450772a69c","title":"Uge 51: Jens Ramskov gennemgår årets vigtigste forskningsresultater","url":"https://transformator.fireside.fm/227","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\n\nBag årets vigtigste danske forskningsresultat står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.\n\nBlandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: \n\n\nEn undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning.\nEt miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på. \nEn kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle. \nOpdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store.\n\n\nFølg med i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.\n\nLinks\n\nVinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars\n\nNomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer\n\nNomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige\n\nNomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv\n\nNomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2022. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBag årets vigtigste danske forskningsresultat\u003c/strong\u003e står forskere ved DTU og Københavns Universitet, som igennem en række år har ydet store bidrag til udforskningen af Mars. Marsroveren Perseverance indeholder vigtige nøglekomponenter fra henholdsvis John Leif Jørgensens forskningsgruppe på DTU Space og Morten Bo Madsens gruppe på Københavns Universitet. Eksempelvis rummer PIXL-instrumentet på roverens arm et avanceret kamera bygget på DTU.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBlandt de fire øvrige nominerede\u003c/strong\u003e forskningsresultater finder vi: \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eEn undersøgelse af Grønlands zombie-is, der er dømt til at smelte, uanset hvad vi gør for at standse den globale opvarmning.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eEt miljøvenligt piezoelektrisk materiale, der er fremstillet uden bly, og som baner vej for en helt ny måde at designe avancerede piezoelektriske materialer på. \u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eEn kortlægning af de østgrønlandske isbjørne, der har vist sig at være opdelt i to adskilte bestande i nord og syd med markante genetiske forskelle. \u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eOpdagelsen af en støvet fjern kvasar bekræfter en teori for, hvordan supertunge sorte huller hurtigt kan vokse sig store.\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFølg med\u003c/strong\u003e i juleferien, hvor vi udsender en række specialudgaver af Transformator, bl.a. om hvordan kunstig intelligens kan være skadelig for forskning, og om ‘ground zero’ for evighedskemikaliet PFAS, hvor man første gang opdagede, hvor megen skade det forvolder.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264217\"\u003eVinder af Videnskabens Top-5: Dansk teknologi central i udforskningen af Mars\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264216\"\u003eNomineret: Piezoelektricitet i miljøvenlige materialer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264215\"\u003eNomineret: Grønlands zombie-is vil få verdenshavene til at stige\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264214\"\u003eNomineret: Sydøstgrønlands isbjørne er noget for sig selv\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264213\"\u003eNomineret: : Sort hul lå skjult i gamle observationer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. I ugens Transformator fortæller Ingeniørens videnskabsjournalist om vinderen og de fire ‘runner-ups’.","date_published":"2022-12-23T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b0fa48bc-69b7-4184-bb38-a7450772a69c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41332992,"duration_in_seconds":2579}]},{"id":"9f9aa05b-43dd-4c86-ac16-11d277ea11d0","title":"Uge 50: Ingeniør halverer varmeregningen med hjemmebygget varmepumpe","url":"https://transformator.fireside.fm/226","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende:  Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem. \n\nPoul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.\n\nHan anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.\n\nLinks\n\nNogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\n\nGenbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet\n\nSe billeder og diagram af varmepumpesystemet\n\nIEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet \n\nVideo: Sådan virker en varmepumpe","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e  Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePoul Erik Kristensen\u003c/strong\u003e er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHan anslår,\u003c/strong\u003e at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle af artiklerne kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264208\"\u003eGenbrugsplast og viden om vand: Varmelager til varmepumpen behøver ikke at være indviklet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/264219\"\u003eSe billeder og diagram af varmepumpesystemet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261054\"\u003eIEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet \u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=K5j5-rQi-7U\"\u003eVideo: Sådan virker en varmepumpe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I disse kolde tider ville det lune i økonomien med et varmepumpesystem, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Sådan et har Poul Erik Kristensen bygget. Hør om det i ugens Transformator.","date_published":"2022-12-16T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/9f9aa05b-43dd-4c86-ac16-11d277ea11d0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28482432,"duration_in_seconds":1776}]},{"id":"2b7cac34-a588-4c0e-8d9c-3a64db2b4f90","title":"Uge 49: Sådan åbner man døren til tusindvis af boliger med et rejsekort. Udviklingen af selvkørende biler er kørt fast.","url":"https://transformator.fireside.fm/225","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen og Therese Moreau\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i  forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.\n\nLige meget hvor ofte Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.\n\nLinks\n\nTusinder af boliger står åbne for hackere\n\nDansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«\n\nAnalyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast\n\nBloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere\n\nThe Dawn Project\n\nSprogmodellen ChatGPT fra Open AI\n\nØrkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis\n\nVild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden\n\nVerdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen og Therese Moreau\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud med Ingeniørens it-medie Version2’s afsløring af, at mindst 9.000 lejligheder rundtomkring i Danmark står åbne for indbrudstyve. De er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er uhyre nemt at hacke. På kun to minutter lykkedes det journalist Mads Lorenzen at kopiere de digitale nøgler i  forskellige boligforeninger og lave dem om til universalnøgler, der kunne åbne samtlige døre i den enkelte forening. Producenten Scantron har ignoreret gentagne advarsler fra en beboer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLige meget hvor ofte\u003c/strong\u003e Elon Musk gentager, at de selvkørende biler er lige om hjørnet, er realiteten, at det er langt sværere at få den kunstige intelligens bag den selvkørende teknologi til at reagere korrekt i forskellige trafiksituationer, end det lyder i de optimistiske meldinger fra Tesla-direktøren. Udviklingen er simpelt hen kørt fast i en grad, så investorerne trækker sig, retssagerne står i kø. Therese Moreau fra Ingeniørens nichemedie Datatech fortæller hvorfor.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6819455\"\u003eTusinder af boliger står åbne for hackere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/6819456\"\u003eDansk firma ignorerede hacker-advarsel i månedsvis: »Det er chokerende«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6819116\"\u003eAnalyse: Teknologien bag selvkørende biler er kørt fast\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.bloomberg.com/news/features/2022-10-06/even-after-100-billion-self-driving-cars-are-going-nowhere\"\u003eBloomberg: Even After $100 Billion, Self-Driving Cars Are Going Nowhere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://dawnproject.com/\"\u003eThe Dawn Project\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://chat.openai.com/chat\"\u003eSprogmodellen ChatGPT fra Open AI\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263612\"\u003eØrkenens gåde er løst: Namibias mystiske cirkler har forvirret forskere i årevis\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263619\"\u003eVild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263769\"\u003eVerdens produktion af vedvarende energi er fordoblet om fem år\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Selv helt nye boliger er udstyret med et forældet digitalt låsesystem, der blev hacket for 14 år siden. I ugens Transformator kan du høre, hvor let vi kunne låse os ind. Vi taler også om selvkørende biler, som i den grad hænger i bremsen.","date_published":"2022-12-09T12:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2b7cac34-a588-4c0e-8d9c-3a64db2b4f90.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44200320,"duration_in_seconds":2758}]},{"id":"429d1ed7-327e-4b18-ba3a-d475ec1c1bf1","title":"Uge 48: Vi jagter mørklagte skibe i Østersøen ","url":"https://transformator.fireside.fm/224","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Thomas Djursing\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata. \n\nDet er noget, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.\n\nVi bliver til søs, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.\n\nVi skal også tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.\n\nTil slut samler vi op på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet. \n\nLinks\n\nDTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream\n\nTo ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager\n\nGPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’\n\nDesperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand\n\nTungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’\n\nPODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud i Østersøen, hvor data fra satellitdataovervågningsfirmaet SpaceKnow viser, at to ‘mørke skibe’, der hver målte omkring 95 til 130 meter lange, i dagene inden Nord Stream 2 blev sprængt, passerede tæt forbi lækagestederne. De havde med andre ord slukket den lovpligtige AIS-transponder, der viser skibets position og stamdata. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet er noget\u003c/strong\u003e, som skibe i danske farvande gør hver dag for ikke at blive opdaget i at fiske ulovligt, dumpe olie eller kemikalier eller overtræde territorialgrænser. Derfor er DTU i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke for deres AIS-signal.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi bliver til søs\u003c/strong\u003e, for aggressive spækhuggere er blevet et udbredt problem ud for den portugisiske kyst, hvor de angriber roret på sejlskibe og ikke stopper, før det er brækket af. Det har ført til adskillige nødsituationer, og et sejlskib er ligefrem sunket efter angrebet. Ingeniørens journalist Thomas Djursing skal samme vej til foråret og har forskellige ideer til, hvordan han kan narre spækhuggerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også\u003c/strong\u003e tale om en helt anden slags skibe, nemlig dem der skal sejle fire styks af de nye havvindmøller ud til deres fremtidige plads i Nordsøen. På få år er størrelsen på nye havvindmøller mere end fordoblet, så rederierne må tænke kreativt, når de skal pakke de installationsskibe, der skal sejle møllerne til havs.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut samler vi op\u003c/strong\u003e på en Transformator-episode fra september, hvor vi var ude og indsamle prøver af bl.a. fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg nær København. Ideen var at få prøverne analyseret for flourstoffer som dem, der er blevet fundet i tilsvarende prøver nær Madrid. Nu har vi resultatet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263397\"\u003eDTU jagter jamming-pirater og mørklagte skibe nær Nordstream\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262944\"\u003eTo ’mørke skibe’ opdaget kort før gaslækager\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262079\"\u003eGPS-ekspert om udfald over Kattegat: ‘Sandsynligvis kraftig jamming’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263303\"\u003eDesperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262326\"\u003eTungere naceller og længere vinger: ‘Vi gentænker skibene hver gang møllerne vokser’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260876\"\u003ePODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator står til søs. DTU er i gang med at opbygge et ‘forbryderalbum’ over skibe, der er kendt for at slukke deres AIS-transponder ligesom de to mørklagte skibe, der blev observeret i Østersøen, kort før Nord Stream 2 blev sprængt.","date_published":"2022-12-02T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/429d1ed7-327e-4b18-ba3a-d475ec1c1bf1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34899840,"duration_in_seconds":2177}]},{"id":"549e693c-76c3-4e91-a936-dbfd822a4137","title":"Uge 47: Derfor forvirrer dansk arbejdskultur udenlandske kolleger ","url":"https://transformator.fireside.fm/223","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nDenne uges Transformator handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.\n\nDet er så let for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.     \n\nLinks\n\nSigne Øroms bog: ‘Forstod du hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’\n\nOnline Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?\n\nLydklip: Tante Sofies Sang fra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Signe Ørom, ph.d. i kultur og sprog og indehaver af konsulentfirmaet ConnectingCultures\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler om alle de små kulturelle benspænd, der gør os danskere til en udfordring at samarbejde med for udenlandske medarbejdere. Det har kultureksperten Signe Ørom skrevet en bog om på baggrund af sin forskning samt to årtiers samarbejde med en lang række internationale virksomheder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet er så let\u003c/strong\u003e for chefer og kolleger ganske utilsigtet at komme til at træde ansatte fra andre kulturer over tæerne, selvom vi selv ser os som venlige og hjælpsomme og herligt uformelle. Men en ironisk eller spøgende bemærkning er let at misforstå som alvorligt ment eller direkte uhøflig, og den slags giver Signe Ørom adskillige eksempler på.     \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://connectingcultures.dk/boeger/\"\u003eSigne Øroms bog: ‘Forstod \u003cem\u003edu\u003c/em\u003e hvad de sagde? – Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://teknologiens-mediehus.swoogo.com/ptx/\"\u003eOnline Briefing: Kan power-to-x frigøre os fra fossile brændstoffer?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLydklip:\u003c/strong\u003e \u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=nxwo64CoHjA\"\u003eTante Sofies Sang \u003c/a\u003efra ‘Folk og Røvere i Kardemommeby’ sunget af Betty Glosted (Parlophone Denmark)\u003c/p\u003e","summary":"En coachende chef bliver betragtet som uvidende. En CEO i cowboybukser chokerer. Og et ja kan betyde hvad som helst. Ugens Transformator handler om, hvorfor vi danskere er så svære at arbejde sammen med for udlændinge.","date_published":"2022-11-25T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/549e693c-76c3-4e91-a936-dbfd822a4137.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35490048,"duration_in_seconds":2214}]},{"id":"399211d0-694f-48ae-9c58-08c58ce1271a","title":"Uge 46: Lastbiler med kørestrøm er spild af energi. Endelig liftoff for Artemis-missionen. Ny Volvo kan forsyne dit hus med strøm.","url":"https://transformator.fireside.fm/222","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske. \n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen. \n\nDernæst til en mere jordnær trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.\n\nVolvo præsenterede 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.\n\nHvis du vil læse mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere HER\n\nLinks\n\nLift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen\n\nVideo: Se liftoff på Artemis\n\nIngeniørens fokus om Artemis-missionen\n\nBlog på ing.dk: Tog til tiden\n\nVolvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet\n\nFå Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat\n\nDeltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Svend Poulsen, rådgivende ingeniør og formand for IDA Rail, Thomas Djursing og Bjørn Godske. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud med onsdagens vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket, der skal bane vej for Artemissionen og nye rejser til Månen. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst til en mere jordnær\u003c/strong\u003e trafik, for efter at Radikale Venstre i maj sidste år foreslog at bruge 20 millioner kroner på en forundersøgelse af en elektrificering af motorvejen fra Øresundbroen til den kommende Femern-forbindelse, har Vejdirektoratet sat forundersøgelsen i gang. Mens der er glæde over nyheden i lastbilsbranchen, lyder der mere kritiske toner fra Svend Poulsen, der er formand for det faglige netværk indenfor jernbanebranchen IDA Rail og togblogger på ing.dk. Det er alt for dyrt, både i investeringer og energi til driften, påpeger han.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVolvo præsenterede\u003c/strong\u003e 9. november deres nye SUV-model EX90, som er forberedt til det, man kunne kalde VtX. V for Vehicle og X for de forskellige formål, man kan bruge bilens batteri til – ud over kørslen. Det kunne være at trække strøm ind i sit hus eller forsyne kaffemaskinen med strøm på campingturen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvis du vil læse\u003c/strong\u003e mere om de emner, vi taler om i podcasten, kan du lige nu få halv pris på vores digitale journalistik. Dvs. du får adgang både til Version2 og Ing.dk samt et klippekort til vores professionelle PRO-medier med seks klip hver måned. Læs mere \u003ca href=\"https://ing.dk/263062\"\u003eHER\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/263027\"\u003eLift-off: Artemis-missionen er langt om længe på 25 dages rejse om Månen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=6jBScTfn8R0\"\u003eVideo: Se liftoff på Artemis\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/manerejsen\"\u003eIngeniørens fokus om Artemis-missionen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/blogs/tog-tiden\"\u003eBlog på ing.dk: Tog til tiden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261642\"\u003eVolvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/indhold/263062\"\u003eFå Ingeniøren til halv pris med Transformator-rabat\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://teknologiens-mediehus.swoogo.com/comsol4\"\u003eDeltag i online-briefing med Comsol: Multifysik og prototyping\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Skal vi have køreledninger mellem Øresundsbroen og Femern, så lastbiler kan køre på strøm? Ingeniøren-blogger mener, at det bliver alt for dyrt – også i strøm. I ugens Transformator runder vi også den vellykkede opsendelse af Nasas SLS-raket og Volvo EX90, der tilbyder to-vejs-opladning.","date_published":"2022-11-18T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/399211d0-694f-48ae-9c58-08c58ce1271a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25193088,"duration_in_seconds":1570}]},{"id":"a71f9d32-9653-4c1f-99f0-9d093aedfff6","title":"Uge 45: Så nemt er det at lave fake fotos med AI – men etiske dilemmaer hober sig op","url":"https://transformator.fireside.fm/221","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Therese Moreau og Thomas Djursing\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses HER.\n\nRet sjovt og fuld af muligheder, ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.  \n\nVi skal også runde de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.\n\nLinks\n\nOpenAI offentliggør Dall·E 2\n\nDa AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«\n\nVandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde\n\nAndreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Therese Moreau og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om billeder skabt af kunstig intelligens, som vi nu alle kan eksperimentere med at generere ud fra nogle få stikord om, hvad det skal indeholde. Det kunne for eksempel være »journalist making podcast«. Resultatet fremstillet med OpenAI’s tekst-til-billede-generator, Dall·E kan ses \u003ca href=\"https://ing.dk/262892\"\u003eHER\u003c/a\u003e.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRet sjovt og fuld af muligheder,\u003c/strong\u003e ikke mindst når teknologien formentlig inden længe også åbner mulighed for at generere AI-skabte levende billeder. Men samtidig åbner der sig stribevis af etiske dilemmaer – foruden spørgsmål om ophavsret m.v. Eksempelvis er det nu let som ingenting at fremstille såkaldte deepfake, altså billeder af kendte personer i sammenhænge, der er falske og måske krænkende, men som kan se ganske overbevisende ud.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også runde\u003c/strong\u003e de fjernstyrede droner, som det tilsyneladende lykkedes ukrainerne at sejle ind i Sevastopol havn, hvor de torpedere en række russiske orlogsfartøjer. Ifølge billeder af en strandet drone havde de vandscooter-motor og Starlink-antenne.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6815569\"\u003eOpenAI offentliggør Dall·E 2\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6818328\"\u003eDa AI løste skak: »Det er svært at tilføre noget nyt længere«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262747\"\u003eVandscooter-motor og Starlink-antenne: Fjernstyrede dronebåde angriber russisk flåde\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262698\"\u003eAndreas Mogensen i skarp træning: Øver sig på alt, der kan gå galt i rummet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Nu kan vi alle skabe billeder af alt blot ved at skrive, hvad vi vil se. En kunstig intelligens udviklet med lynets hast klarer resten. I ugens Transformator runder vi også de fjernstyrede sejlende droner, som angreb russiske flådefartøjer. ","date_published":"2022-11-11T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/a71f9d32-9653-4c1f-99f0-9d093aedfff6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36816395,"duration_in_seconds":2287}]},{"id":"e3f6be82-e07f-41a3-9349-a702c8b0420a","title":"Uge 44: Styrelse: Rul unødvendig digitalisering tilbage. Det er en menneskeret at være analog.","url":"https://transformator.fireside.fm/220","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Anders Kjærulff, journalist og medstifter af  tænketanken Analogiseringsstyrelsen\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI denne uges Transformator skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.\n\nPå trods af et umiskendeligt sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel  af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.   \n\nDu kan i øvrigt møde Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.\n\nLinks\n\nAnalogiseringsstyrelsen\n\nUddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog\n\nTransformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren\n\nEn kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden\n\nGaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi\n\nStorbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven\n\nEn kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR's valgprognose","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Anders Kjærulff, journalist og medstifter af  tænketanken Analogiseringsstyrelsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det handle om digitalisering – eller rettere en styrelse, der arbejder for det modsatte: analogisering. Blandt de ti analoge rettigheder, som Analogiseringsstyrelsen kæmper for, er, at al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere. Og af samme grund skal myndighederne aldrig kunne pålægge borgerne at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePå trods af et umiskendeligt\u003c/strong\u003e sarkastisk glimt i øjet på Anders Kjærulff og hans fuldmægtigkolleger i styrelsen, mener de det skam alvorligt. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at en tredjedel  af danskerne er digitalt udfordrede og sommetider har brug for hjælp til at håndtere digitale løsninger, mens 17-22 procent karakteriseres som er digitalt udsatte. Dette gælder bl.a. danskere uden NemID og bankkonto.   \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDu kan i øvrigt møde\u003c/strong\u003e Anders Kjærulff og Jesper Balslev fra Analogiseringsstyrelsen på Bogforum i Bella Center lørdag 5. november kl. 14.30 på Debatscenen på stand Foyer F7.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://analogist.dk/\"\u003eAnalogiseringsstyrelsen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://analogist.dk/wp-content/uploads/2022/10/Analogisering_MEDIA.pdf\"\u003eUddrag af Analogiseringsstyrelsens kommende bog\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260624\"\u003eTransformator: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262545\"\u003eEn kvart kilometer af Nord Stream 1 er sprængt i stumper: Spredt ud over havbunden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262573\"\u003eGaskrisen gør gasfyrede elværker 10 gange dyrere end solenergi\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262586\"\u003eStorbritannien klar til at lægge gammel teletjeneste i graven\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262543\"\u003eEn kodefejl gav rød blok et mandat for lidt i DR\u0026#39;s valgprognose\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"En million danskere har store problemer med it og klarer sig kun med hjælp fra venner og familie. Derfor skal vi afskaffe unødvendig digitalisering, lyder det fra tænketanken Analogiseringsstyrelsen i ugens Transformator.","date_published":"2022-11-04T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e3f6be82-e07f-41a3-9349-a702c8b0420a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27702144,"duration_in_seconds":1727}]},{"id":"1a09dd86-5e3e-47ee-94c0-64ed842d82d0","title":"Uge 43: Flertallet vil nu have atomkraft. Men holder argumenterne?","url":"https://transformator.fireside.fm/219","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nI 70’erne var det meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.\n\nI den seneste uge har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator. \n\nLinks\n\nForsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl\n\nHør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3\n\nOnline valgmøde på ing.dk\n\nForeningen Atomkraft Ja Tak","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske og Frederik Marcher Hansen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI 70’erne var det\u003c/strong\u003e meget svært at finde en a-kraft tilhænger i Danmark. Men tiderne skifter, energikriser kommer og går – og holdninger flytter sig. I dag er hele 40 procent af danskerne er tilhængere, og 36 procent modstandere af atomkraft.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI den seneste uge\u003c/strong\u003e har der nærmest ikke været et nyheds- eller debatprogram uden at emnet er kommet op. Men hver eneste gang skal vi høre på valgforskere, der filosoferer over, hvordan det mon kan være. Vi vil meget hellere se på de teknologiske argumenter, og det gør vi i ugens episode af Transformator. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262267\"\u003eForsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.facebook.com/watch/?v=252108960267174\u0026ref=sharing\"\u003eHør hele interviewet med Atomkraft Ja Tak på Danmarks Radios P3\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/262231\"\u003eOnline valgmøde på ing.dk\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.atomkraft-jatak.dk/\"\u003eForeningen Atomkraft Ja Tak\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"40 procent af danskerne er nu tilhængere af atomkraft, og kun 36 procent er imod. I ugens Transformator ser vi på de teknologiske argumenter for og imod atomkraft i Danmark.","date_published":"2022-10-28T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1a09dd86-5e3e-47ee-94c0-64ed842d82d0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23353728,"duration_in_seconds":1455}]},{"id":"e22897ae-3be8-4687-95c4-e122c1feed25","title":"Uge 41: Vi bruger danske farvande som skraldespand for kemikalier","url":"https://transformator.fireside.fm/218","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nKlip: Søren Rask Petersen\n\nMedvirkende: Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.\n\nSiden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.\n\nEU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.\n\nVi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.\n\nCloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.  \n\nLinks\n\nPFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100\n\nGiftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere\n\nInteraktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening\n\nGoogle lukker sin ambitiøse cloudgaming-service","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlip:\u003c/strong\u003e Søren Rask Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Michael Rothenborg, Henrik Vinther Nielsen, Simon Freiesleben og Carl Juul Nielsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSiden begyndelsen af 50’erne\u003c/strong\u003e har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEU sætter grænser\u003c/strong\u003e for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi har alle\u003c/strong\u003e et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eCloudgaming\u003c/strong\u003e er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261778\"\u003ePFAS-niveauer stiger gennem renseanlæg: Grænseværdi overskredet med over en faktor 100\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261862\"\u003eGiftige udledninger fortyndes i åer, have og fjorde: Omfanget forarger fiskere og forskere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260947\"\u003eInteraktivt kort: Danmarks ukendte blandingszoner, hvor naturen fortynder forurening\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6818248\"\u003eGoogle lukker sin ambitiøse cloudgaming-service\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer fortyndes i de danske åer, have og fjorde. Det sker i såkaldte blandingszoner, men Miljøstyrelsen har intet overblik over dem. Det kan du få i ugens Transformator sammen med en nekrolog over Googles online-spiltjeneste Stadia.","date_published":"2022-10-14T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e22897ae-3be8-4687-95c4-e122c1feed25.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35942400,"duration_in_seconds":2242}]},{"id":"da0caaca-e634-495b-99a3-db38bc6d9172","title":"Uge 40: Gasrør er blevet terrormål – men kan de reddes? Version2 hacker MitID med en banal kodestump. Morten Meldal får den første danske Nobelpris i 25 år, men hvad er click-kemi?","url":"https://transformator.fireside.fm/217","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang\n\nI denne uges Transformator handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen.\n\nMen hvad gør man ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør.\n\nMitID indeholder flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan.\n\nTil slut runder vi ugens Nobelpris – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til.\n\nLinks\n\nMyndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage\n\nHavvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream\n\nGasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader\n\nUhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID\n\nMyndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på«\n\nDansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sybille Hildebrandt, Bjørn Godske, Mads Lorenzen og Liv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om hullerne i gasledningerne Nord Stream 1 og 2. For kan det virkelig passe, at ingen planlæggere har forholdt sig til risikoen for sabotage? Noget tyder på, at det har været en blind vinkel i de rapporter, der ligger til grund for etableringen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen hvad gør man\u003c/strong\u003e ved to rør, der er mere eller mindre fulde af havvand – kan de overhovedet reddes, inden de korroderer? Der får man ingen svar på fra Nord Stream AG eller det russiske selskab Gazprom. Men vi ser på de forskellige metoder, som Energinet har i beredskab, hvis noget lignende skulle ske med deres rør.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMitID indeholder flere alvorlige\u003c/strong\u003e designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis. Det har Ingeniørens it-medie Version2 afsløret ved selv at gå på jagt efter fejlene i systemet. Mads Lorenzen fortæller hvordan.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut runder vi ugens Nobelpris\u003c/strong\u003e – den første i 25 år – der gik til professor ved Københavns Universitet Morten Meldal, som gennem adskillige år har været udpeget som kandidat til Nobelprisen i kemi for sit arbejde med og udvikling af click-kemi. Liv Bjerg Lillevang fortæller, hvad det er, og hvad det kan bruges til.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261506\"\u003eMyndigheder har etableret den danske del af Baltic Pipe uden en tanke på sabotage\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261555\"\u003eHavvand er strømmet ind i rørene: Saltvand gør fremtiden usikker for Nordstream\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261292\"\u003eGasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6818226\"\u003eUhyre simpelt hack kan gætte brugernavne og blokere adgangen til MitID\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6818242\"\u003eMyndighed bag MitID efter kritik af sikkerheden: »Det er den måde systemet virker på«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261550\"\u003eDansk professor modtager tredelt Nobelpris for kronjuvelen i klikkende kemi\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"At gasledninger er et oplagt mål for terror blev åbenbart, da Østersøen ud for Dueodde på Bornholm forvandlede sig til et gasfyldt jacuzzi. Det scenario havde ingen planlæggere tilsyneladende forudset, og i ugens Transformator ser vi på mulighederne for at reparere Nord Stream 1 og 2. Vi runder også sikkerheden ved MitID og ugens danske Nobelpris. ","date_published":"2022-10-07T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/da0caaca-e634-495b-99a3-db38bc6d9172.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30533760,"duration_in_seconds":1904}]},{"id":"c53727bc-fe22-49c8-8fb7-22ea2c118984","title":"Uge 39: Sådan får du god økonomi i dit solcelleanlæg","url":"https://transformator.fireside.fm/216","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy\n\nI denne uges Transformator taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille.\n\nNæste gæst er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark. \n\nLinks\n\nRasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det\n\nDet kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få\n\nOplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden\n\nHvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement HER","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Rasmus Brask, solcelleejer, og Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Better Energy\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e taler vi først med Rasmus Brask fra Nørresundby, som har skrevet til Transformator efter en tidligere episode, hvor det fremgik, at batterier til solcelleanlæg ikke kan betale sig for de fleste. Han har selv et anlæg på 8 kW, med et 11 kWh LFP-batteri og en Tesla i garagen, som et intelligent styringssystem sørger for at oplade, når det betaler sig bedst. Hør, hvordan han får økonomien til at spille.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNæste gæst\u003c/strong\u003e er Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef i det vedvarende energiselskab Better Energy, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som virksomheden både udvikler, bygger, drifter og ejer. Han peger på, at vi er langt bagud med at udbygge det danske elnet og kommer med bud på, hvordan vi får mere fart på etableringen af store solcelleparker i Danmark. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/261372\"\u003eRasmus køber og sælger fra sit solcelleanlæg: Der er rigtig god økonomi i det\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259838\"\u003eDet kan ikke betale sig: Solceller med batterier er kun økonomisk for få\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/results?search_query=spar+p%C3%A5+energien+olie+banden\"\u003eOplysningsfilm: Spar på energien med Olie Banden alias Olsen-Banden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eHvis du vil læse artiklerne, kan du oprette et gratis prøveabonnement \u003ca href=\"https://auth.tekhus.dk/register\"\u003eHER\u003c/a\u003e\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Transformator har en lytter igennem fra Nørresundby, som har installeret batteri og intelligent styring på sit solcelleanlæg, så han kan oplade Teslaen og købe og sælge strøm, når det er fordelagtigt. Vi har også en solcelleekspert i studiet for at give sit bud på, hvordan vi får mere fart på de store solcelleparker i Danmark.","date_published":"2022-09-30T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/c53727bc-fe22-49c8-8fb7-22ea2c118984.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29038080,"duration_in_seconds":1810}]},{"id":"3b5191be-30d8-49b6-99e5-4d61e15134e8","title":"Uge 38: Sådan kan vi indfange og lagre Danmarks CO2-udledning","url":"https://transformator.fireside.fm/215","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN’s klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram. \n\nDerfor ser vi på, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem. \n\nMed en donation på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen?\n\nLinks\n\nANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix\n\nCO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen\n\nNovo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer\n\nKvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘’\n\nBekymringer gjort til skamme: Batterier i elbiler lever længere end bilen‘’","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN’s klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerfor ser vi på\u003c/strong\u003e, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed en donation\u003c/strong\u003e på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260793\"\u003eANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260795\"\u003eCO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260944\"\u003eNovo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260945\"\u003eKvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260999\u003eStorbyer ved kyster synker hurtigere end havet stiger‘’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6818049\"\u003eBekymringer gjort til skamme: Batterier i elbiler lever længere end bilen‘’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det er ikke nok at begrænse vores udslip af CO2, vi er også nødt til at indfange den, lagre den eller bruge den. Hør hvordan i denne uges Transformator, som også handler om, hvorfor Novo Nordisk fonden netop har smidt 1,5 milliarder kroner i udviklingen af en dansk kvantecomputer.","date_published":"2022-09-23T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3b5191be-30d8-49b6-99e5-4d61e15134e8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36992256,"duration_in_seconds":2307}]},{"id":"376f1a93-9419-4203-8bf8-e734bd5470a7","title":"Uge 37: Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt","url":"https://transformator.fireside.fm/214","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse.\n\nI 2032 skal vi forberede os på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift.  \n\nTil slut kan du høre om den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden enmilliardpizzaer.dk kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange.  \n\nLinks\n\nMiljøorganisation advarer: Måler alarmerende høje mængder PFAS ved forbrændingsanlæg\n\nUde i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el\n\nEmilio Hestepis serverer en milliard pizzaer\n\nBestil din helt unikke pizza-rap her","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI 2032 skal vi forberede os\u003c/strong\u003e på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut kan du høre om\u003c/strong\u003e den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden \u003ca href=\"https://enmilliardpizzaer.dk/\" rel=\"nofollow\"\u003eenmilliardpizzaer.dk\u003c/a\u003e kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260498\"\u003eMiljøorganisation advarer: Måler alarmerende høje mængder PFAS ved forbrændingsanlæg\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260770\"\u003eUde i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260734\"\u003eEmilio Hestepis serverer en milliard pizzaer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://enmilliardpizzaer.dk/\"\u003eBestil din helt unikke pizza-rap her\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vores elsystem bliver mere sårbart for nedbrud, når vindmøller erstatter de store kraftværker. I Ugens Transformator er vi også taget i felten for at undersøge PFAS-indholdet i fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg. Og så slutter vi af med en pizza-rap.","date_published":"2022-09-16T12:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/376f1a93-9419-4203-8bf8-e734bd5470a7.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30687360,"duration_in_seconds":1913}]},{"id":"04b70752-7bf5-4545-a4d0-bfcfa6bca7eb","title":"Uge 36: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren. I ugens Transformator har vi besøg af tre personer, der forsøger at frigøre sig fra tilværelsen som dataslave.","url":"https://transformator.fireside.fm/213","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU, Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt.\n\nI denne uges Transformator har vi presset sølvpapirshatten godt ned i panden, for det skal handle om vores personlige data, og hvor lemfældigt vi overlader dem til tech-giganter som Google, Facebook osv. \n\nDe færreste ville ønske sig at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer.\n\nMen ikke alle er deler bevidstløst ud af sine data. Vi har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af. I ugens episode fortæller de, hvordan de forsøger at gå under radaren, selvom det ikke er let.\n\nLinks\n\nPoul-Henning Kamps blog på Version2\n\nLæs mere om Anders Kjærulff\n\nLæs mere om Christian Damsgaard Jensen\n\nDen minimalistiske telefon Punkt MP02\n\nHer finder du basal – men stadig personlig – information, som Google registrerer på dine generelle konto-data\n\nHer kan du downloade et fuldt overblik over dine handlinger og data hos Google.\n\nHer kan du ifølge Google ‘genopdage de steder, som du har besøgt, og de ruter, som du har fulgt’\n\nHer kan du slå muligheden for at blive tracket via Google Analytics fra","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU, Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi presset sølvpapirshatten godt ned i panden, for det skal handle om vores personlige data, og hvor lemfældigt vi overlader dem til tech-giganter som Google, Facebook osv. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDe færreste ville ønske sig\u003c/strong\u003e at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen ikke alle\u003c/strong\u003e er deler bevidstløst ud af sine data. Vi har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af. I ugens episode fortæller de, hvordan de forsøger at gå under radaren, selvom det ikke er let.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/blogs/poul-henning-kamp\"\u003ePoul-Henning Kamps blog på Version2\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://borgerretsfonden.dk/om-fonden/bestyrelse/anders-kjaerulff/\"\u003eLæs mere om Anders Kjærulff\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.linkedin.com/in/christian-damsgaard-jensen-6a2a622/\"\u003eLæs mere om Christian Damsgaard Jensen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.punkt.ch/en/products/mp02-4g-mobile-phone\"\u003eDen minimalistiske telefon Punkt MP02\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://myaccount.google.com/\"\u003eHer finder du basal – men stadig personlig – information, som Google registrerer på dine generelle konto-data\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://myaccount.google.com/dashboard\"\u003eHer kan du downloade et fuldt overblik over dine handlinger og data hos Google.\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://timeline.google.com/maps/timeline\"\u003eHer kan du ifølge Google ‘genopdage de steder, som du har besøgt, og de ruter, som du har fulgt’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://tools.google.com/dlpage/gaoptout\"\u003eHer kan du slå muligheden for at blive tracket via Google Analytics fra\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"De færreste ville ønske sig at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at stalkeren deler disse informationer med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester. Men det er, hvad vi tillader Google, Facebook osv.","date_published":"2022-09-09T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/04b70752-7bf5-4545-a4d0-bfcfa6bca7eb.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41213952,"duration_in_seconds":2571}]},{"id":"585c474d-a14e-47f8-aaf7-02e7fd982e48","title":"Uge 35: Der skal flere paneler til end man tror, når der skal solceller på huset. Mens alle andre taler energiøer, taler vi i Transformator om de vindmøller, der mangler at bliver opstillet på land.","url":"https://transformator.fireside.fm/212","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Poul-Henning Kamp, Agnes Rønberg og Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator lever vi op til navnet og går all-in på solcelle- og vindmølleenergi. Og mens vi for nylig så nærmere på, om det rent økonomisk stadig kan betale sig at smække solceller på taget, så skal vi i denne episode nørde teknik. Det gør vi sammen med Poul-Henning Kamp, hvis projekt med husbygning og installation af solceller vil være en del af Ingeniørens læsere bekendt. Han kan bl.a. fortælle, hvorfor der skal flere solpaneler på taget, end man umiddelbart skulle tro.\n\nNot in my backyard er en holdning, som vindmølleentreprenører døjer med landet over. Men er det også derfor, der er et kæmpe uudnyttet potentiale for opstilling af vindmøller i halvdelen af landets kommuner? Det har Ingeniøren undersøgt, og Agnes Rønberg forklarer om problemet.\n\nTil slut runder vi Nasas opsendelse af SLS-raketten, som blev afbrudt 40 minutter før lift-off. På lørdag prøver de igen, og Thomas Djursing fortæller, hvad der gik galt.\n\nLinks\n\nMasser af plads til vindmøller i mange kommuner: ‘De har simpelthen manglet vilje’\n\nInteraktivt kort: Her er den ledige plads til flere vindmøller på land\n\nPoul Henning Kamp om solceller\n\nGiver op 40 minutter før lift-off: Nasa har udsat opsendelse af måneraket\n\nLIVE Nasa opsender måneraket: Følg seneste nyt","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Poul-Henning Kamp, Agnes Rønberg og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lever vi op til navnet og går \u003cem\u003eall-in\u003c/em\u003e på solcelle- og vindmølleenergi. Og mens vi for nylig så nærmere på, om det rent økonomisk stadig kan betale sig at smække solceller på taget, så skal vi i denne episode nørde teknik. Det gør vi sammen med Poul-Henning Kamp, hvis projekt med husbygning og installation af solceller vil være en del af Ingeniørens læsere bekendt. Han kan bl.a. fortælle, hvorfor der skal flere solpaneler på taget, end man umiddelbart skulle tro.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNot in my backyard\u003c/strong\u003e er en holdning, som vindmølleentreprenører døjer med landet over. Men er det også derfor, der er et kæmpe uudnyttet potentiale for opstilling af vindmøller i halvdelen af landets kommuner? Det har Ingeniøren undersøgt, og Agnes Rønberg forklarer om problemet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut\u003c/strong\u003e runder vi Nasas opsendelse af SLS-raketten, som blev afbrudt 40 minutter før lift-off. På lørdag prøver de igen, og Thomas Djursing fortæller, hvad der gik galt.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260279\"\u003eMasser af plads til vindmøller i mange kommuner: ‘De har simpelthen manglet vilje’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260256\"\u003eInteraktivt kort: Her er den ledige plads til flere vindmøller på land\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/sog/solceller%20poul-henning%20kamp\"\u003ePoul Henning Kamp om solceller\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/260178\"\u003eGiver op 40 minutter før lift-off: Nasa har udsat opsendelse af måneraket\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259944\"\u003eLIVE Nasa opsender måneraket: Følg seneste nyt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens Transformator skal vi nørde ned i teknikken i solcellepaneler sammen med en mand, der har sat sig grundigt ind i sagerne. Og du kan blive klogere på, hvorfor halvdelen af landets kommuner har et uudnyttet potentiale for landvindmøller.","date_published":"2022-09-02T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/585c474d-a14e-47f8-aaf7-02e7fd982e48.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34950528,"duration_in_seconds":2180}]},{"id":"89d21186-e405-4bb1-ae0b-f222af9b0a0c","title":"Uge 34: Alt om Nasas nye måneraket og de nye regler for motorerne i Formel 1","url":"https://transformator.fireside.fm/211","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator skal vi til Månen for første gang i 50 år. På mandag er der efter planen takeoff på Nasas Artemis-mission, hvor SLS-raketten skal sende Orion-kapslen på en flere uger lang rejse til Månen i en afstand af 100 km og retur. Missionen er det første store skridt mod at sende mennesker til Månen igen. Men hvorfor er det nu, at vi skal derop?\n\n1000 hestekræfter skal der vrides ud af en 1,6 liters motor for at få en Formel 1-racer op på 360 km/t. Men der er kommet nye regler for motorerne, og hvilken betydning vil det få for sporten?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\n\nLIVE Nasa opsender måneraket: Læs seneste nyt\n\nVIDEO Sådan foregår Artemis-missionen fra lift-off til splashdown\n\nNedtælling til lift-off: Genbrugs-raket med kurs mod Månen\n\nGrafik: Se forskellene på Nasas nye og gamle måneraket","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi til Månen for første gang i 50 år. På mandag er der efter planen takeoff på Nasas Artemis-mission, hvor SLS-raketten skal sende Orion-kapslen på en flere uger lang rejse til Månen i en afstand af 100 km og retur. Missionen er det første store skridt mod at sende mennesker til Månen igen. Men hvorfor er det nu, at vi skal derop?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e1000 hestekræfter\u003c/strong\u003e skal der vrides ud af en 1,6 liters motor for at få en Formel 1-racer op på 360 km/t. Men der er kommet nye regler for motorerne, og hvilken betydning vil det få for sporten?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259944\"\u003eLIVE Nasa opsender måneraket: Læs seneste nyt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259628\"\u003eVIDEO Sådan foregår Artemis-missionen fra lift-off til splashdown\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259793\"\u003eNedtælling til lift-off: Genbrugs-raket med kurs mod Månen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259791\"\u003eGrafik: Se forskellene på Nasas nye og gamle måneraket\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Der er gået 50 siden sidst, men nu sender Nasa igen en rumkapsel til Månen. Det sker med raketten SLS, og i ugens Transformator kan du høre om Artemis-missionen samt de nye regler for motorerne i Formel 1-biler.","date_published":"2022-08-26T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/89d21186-e405-4bb1-ae0b-f222af9b0a0c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41300352,"duration_in_seconds":2577}]},{"id":"86cce08e-1f9b-42a1-9bd8-5c0bb4bc170c","title":"Uge 33: Er det stadig en god forretning at installere solceller på sit hus? Og hvad med brandsikkerheden? DTU-rektor håber, at forskernes tillid til DR kan genoprettes efter ‘Ellen imellem’","url":"https://transformator.fireside.fm/210","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU.\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men er det nu også så god en forretning?\n\nMen én ting er økonomien i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko.\n\nTil slut samler vi op på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem’, der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes.    \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\n\nSolceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter\n\nFarlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning\n\nBrande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder\n\nBrug for regler for at tøjle brandrisiko\n\nDTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling\n\nProfessor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’\n\nProfessor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: 'DR har løjet for mig flere gange'","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men \u003cem\u003eer\u003c/em\u003e det nu også så god en forretning?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen én ting er økonomien\u003c/strong\u003e i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut samler vi op\u003c/strong\u003e på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem’, der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes.    \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259838\"\u003eSolceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259799\"\u003eFarlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259797\"\u003eBrande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/259796\"\u003eBrug for regler for at tøjle brandrisiko\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.dtu.dk/nyheder/alle%20nyheder/forskere-og-medier-boer-samarbejde-om-vidensformidling-ikke-bekrige-hinanden?id=1530352b-84e5-4420-a868-597c7f3783b6\"\u003eDTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/257357\"\u003eProfessor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/257573\"\u003eProfessor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: \u0026#39;DR har løjet for mig flere gange\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvad skal du være opmærksom på, hvis du smækker en række solcellepaneler op på taget? Det kan du høre mere om i ugens Transformator, hvor vi også spørger DTU’s rektor, hvordan forskernes tillid til DR kan genoprettes efter ‘Ellen imellem’.","date_published":"2022-08-19T13:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/86cce08e-1f9b-42a1-9bd8-5c0bb4bc170c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31136640,"duration_in_seconds":1941}]},{"id":"b70ad044-76d3-446f-adf3-e1c89c9a362b","title":"Uge 32: Vi har bygget stærk trådløs højttaler – lyt med og byg selv. Hvad er de største forhindringer for at udrulle grønne energiteknologier? ","url":"https://transformator.fireside.fm/209","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS.  \n\nI denne uges Transformator skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet.\n\nDerefter plugger vi stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet.\n\nVi slutter af med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel.\n\nLinks\n\nBloggen ‘Vejen til grøn energi’\n\nKom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00\n\nBloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler’\n\nPlayliste med numrene fra højttaler-lytteprøven\n\nThe Ocho Bundle Excel Esports: All-Star Battle","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Glenda Napier, CEO, klyngeorgansiationen Energy Cluster Denmark, og Tue Sørensen Dissing, it-ingeniør, grundlægger og direktør for Lyd by Dissing ApS.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om den grønne omstilling. For ledende forskere fra 12 universiteter verden over, heriblandt Aalborg Universitet, er kommet med den opløftende melding, at en fuldstændig omlægning til vedvarende energisystemer er realistisk inden 2050. Teknologien er klar, siger de. Så vi har bedt Ingeniørens nye blogger inden for grønne energiteknologier, Glenda Napier, give tre bud på de største forhindringer for, at vi får glæde af teknologierne og når målet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter plugger vi\u003c/strong\u003e stikket i til højttaleren Strøm 1.0, som en anden af vores bloggere, Tue Sørensen Dissing, har bygget på i nu fem måneder i samarbejde med Ingeniørens læsere. Vi skal høre nogle prøver på dens kunnen og høre, om Tue er tilfreds med resultatet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi slutter af\u003c/strong\u003e med et indslag fra verdensmesterskaberne i Excel.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/blogs/vejen-gron-energi\"\u003eBloggen ‘Vejen til grøn energi’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://teknologiens-mediehus.swoogo.com/open-source-wifi-speaker\"\u003eKom og lyt til læsernes egen open source-højttaler d. 24. august kl. 17.00 - 18.00\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/blogs/hojttaleren-strom-10\"\u003eBloggen ‘Højttaleren Strøm 1.0 – en open source wifi-højttaler’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://open.spotify.com/playlist/39YdUs6jzzegM6A9xIRAga?si=8375cd8926324f9b\"\u003ePlayliste med numrene fra højttaler-lytteprøven\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.fmworldcup.com/product/all-star-bundle/\"\u003eThe Ocho Bundle Excel Esports: All-Star Battle\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I fem måneder har blogger Tue Dissing i samarbejde med Ingeniørens læsere bygget på en open source wifi-højttaler. Vær med på en lytter i ugens Transformator, hvor du også kan møde vores nye blogger om grønne energiteknologier, Glenda Napier.","date_published":"2022-08-12T13:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b70ad044-76d3-446f-adf3-e1c89c9a362b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33452544,"duration_in_seconds":2086}]},{"id":"0b10d346-9de0-42c0-afc6-70b7638f4d43","title":"Uge 26: Fra hulkort til mikrochip – tag med Transformator på guidet tur i datahistorien","url":"https://transformator.fireside.fm/208","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Poul-Henning Kamp, amatørdataarkæolog, Dansk Datahistorisk Forening\n\nHvorfor var hulstrimlen et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus. \n\nHan starter bl.a. op for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af.  \n\nLinks\n\nDatamuseet/Dansk Datahistorisk Forening\n\nVideo: Cifferregnemaskinen DASK var Danmarks første supercomputer\n\n1958: Sådan fungerer cifferregnemaskinen DASK\n\nSe billeder fra Datamuseet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Poul-Henning Kamp, amatørdataarkæolog, Dansk Datahistorisk Forening\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvorfor var hulstrimlen\u003c/strong\u003e et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHan starter bl.a. op\u003c/strong\u003e for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://datamuseum.dk/\"\u003eDatamuseet/Dansk Datahistorisk Forening\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210080\"\u003eVideo: Cifferregnemaskinen DASK var Danmarks første supercomputer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/185225\"\u003e1958: Sådan fungerer cifferregnemaskinen DASK\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/258717\"\u003eSe billeder fra Datamuseet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Med en brummen som et fly, der varmer op til start og en lystig bippen fra højttaleren kommer der liv i minidatamaten RC3600, da Transformator besøger Datamuseet i Hedehusene. Amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp er vores guide.","date_published":"2022-07-01T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0b10d346-9de0-42c0-afc6-70b7638f4d43.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":47264256,"duration_in_seconds":2949}]},{"id":"ab45280b-7662-4b6a-9182-ec4f92ddae76","title":"Uge 25: Støjberg og Løkke vil starte nyt parti. Nu gør en kunstig intelligens det samme. Hør historien om Segway. Forskere aflurer fuglenes tricks til redebygning. ","url":"https://transformator.fireside.fm/207","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Asker Bryld Staunæs, artist researcher ved Aarhus Universitet samt Mikkel Bjerg Kristensen og Jens Ramskov, Ingeniøren. \n\nI denne uges Transformator kan du stifte bekendtskab med Det Syntetiske Parti, der er drevet af en kunstig intelligens designet og programmeret af den aarhusianske kunstnergruppe Computer Lars. AI’en har læst samtlige tekster, som de ikke-opstillingsberettigede partier har lagt på internettet og partiets mål er at optimere deltagelsen blandt de 20 procent, der ikke normalt stemmer til valget i Danmark ved at udtrykke sofavælgernes stemme. Alt i alt et projekt, der må siges at være sat i søen med et glimt i øjet.\n\nApropos AI samler vi også op på sagen om Googles chatbot, LaMDA, som ifølge Google-ingeniøren Blake Lemoine har udviklet bevidsthed som et 7-8 år gammelt barn. Jens Ramskov forklarer om teknologien bag den såkaldte transformermodel, som kan oplæres til at læse hele sætninger og afsnit ad gangen, og som ud fra, hvilke ord der relaterer sig til hinanden, kan komme med et forslag til næste ord. \n\nNy byscooter ligner en kost med hjul, skrev Ingeniørens netredaktion i 2001, da en amerikansk opfinder lancerede det meget hypede køretøj Segway. Og Ingeniørens Bjørn Godske skrev da også begejstret efter en minitest i 2003: »Hvis jeg kan ønske mig hvad som helst til jul, så vil jeg ha' en Segway!« (se link nedenfor). Men hvorfor slog den så alligevel aldrig an? Hør historien om Segway og direktørens tragiske endeligt.\n\nFugle har en intuitiv fornemmelse for redebygning, og man må imponeres over deres evne til at udvælge egnede materialer, som de samler i en let, men holdbar struktur, der kan bære vægten af æg og fugleunger uden at kollapse. Et hold amerikanske forskere har undersøgt de mikromekaniske årsager til den plasticitet og hysterese, som de har fundet i redelignende pakninger. \n\nLinks\n\nUgens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej\n\nVærd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?\n\nDet Syntetiske Partis hjemmeside\n\nMinitest: Segway - sår'n en må jeg ha'\n\nSegway-ulykker giver alvorlige skader\n\nVærd at Vide: Forskere aflurer fugles intuition for redebygning","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Asker Bryld Staunæs, artist researcher ved Aarhus Universitet samt Mikkel Bjerg Kristensen og Jens Ramskov, Ingeniøren. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du stifte bekendtskab med Det Syntetiske Parti, der er drevet af en kunstig intelligens designet og programmeret af den aarhusianske kunstnergruppe Computer Lars. AI’en har læst samtlige tekster, som de ikke-opstillingsberettigede partier har lagt på internettet og partiets mål er at optimere deltagelsen blandt de 20 procent, der ikke normalt stemmer til valget i Danmark ved at udtrykke sofavælgernes stemme. Alt i alt et projekt, der må siges at være sat i søen med et glimt i øjet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eApropos AI\u003c/strong\u003e samler vi også op på sagen om Googles chatbot, LaMDA, som ifølge Google-ingeniøren Blake Lemoine har udviklet bevidsthed som et 7-8 år gammelt barn. Jens Ramskov forklarer om teknologien bag den såkaldte transformermodel, som kan oplæres til at læse hele sætninger og afsnit ad gangen, og som ud fra, hvilke ord der relaterer sig til hinanden, kan komme med et forslag til næste ord. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNy byscooter ligner en kost med hjul\u003c/strong\u003e, skrev Ingeniørens netredaktion i 2001, da en amerikansk opfinder lancerede det meget hypede køretøj Segway. Og Ingeniørens Bjørn Godske skrev da også begejstret efter en minitest i 2003: »Hvis jeg kan ønske mig hvad som helst til jul, så vil jeg ha\u0026#39; en Segway!« (se link nedenfor). Men hvorfor slog den så alligevel aldrig an? Hør historien om Segway og direktørens tragiske endeligt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFugle har en intuitiv\u003c/strong\u003e fornemmelse for redebygning, og man må imponeres over deres evne til at udvælge egnede materialer, som de samler i en let, men holdbar struktur, der kan bære vægten af æg og fugleunger uden at kollapse. Et hold amerikanske forskere har undersøgt de mikromekaniske årsager til den plasticitet og hysterese, som de har fundet i redelignende pakninger. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6816705\"\u003eUgens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/258234\"\u003eVærd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://computerlars.com/blog/\"\u003eDet Syntetiske Partis hjemmeside\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/78434\"\u003eMinitest: Segway - sår\u0026#39;n en må jeg ha\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/112426\"\u003eSegway-ulykker giver alvorlige skader\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/257243\"\u003eVærd at Vide: Forskere aflurer fugles intuition for redebygning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"AI-drevet politisk parti vil aktivere de antipolitiske sofavælgere med mærkesager fra alle de ikke-opstillingsberettigede partier. I ugens podcast kan du også høre Segwayens historie, og om hvordan fugle kan bygge så solide reder.","date_published":"2022-06-24T11:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ab45280b-7662-4b6a-9182-ec4f92ddae76.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43041408,"duration_in_seconds":2685}]},{"id":"159257dd-8c37-4c20-bf2d-75db70df80cf","title":"Uge 24: Evighedskemikalier i drikkevand er vor tids miljøbombe. Har Googles AI virkelig bevidsthed, og hvorfor kører vi ikke alle i Ellerter?","url":"https://transformator.fireside.fm/206","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Michael Rothenborg, Therese Moreau og Benjamin Bøllehuus. \n\nI denne uges Transformator skal det først handle om de såkaldte evighedskemikalier, der kaldes sådan, fordi det er kemikalier, vi aldrig kommer af med. Flourstofferne er fundet i åer og drikkevandsboringer landet over og er mange hundrede gange værre end pesticider, da de mistænkes for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende.\n\nI denne uge gik den samlede verdenspresse nærmest i selvsving over Google-ingeniøren Blake Lemoine, efter at han i weekenden stod frem i et interview i Washington Post, hvor han påstod, at Googles chatbot, LaMDA, har udviklet bevidsthed som »et 7-8 år gammelt barn, der tilfældigvis kan fysik.« Therese Moreau, der er redaktør på Ingeniørens PRO-medie Datatech, forklarer, hvad der er op og ned på sagen.\n\nDer var engang en opfinder, der mente, at det ville være lykken at køre i en lille enmands-elbil. I serien om geniale opfindelser, der aldrig slog an, fortæller Mikkel Bjerg Kristensen og Benjamin Bøllehuus i denne uge om ingeniøren Steen Volmer Jensens Ellert, som fik enorm opmærksomhed ved lanceringen i 1985, men som havde så mange børnesygdomme, at den aldrig blev det store hit. Undtagen blandt ihærdige entusiaster. \n\nLinks\n\nNyeste drikkevandsprøver: For meget PFAS i 33 boringer – og hos tre vandværker\n\nKort over fund af PFAS\n\nUgens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej\n\nVærd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?\n\n1985: Den danske Ellert klar til produktion","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Michael Rothenborg, Therese Moreau og Benjamin Bøllehuus. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om de såkaldte evighedskemikalier, der kaldes sådan, fordi det er kemikalier, vi aldrig kommer af med. Flourstofferne er fundet i åer og drikkevandsboringer landet over og er mange hundrede gange værre end pesticider, da de mistænkes for at give leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen negativt og være kræftfremkaldende.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uge\u003c/strong\u003e gik den samlede verdenspresse nærmest i selvsving over Google-ingeniøren Blake Lemoine, efter at han i weekenden stod frem i et interview i Washington Post, hvor han påstod, at Googles chatbot, LaMDA, har udviklet bevidsthed som »et 7-8 år gammelt barn, der tilfældigvis kan fysik.« Therese Moreau, der er redaktør på Ingeniørens PRO-medie Datatech, forklarer, hvad der er op og ned på sagen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer var engang\u003c/strong\u003e en opfinder, der mente, at det ville være lykken at køre i en lille enmands-elbil. I serien om geniale opfindelser, der aldrig slog an, fortæller Mikkel Bjerg Kristensen og Benjamin Bøllehuus i denne uge om ingeniøren Steen Volmer Jensens Ellert, som fik enorm opmærksomhed ved lanceringen i 1985, men som havde så mange børnesygdomme, at den aldrig blev det store hit. Undtagen blandt ihærdige entusiaster. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6816699\"\u003eNyeste drikkevandsprøver: For meget PFAS i 33 boringer – og hos tre vandværker\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.danskevv.dk/viden-om/pfas/oversigt-over-fund-af-pfas/\"\u003eKort over fund af PFAS\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6816705\"\u003eUgens Data: Har LaMDA en bevidsthed? Nej, nej, nej og atter nej\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/258234\"\u003eVærd at Vide: Sprogmodel hævder at have følelser – skal vi tage den på ordet?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/185262\"\u003e1985: Den danske Ellert klar til produktion\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"PFAS ligner mere og mere vores tids mest sundhedsskadelige kemikalieforurening, for det nedbrydes ikke i kroppen og mistænkes for at have en lang række skadevirkninger. I ugens podcast kan du også høre om Googles sprogmodel LaMBDA, der hævder at have følelser, og om Ellertens historie.","date_published":"2022-06-17T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/159257dd-8c37-4c20-bf2d-75db70df80cf.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33608448,"duration_in_seconds":2096}]},{"id":"f88d60db-2829-4cc4-80d7-32549d35840a","title":"Uge 23: Derfor skal vi alle køre i elbiler om 13 år. Telegrafonen er ugens geniale opfindelse, der aldrig blev til noget. Hvordan kan staten blive bedre til at styre de store it-projekter?","url":"https://transformator.fireside.fm/205","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nJeppe Juul, seniorrådgiver inden for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling\nJacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum\nMikkel Bjerg Kristensen og Adam Fribo fra Teknologiens Mediehus\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om EU-parlamentets beslutning i denne uge om, at alle nye biler fra 2035 skal have nul emission af CO2. Men hvorfor skal EU bestemme det i stedet for at lade markedet bestemme, spørger vi seniorrådgiver Jeppe Juul fra Råden for Grøn Omstilling, .\n\nDernæst fortæller vi historien om en af Danmarks største opfindere Valdemar Poulsen og hans revolutionerende opfindelse, telegrafonen. Den blev den første teknologi, der kunne lagre lyd ved hjælp af elektromagnetisme, men selvom ideen blev grundlaget for indspilning, opbevaring og afspilning af lyd langt op i det 20. århundrede, blev telegrafonen aldrig nogen kommerciel succes. Museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Jakob Thorek Jensen forklarer hvorfor.\n\nSelvom Danmark bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Det slås senest fast i en rapport fra Statens It-råd, der tænder advarselslamperne for 24 ud af 40 igangværende projekter. Men hvorfor går det næsten altid galt, og hvad kan vi lære af andre lande om at styre de store it-projekter? \n\nLydklip med telegrafonen: Danmarks Tekniske Museum\n\nLinks\n\nNogle artikler kan kræve abonnement\n\nI 2035 er det slut med salg og produktion af nye benzin- og dieselbiler i Europa\n\n1900: Sådan virker Valdemar Poulsens telegrafon\n\nLeder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nJeppe Juul, seniorrådgiver inden for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling\u003cbr\u003e\nJacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum\u003cbr\u003e\nMikkel Bjerg Kristensen og Adam Fribo fra Teknologiens Mediehus\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om EU-parlamentets beslutning i denne uge om, at alle nye biler fra 2035 skal have nul emission af CO2. Men hvorfor skal EU bestemme det i stedet for at lade markedet bestemme, spørger vi seniorrådgiver Jeppe Juul fra Råden for Grøn Omstilling, .\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst fortæller vi\u003c/strong\u003e historien om en af Danmarks største opfindere Valdemar Poulsen og hans revolutionerende opfindelse, telegrafonen. Den blev den første teknologi, der kunne lagre lyd ved hjælp af elektromagnetisme, men selvom ideen blev grundlaget for indspilning, opbevaring og afspilning af lyd langt op i det 20. århundrede, blev telegrafonen aldrig nogen kommerciel succes. Museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Jakob Thorek Jensen forklarer hvorfor.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSelvom Danmark\u003c/strong\u003e bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Det slås senest fast i en rapport fra Statens It-råd, der tænder advarselslamperne for 24 ud af 40 igangværende projekter. Men hvorfor går det næsten altid galt, og hvad kan vi lære af andre lande om at styre de store it-projekter? \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLydklip med telegrafonen:\u003c/strong\u003e Danmarks Tekniske Museum\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kan kræve abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/257926\"\u003eI 2035 er det slut med salg og produktion af nye benzin- og dieselbiler i Europa\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241743\"\u003e1900: Sådan virker Valdemar Poulsens telegrafon\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/6816450\"\u003eLeder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Alle nyproducerede biler skal være emissionsfri i 2035, har EU-parlamentet netop besluttet. I ugens Transformator spørger vi, hvorfor EU ikke bare kan lade markedet bestemme, og fortæller også historien om telegrafonen og de utallige fejlslagne danske it-projekter.","date_published":"2022-06-10T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f88d60db-2829-4cc4-80d7-32549d35840a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30236160,"duration_in_seconds":1885}]},{"id":"1fb8fbfd-e76e-4e9d-afa1-2f18c39e9cd1","title":"Uge 22: Hvorfor blev Concorden aldrig nogen kommerciel succes? Spiludvikler får figurer og musik til at ‘Mickey Mouse’. Hvordan får vi omstillet til el, når russerne lukker for gassen?","url":"https://transformator.fireside.fm/204","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet, Niels Højgaard Sørensen, Game Director hos Bedtime Digital Games samt Bjørn Godske og Benjamin Bøllehuus fra Teknologiens Mediehus.\n\nI denne uges Transformator fortæller vi historien om Concorden. Lige siden Chuck Yeager for første gang brød lydmuren i 1947, har idéen om overlydsflyvning på tværs af kontinenter været en drøm for de store nationer. Sovjetunionen og USA kastede sig ud i kampen om at udvikle et kommercielt produkt, men i sidste ende blev det et samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien, der trak sig sejrrigt ud af fejden. 2. marts 1969 gik Concorden i luften første gang – men nogen kommerciel succes blev overlydsflyet aldrig. Hør hvorfor.\n\nSå fik Ørsted lukket for den russiske gas. I første omgang er det nok ikke noget, hverken industriproduktionen eller for den sags skyld madlavningen derhjemme kommer til at mærke. Men det er vanskeligt ikke at se det som en påmindelse om, at vi  skal se at få droslet ned på naturgassen og mere gang i elektrificering af alle hjørner af samfundet. Men hvor skal vi tage fat?\n\nHvordan skaber man den mest medrivende lyd til et computerspil? Det ved de hos det aalborgensiske spilstudie Bedtime Digital Games, der i spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ får musikken til at indrette sig efter, hvad du foretager dig i spillets tegneserieagtige univers. Forbilledet er de gamle Disney-film, hvor alting ‘Mickey Mouser’, som Game Director Niels Højgaard Sørensen kalder det.\n\nMusik: ‘Spy Glass’ og ‘Parisian’ af Kevin MacLeod \n\nLinks\n\nIngeniøren i 2003: Farvel til Concorden\n\nLYT Kom med ind i spiludviklers lydværksted, hvor figur og musik spiller i takt\n\nAction-adventure-spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ fra Bedtime Digital Games\n\nWalt Disney Animation Studios' Steamboat Willie\n\nVæk fra russisk gas: Få de gode råd om elektrificering af industrien\n\nTilmeld dig her til Ingeniøren Briefing 7. juni kl. 11.00-12.00: Sådan flytter vi industrien fra russisk gas til el","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet, Niels Højgaard Sørensen, Game Director hos Bedtime Digital Games samt Bjørn Godske og Benjamin Bøllehuus fra Teknologiens Mediehus.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fortæller vi historien om Concorden. Lige siden Chuck Yeager for første gang brød lydmuren i 1947, har idéen om overlydsflyvning på tværs af kontinenter været en drøm for de store nationer. Sovjetunionen og USA kastede sig ud i kampen om at udvikle et kommercielt produkt, men i sidste ende blev det et samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien, der trak sig sejrrigt ud af fejden. 2. marts 1969 gik Concorden i luften første gang – men nogen kommerciel succes blev overlydsflyet aldrig. Hør hvorfor.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSå fik Ørsted\u003c/strong\u003e lukket for den russiske gas. I første omgang er det nok ikke noget, hverken industriproduktionen eller for den sags skyld madlavningen derhjemme kommer til at mærke. Men det er vanskeligt ikke at se det som en påmindelse om, at vi  skal se at få droslet ned på naturgassen og mere gang i elektrificering af alle hjørner af samfundet. Men hvor skal vi tage fat?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvordan skaber man\u003c/strong\u003e den mest medrivende lyd til et computerspil? Det ved de hos det aalborgensiske spilstudie Bedtime Digital Games, der i spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ får musikken til at indrette sig efter, hvad du foretager dig i spillets tegneserieagtige univers. Forbilledet er de gamle Disney-film, hvor alting ‘Mickey Mouser’, som Game Director Niels Højgaard Sørensen kalder det.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMusik:\u003c/strong\u003e ‘Spy Glass’ og ‘Parisian’ af Kevin MacLeod \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/51060\"\u003eIngeniøren i 2003: Farvel til Concorden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255916\"\u003eLYT Kom med ind i spiludviklers lydværksted, hvor figur og musik spiller i takt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://bedtime.io/figment-2/\"\u003eAction-adventure-spillet ‘Figment 2 – Creed Valley’ fra Bedtime Digital Games\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=BBgghnQF6E4\"\u003eWalt Disney Animation Studios\u0026#39; Steamboat Willie\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/257717\"\u003eVæk fra russisk gas: Få de gode råd om elektrificering af industrien\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://teknologiens-mediehus.swoogo.com/fra-russisk-gas-til-el/1952091\"\u003eTilmeld dig her til Ingeniøren Briefing 7. juni kl. 11.00-12.00: Sådan flytter vi industrien fra russisk gas til el\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Flyrejser ved overlydshastighed var et overstået kapitel, da Concorden landede i 2003. I ugens Transformator kan du bl.a. høre historien om det banebrydende fly, og om hvordan man laver den mest medrivende lyd til computerspil.","date_published":"2022-06-03T09:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1fb8fbfd-e76e-4e9d-afa1-2f18c39e9cd1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":37513344,"duration_in_seconds":2340}]},{"id":"dac502b1-2ac5-4eae-864c-e51173f81b88","title":"Uge 20: Elefanten i det sorte hul og andet godt fra videnskabens grænseland","url":"https://transformator.fireside.fm/203","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator kommer vi omkring atomteori, sorte huller, big bang, mørkt stof, tid og multidimensioner. Sammen med Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov skal vi på rundtur i videnskabens grænseland – helt ude i gråzonen mellem videnskab og tankespind, hvor det kan være svært at efterprøve teorierne med eksperimenter.\n\nDet gælder for eksempel den afdøde fysiker Steven Hawkins teori om, at selv de største sorte huller, fordi de afgiver stråling, med tiden vil forsvinde – selvom vi her taler om lang tid, selv i astronomisk sammenhæng. \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu\n\nDokumentation: Her er det sorte hul i Mælkevejens centrum\n\nViden om sorte huller eksploderer i disse år\n\nMed Ramskov gennem videnskaben: Sådan fik al vores viden et sikkert fundament\n\nHør flere videnskabelige forklaringer fra Jens Ramskov i podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’\n\nDR TV: Ellen Imellem –Er Jorden flad?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kommer vi omkring atomteori, sorte huller, big bang, mørkt stof, tid og multidimensioner. Sammen med Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov skal vi på rundtur i videnskabens grænseland – helt ude i gråzonen mellem videnskab og tankespind, hvor det kan være svært at efterprøve teorierne med eksperimenter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet gælder for eksempel\u003c/strong\u003e den afdøde fysiker Steven Hawkins teori om, at selv de største sorte huller, fordi de afgiver stråling, med tiden vil forsvinde – selvom vi her taler om lang tid, selv i astronomisk sammenhæng. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/257090\"\u003eDokumentation: Her er det sorte hul i Mælkevejens centrum\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/257244\"\u003eViden om sorte huller eksploderer i disse år\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253670\"\u003eMed Ramskov gennem videnskaben: Sådan fik al vores viden et sikkert fundament\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253399\"\u003eHør flere videnskabelige forklaringer fra Jens Ramskov i podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.dr.dk/drtv/se/ellen-imellem_-er-jorden-flad_317494\"\u003eDR TV: Ellen Imellem –Er Jorden flad?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ifølge Steven Hawking vil selv de største sorte huller forsvinde over tid, men hvad der er i dem – elefanter eller folkevogne – finder vi aldrig ud af. I ugens Transformator bevæger vi os ud i gråzonen mellem videnskab og tankespind, hvor teorierne er svære at efterprøve med eksperimenter.  ","date_published":"2022-05-20T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/dac502b1-2ac5-4eae-864c-e51173f81b88.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43308672,"duration_in_seconds":2702}]},{"id":"5b9004a5-badb-408f-b000-c2f022acfffc","title":"Uge 18: Børns gaming er hackernes dør til forældrenes arbejdsplads. Russiske hackergrupper er mafiaorganisationer med HR-, support og salgsafdelinger. Er der nogen grænse for, hvor gamle mennesket kan blive?","url":"https://transformator.fireside.fm/202","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nTorben Clemmensen, IT Technology Specialist, VIPRE Security Group, \nJacob Herbst, teknisk chef, Dubex A/S og \nMarianne Fajstrup, redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie, CareTech.\n\nI denne uges Transformator handler det først om it-sikkerhed – og mangel på samme. Hvis dine børn sidder og gamer eller har en fest på Tiktok, så kan de meget vel åbne hoveddøren for hackere. Og da de fleste deler hjemmenetværk med børnene, kan hjemmearbejdspladsen være en direkte kanal til it-systemerne hos deres arbejdsgiver, advarer it-eksperten Torben Clemmensen fra VIPRE på baggrund af konkrete tilfælde.\n\nHvis nogen forestillede sig, at russiske hackere sad i en kælder og spiser pizza og drikker colaer, så tro om igen. De er tværtimod organiserede som mafiaagtige virksomheder med afdelinger for HR, support, salg og ledelse. Og selvom deres ukrainske modstykker har givet dem kamp til stegen, skal man ikke undervurdere, hvad russerne er i stand til, lyder det fra CTO i Dubex, Jacob Herbst.\n\nPå 200 år er middellevetiden steget fra 40 til 80 år. Nutidens unge kan forvente at nå de 100, men er der egentlig nogen grænse for, hvor gamle vi kan blive? Redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie om velfærdsteknologi, CareTech, Marianne Fajstrup, har spurgt eksperterne.\n\nLinks\n\nSådan blev unge danskere ofre for 'perfekt hack' med russisk malware\n\nAldringsforskeren: Vi bliver ældre, men det går langsommere\n\nRegeringen lancerer ny digitaliseringsstrategi med massivt fokus på data og AI. Men der er et stort “men”","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nTorben Clemmensen, IT Technology Specialist, VIPRE Security Group, \u003cbr\u003e\nJacob Herbst, teknisk chef, Dubex A/S og \u003cbr\u003e\nMarianne Fajstrup, redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie, CareTech.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om it-sikkerhed – og mangel på samme. Hvis dine børn sidder og gamer eller har en fest på Tiktok, så kan de meget vel åbne hoveddøren for hackere. Og da de fleste deler hjemmenetværk med børnene, kan hjemmearbejdspladsen være en direkte kanal til it-systemerne hos deres arbejdsgiver, advarer it-eksperten Torben Clemmensen fra VIPRE på baggrund af konkrete tilfælde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvis nogen forestillede\u003c/strong\u003e sig, at russiske hackere sad i en kælder og spiser pizza og drikker colaer, så tro om igen. De er tværtimod organiserede som mafiaagtige virksomheder med afdelinger for HR, support, salg og ledelse. Og selvom deres ukrainske modstykker har givet dem kamp til stegen, skal man ikke undervurdere, hvad russerne er i stand til, lyder det fra CTO i Dubex, Jacob Herbst.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePå 200 år er middellevetiden\u003c/strong\u003e steget fra 40 til 80 år. Nutidens unge kan forvente at nå de 100, men er der egentlig nogen grænse for, hvor gamle vi kan blive? Redaktør for Ingeniørens nye PRO-medie om velfærdsteknologi, CareTech, Marianne Fajstrup, har spurgt eksperterne.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1094303\"\u003eSådan blev unge danskere ofre for \u0026#39;perfekt hack\u0026#39; med russisk malware\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6815750\"\u003eAldringsforskeren: Vi bliver ældre, men det går langsommere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6815995\"\u003eRegeringen lancerer ny digitaliseringsstrategi med massivt fokus på data og AI. Men der er et stort “men”\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"En ung gamer ville bare downloade et nyt skin til Counterstrike, men hackere sendte en kode med, der via en VPN-forbindelse slog dørene op til forældrenes arbejdspladser. I ugens Transformator ser vi også på, om der er en grænse for, hvor gamle vi kan blive.","date_published":"2022-05-06T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5b9004a5-badb-408f-b000-c2f022acfffc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30562560,"duration_in_seconds":1906}]},{"id":"cdc59ab7-58b5-4f9f-bf85-539737ad1350","title":"Uge 17: Måske er det ikke så tosset at importere affald til cementproduktion. Russisk-ukrainsk cyberkrig blev forberedt med digitale bomber for op til et år siden.","url":"https://transformator.fireside.fm/201","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben og Mads Lorenzen\n\nI denne uges Transformator lægger vi ud hos Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, hvor fossile brændsler som kul og petcoke i stigende grad erstattes med affald som overskud fra produktion af bleer samt kød og benmel. Det kan lugtes – men det er også faldet politikerne for brystet, at Aalborg Portland ligesom andre affaldsforbrændingsselskaber er nødt til at importere affald fra udlandet for at dække behovet. »Tudetosset« har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kaldt det – men er det nu så slemt, hvis alternativet var at brænde mere kul af?\n\nI to måneder har vi nu set studieværter og majorer fra Forsvarsakademiet stå med pegepinde og pile på landkortet og diskutere, hvordan landkrigen i Ukraine udvikler sig. Men samtidig udspiller sig en cyberkrig, hvor et af de kraftigste digitale håndgranater i arsenalet er wipers kamoufleret som ransomwareangreb. Ikke blot sletter de alt på disken, de overskriver den det igen for til sidst at fragmentere den, så intet ligger, hvor det lå inden angrebet. \n\nLinks\n\nCementfabrik er Danmarks største importør af affald: Portlands industrielle affaldsforbrænding er sluppet for miljøkrav\n\nHver time opsluger flammerne i Aalborg Portlands ovne 30 ton bleer, kød, benmel og restaffald\n\nUkraine versus Rusland: Cyberkrigere saboterer deres fjender med digitale håndgranater\n\nNy Microsoft-rapport: Flere end har 200 russiske cyberangreb har ramt Ukraine\n\nRapport fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben og Mads Lorenzen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud hos Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, hvor fossile brændsler som kul og petcoke i stigende grad erstattes med affald som overskud fra produktion af bleer samt kød og benmel. Det kan lugtes – men det er også faldet politikerne for brystet, at Aalborg Portland ligesom andre affaldsforbrændingsselskaber er nødt til at importere affald fra udlandet for at dække behovet. »Tudetosset« har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kaldt det – men er det nu så slemt, hvis alternativet var at brænde mere kul af?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI to måneder\u003c/strong\u003e har vi nu set studieværter og majorer fra Forsvarsakademiet stå med pegepinde og pile på landkortet og diskutere, hvordan landkrigen i Ukraine udvikler sig. Men samtidig udspiller sig en cyberkrig, hvor et af de kraftigste digitale håndgranater i arsenalet er wipers kamoufleret som ransomwareangreb. Ikke blot sletter de alt på disken, de overskriver den det igen for til sidst at fragmentere den, så intet ligger, hvor det lå inden angrebet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/256237\"\u003eCementfabrik er Danmarks største importør af affald: Portlands industrielle affaldsforbrænding er sluppet for miljøkrav\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/256236\"\u003eHver time opsluger flammerne i Aalborg Portlands ovne 30 ton bleer, kød, benmel og restaffald\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/256226\"\u003eUkraine versus Rusland: Cyberkrigere saboterer deres fjender med digitale håndgranater\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/6815846\"\u003eNy Microsoft-rapport: Flere end har 200 russiske cyberangreb har ramt Ukraine\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://static.rusi.org/special-report-202204-operation-z-web.pdf\"\u003eRapport fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Aalborg Portland importerer hvert år 160 ton affald fra udlandet til at fyre op under cementovnene, hvilket er med til at holde virksomhedens CO2-udledning nede. I ugens Transformator kan du også høre om det digitale våbenarsenal, som hackerne tager i brug i cyberkrigen mellem Rusland og Ukraine.","date_published":"2022-04-29T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/cdc59ab7-58b5-4f9f-bf85-539737ad1350.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30601344,"duration_in_seconds":1908}]},{"id":"974fc73d-89b0-4964-ba8e-0b272bdcaae0","title":"Uge 16: Bremsede mundkurv til Bohr virkelig atomkraft i Danmark? ESA-direktør: Vi må i gang med de genbrugelige raketter. Danske Bank står til klækkelig GDPR-bøde.","url":"https://transformator.fireside.fm/200","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Thomas Djursing og Steffen Villadsen\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om, hvorfor vi aldrig fik atomkraft i Danmark dengang i 1960’erne, da de fleste af vores nabolande begyndte at bygge atomkraftværker. Var det virkelig – som to historikere antyder i den nye DR-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’ – mundkurven om det amerikanske atombombeprojekt, som amerikanerne udstyrede den danske atomfysiker med fra 1945 til 1953, der var skyld i, at det aldrig blev til noget med atomkraft herhjemme?\n\nDatatilsynet lægger op til en historisk stor bøde på 10 millioner kroner til Danske Bank, fordi banken ikke kan dokumentere, at den har slettet personoplysninger i 400 it-systemer. Tilsammen indeholder de oplysninger om millioner af personer i Danmark og en række europæiske lande.\n\nDen Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, risikerer at sakke bagud i rumkapløbet, hvis den ikke kommer op i gear, bliver mere nytænkende og satser mere på højrisikoprojekter. Sådan lyder advarslen fra ESA-direktør Géraldine Naja, som bl.a. peger på behovet for at komme i gang med at udvikle genbrugelige raketter.   \n\nLinks\n\nVærd at Vide: Døde dansk atomkraft med Niels Bohrs mundkurv?\n\nDR TV: Niels Bohrs Hemmelighed\n\nESA-topchefer advarer: ‘Vi sakker bagud i rumkapløbet’\n\nHer er ESA’s planer for nye missioner i rummet: Kursen er sat mod ismåner\n\nDanske bank står til historisk GDPR-smæk: »Den største pris er næppe bøden«\n\nMed ILVA-bøden risikerer Danmark at blive et europæisk bødely: »100.000 kroner i bøde til en større virksomhed er peanuts«\n\nAnklager: GDPR-bøde på 0,01 procent af omsætningen kan danne præcedens","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Thomas Djursing og Steffen Villadsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om, hvorfor vi aldrig fik atomkraft i Danmark dengang i 1960’erne, da de fleste af vores nabolande begyndte at bygge atomkraftværker. Var det virkelig – som to historikere antyder i den nye DR-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’ – mundkurven om det amerikanske atombombeprojekt, som amerikanerne udstyrede den danske atomfysiker med fra 1945 til 1953, der var skyld i, at det aldrig blev til noget med atomkraft herhjemme?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDatatilsynet lægger op\u003c/strong\u003e til en historisk stor bøde på 10 millioner kroner til Danske Bank, fordi banken ikke kan dokumentere, at den har slettet personoplysninger i 400 it-systemer. Tilsammen indeholder de oplysninger om millioner af personer i Danmark og en række europæiske lande.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen Europæiske Rumfartsorganisation,\u003c/strong\u003e ESA, risikerer at sakke bagud i rumkapløbet, hvis den ikke kommer op i gear, bliver mere nytænkende og satser mere på højrisikoprojekter. Sådan lyder advarslen fra ESA-direktør Géraldine Naja, som bl.a. peger på behovet for at komme i gang med at udvikle genbrugelige raketter.   \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/256235\"\u003eVærd at Vide: Døde dansk atomkraft med Niels Bohrs mundkurv?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.dr.dk/drtv/serie/niels-bohrs-hemmelighed_308443\"\u003eDR TV: Niels Bohrs Hemmelighed\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255800\"\u003eESA-topchefer advarer: ‘Vi sakker bagud i rumkapløbet’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/256024\"\u003eHer er ESA’s planer for nye missioner i rummet: Kursen er sat mod ismåner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/6815551\"\u003eDanske bank står til historisk GDPR-smæk: »Den største pris er næppe bøden«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1092111\"\u003eMed ILVA-bøden risikerer Danmark at blive et europæisk bødely: »100.000 kroner i bøde til en større virksomhed er peanuts«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1092156\"\u003eAnklager: GDPR-bøde på 0,01 procent af omsætningen kan danne præcedens\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Efter Anden Verdenskrig forbød amerikanerne Niels Bohr at tale om deres atombombeprojekt. Ifølge en ny DR-serie er det grunden til, at vi aldrig fik atomkraft herhjemme. Det undersøger vi i ugens Transformator.  ","date_published":"2022-04-22T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/974fc73d-89b0-4964-ba8e-0b272bdcaae0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35691264,"duration_in_seconds":2226}]},{"id":"41ad4d0d-b395-402d-820c-3d6b843e909f","title":"Uge 14: Stress forandrer vores hjerner. Hjerneforsker fortæller om sin forskning på Odense Universitetshospital.","url":"https://transformator.fireside.fm/199","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Saga Steinmann Madsen, stress- og hjerneforsker ved Odense Universitetshospital\n\nDenne uges Transformator handler om stress. En tilstand, der koster samfundet 40 millioner kroner dagligt i sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. På Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital forsker ingeniør Sara Steinmann Madsen sammen med et hold af fysikere, kemikere, psykologer og læger på at opklare, hvad langvarigt stress gør ved kroppen – og især hjernen.\n\nI en avanceret PET/MR-scanner scanner de hjernerne på patienter med arbejdsbetinget stress, mens de løser stressende opgaver. Scanningsbillederne afslører, hvor i hjernen der bruges energi, og hvor der er aktivitet. \n\nLinks\n\nHjerneforskeren: Det gør stress ved din hjerne","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Saga Steinmann Madsen, stress- og hjerneforsker ved Odense Universitetshospital\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler om stress. En tilstand, der koster samfundet 40 millioner kroner dagligt i sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. På Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital forsker ingeniør Sara Steinmann Madsen sammen med et hold af fysikere, kemikere, psykologer og læger på at opklare, hvad langvarigt stress gør ved kroppen – og især hjernen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI en avanceret PET/MR-scanner\u003c/strong\u003e scanner de hjernerne på patienter med arbejdsbetinget stress, mens de løser stressende opgaver. Scanningsbillederne afslører, hvor i hjernen der bruges energi, og hvor der er aktivitet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/presse-og-nyheder/nyhedsbrevet-sund-i-syd/stress-skal-forebygges-inden-det-gor-skade-pa-krop-og-sind/hjerneforskeren-det-gor-stress-ved-din-hjerne\"\u003eHjerneforskeren: Det gør stress ved din hjerne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"12 procent af befolkningen har stresssymptomer. På Odense Universitetshospital forsker ingeniør Saga Steinmann Madsen i, hvilke fysiske forandringer langvarigt stress forårsager i hjernen. I ugens Transformator fortæller hun om den avancerede PET/MR-scanner, de bruger til at tage billeder af stress.","date_published":"2022-04-08T13:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/41ad4d0d-b395-402d-820c-3d6b843e909f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22778112,"duration_in_seconds":1419}]},{"id":"8192cdb8-b68d-43af-b0c6-85e49a6d57a6","title":"Uge 13: Sekundet er ved at være forældet – sådan skaffer man et nyt. Denne ubåd står øverst på Søværnets ønskeseddel. Bred politisk aftale om power-to-x glemmer den grønne energis ømme tå.","url":"https://transformator.fireside.fm/198","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator havde vi nær sagt ‘Hvad sagde vi?’ For selvom det ikke er så klædeligt at være bagklog, er det svært at lade være, når det pludselig er en stor historie i medierne, at der ikke bliver produceret tilstrækkeligt med grøn strøm til at imødekomme det store behov, vi står overfor morgendagens elektrificerede samfund. For det har vi her i Teknologiens Mediehus gjort opmærksom på det sidste år. Bjørn Godske ridser problemerne op.\n\nTo-fire kystubåde bør stå helt i toppen af Søværnets ønskeliste for militært isenkram, lyder det fra både borgerlige partier og forsvarskilder. Den danske ubådskapacitet blev udfaset i 2004, men Søværnet vil allerede kunne dykke igen om få år, hvis politikerne skriver kontrakt med den eneste oplagte leverandør.\n\nDen gamle definition af sekundet ved hjælp af cæsium-133 er ved at være forældet. Optiske atomure baseret på strontiumatomer, der har en karakteristisk frekvens omkring 429 THz, er nu blevet så pålidelige og almindelige, at man i standardiseringsorganisationer overvejer, om tiden er moden til at skifte definition.   \n\nLinks\n\nPtX-skåltalerne glemmer to problemer\n\nPolitikere vil have ubåde tilbage: Militæranalytiker anbefaler tysk model\n\nSekundet er snart modent til at få en ny definition\n\nForskere måler tidsforskelle mellem toppen og bunden af en lille atomsky\n\nCPH:DOX: Into the ice\n\nCPH:DOX: Fire of love","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e havde vi nær sagt ‘Hvad sagde vi?’ For selvom det ikke er så klædeligt at være bagklog, er det svært at lade være, når det pludselig er en stor historie i medierne, at der ikke bliver produceret tilstrækkeligt med grøn strøm til at imødekomme det store behov, vi står overfor morgendagens elektrificerede samfund. For det har vi her i Teknologiens Mediehus gjort opmærksom på det sidste år. Bjørn Godske ridser problemerne op.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTo-fire kystubåde\u003c/strong\u003e bør stå helt i toppen af Søværnets ønskeliste for militært isenkram, lyder det fra både borgerlige partier og forsvarskilder. Den danske ubådskapacitet blev udfaset i 2004, men Søværnet vil allerede kunne dykke igen om få år, hvis politikerne skriver kontrakt med den eneste oplagte leverandør.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen gamle definition\u003c/strong\u003e af sekundet ved hjælp af cæsium-133 er ved at være forældet. Optiske atomure baseret på strontiumatomer, der har en karakteristisk frekvens omkring 429 THz, er nu blevet så pålidelige og almindelige, at man i standardiseringsorganisationer overvejer, om tiden er moden til at skifte definition.   \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255383\"\u003ePtX-skåltalerne glemmer to problemer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254936\"\u003ePolitikere vil have ubåde tilbage: Militæranalytiker anbefaler tysk model\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255391\"\u003eSekundet er snart modent til at få en ny definition\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255390\"\u003eForskere måler tidsforskelle mellem toppen og bunden af en lille atomsky\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://cphdox.dk/da/film/into-the-ice-da/\"\u003eCPH:DOX: Into the ice\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://cphdox.dk/da/film/fire-of-love-da/\"\u003eCPH:DOX: Fire of love\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Optiske atomure baseret på strontiumatomer gør det muligt at definere sekundet langt mere præcist. I ugens Transformator dykker vi også ned i Søværnets ønskeliste for militært isenkram og udfordringerne ved den nye politiske aftale om power-to-x.","date_published":"2022-04-01T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8192cdb8-b68d-43af-b0c6-85e49a6d57a6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26942592,"duration_in_seconds":1679}]},{"id":"b4d3773e-635f-4644-9b78-d12564a81bc8","title":"Uge 12: Antigravitation forklarer ufoers flyveegenskaber. Dybe vibrationer kurerer senfølger efter corona. Andreas Mogensen fortæller om sin nye mission. ","url":"https://transformator.fireside.fm/197","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Speciallæge i neurologi ved Holbæk Sygehus Peter Michael Nielsen, astronaut Andreas Mogensen, Bjørn Godske og Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator handler det først om ufoer. I juni sidste år udsendte Pentagon en opsigtsvækkende rapport, der i detaljer beskrev 144 observationer af ufoer. I mange tilfælde var det jagerpiloter, der havde set dem udføre »usædvanlige bevægelsesmønstre« og accelerationer, der er umulige med de motorer, mennesket har opfundet. Men måske åbner fysikken alligevel mulighed for, at det kan lade sig gøre.\n\nDybe vibrationer ser ud til at kunne kurere bl.a. senfølger efter coronasmitte. Hør hvordan, når vi taler med overlæge Peter Michael Nielsen fra Holbæk Sygehus, som er speciallæge i neurologi og gammel rockmusiker.\n\nAndreas Mogensen skal tilbage til Den Internationale Rumstation (ISS) i juli 2023, og han bliver som den første astronaut uden for USA pilot på flyvningen, som kommer til at foregå med et Crew Dragon-rumfartøj fra Elon Musks virksomhed SpaceX i 2023/2024. Thomas Djursing fangede ham til et interview.\n\nLinks\n\nNiels Bohr-fysiker giver sit bud: Sådan flyver ufoer ...hvis de findes\n\nBombarderer covid-patienter med lydbølger for at fjerne senfølger\n\nAndreas Mogensen skal en tur mere i rummet som pilot\n\nDen danske astronaut til Ingeniøren: 'Det er en vild dag for mig'\n\nAndreas Mogensen er for længst begyndt træning i Dragon-kapsel: »Som at køre en Tesla«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Speciallæge i neurologi ved Holbæk Sygehus Peter Michael Nielsen, astronaut Andreas Mogensen, Bjørn Godske og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om ufoer. I juni sidste år udsendte Pentagon en opsigtsvækkende rapport, der i detaljer beskrev 144 observationer af ufoer. I mange tilfælde var det jagerpiloter, der havde set dem udføre »usædvanlige bevægelsesmønstre« og accelerationer, der er umulige med de motorer, mennesket har opfundet. Men måske åbner fysikken alligevel mulighed for, at det kan lade sig gøre.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDybe vibrationer\u003c/strong\u003e ser ud til at kunne kurere bl.a. senfølger efter coronasmitte. Hør hvordan, når vi taler med overlæge Peter Michael Nielsen fra Holbæk Sygehus, som er speciallæge i neurologi og gammel rockmusiker.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAndreas Mogensen\u003c/strong\u003e skal tilbage til Den Internationale Rumstation (ISS) i juli 2023, og han bliver som den første astronaut uden for USA pilot på flyvningen, som kommer til at foregå med et Crew Dragon-rumfartøj fra Elon Musks virksomhed SpaceX i 2023/2024. Thomas Djursing fangede ham til et interview.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253464\"\u003eNiels Bohr-fysiker giver sit bud: Sådan flyver ufoer ...hvis de findes\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254370\"\u003eBombarderer covid-patienter med lydbølger for at fjerne senfølger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255434\"\u003eAndreas Mogensen skal en tur mere i rummet som pilot\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255436\"\u003eDen danske astronaut til Ingeniøren: \u0026#39;Det er en vild dag for mig\u0026#39;\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255445\"\u003eAndreas Mogensen er for længst begyndt træning i Dragon-kapsel: »Som at køre en Tesla«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Måske er der en lille mulighed for, at negativ energi faktisk eksisterer, og det vil kunne forklare transport ved overlyshastighed. Hør også i ugens Transformator om lavfrekvente vibrationer, der aktiverer kroppens pacinilegemer.","date_published":"2022-03-25T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b4d3773e-635f-4644-9b78-d12564a81bc8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34621824,"duration_in_seconds":2159}]},{"id":"2421eb92-7e28-491b-8b7e-a545af970468","title":"Uge 11: Europa er afhængig af russisk atombrændsel. Derfor er det undtaget fra blokaden. Omikron minder nu om en almindelig, hård influenza.","url":"https://transformator.fireside.fm/196","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Frederik Marcher og Mie Stage\n\nI denne uges Transformator skal vi først tale om brændselsstave fra Rusland. For selvom USA og Europa har indført strenge sanktioner mod Rusland, inklusive flyveforbud, landede et russisk fragtfly tirsdag den 1. marts i Slovakiet for at levere sin last bestående af atombrændsel. For en række europæiske atomkraftværker er dybt afhængige af de russiske leverancer.\n\nVi skal også runde coronapandemien, for efter to år med restriktioner har vi nu en coronavariant, Omikron, som har en dødelighed, der ligger på linje med almindelig influenza. Ingeniøren har talt med en række virusforskerne herhjemme for at få en status på, hvor vi er i dag. \n\nLinks\n\nRussisk fragtfly med atombrændsel undtaget for flyveforbud: Østeuropæiske værker klarer sig ikke uden\n\nTo år efter: Dødeligheden af covid er på niveau med sæsonbestemt sygdom\n\nKæmpeforsøg skal vise, hvorfor folk med briller får mindre corona\n\nForsker sætter spørgsmålstegn ved data i Lancet-artikel om danske coronadødstal","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Frederik Marcher og Mie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først tale om brændselsstave fra Rusland. For selvom USA og Europa har indført strenge sanktioner mod Rusland, inklusive flyveforbud, landede et russisk fragtfly tirsdag den 1. marts i Slovakiet for at levere sin last bestående af atombrændsel. For en række europæiske atomkraftværker er dybt afhængige af de russiske leverancer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også runde\u003c/strong\u003e coronapandemien, for efter to år med restriktioner har vi nu en coronavariant, Omikron, som har en dødelighed, der ligger på linje med almindelig influenza. Ingeniøren har talt med en række virusforskerne herhjemme for at få en status på, hvor vi er i dag. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254935\"\u003eRussisk fragtfly med atombrændsel undtaget for flyveforbud: Østeuropæiske værker klarer sig ikke uden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254822\"\u003eTo år efter: Dødeligheden af covid er på niveau med sæsonbestemt sygdom\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254001\"\u003eKæmpeforsøg skal vise, hvorfor folk med briller får mindre corona\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/255110\"\u003eForsker sætter spørgsmålstegn ved data i Lancet-artikel om danske coronadødstal\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mens der er stor opmærksomhed om de europæiske landes afhængighed af russisk gas, er det gået ubemærket hen, at en række atomkraftværker i Europa får leveret deres brændselsstave fra Rusland. I ugens Transformator gør vi også status på coronapandemien to år efter de første restriktioner.","date_published":"2022-03-18T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2421eb92-7e28-491b-8b7e-a545af970468.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23701248,"duration_in_seconds":1477}]},{"id":"3c7fdb96-bfdb-4272-8b71-9b0ff7e49ea8","title":"Uge 10: Hvis vi skal erstatte russisk gas med sol og vind, må vi ofre den gode udsigt. Ukrainsk hacker fortæller om krigen i cyberspace. ","url":"https://transformator.fireside.fm/195","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Henning Mølsted og Tue Sørensen Dissing, blogger på ing.dk\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om den russiske gas, som vi inden nytår skal have fjernet to trediedele af i europæiske gasledninger. Det har EU-Kommisionen besluttet. Energien skal skaffes på anden vis – og som et sært paradoks sætter krigen i Ukraine for alvor sætter skub i Europas grønne omstilling.\n\nDet kan godt være, vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg. I ugens holdning slår Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted til lyd for, at vi må ofre den gode udsigt på den grønne omstillings alter.\n\nCyberspace er blevet en vigtig kampplads for krigen i Ukraine, og Version2 har talt med programmøren ‘Andriy’, der er en af de mange tusinde hackere, der prøver at gøre krigen så dyr og besværlig for Rusland som muligt.\n\nSammen med Transformators lyttere og læserne på ing.dk vil Tue Sørensen Dissing inden udgangen af maj have bygget prototypen på en trådløs wifi-højttaler – og det skal alt sammen foregå i open source. Hør her, hvordan du kan være med.\n\nLinks\n\nBjørn Godske: Putins aggression kan accelerere Europas grønne omstilling\n\n‘Andriy’ hacker Rusland, mens han flygter med sine børn\n\nLeder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt\n\nVær med til at udvikle en open source wifi-højttaler","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Henning Mølsted og Tue Sørensen Dissing, blogger på ing.dk\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om den russiske gas, som vi inden nytår skal have fjernet to trediedele af i europæiske gasledninger. Det har EU-Kommisionen besluttet. Energien skal skaffes på anden vis – og som et sært paradoks sætter krigen i Ukraine for alvor sætter skub i Europas grønne omstilling.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet kan godt være,\u003c/strong\u003e vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg. I ugens holdning slår Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted til lyd for, at vi må ofre den gode udsigt på den grønne omstillings alter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eCyberspace\u003c/strong\u003e er blevet en vigtig kampplads for krigen i Ukraine, og Version2 har talt med programmøren ‘Andriy’, der er en af de mange tusinde hackere, der prøver at gøre krigen så dyr og besværlig for Rusland som muligt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSammen med Transformators\u003c/strong\u003e lyttere og læserne på ing.dk vil Tue Sørensen Dissing inden udgangen af maj have bygget prototypen på en trådløs wifi-højttaler – og det skal alt sammen foregå i open source. Hør her, hvordan du kan være med.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254881\"\u003eBjørn Godske: Putins aggression kan accelerere Europas grønne omstilling\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1094394\"\u003e‘Andriy’ hacker Rusland, mens han flygter med sine børn\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254865\"\u003eLeder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254671\"\u003eVær med til at udvikle en open source wifi-højttaler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Midt i al krigens gru må vi sande, at selvom også kulforbruget vil øges i en periode, vil den sætte fuld fart på den grønne omstilling i Europa. Hør også ugens Transformator, hvordan du kan være med i et open source-højttalerprojekt.","date_published":"2022-03-11T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3c7fdb96-bfdb-4272-8b71-9b0ff7e49ea8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32739456,"duration_in_seconds":2042}]},{"id":"0eb0efcf-ee0d-4ed2-bd4a-66ac847b094c","title":"Uge 9: Krigen rykker ud i rummet, i cyberspace og på elnettet","url":"https://transformator.fireside.fm/194","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen, Thomas Djursing, Laurids Hovgaard og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator har vi også i denne uge invasionen af Ukraine som udgangspunkt. Den ukrainske minister for digital omstilling har opfordret alverdens it-talenter til at lade sig hverve i en cyber-hær, der kan fortsætte kampen på cyberfronten. \n\nAndre hackere har lukket for satellitkommunikationen i Ukraine, og nu er Elon Musks Starlink ved at rigge et nødsystem til. Problemet er bare, at det kan være med til at udpege målene for russiske angreb.\n\nKonflikten har også fået konsekvenser for den storstilede europæiske Mars-mission, der nu er sat på hold, fordi vi har gjort os afhængige af billige russiske raketter. \n\nUkraine var i gang med at gå i ø-drift for at kunne koble sig på det europæiske elnet i stedet for det russiske, men nåede det lige akkurat ikke, da invasionen kom. \n\nLinks\n\nAnalyse: Gennem tåger af disinformation aner man et Rusland i cyberkvaler\n\nStor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig\n\nStarlink vil sikre stabile netværk i Ukraine - Men paraboler kan spores og bombes\n\nSådan kan Ukraine forbindes til resten af Europas elnet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen, Thomas Djursing, Laurids Hovgaard og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi også i denne uge invasionen af Ukraine som udgangspunkt. Den ukrainske minister for digital omstilling har opfordret alverdens it-talenter til at lade sig hverve i en cyber-hær, der kan fortsætte kampen på cyberfronten. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAndre hackere\u003c/strong\u003e har lukket for satellitkommunikationen i Ukraine, og nu er Elon Musks Starlink ved at rigge et nødsystem til. Problemet er bare, at det kan være med til at udpege målene for russiske angreb.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKonflikten har også\u003c/strong\u003e fået konsekvenser for den storstilede europæiske Mars-mission, der nu er sat på hold, fordi vi har gjort os afhængige af billige russiske raketter. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUkraine var i gang\u003c/strong\u003e med at gå i ø-drift for at kunne koble sig på det europæiske elnet i stedet for det russiske, men nåede det lige akkurat ikke, da invasionen kom. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1094345\"\u003eAnalyse: Gennem tåger af disinformation aner man et Rusland i cyberkvaler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254555\"\u003eStor Mars-mission i fare for at kuldsejle på grund af krig\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254735\"\u003eStarlink vil sikre stabile netværk i Ukraine - Men paraboler kan spores og bombes\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254660\"\u003eSådan kan Ukraine forbindes til resten af Europas elnet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator zoomer ind på Ukraine, hvor også hackere er på krigsstien. Elon Musks Starlink vil hjælpe med satellitforbindelse i landet, og konflikten har fået konsekvenser for den europæiske Mars mission.","date_published":"2022-03-04T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0eb0efcf-ee0d-4ed2-bd4a-66ac847b094c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30524544,"duration_in_seconds":1903}]},{"id":"9506b39c-5b28-4902-8dc1-ab9c3aba3dd6","title":"Uge 8: Her er Europas fremtid uden russisk gas. Fusionskraft sætter ny verdensrekord. Hvordan skal vi skaffe grøn strøm nok til elbiler, varmepumper og power-to-x?","url":"https://transformator.fireside.fm/193","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne.\n\nVarmepumper, elbiler og power-to-x. I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute.\n\nFusionskraft kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at 'smelte' atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder. \n\nLinks\n\nSådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas\n\nFusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule\n\nSmå gaslagre giver høje elpriser i Europa\n\nNu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks\n\nRusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Martin Bernth og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi først på, om der efter Ruslands invasion i Ukraine er behov for at udbygge de europæiske gasledninger for at øge vores forsyningssikkerhed, hvis Rusland som svar på Vestens sanktioner skruer ned for gasleverancerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVarmepumper, elbiler og power-to-x.\u003c/strong\u003e I de kommende år står vi over for en kæmpe vækst i elforbruget, og elektificeringen af vores samfund er en af tidens største teknologiske udfordringer. For strømmen skal vel at mærke være grøn, og vores resterende tre kulfyrede kraftværker kraftværker skal udfases senest i 2028. Spøgelset, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på energiplanlæggerne hedder med et tysk ord: Dunkelflaute.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFusionskraft\u003c/strong\u003e kaldes også for den rene energis hellige gral og kandiderer højt som en af løsningerne på verdens energi- og klimakrise. Teknologien går ud på at \u0026#39;smelte\u0026#39; atomkerner sammen, ligesom det sker i Solen, og udnytte den energi, som frigives under den proces. Det forskes der i med fusionsreaktoren Joint European Torus (JET), som netop har sat ny verdensrekord med en energiudladning på 59 MJ i løbet af 5 sekunder. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254385\"\u003eSådan klarer Europa sig gennem Ukraine-krisen uden russisk gas\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253984\"\u003eFusionsreaktor sætter ny verdensrekord på 59 megajoule\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/17007\"\u003eSmå gaslagre giver høje elpriser i Europa\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252898\"\u003eNu sættes der strøm til samfundet: Elnettet skal lære nye tricks\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254313\"\u003eRusland stoler ikke på satellit-navigation: Genopliver gamle landbaserede radioer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator står i energiens tegn. For i lyset af den russiske invasion i Ukraine melder spørgsmålet sig om, hvordan vi kan gøre os uafhængige af de russiske gasforsyninger. Desuden runder vi fusionskraft og elektrificeringens spøgelse: Dunkelflaute.","date_published":"2022-02-25T08:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/9506b39c-5b28-4902-8dc1-ab9c3aba3dd6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30877440,"duration_in_seconds":1925}]},{"id":"06a21630-cb1c-42ec-905b-e0c92af05158","title":"Uge 6: Kom med i månehabitat isoleret i mørke og kulde. Prisen på gas er eksploderet, men mange borgere har ikke noget alternativ.","url":"https://transformator.fireside.fm/192","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende:  Sebastian Aristetelis, medstifter og hovedarkitekt, SAGA Space Architects, og journalist Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator handler det først om, hvordan energiprisernes himmelflugt rammer boligejerne, mens udrulningen af fjernvarme lader vente på sig. Naturgaskunder kan se frem til en ekstraregning på 20.000 kr. i år, mens boliger med varmepumper og oliefyr kan ‘nøjes’ med hhv. 12.000 og 7.000 kroner i ekstraregning.\n\nOg fra varme til is og kulde. Det var under disse forhold, to unge arkitekter fra SAGA Space Architechts i 61 dage i 2020 afprøvede deres prototype på et månehabitat isoleret i den grønlandske isørken. Månehuset kan lige nu beses på en udstilling i Dansk Arkitektur Center i København, og vi fik en rundvisning af den ene af dem, Sebastian Aristetelis. Han fortæller om, hvordan en kunstig solopgang og en boblende algegenerator var med til at holde sindet og sammenholdet intakt.\n\nLinks\n\nKnap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst\n\nPrisstigninger presser planlægningen: 500.000 boliger kan løftes væk fra dyr gas og olie\n\nAstronauter skal have andet end mad og ilt: Kunstig solopgang og boblende alger\n\nLæs mere og se billederne på bloggen Månelivet i Grønland\n\nSAGA Space Architects:  LUNARK – A Moon Habitat Analog\n\nUdstilling: A Space Saga i Dansk Arkitektur Center","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e  Sebastian Aristetelis, medstifter og hovedarkitekt, SAGA Space Architects, og journalist Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om, hvordan energiprisernes himmelflugt rammer boligejerne, mens udrulningen af fjernvarme lader vente på sig. Naturgaskunder kan se frem til en ekstraregning på 20.000 kr. i år, mens boliger med varmepumper og oliefyr kan ‘nøjes’ med hhv. 12.000 og 7.000 kroner i ekstraregning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg fra varme til is og kulde.\u003c/strong\u003e Det var under disse forhold, to unge arkitekter fra SAGA Space Architechts i 61 dage i 2020 afprøvede deres prototype på et månehabitat isoleret i den grønlandske isørken. Månehuset kan lige nu beses på en udstilling i Dansk Arkitektur Center i København, og vi fik en rundvisning af den ene af dem, Sebastian Aristetelis. Han fortæller om, hvordan en kunstig solopgang og en boblende algegenerator var med til at holde sindet og sammenholdet intakt.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254099\"\u003eKnap en halv mio. husejere stavnsbundet til høje gaspriser - se hvor det er værst\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254072\"\u003ePrisstigninger presser planlægningen: 500.000 boliger kan løftes væk fra dyr gas og olie\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/254065\"\u003eAstronauter skal have andet end mad og ilt: Kunstig solopgang og boblende alger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/blogs/manelivet-gronland\"\u003eLæs mere og se billederne på bloggen Månelivet i Grønland\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://saga.dk/projects/lunark\"\u003eSAGA Space Architects:  LUNARK – A Moon Habitat Analog\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://dac.dk/udstillinger/a-space-saga/\"\u003eUdstilling: A Space Saga i Dansk Arkitektur Center\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens Transformator kan du komme på rundvisning i Lunark, der er en prototype på en månebolig udviklet af to arkitekter, som selv testede det i 61 døgn i den grønlandske isørken. Høje priser på naturgas rammer en halv million danskere hårdt på pengepungen.","date_published":"2022-02-11T11:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/06a21630-cb1c-42ec-905b-e0c92af05158.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32528640,"duration_in_seconds":2028}]},{"id":"4c780264-f5ab-4601-9ee6-b3a2ad0120ff","title":"Uge 5:  Sådan afslørede Ingeniøren, at Benny Engelbrecht puttede med CO2-tal. Konflikten i Ukraine kan true it-sikkerheden i Grønland og Danmark. Stormen Malik satte på ny kystsikring på dagsordenen.","url":"https://transformator.fireside.fm/191","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen, Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Ulrik Andersen og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator ser vi først på, hvor udsat Grønland er for hackerangreb, f.eks. fra et land som Rusland, hvis konflikten mellem Rusland og Nato i Ukraine eskalerer. Kun fire medarbejdere udgør bolværket mod hackerne.\n\nStormen Malik blev heldigvis ikke ’ekstrem’ som bebudet. Flere steder i landet er kystbeskyttelsen ellers forsinket, men den forhøjede vandstand blev ikke så høj, som DMI havde varslet, så de udsatte områder slap med skrækken.\n\nBennys bukser brænder blev en vittighed, der kørte rundt i medierne i den forløbne uge. Og Benny var naturligvis den nu tidligere trafikminister Benny Engelbrecht, der forsøgte at holde CO2-tal for anlægsdelen i den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner skjult for sine forhandlingspartnere. Vi taler med Andreas Lindqvist og Ulrik Andersen om, hvordan de gravede de forputtede CO2-tal frem i lyset. Med ministerens afgang til følge.\n\nSagen om trafikministerens tilbageholdte klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt, lyder det i en lederartikel fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.\n\nLinks\n\nFire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter\n\nMalik – næsten en stormflod i et glas vand\n\nEfter Ingeniørens afsløring: Benny Engelbrecht færdig som transportminister\n\nIngeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn\n\nLeder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen, Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Ulrik Andersen og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi først på, hvor udsat Grønland er for hackerangreb, f.eks. fra et land som Rusland, hvis konflikten mellem Rusland og Nato i Ukraine eskalerer. Kun fire medarbejdere udgør bolværket mod hackerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eStormen Malik\u003c/strong\u003e blev heldigvis ikke ’ekstrem’ som bebudet. Flere steder i landet er kystbeskyttelsen ellers forsinket, men den forhøjede vandstand blev ikke så høj, som DMI havde varslet, så de udsatte områder slap med skrækken.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBennys bukser brænder\u003c/strong\u003e blev en vittighed, der kørte rundt i medierne i den forløbne uge. Og Benny var naturligvis den nu tidligere trafikminister Benny Engelbrecht, der forsøgte at holde CO2-tal for anlægsdelen i den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner skjult for sine forhandlingspartnere. Vi taler med Andreas Lindqvist og Ulrik Andersen om, hvordan de gravede de forputtede CO2-tal frem i lyset. Med ministerens afgang til følge.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSagen om trafikministerens\u003c/strong\u003e tilbageholdte klimatal er også historien om en regering, der siger de vil det grønne, men kun lige indtil det bliver for dyrt og besværligt at ville det rigtigt, lyder det i en lederartikel fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1094084\"\u003eFire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/16712\"\u003eMalik – næsten en stormflod i et glas vand\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253940\"\u003eEfter Ingeniørens afsløring: Benny Engelbrecht færdig som transportminister\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253758\"\u003eIngeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253909\"\u003eLeder: Politikere larmer over ministers fortielser - men deler de selv en del af ansvaret?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Efter at transportministeren måtte trække sig, ser vi i ugens Transformator på hele forløbet, hvor CO2-udledning på fem millioner ton forsvandt op til de politiske forhandlinger om regeringens infrastrukturpakke og først dukkede op, da Ingeniørens journalister fik gravet dem frem. ","date_published":"2022-02-04T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4c780264-f5ab-4601-9ee6-b3a2ad0120ff.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30564096,"duration_in_seconds":1906}]},{"id":"b3a864cd-2af1-44f9-aaee-7a3dfc30a006","title":"Uge 4:  Indavlede AI-systemer er fulde af fordomme og beskidte data. Præstationsingeniør i Team Danmark fortæller, hvordan han optimerer skøjterne til Danmarks OL-hold.","url":"https://transformator.fireside.fm/190","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark, Jakob Engelund Vistisen og Magnus Boye\n\nI denne uges Transformator skal vi tale om indavl. Det har de fleste nok styr på, hvad er, når vi taler om mennesker og dyr. Men også AI-modeller kan være indavlede, og det gælder bl.a. Microsoft og Nvidias sprogmodel Metatron-Turing NLG, er er trænet på eksorbitante mængder data. Desværre er meget af det af tvivlsom kvalitet, og derfor er den fuld af fejl og uheldige bias. Det betyder, at alle de modeller, der baserer sig på den, også arver dens uheldige egenskaber, så de forholder sig fordomsfuldt til f.eks. muslimer, kvinder og homoseksuelle.\n\nSnart går det løs ved vinter-OL, og Jakob Engelund Vistisen har været på besøg hos Jesper Carlson, landstræner for speedskate landsholdet, som fortæller om, hvordan de danske OL-skøjteløberes udstyr optimeres – både skøjter og dragten er altafgørende for præstationen.\n\nLinks\n\nAI-hyldevarer fører til algoritmisk indavl\n\nDerfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark, Jakob Engelund Vistisen og Magnus Boye\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi tale om indavl. Det har de fleste nok styr på, hvad er, når vi taler om mennesker og dyr. Men også AI-modeller kan være indavlede, og det gælder bl.a. Microsoft og Nvidias sprogmodel Metatron-Turing NLG, er er trænet på eksorbitante mængder data. Desværre er meget af det af tvivlsom kvalitet, og derfor er den fuld af fejl og uheldige bias. Det betyder, at alle de modeller, der baserer sig på den, også arver dens uheldige egenskaber, så de forholder sig fordomsfuldt til f.eks. muslimer, kvinder og homoseksuelle.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSnart går det løs ved vinter-OL\u003c/strong\u003e, og Jakob Engelund Vistisen har været på besøg hos Jesper Carlson, landstræner for speedskate landsholdet, som fortæller om, hvordan de danske OL-skøjteløberes udstyr optimeres – både skøjter og dragten er altafgørende for præstationen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252887\"\u003eAI-hyldevarer fører til algoritmisk indavl\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247686\"\u003eDerfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I stedet for at starte fra bunden kan udviklere af AI-modeller nu hente en enorm model. Prisen er, at dens mange fejl og bias nedarves. Team Danmarks præstationsingeniør forklarer, hvordan han optimerer OL-holdets skøjter.","date_published":"2022-01-28T14:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b3a864cd-2af1-44f9-aaee-7a3dfc30a006.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34832256,"duration_in_seconds":2172}]},{"id":"d9e0838a-ce92-44a7-96ac-6e32e924f006","title":"Uge 3: Sådan laver du din egen kunstige stemme. Vi afprøver tekst-til-tale-modellen Descript, der genererer stemmer yderst naturtro.","url":"https://transformator.fireside.fm/189","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Magnus Boye, redaktør af Ingeniørens PRO-medie Datatech\n\nI denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan du blot ved at fodre en AI-model med en halv times indtaling, kan lære den at tale som dig. Derefter er det blot at give den en tekst, og så kan den få dig til at sige hvad som helst. På engelsk altså.\n\nVi afprøver tale-til-tekst-modellen Descript med et forbløffende naturtro resultat. Og ikke nok med, at man kan få computeren til at læse op – selve indholdet får vi sprogmodellen GPT-3 til at generere. Det blev til en podcast om rabarber med en ganske særlig opskrift.   \n\nLinks\n\nNy sprogmodel er fintunet på fem skandinaviske sprog, og det fungerer overraskende godt\n\nThe Verge: Everyone will be able to clone their voice in the future\n\nTale-til-tekst-modellen Descript\n\nMusik: Now We're Talkin' af Jeris","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Boye, redaktør af Ingeniørens PRO-medie Datatech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du blive klogere på, hvordan du blot ved at fodre en AI-model med en halv times indtaling, kan lære den at tale som dig. Derefter er det blot at give den en tekst, og så kan den få dig til at sige hvad som helst. På engelsk altså.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi afprøver\u003c/strong\u003e tale-til-tekst-modellen Descript med et forbløffende naturtro resultat. Og ikke nok med, at man kan få computeren til at læse op – selve indholdet får vi sprogmodellen GPT-3 til at generere. Det blev til en podcast om rabarber med en ganske særlig opskrift.   \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/node/15260\"\u003eNy sprogmodel er fintunet på fem skandinaviske sprog, og det fungerer overraskende godt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.theverge.com/22672123/ai-voice-clone-synthesis-deepfake-applications-vergecast\"\u003eThe Verge: Everyone will be able to clone their voice in the future\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.descript.com/\"\u003eTale-til-tekst-modellen Descript\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMusik:\u003c/strong\u003e \u003ca href=\"http://beta.ccmixter.org/files/VJ_Memes/50337\"\u003eNow We\u0026#39;re Talkin\u0026#39; af Jeris\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vil tekst-til-tale-modeller gøre podcast-værten overflødig – og kan gæsterne også bare erstattes med en computergeneret stemme? Det er fagre nye verden i ugens Transformator.","date_published":"2022-01-21T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d9e0838a-ce92-44a7-96ac-6e32e924f006.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31664256,"duration_in_seconds":1974}]},{"id":"7766fc0a-1b26-4f5e-ac6c-8190affab6f6","title":"Uge 2: Balsatræ er en flaskehals for den grønne omstilling. Det bruges nemlig som fyld i vindmøllevinger. Problemet er det samme med lithium til elbilernes batterier og silicium til solcellepaneler.","url":"https://transformator.fireside.fm/188","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth\n\nI denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer. \n\nEt af de mest lovende alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet.\n\nOgså på andre områder har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil.\n\nFor solceller er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet,     \n\nLinks\n\nGamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger\n\nChipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen\n\nMangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret\n\nMissede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle  afsnittene af podcasten","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEt af de mest lovende\u003c/strong\u003e alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOgså på andre områder\u003c/strong\u003e har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor solceller\u003c/strong\u003e er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet,     \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252884\"\u003eGamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252954\"\u003eChipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252941\"\u003eMangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eMissede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle  afsnittene af podcasten\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Et boom i opstilling af vindmøller giver mangel på balsatræ til vinger; der mangler polysilicium til solceller, og ventetiden på elbiler er lang som en kø i myldretiden som følge af forsyningskrisen. Hør hvorfor i ugens Transformator.","date_published":"2022-01-14T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7766fc0a-1b26-4f5e-ac6c-8190affab6f6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24635136,"duration_in_seconds":1535}]},{"id":"dbd1b369-b46a-4e74-b46b-b8041a0eda26","title":"Uge 1: Hvorfor i alverden skal vi flyve grønt i Danmark?","url":"https://transformator.fireside.fm/187","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail\n\nÅrets første Transformator går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.\n\nFor kan det overhovedet lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog. \n\nLinks\n\nLuftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel\n\nMette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige\n\nHerfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly\n\nBlog: Grønne indenrigsfly eller grønne tog?\n\nStatsministerens nytårstale","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Andreas Lindqvist og Svend Poulsen fra IDA Rail\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eÅrets første Transformator\u003c/strong\u003e går i luften med afsæt i den målsætning, statsminister Mette Frederiksen fremsatte i sin nytårstale om, at danskerne i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og at vi senest i 2030 skal kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor kan det overhovedet\u003c/strong\u003e lade sig gøre – og med hvilke teknologier? Vi ser nærmere på de tekniske muligheder og begrænsninger inden for grønne flybrændstoffer og elfly. Og spørger togeksperten og Ingeniøren-bloggeren Svend Poulsen, hvorvidt det giver mening at satse på grøn flytrafik i et land, hvor man nu endelig er kommet i gang med at elektrificere togdriften og bestille nye tog. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252899\"\u003eLuftfarten skal være bæredygtig: Om ti år kan dit indenrigsfly have ladekabel\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253220\"\u003eMette Frederiksens grønne indenrigsfly er hverken tilladte eller praktisk mulige\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253241\"\u003eHerfra skal vi få grøn jetfuel til indenrigsfly\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/253270\"\u003eBlog: Grønne indenrigsfly eller grønne tog?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.dr.dk/drtv/se/statsministerens-nytaarstale_289854\"\u003eStatsministerens nytårstale\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Allerede i 2025 skal vi kunne flyve ‘grønt’ på en indenrigsrute i Danmark, lover statsministeren. Men giver det overhovedet mening – og med hvilken teknologi? Vi afsøger mulighederne i ugens podcast.","date_published":"2022-01-07T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/dbd1b369-b46a-4e74-b46b-b8041a0eda26.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34357248,"duration_in_seconds":2143}]},{"id":"517b5454-756d-49b9-a94f-909f0111cc2d","title":"Uge 51: Hvad er årets vigtigste forskningsresultater? Vi kigger tilbage på de vigtigste nyheder fra 2021 i teknologisk perspektiv.","url":"https://transformator.fireside.fm/186","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\n\nÅrets vigtigste danske forskningsresultat kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede.\n\nBlandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: \n\n\nEn ny analyse af indholdet af Tollundmandens tarm, der giver et helt præcist billede af hans sidste måltid. \nEn optisk chip, som genererer en lang række fuldkommen identiske fotoner enkeltvis på kommando. \nEn analyse af tippepunktet for, hvornår havstrømmen Atlantic Meridional Overturning Circulation, som Golfstrømmen er en del af, svækkes af smeltevand fra den grønlandske indlandsis. \nOpdagelsen af et bælte af støv fra Mars i planetens bane.\n\n\nTil slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik.  Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler.\n\nLinks\n\nLæs mere om vinderen af Videnskabens top-5\n\nNomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk\n\nNomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando\n\nNomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen\n\nNomineret: Ih, hvor det støver omkring Mars\n\nÅret, der gik: De vigtigste nyheder fra 2021","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eÅrets vigtigste danske forskningsresultat\u003c/strong\u003e kom fra en gruppe forskere fra Novo Nordisk og flere af de universiteter, som virksomheden samarbejder med, som i New England Journal of Medicine fremlagde resultatet af en stor undersøgelse af det nye lægemiddel semaglutid, der har vist sig særdeles effektivt til at fremkalde vægttab hos overvægtige og fede.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBlandt de fire øvrige nominerede\u003c/strong\u003e forskningsresultater finder vi: \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eEn ny analyse af indholdet af Tollundmandens tarm, der giver et helt præcist billede af hans sidste måltid. \u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eEn optisk chip, som genererer en lang række fuldkommen identiske fotoner enkeltvis på kommando. \u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eEn analyse af tippepunktet for, hvornår havstrømmen Atlantic Meridional Overturning Circulation, som Golfstrømmen er en del af, svækkes af smeltevand fra den grønlandske indlandsis. \u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eOpdagelsen af et bælte af støv fra Mars i planetens bane.\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut gennemgår\u003c/strong\u003e vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik.  Det blev et corona-klima-år, men vi skal også huske det for landinger på Mars, containerskibe på tværs og mangel på chips til de mange nye elbiler.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252949\"\u003eLæs mere om vinderen af Videnskabens top-5\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252943\"\u003eNomineret: Tollundmandens sidste måltid bestod af grød og fisk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252948\"\u003eNomineret: Kvanteberegninger kræver fotoner på kommando\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252942\"\u003eNomineret: Hurtig afsmeltning af indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252946\"\u003eNomineret: Ih, hvor det støver omkring Mars\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252970\"\u003eÅret, der gik: De vigtigste nyheder fra 2021\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. Jens Ramskov fortæller om vinderen og de fire ‘runner-ups’.  I årets sidste udgave af Transformator kigger vi desuden tilbage på de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i 2021.","date_published":"2021-12-23T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/517b5454-756d-49b9-a94f-909f0111cc2d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":57703680,"duration_in_seconds":3602}]},{"id":"80601ad4-0aee-4c1f-aec1-aef6ed15466e","title":"Uge 50: Intensivt mobilbrug forandrer hjernen.  Matematik er overraskende effektiv til at beskrive fysikkens love.","url":"https://transformator.fireside.fm/185","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke...\n\nHvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist.\n\nSikkert og vist er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\n\nSkærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de?\n\nEt mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik\n\nMatematiske modeller gør videnskaben nyttig","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi ... hov, min mobil sagde pling, jeg skal lige tjekke...\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHvor kom vi fra... mmm jo: 150 gange i døgnet tjekker unge i gennemsnit mobilen, og målt på skærmtid ligger danskerne i top. Men hvor skadelig er vores afhængighed af den digitale følgesvend? Det har journalist Thomas Djursing sat sig for at undersøge, men beviserne stritter i alle retninger. Men at mobilen forandrer vores hjerne, er sikkert og vist.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSikkert og vist\u003c/strong\u003e er også titlen på vores naturvidenskabelige serie, som vi nu er nået til vejs ende med. Emnet er matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252886\"\u003eSkærmene gør os dumme og afhængige – eller gør de?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252653\"\u003eEt mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252778\"\u003eMatematiske modeller gør videnskaben nyttig\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvor tit tjekker du din smartphone? Sikkert ofte, for danskerne ligger helt i top i brugen af skærme. Men er vi afhængige, og er det skadeligt? Det ser vi på i ugens Transformator, hvor vi også afslutter serien Sikkert og vist med temaet matematik.","date_published":"2021-12-17T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/80601ad4-0aee-4c1f-aec1-aef6ed15466e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24373632,"duration_in_seconds":1519}]},{"id":"94d1fec7-9c67-486e-a5e6-ee2545282f0c","title":"Uge 49: Unikke ølflasker smadrer genbrugssystemet","url":"https://transformator.fireside.fm/184","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.\n\nDerefter bliver det rent kaos, for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’.\n\nTil slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde.  \n\nLinks\n\nDansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet\n\nFysikkens mareridt: Kaos og turbulens\n\nYoutube-kanalen ‘Lesics’\n\nTilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter bliver det rent kaos,\u003c/strong\u003e for i ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut et tip\u003c/strong\u003e til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252074\"\u003eDansk miljøderoute: Genbrug af flasker næsten forsvundet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252117\"\u003eFysikkens mareridt: Kaos og turbulens\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/c/Lesics\"\u003eYoutube-kanalen ‘Lesics’\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://mit.tekhus.dk/profile#newsletters\"\u003eTilmeld dig Ingeniørens engelsksprogede nyhedsbrev Tech Weekly\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Der står skidt til med direkte genbrug af glasflasker herhjemme. Det meste glas bliver smeltet om, hvilket kun er halvt så godt. Tilfældigheder og turbulens skaber kaos i store systemer.","date_published":"2021-12-10T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/94d1fec7-9c67-486e-a5e6-ee2545282f0c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36449280,"duration_in_seconds":2273}]},{"id":"5bcfeed6-8077-482b-9ce5-5e5df818c1a1","title":"Uge 48: Om termodynamik og hvorfor du bliver ældre. Hvorfor hedder den nye variant Omikron? Er nytårstorsken i fare?  Binaural musik påvirker hjernen.","url":"https://transformator.fireside.fm/183","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Marianne Fajstrup, Liv Bjerg Lillevang og Jens Ramskov\n\nAlfa, delta, zeta, eta og nu omikron. Der er snart ikke flere græske bogstaver at tage af, når de nye coronavarianter skal have navne. Men WHO har en plan. \n\nNytåret nærmer sig – og mange skal have torsk. Men den populære fisk er presset fra alle sider i noget der ligner den værst tænkelig cocktail. \n\nTermodynamik og entropi er emnet for ugens naturvidenskabelige indslag ‘Sikkert og vist’, hvor Jens Ramskov forklarer, hvordan trangen til uorden kan forklare, hvorfor vi bliver gamle.\n\nTil slut skal vi lytte til de såkaldte binaurale beats – musik der kan få dig til at slappe af, inden du skal på operationsbordet. Den består af toner hvor der er en lille frekvens forskel mellem venstre og højre øre, hvilket påvirker dine hjernebølger.\n\nLinks\n\nDerfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi\n\nTorsken truet af ond cocktail: Iltsvind, fødemangel, varmt vand, overfiskeri - og sæler\n\nNår få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden\n\nSupergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet\n\nBinaural koncentrationsmusik fra Greenred Productions","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Marianne Fajstrup, Liv Bjerg Lillevang og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAlfa, delta, zeta, eta og nu omikron.\u003c/strong\u003e Der er snart ikke flere græske bogstaver at tage af, når de nye coronavarianter skal have navne. Men WHO har en plan. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNytåret nærmer sig\u003c/strong\u003e – og mange skal have torsk. Men den populære fisk er presset fra alle sider i noget der ligner den værst tænkelig cocktail. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTermodynamik\u003c/strong\u003e og entropi er emnet for ugens naturvidenskabelige indslag ‘Sikkert og vist’, hvor Jens Ramskov forklarer, hvordan trangen til uorden kan forklare, hvorfor vi bliver gamle.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut\u003c/strong\u003e skal vi lytte til de såkaldte binaurale beats – musik der kan få dig til at slappe af, inden du skal på operationsbordet. Den består af toner hvor der er en lille frekvens forskel mellem venstre og højre øre, hvilket påvirker dine hjernebølger.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252462\"\u003eDerfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250933\"\u003eTorsken truet af ond cocktail: Iltsvind, fødemangel, varmt vand, overfiskeri - og sæler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252115\"\u003eNår få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250698\"\u003eSupergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=U0eLmyJkQBc\u0026t=0s\"\u003eBinaural koncentrationsmusik fra Greenred Productions\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Termodynamikken forklarer, hvorfor tiden ikke kan gå baglæns, og hvorfor vi skal tilføres energi for ikke at komme i termisk ligevægt med vores omgivelser – altså dø. WHO har en plan for navngivningen af nye coronavarianter.  ","date_published":"2021-12-03T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5bcfeed6-8077-482b-9ce5-5e5df818c1a1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34205568,"duration_in_seconds":2133}]},{"id":"6c4cd7f0-ad19-42eb-bf19-af62e7105a0c","title":"Uge 47: Atomteori for begyndere. Apple opgiver at få forbrugerne til at bruge autoriserede værksteder.","url":"https://transformator.fireside.fm/182","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator dykker Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov ned i universets mindste byggesten i videnskabsserien Sikkert og vist. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.\n\nEn mere håndgribelig nyhed var det, da Apple i sidste uge foretog en kovending efter først at have gjort det svært for uafhængige værksteder at reparere iPhones. Det skete ved såkaldt serialisering, hvor enkelte komponenter i telefonen låses til et bestemt serienummer. Nok så overraskende var derfor Apples nye udmelding, om at at de fra næste år vil frigive manualer og sælge værktøj og reservedele til nyere iPhones og Mac-computere.   \n\nLinks\n\nApple i kovending: Frigiver værktøj, manualer og reservedele til mobiler\n\nNøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen\n\nSådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e dykker Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov ned i universets mindste byggesten i videnskabsserien Sikkert og vist. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn mere håndgribelig\u003c/strong\u003e nyhed var det, da Apple i sidste uge foretog en kovending efter først at have gjort det svært for uafhængige værksteder at reparere iPhones. Det skete ved såkaldt serialisering, hvor enkelte komponenter i telefonen låses til et bestemt serienummer. Nok så overraskende var derfor Apples nye udmelding, om at at de fra næste år vil frigive manualer og sælge værktøj og reservedele til nyere iPhones og Mac-computere.   \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252087\"\u003eApple i kovending: Frigiver værktøj, manualer og reservedele til mobiler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251822\"\u003eNøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251837\"\u003eSådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens episode af Transformator går vi ned i universets mindste byggesten: atomer, elektroner, kvarker og den slags. Du kan også høre om, hvorfor Apple har opgivet at tvinge dig på et autoriseret værksted for at få skiftet skærm på din iPhone. ","date_published":"2021-11-26T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6c4cd7f0-ad19-42eb-bf19-af62e7105a0c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35715456,"duration_in_seconds":2228}]},{"id":"922f29d3-eaf1-4e59-b79b-40f9431bf6ab","title":"Uge 46: Kunstige stemmer breder sig – men der er mislyde. I ugens Transformator samler vi op på kunstige billyde, AI-stemmer og en avatar, der både oplæser nyheder og fortæller vælgerne om en lokalpolitikers fortræffeligheder","url":"https://transformator.fireside.fm/181","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Magnus Boye, DataTech\n\nDenne uges Transformator er coronaramt, så vi benytter anledningen til at samle op på en række indslag, der alle handler om kunstig lyd, kunstige stemmer, og hvordan de vinder indpas flere og flere steder.\n\nVi lægger ud med et indslag om de lyde, som alle elbiler siden 1. juli har skullet afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi samler op på en stribe nykomponerede lyde til elbiler – og giver et bud på, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.\n\nDigitale stemmeassistenter er typisk blevet udviklet som kvindestemmer, som opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer nu være en udefinerbar mellemting. Her kan du høre den kønsneutrale stemme Sam, som er udviklet af Accenture Danmark sammen med CereProc.\n\nDen amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.\n\nOg de kunstige stemmer breder sig herhjemme. Den lokale nyhedstjeneste Bornholm.nu blev for et par måneder siden landskendt for at overlade værtsrollen på deres online video-nyheder til Avataren Bridget. Men hun dukkede sandelig også op i den netop overståede kommunalvalgkamp i en video på Facebook, hvor hun sammen med en række andre avatarer anbefalede den socialdemokratiske kandidat i Syddjurs Kommune, Jan Fischer. \n\nLinks\n\nCereProc og Accentures kønsneutrale stemme\n\nLyt til flere elbil-lyde her\n\nAI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen\n\nBridget bliver TV-vært på Bornholm.nu\n\nSe avatarer anbefale Jan Fischer på hans Facebook-side","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Magnus Boye, DataTech\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e er coronaramt, så vi benytter anledningen til at samle op på en række indslag, der alle handler om kunstig lyd, kunstige stemmer, og hvordan de vinder indpas flere og flere steder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi lægger ud med\u003c/strong\u003e et indslag om de lyde, som alle elbiler siden 1. juli har skullet afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker. Vi samler op på en stribe nykomponerede lyde til elbiler – og giver et bud på, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDigitale stemmeassistenter\u003c/strong\u003e er typisk blevet udviklet som kvindestemmer, som opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer nu være en udefinerbar mellemting. Her kan du høre den kønsneutrale stemme Sam, som er udviklet af Accenture Danmark sammen med CereProc.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen amerikanske skuespiller\u003c/strong\u003e Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg de kunstige stemmer\u003c/strong\u003e breder sig herhjemme. Den lokale nyhedstjeneste Bornholm.nu blev for et par måneder siden landskendt for at overlade værtsrollen på deres online video-nyheder til Avataren Bridget. Men hun dukkede sandelig også op i den netop overståede kommunalvalgkamp i en video på Facebook, hvor hun sammen med en række andre avatarer anbefalede den socialdemokratiske kandidat i Syddjurs Kommune, Jan Fischer. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.cereproc.com/en/Accenture\"\u003eCereProc og Accentures kønsneutrale stemme\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/results?search_query=pedestrian+sound+electric+car\"\u003eLyt til flere elbil-lyde her\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/14438\"\u003eAI i Sherlock Holmes\u0026#39; fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://bornholm.nu/nyheder/bridget-bliver-tv-vaert-paa-bornholmnu/105647\"\u003eBridget bliver TV-vært på Bornholm.nu\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.facebook.com/jafisyd\"\u003eSe avatarer anbefale Jan Fischer på hans Facebook-side\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens Transformator samler vi op på kunstige billyde, AI-stemmer og en række avatarer, der både bruges til at oplæse nyheder og fortælle vælgerne om en lokalpolitikers fortræffeligheder.","date_published":"2021-11-19T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/922f29d3-eaf1-4e59-b79b-40f9431bf6ab.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34348032,"duration_in_seconds":2142}]},{"id":"6d86ecee-de3b-4f62-b175-eaba251b4924","title":"Uge 45: Vi kommer i akut mangel på grøn strøm. Hvad skal der til for at bo på Mars – og hvad skal vi egentlig deroppe?  Vi er vant til at leve i tre dimensioner, men er der i virkeligheden flere? ","url":"https://transformator.fireside.fm/180","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Lindqvist, Martin Bernth, Thomas Djursing, Benjamin Bøllehuus og Jens Ramskov.\n\nI denne uges Transformator har vi bedt eksperter finde lommeregneren frem og dels regne på, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder, der bliver behov for for at nå klimamålene i 2030, dels hvor meget VE-strøm de nuværende og planlagte vindmølleparker vil kunne levere. Og det regnestykke går mildt sagt ikke op.  I stedet kommer vi til at importere kulkraft-produceret strøm – og så ser det jo ikke længere så grønt ud.\n\nAdskillige nationer samt Tesla-millardæren Elon Musk forbereder rejser til Mars, og i en stribe artikler på Ingeniørens hjemmeside har Thomas Djursing og Benjamin Bøllehuus beskrevet alle de udfordringer, der skal overvindes, for at mennesker vil kunne overleve på planeten i længere tid. Hvad gør man f.eks. ved den manglende atmosfære, strålingen, og hvad skal de spise deroppe? Det fortæller de mere om her.\n\nSikkert og vist er vores naturvidenskabelige indslag, og denne gang er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?\n\nLinks\n\nDanmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud\n\nDanmarks VE-udbygning er på katastrofekurs\n\nEnergistyrelsen afviser 2030-deadline\n\nIngeniørens temaside om rejsen til Mars\n\nHvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Lindqvist, Martin Bernth, Thomas Djursing, Benjamin Bøllehuus og Jens Ramskov.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi bedt eksperter finde lommeregneren frem og dels regne på, hvor meget strøm fra vedvarende energikilder, der bliver behov for for at nå klimamålene i 2030, dels hvor meget VE-strøm de nuværende og planlagte vindmølleparker vil kunne levere. Og det regnestykke går mildt sagt ikke op.  I stedet kommer vi til at importere kulkraft-produceret strøm – og så ser det jo ikke længere så grønt ud.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAdskillige nationer\u003c/strong\u003e samt Tesla-millardæren Elon Musk forbereder rejser til Mars, og i en stribe artikler på Ingeniørens hjemmeside har Thomas Djursing og Benjamin Bøllehuus beskrevet alle de udfordringer, der skal overvindes, for at mennesker vil kunne overleve på planeten i længere tid. Hvad gør man f.eks. ved den manglende atmosfære, strålingen, og hvad skal de spise deroppe? Det fortæller de mere om her.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSikkert og vist\u003c/strong\u003e er vores naturvidenskabelige indslag, og denne gang er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251857\"\u003eDanmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251856\"\u003eDanmarks VE-udbygning er på katastrofekurs\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251859\"\u003eEnergistyrelsen afviser 2030-deadline\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/rejsen-mars\"\u003eIngeniørens temaside om rejsen til Mars\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251387\"\u003eHvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vi er flere vindmølleparker bagud, hvis vi skal have strøm nok fra vedvarende energikilder til den kommende elektrificering. I ugens Transformator kan du også høre om, hvilke betingelser der skal på plads for at kolonisere Mars, og om vores univers måske har flere ‘sammenfoldede’ dimensioner.","date_published":"2021-11-12T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6d86ecee-de3b-4f62-b175-eaba251b4924.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":42102528,"duration_in_seconds":2627}]},{"id":"c0136ef0-b2f4-4faa-b9d2-c36f1cfcd5b4","title":"Uge 44: Hvordan lyder der på Mars? Danske mikrofoner giver svaret. Ugens episode har fokus på lyd, men også på energi – for hvad er det egentlig for en størrelse? ","url":"https://transformator.fireside.fm/179","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator kan du høre, hvordan et klaverstykke af Claude Debussy, fuglesang eller en ringeklokke ville lyde i Mars’ tynde atmosfære. Det har Nasa simuleret på baggrund af lydoptagelser fra marsroveren Perseverance, som er forsynet med to danskproducerede mikrofoner.\n\nVi kan nemlig det dér med lyd her i Danmark, som er verdensførende ikke blot inden for produktion af mikrofoner, men også forskning i, hvordan man bedst gengiver musik i høreapparater og dæmper og retningsbestemmer lyden, så man i fremtidens biler vil kunne høre podcast på forsædet, mens børnene spiller mobilspil på bagsædet – uden at genere hinanden og uden at skulle bruge hovedtelefoner.\n\nHvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.\n\nTil slut gentager vi sidste uges indslag om tid, da der – som adskillige lyttere har bemærket – var gået kuk i lydsporene, så det hele blev lidt mere uforståeligt, end det var i forvejen. \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu\n\nHør Nasas simulering af lyd på Mars\n\nI fremtidens bil er ingen lyd tilfældig\n\nHjerneforskning skal gøre høreapparatet mere musikalsk\n\nDæmpning af uønskede lyde kan forbedre folkesundheden\n\nVi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre, hvordan et klaverstykke af Claude Debussy, fuglesang eller en ringeklokke ville lyde i Mars’ tynde atmosfære. Det har Nasa simuleret på baggrund af lydoptagelser fra marsroveren Perseverance, som er forsynet med to danskproducerede mikrofoner.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi kan nemlig det dér med lyd\u003c/strong\u003e her i Danmark, som er verdensførende ikke blot inden for produktion af mikrofoner, men også forskning i, hvordan man bedst gengiver musik i høreapparater og dæmper og retningsbestemmer lyden, så man i fremtidens biler vil kunne høre podcast på forsædet, mens børnene spiller mobilspil på bagsædet – uden at genere hinanden og uden at skulle bruge hovedtelefoner.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad er energi\u003c/strong\u003e, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut gentager vi\u003c/strong\u003e sidste uges indslag om tid, da der – som adskillige lyttere har bemærket – var gået kuk i lydsporene, så det hele blev lidt mere uforståeligt, end det var i forvejen. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke publiceret endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://mars.nasa.gov/mars2020/participate/sounds/?playlist=earth\u0026item=ocean\u0026type=earth\"\u003eHør Nasas simulering af lyd på Mars\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251348\"\u003eI fremtidens bil er ingen lyd tilfældig\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251344\"\u003eHjerneforskning skal gøre høreapparatet mere musikalsk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251346\"\u003eDæmpning af uønskede lyde kan forbedre folkesundheden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251122\"\u003eVi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Lyd er temaet for ugens podcast, for Danmark er førende inden for forskning i, hvordan vi forstærker den, dæmper den og retningsbestemmer den. I ‘Sikkert og vist’ stiller vi spørgsmålet: Hvad er energi? Og prøver at svare på det.","date_published":"2021-11-05T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/c0136ef0-b2f4-4faa-b9d2-c36f1cfcd5b4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":46079616,"duration_in_seconds":2875}]},{"id":"8cdf9a50-b53e-4301-b5f5-785e6c722854","title":"Uge 43: Hvad er tid, og hvordan opfatter vi den? Var blockchain bare en hype?  Og spænder planen om energiøer ben for udbygning af vindkraften? ","url":"https://transformator.fireside.fm/178","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Martin Bernth, Steffen Villadsen og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Findes den som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Den kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, tager hul på ugens udgave af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’.\n\nMen vi begynder et helt andet sted, nemlig hhv. på Bornholm og et godt stykke ude i Nordsøen, hvor regeringen har planer om at bygge to energiøer, hvor strømmen fra kommende vindmølleparker kan omsættes til f.eks. brint ved elektrolyse. Men hvis vi skal vente med vindkraftudbygningen, til øerne er på plads i 2033, er det måske ikke helt så smart.\n\nBlockchain er en anden hypet teknologi, som vi tager under behandling. For det er, som om hypen har lagt sig, siden dengang blockchain blev udråbt som både gamechanger og paradigmeskifte og en teknologi, der ville ændre hele vores måde at planlægge, handle og aftale via nettet. \n\nLinks\n\nEnergiøerne er det eneste rigtige – på det helt forkerte tidspunkt\n\nPå trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt\n\nDen store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?\n\nVidenskabelig illustration: Portræt af et virus","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Martin Bernth, Steffen Villadsen og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Findes den som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? Den kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, tager hul på ugens udgave af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen vi begynder\u003c/strong\u003e et helt andet sted, nemlig hhv. på Bornholm og et godt stykke ude i Nordsøen, hvor regeringen har planer om at bygge to energiøer, hvor strømmen fra kommende vindmølleparker kan omsættes til f.eks. brint ved elektrolyse. Men hvis vi skal vente med vindkraftudbygningen, til øerne er på plads i 2033, er det måske ikke helt så smart.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBlockchain\u003c/strong\u003e er en anden hypet teknologi, som vi tager under behandling. For det er, som om hypen har lagt sig, siden dengang blockchain blev udråbt som både gamechanger og paradigmeskifte og en teknologi, der ville ændre hele vores måde at planlægge, handle og aftale via nettet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251026\"\u003eEnergiøerne er det eneste rigtige – på det helt forkerte tidspunkt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1093533\"\u003ePå trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250699\"\u003eDen store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251023\"\u003eVidenskabelig illustration: Portræt af et virus\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Er tiden blot en illusion, eller er den en realitet i sig selv? Det filosoferer vi lidt over i den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Ugens podcast handler desuden om blockchain, hvor hypen er ved at have lagt sig, og om energiøerne, der måske ligefrem står i vejen for en udbygning af vindkraften.","date_published":"2021-10-29T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8cdf9a50-b53e-4301-b5f5-785e6c722854.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":38200704,"duration_in_seconds":2383}]},{"id":"f071b3ac-ba34-4f3e-aa2f-707976cc02ae","title":"Uge 41: Hvordan opstod livet på Jorden – og hvem har vundet i evolutionens lotteri? Nu skal vi sortere mælkekartoner, plast og tekstilaffald fra, selvom teknologien til at genanvende det mangler.","url":"https://transformator.fireside.fm/177","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov\n\nHvis du synes, at affaldsspandene er ved at hobe sig op i indkørslen eller gårdmiljløet, skal du regne med, at de kun bliver flere. Mælkekartoner og tekstilaffald bliver det næste, der skal sorteres for sig, men ligesom det gælder for plastaffaldet har vi endnu ingen teknologisk løsning på, hvordan det genanvendes effektivt. Eksperter advarer om, at man risikerer at sætte borgernes velvilje over styr, hvis det blot køres ud af landet og brændes af. Det fortæller Simon Freiesleben fra Ingeniørens PRO-medie WasteTech om her i Transformator.\n\nSikkert og vist hedder den artikelserie, som Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har indledt i anledning af det kommende internationale videnskabsår. I ugens podcast handler det om, hvordan livet opstod på Jorden – forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. \n\nNogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. \n\nLinks\n\nNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\nProblemer med plast og tekstiler kan vælte tilliden til affaldssortering\n\nHensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler\n\nTekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn\n\nMennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere\n\nLæs mere på vores fokus om Naturvidenskabsåret: ‘Sikkert og vist’\n\nVideo: Tysk dybdebombe sprænges i Øresund","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvis du synes,\u003c/strong\u003e at affaldsspandene er ved at hobe sig op i indkørslen eller gårdmiljløet, skal du regne med, at de kun bliver flere. Mælkekartoner og tekstilaffald bliver det næste, der skal sorteres for sig, men ligesom det gælder for plastaffaldet har vi endnu ingen teknologisk løsning på, hvordan det genanvendes effektivt. Eksperter advarer om, at man risikerer at sætte borgernes velvilje over styr, hvis det blot køres ud af landet og brændes af. Det fortæller Simon Freiesleben fra Ingeniørens PRO-medie WasteTech om her i Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSikkert og vist\u003c/strong\u003e hedder den artikelserie, som Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har indledt i anledning af det kommende internationale videnskabsår. I ugens podcast handler det om, hvordan livet opstod på Jorden – forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNogle arter\u003c/strong\u003e som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251006\"\u003eProblemer med plast og tekstiler kan vælte tilliden til affaldssortering\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251013\"\u003eHensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251033\"\u003eTekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250405\"\u003eMennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på vores fokus om Naturvidenskabsåret: ‘Sikkert og vist’\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251049\"\u003eVideo: Tysk dybdebombe sprænges i Øresund\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Opskriften på liv får du i ugens Transformator, hvor vi fortsætter serien ‘Sikkert og vist’ om livets opståen på vores klode. Det skal også handle om mælkekartoner, plast og tekstilaffald, som vi nu skal sortere, selvom teknologien til at genanvende det mangler. ","date_published":"2021-10-15T13:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f071b3ac-ba34-4f3e-aa2f-707976cc02ae.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29108736,"duration_in_seconds":1815}]},{"id":"500aab8f-80bb-4219-beb2-5c510ef16b1b","title":"Uge 40: Vi lever i paradis på Jorden, men langtidsprognosen er kedelig.  Hvad ved vi egentlig om, hvordan universet opstod, og hvilken skæbne der venter vores klode?","url":"https://transformator.fireside.fm/176","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen?   \n\nDermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet. \n\nMed serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.\n\nLinks\n\nSikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden\n\nModer Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose\n\nDet begyndte med et brag og ender med en kuldedød","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi på, hvad naturvidenskaben \u003cem\u003eegentlig\u003c/em\u003e ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen?   \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDermed sætter vi gang\u003c/strong\u003e i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed serien\u003c/strong\u003e lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250395\"\u003eSikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250404\"\u003eModer Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250397\"\u003eDet begyndte med et brag og ender med en kuldedød\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I den nye serie ‘Sikkert og vist’ sætter Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov fokus på,  hvad videnskaben fortæller os om universet og naturens orden og udvikling. Denne gang om, hvordan Jorden opstod, og hvordan den engang vil ende sin eksistens.","date_published":"2021-10-08T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/500aab8f-80bb-4219-beb2-5c510ef16b1b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36539904,"duration_in_seconds":2279}]},{"id":"ce5589a5-f31d-45e2-a9d7-918011f2e592","title":"Uge 39: Vi kigger hackerne over skulderen på det mørke internet. Her flyder det bl.a. med personlige og fortrolige data, som hackere havde stjålet fra en dansk virksomhed","url":"https://transformator.fireside.fm/175","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen\n\nI denne uges Transformator tager vi på en guidet tur på det mørke internet, som man ellers gør klogt i at holde sig fra. Her handler kriminelle med våben, narko og børneporno, og her faldt Version2’s journalist Mads Lorenzen over mere end 100 pas og en masse andre personlige og fortrolige oplysninger om medarbejdere i den danske legepladsvirksomhed Kompan.\n\nDen slags oplysninger er guf for identitetstyve, og de stammer fra et hackerangreb fra forsommeren, hvor Kompan nægtede at betale de kriminelle løsesum efter angrebet. \n\nMen hvordan browser man et mørkelagt net, der kun er sporadisk indekseret, og hvor man skal vide, hvad man leder efter, for at finde det? Og hvordan skal politiet have en chance for at gribe ind, når alle brugere er anonymiseret og maskeret via Tor-browseren?\n\nTil slut får du en anbefaling af en helt anden podcast, Huberman Lab, der har som ambition at omsætte hjerneforskningens resultater til noget, vi kan bruge i  hverdagen. For eksempel hvordan dopamin virker i kroppen, og hvorfor nogle bliver så afhængige af det. Podcasten drives af Andrew Huberman, der er en amerikansk neurovidenskabelig professor ved Institut for Neurobiologi ved Stanford Universitetet.\n\nLinks\n\nKompan fik at vide datalæk var ‘usandsynligt’: »Den vurdering vil jeg gerne snakke med CSIS om«\n\nStor dansk virksomhed hacket: Strategi, sundhedsdata og medarbejderes finansielle oplysninger lækket på nettet\n\nVåben, stoffer og hælervarer: Version2 tager på rundtur i nettets mørkeste afkroge\n\nPodcast: Huberman Lab","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e tager vi på en guidet tur på det mørke internet, som man ellers gør klogt i at holde sig fra. Her handler kriminelle med våben, narko og børneporno, og her faldt Version2’s journalist Mads Lorenzen over mere end 100 pas og en masse andre personlige og fortrolige oplysninger om medarbejdere i den danske legepladsvirksomhed Kompan.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen slags oplysninger\u003c/strong\u003e er guf for identitetstyve, og de stammer fra et hackerangreb fra forsommeren, hvor Kompan nægtede at betale de kriminelle løsesum efter angrebet. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen hvordan browser man\u003c/strong\u003e et mørkelagt net, der kun er sporadisk indekseret, og hvor man skal vide, hvad man leder efter, for at finde det? Og hvordan skal politiet have en chance for at gribe ind, når alle brugere er anonymiseret og maskeret via Tor-browseren?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut får du en anbefaling\u003c/strong\u003e af en helt anden podcast, Huberman Lab, der har som ambition at omsætte hjerneforskningens resultater til noget, vi kan bruge i  hverdagen. For eksempel hvordan dopamin virker i kroppen, og hvorfor nogle bliver så afhængige af det. Podcasten drives af Andrew Huberman, der er en amerikansk neurovidenskabelig professor ved Institut for Neurobiologi ved Stanford Universitetet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1093356\u003eFotos af over 100 medarbejderes pas lækket fra dansk virksomhed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1093367\"\u003eKompan fik at vide datalæk var ‘usandsynligt’: »Den vurdering vil jeg gerne snakke med CSIS om«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1093252\"\u003eStor dansk virksomhed hacket: Strategi, sundhedsdata og medarbejderes finansielle oplysninger lækket på nettet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1093212\"\u003eVåben, stoffer og hælervarer: Version2 tager på rundtur i nettets mørkeste afkroge\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://hubermanlab.com/\"\u003ePodcast: Huberman Lab\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Dark web – eller det mørke internet – er en afkrog, hvor de færreste brugere bevæger sig rundt med reelle hensigter. Her handles våben, narko og børneporno, og i ugens Transformator fortæller Version2’s journalist Mads Lorenzen om, hvad han fandt, da han fik mulighed for at se sig om i denne sump via en Tor-browser.","date_published":"2021-10-01T11:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ce5589a5-f31d-45e2-a9d7-918011f2e592.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27844992,"duration_in_seconds":1736}]},{"id":"423b7a39-f553-45b8-ac31-47f2001c53ab","title":"Uge 38: Grundvandet stiger – ingen tager ansvaret for det. ","url":"https://transformator.fireside.fm/174","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Frederik Marcher Hansen, Michael Rothenborg og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om legionærsyge, som ikke er en fjern tropesygdom, men en dødsensfarlig lungebetændelse, som rammer flere og flere danskere og skyldes legionellabakterien, der stortrives i vandinstallationer, hvor det varme vand kun er lunkent. Og det er tilsyneladende et dansk problem, for i vore nabolande ser man ikke de samme sygdomstilfælde.\n\nInden for de seneste 30 år er grundvandet steget med en meter. Visse steder endda helt op til syv-otte meter. Det giver vand i haver, kældre og fundamenter, og kalder på en fælles håndtering, da et dræn blot sender aben videre til naboen. Men ingen myndigheder har tilsyneladende ansvaret for at gøre noget ved det.\n\nTil slut træder vi speederen i bund på den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo. Den er næsten fem meter lang og vejer 2,4 ton, men man mærker det ikke, når den accelererer fra 0-100 på 3,3 sekund.\n\nLinks\n\nBryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella\n\nMange kommuners legionella-håndtering sejler\n\nOtte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem\n\nGrundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk\n\nSå fik Motorbloggen endelig fat i en Porsche Taycan Turbo Cross Turismo","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Frederik Marcher Hansen, Michael Rothenborg og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om legionærsyge, som ikke er en fjern tropesygdom, men en dødsensfarlig lungebetændelse, som rammer flere og flere danskere og skyldes legionellabakterien, der stortrives i vandinstallationer, hvor det varme vand kun er lunkent. Og det er tilsyneladende et dansk problem, for i vore nabolande ser man ikke de samme sygdomstilfælde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eInden for de seneste 30 år\u003c/strong\u003e er grundvandet steget med en meter. Visse steder endda helt op til syv-otte meter. Det giver vand i haver, kældre og fundamenter, og kalder på en fælles håndtering, da et dræn blot sender aben videre til naboen. Men ingen myndigheder har tilsyneladende ansvaret for at gøre noget ved det.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut træder vi speederen i bund\u003c/strong\u003e på den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo. Den er næsten fem meter lang og vejer 2,4 ton, men man mærker det ikke, når den accelererer fra 0-100 på 3,3 sekund.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250332\"\u003eBryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250164\"\u003eMange kommuners legionella-håndtering sejler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250064\"\u003eOtte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250181\"\u003eGrundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250314\"\u003eSå fik Motorbloggen endelig fat i en Porsche Taycan Turbo Cross Turismo\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Stigende mængder nedbør får grundvandet til at stige og søge ind i kældre og fundamenter. Ugens Transformator handler også om legionella i vandhanen og den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo.","date_published":"2021-09-24T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/423b7a39-f553-45b8-ac31-47f2001c53ab.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25709184,"duration_in_seconds":1602}]},{"id":"3f43635b-e651-489b-b082-de0a5ab120f5","title":"Uge 37: Kigger Kina med i overvågningskameraerne? Svaret fra Forsvarets Efterretningstjeneste er hemmeligstemplet. GPS-jamming opdaget på Aarhus Havn. Dyr ambition for EU at blive teknologisk uafhængig af øst og vest.  ","url":"https://transformator.fireside.fm/173","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Steffen Villadsen\n\nBig brother er ugens gæst i Transformator, for selvom vi måske ikke lever i et dystopisk diktatur som i George Orwells roman ‘1984’, er vores færden overvåget i en grad, som Big Brother kun kunne drømme om.\n\nMen nogle gange kan grundigheden give bagslag – som da man på Aarhus Havn i den bedste mening opsatte kameraer fra kinesiske Hikvision, der skulle høre til de bedste på markedet, blot for at pille dem ned igen, da der blev rejst mistanke mod selskabet om, at kameraerne sendte data videre til Kina. Forsvarets Efterretningstjeneste undersøgte sagen, men da svaret var hemmeligstemplet, kunne Aarhus Kommune ikke få be- eller afkræftet mistanken.\n\nAarhus Havn var også stedet, hvor man har opdaget et mystisk fænomen, hvor GPS-modtagere mister signalet – formentlig på grund af jamming. Fænomenet optræder fra tid til anden også på den østjyske motorvej, og mistanken retter sig mod en bestemt gruppe af trafikanter.\n\nI Uganda har man heller ikke så mange betænkeligheder ved at overvåge trafikanterne. Nu skal alle biler udstyres med GPS-sender, så man ved, hvor man har folk.\n\nLinks\n\nMystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke\n\nForsvaret mørklægger kameraundersøgelse: Kommuner i vildrede\n\nEuropa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet\n\nTilmeld dig Infosecuritymessen her\n\nBBC-podcasten Digital Planet: Uganda, too much surveillance?\n\nLæs mere om George Orwells bog: 1984","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Steffen Villadsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBig brother\u003c/strong\u003e er ugens gæst i Transformator, for selvom vi måske ikke lever i et dystopisk diktatur som i George Orwells roman ‘1984’, er vores færden overvåget i en grad, som Big Brother kun kunne drømme om.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen nogle gange\u003c/strong\u003e kan grundigheden give bagslag – som da man på Aarhus Havn i den bedste mening opsatte kameraer fra kinesiske Hikvision, der skulle høre til de bedste på markedet, blot for at pille dem ned igen, da der blev rejst mistanke mod selskabet om, at kameraerne sendte data videre til Kina. Forsvarets Efterretningstjeneste undersøgte sagen, men da svaret var hemmeligstemplet, kunne Aarhus Kommune ikke få be- eller afkræftet mistanken.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAarhus Havn\u003c/strong\u003e var også stedet, hvor man har opdaget et mystisk fænomen, hvor GPS-modtagere mister signalet – formentlig på grund af jamming. Fænomenet optræder fra tid til anden også på den østjyske motorvej, og mistanken retter sig mod en bestemt gruppe af trafikanter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI Uganda\u003c/strong\u003e har man heller ikke så mange betænkeligheder ved at overvåge trafikanterne. Nu skal alle biler udstyres med GPS-sender, så man ved, hvor man har folk.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240956\"\u003eMystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1091940\"\u003eForsvaret mørklægger kameraundersøgelse: Kommuner i vildrede\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249568\"\u003eEuropa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://infosecurity.v2.dk/website/default.vbhtml?confid=04ee256c-83e8-46c9-b74a-cfc6c1f3fec2\"\u003eTilmeld dig Infosecuritymessen her\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://podcasts.apple.com/dk/podcast/digital-planet/id73331490?l=da\u0026i=1000532309215\"\u003eBBC-podcasten Digital Planet: Uganda, too much surveillance?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://da.wikipedia.org/wiki/1984_(roman)\"\u003eLæs mere om George Orwells bog: 1984\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator zoomer ind på de overvågningsteknologier, vi er omgivet af. I Aarhus har kommunen pillet overvågningskameraer fra Hikvision ned af frygt for at data sendes videre til Kina. EU vil gøre op med vores afhængighed af både hardware og software fra USA og Asien. ","date_published":"2021-09-17T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3f43635b-e651-489b-b082-de0a5ab120f5.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27458688,"duration_in_seconds":1712}]},{"id":"bea14970-87af-4359-a39e-7dbcd2cf2f62","title":"Uge 36: Terrorangrebet på WTC blev starten på overvågningssamfundet. AI kan gætte race ud fra CT-scanning. Jorden har overraskende sat farten op.","url":"https://transformator.fireside.fm/172","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Boye og Jens Ramskov\n\nI anledning af 20-året for Al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon ser ugens Transformator tilbage på, hvad de to tårnes fald førte med sig af overvågningsteknologier. For at beskytte sig mod lignende angreb er kontrollen med vores gøren og laden strammet i en grad, så vi også her i Danmark må finde os i, at data om, hvilken mobilmast, vores telefon er tilsluttet, gemmes i 12 måneder. Og vores færden på nettet, følges der også med i – i terrorsikringens navn. \n\nVi skal også tale om kunstig intelligens. Vi har efterhånden  set en del eksempler på, at AI-teknologierne diskriminerer sorte og kvinder. Nu har forskere fra blandt andet MIT og Stanford School of Medicine fundet ud af, at deres Deep-learning-algoritme med høj præcision lære at forudsige, hvilken hudfarve en patient har – ud fra CT- og røntgenbilleder. Og de forstår ikke hvordan.\n\nTil sidst skal vi på jagt efter skudsekundet. For Jorden drejer langsommere og langsommere – og så mangler vi sekunder. Men nu har Jorden overraskende sat farten en smule op – måske på grund af klimaforandringer. \n\nLinks\n\nEn nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset\n\nVideo: Det andet fly rammer World Trade Center\n\nAI kan gætte race ud fra CT-scanning, og forskere ved ikke hvorfor\n\nFacebook undskylder AI-fadæse, Google dropper 'livreddende' AI, og hvordan man får job som deepfake\n\nVærd at Vide: Det næste skudsekund kan blive negativt","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen, Magnus Boye og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI anledning af 20-året\u003c/strong\u003e for Al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon ser ugens Transformator tilbage på, hvad de to tårnes fald førte med sig af overvågningsteknologier. For at beskytte sig mod lignende angreb er kontrollen med vores gøren og laden strammet i en grad, så vi også her i Danmark må finde os i, at data om, hvilken mobilmast, vores telefon er tilsluttet, gemmes i 12 måneder. Og vores færden på nettet, følges der også med i – i terrorsikringens navn. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også tale om kunstig intelligens.\u003c/strong\u003e Vi har efterhånden  set en del eksempler på, at AI-teknologierne diskriminerer sorte og kvinder. Nu har forskere fra blandt andet MIT og Stanford School of Medicine fundet ud af, at deres Deep-learning-algoritme med høj præcision lære at forudsige, hvilken hudfarve en patient har – ud fra CT- og røntgenbilleder. Og de forstår ikke hvordan.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil sidst skal vi på jagt\u003c/strong\u003e efter skudsekundet. For Jorden drejer langsommere og langsommere – og så mangler vi sekunder. Men nu har Jorden overraskende sat farten en smule op – måske på grund af klimaforandringer. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1093250\"\u003eEn nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://youtu.be/ECGzunbIjjg?t=210\"\u003eVideo: Det andet fly rammer World Trade Center\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/14691\"\u003eAI kan gætte race ud fra CT-scanning, og forskere ved ikke hvorfor\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/14775\"\u003eFacebook undskylder AI-fadæse, Google dropper \u0026#39;livreddende\u0026#39; AI, og hvordan man får job som deepfake\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246407\"\u003eVærd at Vide: Det næste skudsekund kan blive negativt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"20 år efter at terrorister fløj passagerfly ind i Twin Towers og Pentagon, står det klart, at angrebet satte en lavine af overvågningsteknologier i gang. Deep learning-modeller kan med høj præcision lære at forudsige race ud fra medicinske billeder. Det næste skudsekund kan blive negativt.","date_published":"2021-09-10T13:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/bea14970-87af-4359-a39e-7dbcd2cf2f62.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36345600,"duration_in_seconds":2267}]},{"id":"0069716a-4310-4368-ba1f-23803edfcbac","title":"Uge 35: Umuligt at kende forskel: AI bringer stemmer til live. Nye teknologier skal nedbringe byggeriets voksende CO2-aftryk.","url":"https://transformator.fireside.fm/171","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Magnus Boye og Ulrik Andersen\n\nI denne uges Transformator kan du høre, hvordan den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, lyder efter at han har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.\n\nFrem mod 2050 vil der verden over blive opført boliger med et areal svarende til den samlede danske bygningsbestand – hver ottende uge. Det samlede etageareal i verden ventes dermed at stige med 75 procent i den næste 29 år, og da cement indgår i det meste byggeri, skal der ske noget med byggeteknologierne, hvis vi skal have nogen chance for at nå klimamålene. Heldigvis er der nye teknologier på vej og gamle ingeniørfif, der kan genoplives.  \n\nLinks\n\nAI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen\n\nBehovet for beton går kun én vej: Globalt byggeboom truer klimamål\n\nSådan kan beton slippe af med sit CO2-problem\n\nIEA: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2\n\nGamle ingeniørfif og nye materialer halverer klimabelastning fra broer\n\nNVIDIA Shares Expressive Speech Synthesis Research at Interspeech","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Boye og Ulrik Andersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre, hvordan den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, lyder efter at han har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFrem mod 2050\u003c/strong\u003e vil der verden over blive opført boliger med et areal svarende til den samlede danske bygningsbestand – hver ottende uge. Det samlede etageareal i verden ventes dermed at stige med 75 procent i den næste 29 år, og da cement indgår i det meste byggeri, skal der ske noget med byggeteknologierne, hvis vi skal have nogen chance for at nå klimamålene. Heldigvis er der nye teknologier på vej og gamle ingeniørfif, der kan genoplives.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/14438\"\u003eAI i Sherlock Holmes\u0026#39; fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249577\"\u003eBehovet for beton går kun én vej: Globalt byggeboom truer klimamål\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249583\"\u003eSådan kan beton slippe af med sit CO2-problem\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249595\"\u003eIEA: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249594\"\u003eGamle ingeniørfif og nye materialer halverer klimabelastning fra broer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/watch?v=RknIx6XmffA\"\u003eNVIDIA Shares Expressive Speech Synthesis Research at Interspeech\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Selvom skuespilleren Val Kilmer mistede evnen til at tale, da han i 2014 blev behandlet for cancer i halsen, medvirker han fortsat i film, hvor han taler med en stemme genereret af en kunstig intelligens. Hvordan begrænser vi CO2-udslippet, når der på kloden bygges 50.000 boliger om dagen?","date_published":"2021-09-03T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0069716a-4310-4368-ba1f-23803edfcbac.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29304192,"duration_in_seconds":1827}]},{"id":"504b2a93-d40b-491c-b4e0-aad5af6b3cef","title":"Uge 34: Skal de transeuropæiske tog på skinner igen? Kattegatforbindelsen er elefanten i rummet for de danske infrastrukturplaner. Letbaner kan noget, som BRT-busser ikke kan. Danmark vælger eltog – andre lande vælger brint. ","url":"https://transformator.fireside.fm/170","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Christian Rantorp og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator skal vi ud og køre på de danske og europæiske jernbaner. Husker Trans Europ Express, som tyske Kraftwerk sang om i 1977? Flytrafikkens opblomstring var med til at tage livet af det sagnomspundne europæiske jernbanenetværk, men måske er tiden inde til at genoplive det som et grønt alternativ til flyene.\n\nHerhjemme kom en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg samt en række andre anlægsprojekter med i den infrastrukturaftale, som blev forhandlet på plads før sommerferien. Men ét projekt glimrede ved sit fravær: Kattegatforbindelsen. Ikke desto mindre er den ‘elefanten i rummet’, som kan få stor betydning for jernbanens fremtidige udbygning. \n\nAarhus har allerde fået sin, og i Odense og København er der også letbaner på vej. Det havde været langt billigere med højklassede BRT-busser (Bus Rapid Transit), påpeger trafikøkonomer, men letbanen kan noget, som busserne ikke kan. De er en løftestang for byudvikling i de stationsnære områder med høj bebyggelsesprocent, ligesom de mindsker bil-pendling, lyder modargumentet.\n\nMens vi herhjemme har besluttet os for at erstatte dieseltog med ellokomotiver og batteritog, satser man i lande som USA, Canada, England, Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig på brint som energibærer. Men hvad er fordelene ved de forskellige teknologier?\n\nLinks\n\nHvis tog skal konkurrere med fly i Europas forenede Jernbaner – så er der lang vej hjem \n\nForbindelsen over Kattegat spøger i kulissen og skaber usikkerhed for fremtidens jernbane\n\nOverblik: Hovedstadens Letbane gør klar til de 29 nye tog\n\nBaneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT\n\nVi vælger eltog, mens brinttog triller frem mod europæiske skinner\n\nTogproducent kigger forgæves efter brinttog i danske trafikplaner","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christian Rantorp og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi ud og køre på de danske og europæiske jernbaner. Husker Trans Europ Express, som tyske Kraftwerk sang om i 1977? Flytrafikkens opblomstring var med til at tage livet af det sagnomspundne europæiske jernbanenetværk, men måske er tiden inde til at genoplive det som et grønt alternativ til flyene.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHerhjemme kom en ny jernbane\u003c/strong\u003e mellem Aarhus og Silkeborg samt en række andre anlægsprojekter med i den infrastrukturaftale, som blev forhandlet på plads før sommerferien. Men ét projekt glimrede ved sit fravær: Kattegatforbindelsen. Ikke desto mindre er den ‘elefanten i rummet’, som kan få stor betydning for jernbanens fremtidige udbygning. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAarhus har allerde fået sin\u003c/strong\u003e, og i Odense og København er der også letbaner på vej. Det havde været langt billigere med højklassede BRT-busser (Bus Rapid Transit), påpeger trafikøkonomer, men letbanen kan noget, som busserne ikke kan. De er en løftestang for byudvikling i de stationsnære områder med høj bebyggelsesprocent, ligesom de mindsker bil-pendling, lyder modargumentet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMens vi herhjemme\u003c/strong\u003e har besluttet os for at erstatte dieseltog med ellokomotiver og batteritog, satser man i lande som USA, Canada, England, Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig på brint som energibærer. Men hvad er fordelene ved de forskellige teknologier?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249293\"\u003eHvis tog skal konkurrere med fly i Europas forenede Jernbaner – så er der lang vej hjem \u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249292\"\u003eForbindelsen over Kattegat spøger i kulissen og skaber usikkerhed for fremtidens jernbane\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249086\"\u003eOverblik: Hovedstadens Letbane gør klar til de 29 nye tog\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249085\"\u003eBaneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249090\"\u003eVi vælger eltog, mens brinttog triller frem mod europæiske skinner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249089\"\u003eTogproducent kigger forgæves efter brinttog i danske trafikplaner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator handler om tog og skinner. Hvis toget skal være et grønt alternativ til flytrafikken, kunne det være anledningen til at genindføre det sagnomspundne netværk Trans Europ Express. Men vi runder også fremtiden for de danske baner, letbaner kontra BRT og brint kontra eltog.","date_published":"2021-08-27T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/504b2a93-d40b-491c-b4e0-aad5af6b3cef.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27412608,"duration_in_seconds":1709}]},{"id":"9ff60975-0ffe-49da-9654-cf1ca696e658","title":"Uge 33: Tabte containere truer havmiljø og lystsejlere. Ny klimavurdering: Det haster med at sikre danske kyster mod havstigninger.","url":"https://transformator.fireside.fm/169","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Michael Rothenborg\n\nI denne uges Transformator står vi til søs – ud på verdenshavene, hvor containerskibene har travlt som aldrig før. Belæsset med containere i op til ti dæk er de i stadigt større risiko for at tabe deres last i havet – og blot inden for tre måneder i foråret blev der tabt 3.500 containere fordelt på tre hændelser. Containerne indeholder alt fra gødning til støvsugere og mountainbikes, og dermed er det i høj grad et miljøproblem, som kalder på, at containerstakkene sikres bedre end i dag. Ligesom de containere, der holder sig flydende i måneder, udgør en fare for lystbåde. \n\nHavet trænger sig på i stadigt voldsommere stormfloder, og vi har udsigt til stigende temperaturer og dermed vandstand, lyder det i en ny klimavurdering fra IPCC. Det kalder på en opdatering af de danske planer for klimasikring af kysterne, for her er meget overladt til de enkelte kommuner – og der er mange hensyn at afveje lokalt. \n\nLinks\n\nNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\nFragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis\n\nSkibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med\n\nVIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer\n\nNye klimavurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag\n\nFacebook’s attempt to ban academics runs into trouble","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Michael Rothenborg\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e står vi til søs – ud på verdenshavene, hvor containerskibene har travlt som aldrig før. Belæsset med containere i op til ti dæk er de i stadigt større risiko for at tabe deres last i havet – og blot inden for tre måneder i foråret blev der tabt 3.500 containere fordelt på tre hændelser. Containerne indeholder alt fra gødning til støvsugere og mountainbikes, og dermed er det i høj grad et miljøproblem, som kalder på, at containerstakkene sikres bedre end i dag. Ligesom de containere, der holder sig flydende i måneder, udgør en fare for lystbåde. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHavet trænger sig på\u003c/strong\u003e i stadigt voldsommere stormfloder, og vi har udsigt til stigende temperaturer og dermed vandstand, lyder det i en ny klimavurdering fra IPCC. Det kalder på en opdatering af de danske planer for klimasikring af kysterne, for her er meget overladt til de enkelte kommuner – og der er mange hensyn at afveje lokalt. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249111\"\u003eFragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249106\"\u003eSkibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/248994\"\u003eVIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/249124\"\u003eNye klimavurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.politico.eu/article/facebook-nyu-laura-edelson-political-ads/\"\u003eFacebook’s attempt to ban academics runs into trouble\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Fragtmarkedet gløder, og fragtskibene læsses i op til til dæk af containere. Det øger risikoen for, at de ryger i havet i voldsomt vejr, for sikringen af containerne er ikke fulgt med de voksende laster. Ugens Transformator handler også om klimasikringen af de danske kyster, som ikke tager højde for IPCC’s nye vurderinger af de kommende havstigninger. ","date_published":"2021-08-20T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/9ff60975-0ffe-49da-9654-cf1ca696e658.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31827456,"duration_in_seconds":1985}]},{"id":"d662fa79-314a-4b4f-9dba-35ac66c32b1d","title":"Uge 25: Er vi klar til at redde Jorden fra asteroider? Om fem måneder vil Nasa øve sig i det, når rumsonden DART sendes af sted for at skubbe en sten på 160 meter i diameter ud af kurs.","url":"https://transformator.fireside.fm/168","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den. \n\nFor at øve sig i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs. \n\nGodt nok er der ‘kun’ 0,1 procents sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet.\n\nLinks\n\nArtiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren\n\nSådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden\n\nVi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne«\n\nSnart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op\n\nNasas nye rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs\n\nGigantisk komet har kurs direkte mod vores Solsystem","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor at øve sig\u003c/strong\u003e i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGodt nok er der ‘kun’ 0,1 procents\u003c/strong\u003e sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eArtiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247895\"\u003eSådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/248015\"\u003eVi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/248016\"\u003eSnart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/248082\"\u003eNasas nye rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/248155\"\u003eGigantisk komet har kurs direkte mod vores Solsystem\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I actionfilm som Armageddon og Deep Impact kæmper heltemodige mænd for at redde menneskeheden fra udslettelse, men Nasa tager truslen fra asteroider så alvorligt, at en rummission i år skal forsøge at skubbe en af dem ud af kurs. ","date_published":"2021-06-25T10:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d662fa79-314a-4b4f-9dba-35ac66c32b1d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23780352,"duration_in_seconds":1482}]},{"id":"38d8c3bf-8251-4f15-b573-fcc6574465b2","title":"Uge 24: Nye kunstige øer ved Avedøre vil give bilismen et boost. Virksomheder afpresses af høflige hackere.","url":"https://transformator.fireside.fm/167","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Lindqvist og Mads Lorenzen\n\nI denne uges Transformator runder vi først de ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme, som kan materialisere sig hurtigere, end det hidtil har været på tale. Regeringen har meldt ud, at projekt Holmene skal undersøges så grundigt, at der allerede til næste sommer kan stemmes om en projekteringslov. Og Hvidovre Kommune tror på en anlægslov inden for et par år. \n\nMen øerne kommer til at ligge langt fra offentlig transport, så trafikeksperter forudser kaos på motorvejene, når 35.000-40.000 ekstra bilister skal pendle til Holmene.\n\nRansomware er en udspekuleret form for hacking, hvor virksomheder oplever, at deres data ligger låst af en kryptering, og at de skal betale store løsesummer for at få dem frigivet. Det ramte i denne uge 900 hoteller, som mistede ethvert overblik over, hvem der havde booket overnatning og spisning, da booking-platformen Picasso fik sat en digital pistol for panden.  \n\nLinks\n\nArtiklerne kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\n\nRegeringen sætter turbo på flere kunstige øer\n\nLangt til stationen fra nye øer: BRT-bus skal løse Holmenes pendler-problem\n\nKollektiv transport taber: Eksperter kritiserer kunstigt erhvervs-øhav\n\nDansk hotelbooking betaler stor løsesum til ransomware-banditter: »Det var det første vi gjorde«\n\nDigital afpresning driver ramte virksomheder til desperation\n\nDemant blev ramt af ransomware: »Jeg mærkede i maven, at det ikke var helt godt«\n\nLæs mere om Digital Tech Summit","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Lindqvist og Mads Lorenzen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e runder vi først de ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme, som kan materialisere sig hurtigere, end det hidtil har været på tale. Regeringen har meldt ud, at projekt Holmene skal undersøges så grundigt, at der allerede til næste sommer kan stemmes om en projekteringslov. Og Hvidovre Kommune tror på en anlægslov inden for et par år. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen øerne kommer til\u003c/strong\u003e at ligge langt fra offentlig transport, så trafikeksperter forudser kaos på motorvejene, når 35.000-40.000 ekstra bilister skal pendle til Holmene.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRansomware\u003c/strong\u003e er en udspekuleret form for hacking, hvor virksomheder oplever, at deres data ligger låst af en kryptering, og at de skal betale store løsesummer for at få dem frigivet. Det ramte i denne uge 900 hoteller, som mistede ethvert overblik over, hvem der havde booket overnatning og spisning, da booking-platformen Picasso fik sat en digital pistol for panden.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eArtiklerne kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247830\"\u003eRegeringen sætter turbo på flere kunstige øer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247833\"\u003eLangt til stationen fra nye øer: BRT-bus skal løse Holmenes pendler-problem\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247831\"\u003eKollektiv transport taber: Eksperter kritiserer kunstigt erhvervs-øhav\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1092777\"\u003eDansk hotelbooking betaler stor løsesum til ransomware-banditter: »Det var det første vi gjorde«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247832\"\u003eDigital afpresning driver ramte virksomheder til desperation\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247828\"\u003eDemant blev ramt af ransomware: »Jeg mærkede i maven, at det ikke var helt godt«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"http://www.digital-tech-summit.com/\"\u003eLæs mere om Digital Tech Summit\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Knap er anlægget af Lynetteholmen vedtaget, før regeringen signalerer, at et lovforslag om projekteringen af de nye kunstige øer ved Avedøre Holme skal være klar allerede næste sommer.  Alle bookinger var pludselig væk, da 900 danske hoteller i denne uge blev ramt af ransomware-angreb.","date_published":"2021-06-18T11:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/38d8c3bf-8251-4f15-b573-fcc6574465b2.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26495616,"duration_in_seconds":1651}]},{"id":"5a048586-0854-41f9-a349-44ccbef1d348","title":"Uge 23: Derfor har antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber. Ingeniør giver danske OL-atleter et teknologisk skub. ","url":"https://transformator.fireside.fm/166","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, og Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark\n\nSporten kort: I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi spiller ind på præstationerne i elitesport.\n\nÅrets EM-fodbold fra Adidas har seks paneler, hvorimod Nike-bolden i den engelske Premier League kun har fire. Og det har stor betydning for boldens aerodynamiske egenskaber, og hvor langt den flyver ved et bestemt spark. Jens Ramskov forklarer, hvorfor EM-bolden kan slingre mere uforudsigeligt end den bold, som landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er vant til fra den engelske liga.\n\nOgså for vores OL-atleter har den teknologiske optimering af sportsudstyret en afgørende betydning for at sikre en toppræstation. Transformator besøger Team Danmarks præstationsingeniør Andreas Top Adler i hans værksted i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han bl.a. nørder med at lægge syningerne rigtigt i cykelrytternes trøjer og finde den bedste coating til roernes både.\n\nLinks\n\nDen kritiske hastighed er EM-boldens nøgleparameter\n\nMed præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer\n\nBanecykling er en af ingeniørkunstens favoritter ved OL","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsjournalist, og Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSporten kort:\u003c/strong\u003e I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi spiller ind på præstationerne i elitesport.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eÅrets EM-fodbold\u003c/strong\u003e fra Adidas har seks paneler, hvorimod Nike-bolden i den engelske Premier League kun har fire. Og det har stor betydning for boldens aerodynamiske egenskaber, og hvor langt den flyver ved et bestemt spark. Jens Ramskov forklarer, hvorfor EM-bolden kan slingre mere uforudsigeligt end den bold, som landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er vant til fra den engelske liga.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOgså for vores OL-atleter\u003c/strong\u003e har den teknologiske optimering af sportsudstyret en afgørende betydning for at sikre en toppræstation. Transformator besøger Team Danmarks præstationsingeniør Andreas Top Adler i hans værksted i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han bl.a. nørder med at lægge syningerne rigtigt i cykelrytternes trøjer og finde den bedste coating til roernes både.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247129\"\u003eDen kritiske hastighed er EM-boldens nøgleparameter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240891\"\u003eMed præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243534\"\u003eBanecykling er en af ingeniørkunstens favoritter ved OL\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator står i sportens tegn: Hvorfor kan årets EM-fodbold snyde Kasper Schmeichel, og hvordan sikrer Team Danmarks præstationsingeniør de danske OL-atleter de afgørende marginaler?","date_published":"2021-06-11T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5a048586-0854-41f9-a349-44ccbef1d348.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29976960,"duration_in_seconds":1869}]},{"id":"99381713-0ce8-467b-b0e3-4008ff28ff94","title":"Uge 22:  Mars-helikopteren flyver som en drøm – for det meste. Derfor er flourstoffer fra brandskum så farlige for os. Mangel på ladestandere holder elbilkøbere tilbage.","url":"https://transformator.fireside.fm/165","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Christian Rantorp\n\nI denne uges Transformator kan du først få forklaringen på, hvad det er ved flourforbindelserne i f.eks. det skum, som brandvæsnet har brugt i årtier, som gør dem så effektive til slukning, men så skadelige for vores helbred, når det siver ud fra brandøvelsespladser og skaber forurening. \n\nVi skal også til Mars, hvor Nasas helikopter Ingenuity har skabt begejstring. Den var egentlig bare med som et demonstrationsprojekt for at se, om det kunne lade sig gøre at flyve i planetens tynde atmosfære. Men trods en enkelt episode med styringsproblemer har den overgået alle forventninger.\n\nEndelig skal det handle om ladestandere til elbiler, for en meningsmåling, som Ingeniørens PRO-medie MobilityTech har foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, svarer over halvdelen af respondenterne, at manglen på ladestandere er ‘en stor barriere’ eller ‘meget stor barriere’ for, at de vil købe elbiler. \n\nLinks\n\nEksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer\n\nPFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar\n\nSå godt klarer Ingenuity sig på Mars\n\nUndersøgelse: Mangel på ladestandere får potentielle elbilkøbere til at tøve\n\nBæredygtig transport kræver opgør","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Christian Rantorp\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du først få forklaringen på, hvad det er ved flourforbindelserne i f.eks. det skum, som brandvæsnet har brugt i årtier, som gør dem så effektive til slukning, men så skadelige for vores helbred, når det siver ud fra brandøvelsespladser og skaber forurening. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også til Mars,\u003c/strong\u003e hvor Nasas helikopter Ingenuity har skabt begejstring. Den var egentlig bare med som et demonstrationsprojekt for at se, om det kunne lade sig gøre at flyve i planetens tynde atmosfære. Men trods en enkelt episode med styringsproblemer har den overgået alle forventninger.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal det handle\u003c/strong\u003e om ladestandere til elbiler, for en meningsmåling, som Ingeniørens PRO-medie MobilityTech har foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, svarer over halvdelen af respondenterne, at manglen på ladestandere er ‘en stor barriere’ eller ‘meget stor barriere’ for, at de vil købe elbiler. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247118\"\u003eEksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247062\"\u003ePFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247311\"\u003eSå godt klarer Ingenuity sig på Mars\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/13570\"\u003eUndersøgelse: Mangel på ladestandere får potentielle elbilkøbere til at tøve\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247317\"\u003eBæredygtig transport kræver opgør\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Selvom en fejl for nylig fik Mars-helikopteren Ingenuity til at flyve som en vildkat, har den generelt overgået Nasas vildeste forventninger. Tre ud af fem potentielle elbilkøbere hælder mere til en plugin-hybrid. Listen over mistænkte helbredseffekter fra PFOS i brandskum er lang. ","date_published":"2021-06-04T14:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/99381713-0ce8-467b-b0e3-4008ff28ff94.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31484928,"duration_in_seconds":1963}]},{"id":"45aa36af-38c5-429f-9890-c27ffdc0646a","title":"Uge 21: Om ti år vil bilmarkedet ikke være til at kende. Elbilerne vil gøre det af med de lange rækker af bilforhandlere langs indfaldvejene. Hør, hvordan Volvos ellastbil skal lyde.","url":"https://transformator.fireside.fm/164","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske\n\nDenne uges Transformator handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: NU kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm?\nMen statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen.\n\nMen nu ser det endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab.\n\nSom en krølle på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\n\nBilfabrikkerne skal lære af mobilindustrien\n\nOm ti år vil markedet for biler være vendt op og ned\n\nPressemeddelelse: Volvo Trucks adds unique sounds to its electric trucks","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: \u003cem\u003eNU\u003c/em\u003e kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm?\u003cbr\u003e\nMen statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen nu ser det\u003c/strong\u003e endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSom en krølle\u003c/strong\u003e på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247138\"\u003eBilfabrikkerne skal lære af mobilindustrien\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/247137\"\u003eOm ti år vil markedet for biler være vendt op og ned\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.volvotrucks.com/en-en/news-stories/press-releases/2021/may/volvo-trucks-adds-unique-sounds-to-its-electric-trucks.html?sc_cid=pnttemplate_email_%253c%2525%253dcontext.targetdata.cta%2525%253e\"\u003ePressemeddelelse: Volvo Trucks adds unique sounds to its electric trucks\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mange gange har vi hørt, at NU ville de elektriske køretøjer ændre trafikken og vores transportmønstre – men salget lod vente på sig. Men endelig ser det faktisk ud til at der sker noget – og det kommer til at gå stærkt. Konsekvenserne bliver store både for bilister og bilforhandlere.\r\n","date_published":"2021-05-28T12:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/45aa36af-38c5-429f-9890-c27ffdc0646a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25974144,"duration_in_seconds":1619}]},{"id":"4c8bd7d8-6883-4fb9-bac7-41ff0b2e7362","title":"Uge 20: Hvor mange affaldsspande skal vi have i fremtiden? Den fjerde industrielle revolution er aflyst.","url":"https://transformator.fireside.fm/163","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Simon Freiesleben\n\nI denne uges Transformator handler det først om vores husholdningsaffald, som vi efterhånden er ved at lære at sortere i plast, metal, bioaffald osv. osv. Affaldscontainerne hober sig op, men ifølge en ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen, kunne det lige så godt betale sig at blande nogle af fraktionerne sammen og lade robotter tage sig af sorteringen bagefter.\n\nDen fjerde industrielle revolution har man i de seneste ti år talt meget om i fabrikshallerne rundt om i landet, og begrebet dækker over en sammensmeltning af den digitale og fysiske verden, hvor automation og robotter i høj grad ville overflødiggøre manuel arbejdskraft. Men sådan er det ikke ligefrem gået, og ifølge den amerikanske økonomiske historiker Aaron Benanav er den teknologiske optimisme helt fejlslagen. Hvad er forklaringen, og hvor bliver robotterne af?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\n\nTeknologioptimismen er helt fejlslagen\n\nNy rapport kan åbne for central eftersortering af plastaffald\n\nCentral eftersortering deler fagfolk i to lejre\n\nHer tager maskinerne skraldet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Simon Freiesleben\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om vores husholdningsaffald, som vi efterhånden er ved at lære at sortere i plast, metal, bioaffald osv. osv. Affaldscontainerne hober sig op, men ifølge en ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen, kunne det lige så godt betale sig at blande nogle af fraktionerne sammen og lade robotter tage sig af sorteringen bagefter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen fjerde industrielle revolution\u003c/strong\u003e har man i de seneste ti år talt meget om i fabrikshallerne rundt om i landet, og begrebet dækker over en sammensmeltning af den digitale og fysiske verden, hvor automation og robotter i høj grad ville overflødiggøre manuel arbejdskraft. Men sådan er det ikke ligefrem gået, og ifølge den amerikanske økonomiske historiker Aaron Benanav er den teknologiske optimisme helt fejlslagen. Hvad er forklaringen, og hvor bliver robotterne af?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246927\"\u003eTeknologioptimismen er helt fejlslagen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246928\"\u003eNy rapport kan åbne for central eftersortering af plastaffald\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246914\"\u003eCentral eftersortering deler fagfolk i to lejre\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246918\"\u003eHer tager maskinerne skraldet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Er du træt af at sortere dit husholdningsaffald i ti fraktioner, vil det måske opmuntre dig, at robotter i dag kan gøre det lige så godt. Til gengæld er der ingen udsigt til, at robotter og automation gør den manuelle arbejdskraft overflødig foreløbig, mener amerikansk økonomisk historiker. ","date_published":"2021-05-21T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4c8bd7d8-6883-4fb9-bac7-41ff0b2e7362.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29756160,"duration_in_seconds":1855}]},{"id":"5ee14fa6-bc96-4e0b-a529-53f2390229c9","title":"Uge 18: Vi brænder skoven af – men det kan ikke blive ved. I denne uge ser vi på, hvordan vi bruger træet fra vores skove, som bl.a. nu igen finder vej til de bærende konstruktioner i byggeriet.","url":"https://transformator.fireside.fm/162","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Ulrik Andersen\n\nI denne uges Transformator skal vi i skoven. I 1800-tallet var ikke mere end 3 pct. skov tilbage i landet, efter at vi havde brugt det til trækul, tømmer, indhegning og brænde. Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse. \n\nMen hvorfor i alverden brænder vi så meget af den af – og hvad vi kan bruge træet fra skovene til i fremtiden? Inden for byggeriet er træ igen ved at vinde indpas, ikke blot som gulve og beklædning, men i de bærende konstruktioner i etagebyggeri.\n\nLinks\n\nOm to år vil danske skove tynge klimaregnskabet\n\nEksperter trods Nature-artikel: Vi skal ikke fælde gammel skov for klimaets skyld\n\nSlaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet\n\nMinister: Fra 2023 bliver bæredygtighed et krav i byggeriet\n\nDTU-forskere: Danmarks største træbyggeri kan blive en brandfælde\n\n‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton\n\nVærsgo og byd på første billet til turist-rumtur med Blue Origin\n\nVideo: Starship 15 landede efter perfekt flyvning - se den her","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Ulrik Andersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi i skoven. I 1800-tallet var ikke mere end 3 pct. skov tilbage i landet, efter at vi havde brugt det til trækul, tømmer, indhegning og brænde. Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen hvorfor i alverden\u003c/strong\u003e brænder vi så meget af den af – og hvad vi kan bruge træet fra skovene til i fremtiden? Inden for byggeriet er træ igen ved at vinde indpas, ikke blot som gulve og beklædning, men i de bærende konstruktioner i etagebyggeri.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246230\"\u003eOm to år vil danske skove tynge klimaregnskabet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245902\"\u003eEksperter trods Nature-artikel: Vi skal ikke fælde gammel skov for klimaets skyld\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245464\"\u003eSlaget om danske træpiller spidser til: Nu skal der afgifter på bordet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231842\"\u003eMinister: Fra 2023 bliver bæredygtighed et krav i byggeriet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228593\"\u003eDTU-forskere: Danmarks største træbyggeri kan blive en brandfælde\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224612\"\u003e‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246432\"\u003eVærsgo og byd på første billet til turist-rumtur med Blue Origin\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246425\"\u003eVideo: Starship 15 landede efter perfekt flyvning - se den her\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens Transformator går vi i skoven og ser på, hvorfor i alverden vi brænder så meget af den af i stedet for at lade træerne stå og suge CO2. I byggeriet er træet nu igen ved at vinde indpas i de bærende konstruktioner.","date_published":"2021-05-07T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5ee14fa6-bc96-4e0b-a529-53f2390229c9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26704512,"duration_in_seconds":1664}]},{"id":"eeeb5933-eb0a-47d3-b904-11944864781f","title":"Uge 16: Hvilken slags raket skal vi flyve til Månen med? Og hvornår får vi de CO2-fri lastbiler? Vi har prøvekørt en 17 tons Volvo el-truck.","url":"https://transformator.fireside.fm/161","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator skal vi først til Månen. For selvom Jeff Bezos og hans firma Blue Origin længe har lignet en favorit i kapløbet om at sikre sig Nasa opgaven med at landsætte de første astronauter på Månen siden 1972, valgte Nasa i denne uge at give alle 18 milliarder udviklingskroner til Elon Musk og Space X. Selvom vi har set hans Starship-raket eksplodere igen og igen.\n\nDerefter skal vi ud på landevejen, hvor der i dag er trængsel af dieselkonsumerende lastbiler. Men i takt med at kravene til transportens CO2-udledning skærpes, må også lastbilerne bygges til at køre på el. Ingeniøren var med Volvo Trucks ude at prøvekøre en 17 tons el-lastbil.\n\nLinks\n\n(Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu)\n\nStarship er valgt til fremtidens månelander – først skal den lande på Jorden\n\nHvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen\n\nEn ny dreng i klassen: Hollandsk mini-Concorde skal sende satellitter i rummet\n\nDen CO2-fri lastbil kan vælge flere veje: Batteri eller brint eller...?\n\nFørerløs Tesla-bilulykke: To mennesker omkommet\n\nTesla-autopilot kan snydes til at køre uden chauffør\n\nSucces: Helikopter har gennemført sin første flyvning på Mars","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først til Månen. For selvom Jeff Bezos og hans firma Blue Origin længe har lignet en favorit i kapløbet om at sikre sig Nasa opgaven med at landsætte de første astronauter på Månen siden 1972, valgte Nasa i denne uge at give alle 18 milliarder udviklingskroner til Elon Musk og Space X. Selvom vi har set hans Starship-raket eksplodere igen og igen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter skal vi\u003c/strong\u003e ud på landevejen, hvor der i dag er trængsel af dieselkonsumerende lastbiler. Men i takt med at kravene til transportens CO2-udledning skærpes, må også lastbilerne bygges til at køre på el. Ingeniøren var med Volvo Trucks ude at prøvekøre en 17 tons el-lastbil.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003e(Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu)\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245870\"\u003eStarship er valgt til fremtidens månelander – først skal den lande på Jorden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245948\"\u003eHvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246028\"\u003eEn ny dreng i klassen: Hollandsk mini-Concorde skal sende satellitter i rummet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245721\"\u003eDen CO2-fri lastbil kan vælge flere veje: Batteri eller brint eller...?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245869\"\u003eFørerløs Tesla-bilulykke: To mennesker omkommet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/246035\"\u003eTesla-autopilot kan snydes til at køre uden chauffør\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245877\"\u003eSucces: Helikopter har gennemført sin første flyvning på Mars\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Nasas valg faldt i denne uge på SpaceX’ Starship som fartøjet, der skal landsætte astronauter på Månen, som er en oplagt øvelsesplatform for Elon Musks Mars-mission. Lastbilproducenterne må finde nye veje for at nedbringe CO-aftrykket.","date_published":"2021-04-23T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/eeeb5933-eb0a-47d3-b904-11944864781f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30393984,"duration_in_seconds":1895}]},{"id":"86fbb202-6a0a-407a-a91a-d2e5fdaafdf6","title":"Uge 15: Facebook lækkede persondata – er dine iblandt? Havvindmøller bygges nu så høje som Eiffeltårnet, men er der en grænse for, hvor store de kan blive?","url":"https://transformator.fireside.fm/160","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen og Sanne Wittrup\n\nI denne uges Transformator kan du høre, hvordan det lød, da  journalist på Version2 Mads Lorenzen blev ringet op af en medarbejder fra ‘Microsofts it-support’ med tung indisk accent. Opkaldet kom få dage efter, at Mads kunne finde sine kontaktoplysninger i et kæmpe datalæk fra Facebook, hvor 533 millioner brugeres data er blevet fisket ud og solgt til interesserede svindlere. 640.000 danskere skal ligeledes i den kommende tid være skeptiske over for mails og opkald, hvor andre foregiver at have en relation til dem. På linket nedenfor kan du tjekke, om du selv er iblandt.\n\nDet skal også handle om vindmøller, som bare bliver større og større. For 12 år siden byggede man 91 vindmøller i vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen, men i dag kunne vi få samme mængde energi ud af parken med blot ti af de største møller, der bliver bygget i dag. Men er der overhovedet en øvre grænse for møllernes størrelse?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement\n\nDanske ministre og topembedsfolk i kæmpe Facebook-læk: Se her, om du er ramt\n\nLyt med: Sådan lyder det, når en scammer forsøger at hacke Version2 i 2021\n\nGigantiske møller varsler gennembrud for havvind\n\nVestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større\n\nArmbånd kan give besked om covid-smitte\n\nForskere fra USA’s forsvar vil implantere microchips for at opdage corona","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen og Sanne Wittrup\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre, hvordan det lød, da  journalist på Version2 Mads Lorenzen blev ringet op af en medarbejder fra ‘Microsofts it-support’ med tung indisk accent. Opkaldet kom få dage efter, at Mads kunne finde sine kontaktoplysninger i et kæmpe datalæk fra Facebook, hvor 533 millioner brugeres data er blevet fisket ud og solgt til interesserede svindlere. 640.000 danskere skal ligeledes i den kommende tid være skeptiske over for mails og opkald, hvor andre foregiver at have en relation til dem. På linket nedenfor kan du tjekke, om du selv er iblandt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet skal også handle om vindmøller\u003c/strong\u003e, som bare bliver større og større. For 12 år siden byggede man 91 vindmøller i vindmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen, men i dag kunne vi få samme mængde energi ud af parken med blot ti af de største møller, der bliver bygget i dag. Men er der overhovedet en øvre grænse for møllernes størrelse?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1092457\"\u003eDanske ministre og topembedsfolk i kæmpe Facebook-læk: Se her, om du er ramt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"www.version2.dk/1092428\"\u003eLyt med: Sådan lyder det, når en scammer forsøger at hacke Version2 i 2021\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245587\"\u003eGigantiske møller varsler gennembrud for havvind\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245593\"\u003eVestas: Vi kunne have bygget møllen endnu større\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245682\"\u003eArmbånd kan give besked om covid-smitte\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245692\"\u003eForskere fra USA’s forsvar vil implantere microchips for at opdage corona\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Svindlere har kronede dage, efter at oplysninger om 533 millioner Facebook-brugere, herunder 640.000 danskere er dukket op i en af internettets mørke afkroge. Version2’s journalist fik et mistænkeligt opkald. I ugens Transformator handler det også om vindmøller, der bare bliver større og større.","date_published":"2021-04-16T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/86fbb202-6a0a-407a-a91a-d2e5fdaafdf6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26194560,"duration_in_seconds":1633}]},{"id":"db94263a-f345-428a-8ee3-0169be10d4d9","title":"Uge 14: Efter Kvanefjeld: Grønland har andet end uran i undergrunden. Landbruget vil gøre op med sin rolle som klimasynder.","url":"https://transformator.fireside.fm/159","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Lindqvist og Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator skal vi først en tur til Grønland, hvor valgsejren til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) betyder et stop for planerne om at udvinde uran fra Kvanefjeld. Men der er mange andre råstoffer at grave efter i den grønlandske undergrund.\n\nDet skal også handle om landbrugssektoren herhjemme, hvor et nyt partnerskab af forskere, virksomheder og landbruget har regnet sig frem til, at det er muligt at skære 62 procent af drivhusgasudledningerne inden 2030. Men det kræver et omfattende regnestykke, for at man ikke blot flytter problemet fra et sted til et andet. Og for at det overhovedet er muligt at beregne CO2-aftrykket som et grundland for eventuelle afgifter. \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement\n\nTrods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret\n\nLandbrugsforskere: CO2-afgifter vil kræve viden, vi slet ikke har i dag\n\nLandbruget vil skære 62 procent af drivhusgasudledningen væk\n\nDTU-professor roser trafikudspil: Men hvad cyklismen angår, er regeringen »meget uambitiøs«\n\nRegeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2\n\nLeder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitik","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Lindqvist og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først en tur til Grønland, hvor valgsejren til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) betyder et stop for planerne om at udvinde uran fra Kvanefjeld. Men der er mange andre råstoffer at grave efter i den grønlandske undergrund.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet skal også handle\u003c/strong\u003e om landbrugssektoren herhjemme, hvor et nyt partnerskab af forskere, virksomheder og landbruget har regnet sig frem til, at det er muligt at skære 62 procent af drivhusgasudledningerne inden 2030. Men det kræver et omfattende regnestykke, for at man ikke blot flytter problemet fra et sted til et andet. Og for at det overhovedet er muligt at beregne CO2-aftrykket som et grundland for eventuelle afgifter. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245235\"\u003eTrods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245576\"\u003eLandbrugsforskere: CO2-afgifter vil kræve viden, vi slet ikke har i dag\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245582\"\u003eLandbruget vil skære 62 procent af drivhusgasudledningen væk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245589\"\u003eDTU-professor roser trafikudspil: Men hvad cyklismen angår, er regeringen »meget uambitiøs«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245578\"\u003eRegeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245573\"\u003eLeder: Studehandler hører ikke hjemme i transportpolitik\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Efter det grønlandske valg ser det sort ud for minedriften i Kvanefjeld. Men ud over uran er der meget andet at grave efter – lige fra rubiner til titanium. I ugens Transformator kan du også høre om, hvorfor det er så svært at lægge en CO2-afgift på landbrugsbedrifter.","date_published":"2021-04-09T12:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/db94263a-f345-428a-8ee3-0169be10d4d9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20747904,"duration_in_seconds":1292}]},{"id":"ad03b786-ae80-4125-887b-813fe3cce95a","title":"Uge 12: Støj fra varmepumper og rumlen fra metro driver boligejere til vanvid.  Hospitalsrobotter er for uhøflige og snyder foran i elevatorkøen","url":"https://transformator.fireside.fm/158","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Frederik Marcher Hansen og Laurids Hovgaard\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om støj, som hvert år koster 500 danskere livet, mens omkring 600 får et slagtilfælde. En helt ny undersøgelse viser desuden, at støj også øger risikoen for at få diabetes. I København troede metroselskabet, at en skinneslibning ville løse problemet med rumlen fra Cityringens tog, men nu er problemet vendt tilbage. Vi skal også til Værløse, hvor nybagte rækkehusejere troede, at de skulle nyde naturen i fred og ro, men i stedet må de tåle støjen fra et helt batteri af ventilatorer fra varmepumper. Vi kigger på støjreglerne, som i begge tilfælde må vække undren.\n\nVi skal også tale om robotter, for dem har en række hospitaler investeret i for at frigøre personale til de opgaver, der kræver ‘varme hænder’. En rundspørge til hospitalerne viser dog, at mange har langtidsparkeret robotterne igen, da de simpelthen manglede basale sociale evner. De var simpelthen uhøflige og snød foran i elevatorkøen eller kørte ind i patienter m.fl.  \n\nLinks\n\nMetroens rumlen fra undergrunden vender tilbage – værre end før\n\nBoligejere i nybyggede rækkehuse: Varmepumper skaber støjhelvede\n\nFagligt opråb: Borgere skal beskyttes mod ‘cikade-effekt’ fra støjende varmepumper\n\nLæserne spurgte om varmepumper: Her er ekspertens svar\n\nHospitalsrobotter samler støv i parkeringskælderen: Mangler sociale evner","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Frederik Marcher Hansen og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om støj, som hvert år koster 500 danskere livet, mens omkring 600 får et slagtilfælde. En helt ny undersøgelse viser desuden, at støj også øger risikoen for at få diabetes. I København troede metroselskabet, at en skinneslibning ville løse problemet med rumlen fra Cityringens tog, men nu er problemet vendt tilbage. Vi skal også til Værløse, hvor nybagte rækkehusejere troede, at de skulle nyde naturen i fred og ro, men i stedet må de tåle støjen fra et helt batteri af ventilatorer fra varmepumper. Vi kigger på støjreglerne, som i begge tilfælde må vække undren.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også tale om robotter,\u003c/strong\u003e for dem har en række hospitaler investeret i for at frigøre personale til de opgaver, der kræver ‘varme hænder’. En rundspørge til hospitalerne viser dog, at mange har langtidsparkeret robotterne igen, da de simpelthen manglede basale sociale evner. De var simpelthen uhøflige og snød foran i elevatorkøen eller kørte ind i patienter m.fl.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244949\"\u003eMetroens rumlen fra undergrunden vender tilbage – værre end før\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244933\"\u003eBoligejere i nybyggede rækkehuse: Varmepumper skaber støjhelvede\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245068\"\u003eFagligt opråb: Borgere skal beskyttes mod ‘cikade-effekt’ fra støjende varmepumper\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244989\"\u003eLæserne spurgte om varmepumper: Her er ekspertens svar\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/245207\"\u003eHospitalsrobotter samler støv i parkeringskælderen: Mangler sociale evner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Der er godt med støj i denne uges Transformator, både fra metrotog, der igen giver københavnerne støjgener, og fra varmepumper, der stresser nybagte husejere i Værløse. Du kan også høre om hospitalsrobotter, der er blevet grounded efter en række uheldige episoder.","date_published":"2021-03-26T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ad03b786-ae80-4125-887b-813fe3cce95a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28767360,"duration_in_seconds":1793}]},{"id":"f50fcb5c-f8b6-4a71-bf89-161d8f365db8","title":"Uge 11:  Jordens magnetfelt taber pusten. Er en polvending på vej? Rumstøv kan stamme fra Mars. Gammel iskerneboring afslører grønlandske fossiler. Fiktiv forsker forarger. Sådan sikrer du dit IoT-system","url":"https://transformator.fireside.fm/157","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard\n\nDenne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben:\n\nMed 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger  i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik.\n\nEt dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten.\n\nEn kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.\n\nCamille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes.\n\nEfter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.\n\nLinks\n\nTeknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pusten\n\nRumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv\n\nGammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland\n\nForskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler\n\nSensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i data\n\nGratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed 55 km om året\u003c/strong\u003e er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger  i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEt dansk stjernekamera\u003c/strong\u003e om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn kasse med gamle grønlandske\u003c/strong\u003e iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eCamille Noûs\u003c/strong\u003e hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEfter denne rundtur\u003c/strong\u003e i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244943\"\u003eTeknologi og liv rammes, når Jordens magnetfelt taber pusten\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244597\"\u003eRumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244853\"\u003eGammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244876\"\u003eForskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244714\"\u003eSensorkaos truer: Nye værktøjer fanger fejl i data\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244862\"\u003eGratis briefing: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator står i naturvidenskabens tegn, når Jens Ramskov fortæller om fire nyheder både fra rummet, Jorden, fortiden og forskerverdenen. Vi skal også høre om IoT, hvor det er blevet noget af et gedemarked at vælge sensorer.  ","date_published":"2021-03-19T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f50fcb5c-f8b6-4a71-bf89-161d8f365db8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34395648,"duration_in_seconds":2145}]},{"id":"ae569bc7-e15e-4c5e-b2fe-8d2541f97b55","title":"Uge 10: Pandemier ændrer vores byer og boliger","url":"https://transformator.fireside.fm/156","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole og journalist Mie Stage\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan epidemier ændrer vores byrum såvel som boliger og arbejdspladser. Efterhånden som man i skyggen af sygdomsepidemier indså betydningen af hygiejne, lys, luft og afstand mellem mennesker, fik det betydning for byplanlægningen og den generelle boligstandard.  Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole fortæller om, hvordan også corona-pandemien kan forventes at sætte sit aftryk.\n\nHvem skulle tro, at vi allerede her et år efter den første nedlukning af samfundet står med indtil flere hasteudviklede vacciner mod  den virus, der har kastet alle klodens befolkninger ud i et skæbnefælleskab, vi vist aldrig har oplevet før? Mie Stage samler op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.  \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\n\n»Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere«\n\nØkonom: Lad markedskræfterne klare vaccineforsyningen\n\nProfessor: Vaccine-bivirkninger handler ofte om genetik\n\nNæste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole og journalist Mie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på, hvordan epidemier ændrer vores byrum såvel som boliger og arbejdspladser. Efterhånden som man i skyggen af sygdomsepidemier indså betydningen af hygiejne, lys, luft og afstand mellem mennesker, fik det betydning for byplanlægningen og den generelle boligstandard.  Jakob Brandtberg Knudsen, leder af Det Kongelige Akademis Arkitektskole fortæller om, hvordan også corona-pandemien kan forventes at sætte sit aftryk.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvem skulle tro,\u003c/strong\u003e at vi allerede her et år efter den første nedlukning af samfundet står med indtil flere hasteudviklede vacciner mod  den virus, der har kastet alle klodens befolkninger ud i et skæbnefælleskab, vi vist aldrig har oplevet før? Mie Stage samler op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244521\"\u003e»Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244544\"\u003eØkonom: Lad markedskræfterne klare vaccineforsyningen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244500\"\u003eProfessor: Vaccine-bivirkninger handler ofte om genetik\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244288\"\u003eNæste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"På samme måde som koleraepidemierne satte gang i Københavns udbygning uden for voldene, vil også coronaen blive et afsæt for byudvikling og nytænkning af vores bygninger. I ugens Transformator samler vi desuden op på en række spørgsmål om vaccinerne og deres bivirkninger.","date_published":"2021-03-12T12:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/ae569bc7-e15e-4c5e-b2fe-8d2541f97b55.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31834752,"duration_in_seconds":1985}]},{"id":"fce6e92f-c645-4c27-87b2-a8a580e14f6f","title":"uge 9: Nye stemmeassistenter skal være kønsneutrale. Solarwinds er det mest sofistikerede hackerangreb til dato. Danmark mangler en klar strategi for, hvilke energiteknologier, vi skal satse på","url":"https://transformator.fireside.fm/155","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Mads Lorenzen og Henning Mølsted\n\nI denne uges Transformator kan du høre en ny, kønsneutral digital stemmeassistent. Typisk har den slags været udviklet som kvindestemmer, som typisk opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer være en udefinerbar mellemting. Accenture Danmark har sammen med CereProc udviklet den kønsneutrale stemme Sam. \n\nI et af de seneste års voldsomste og mest udspekulerede hackerangreb lykkedes det i september 2019 en endnu ukendt hackergruppe at hackede sig ind i den velrenommerede amerikanske softwarevirksomhed Solarwinds’ produktionsmiljø og installere en såkaldt bagdør i en afkrog af selskabets netværks-software. I de seks måneder, bagdøren stod åben, kunne de overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds’ software.  Mads Lorenzen går bag om historien.\n\nUgens holdning handler om regeringens klimapolitik, som ifølge Ingeniørens lederskribent i den grad savner en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger vi skal satse på.\n\nLinks\n\nCereProc og Accentures kønsneutrale stemme\n\nSådan gennemhullede ukendte hackere Danmarks it-sikkerhed med spredehagl\n\nLeder: Teknologisk klimafiks kræver klar strategi nu","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Michael Frederiksen, Technology Consulting Senior Manager hos Accenture Danmark samt Mads Lorenzen og Henning Mølsted\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre en ny, kønsneutral digital stemmeassistent. Typisk har den slags været udviklet som kvindestemmer, som typisk opfattes som mere venlige og hjælpsomme. Men i en tid, hvor henved 10 procent af en ungdomsgeneration hverken opfatter sig selv som hverken kvinde eller mand, men ‘ikke-binær’, skal også kunstige stemmer være en udefinerbar mellemting. Accenture Danmark har sammen med CereProc udviklet den kønsneutrale stemme Sam. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI et af de seneste års\u003c/strong\u003e voldsomste og mest udspekulerede hackerangreb lykkedes det i september 2019 en endnu ukendt hackergruppe at hackede sig ind i den velrenommerede amerikanske softwarevirksomhed Solarwinds’ produktionsmiljø og installere en såkaldt bagdør i en afkrog af selskabets netværks-software. I de seks måneder, bagdøren stod åben, kunne de overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds’ software.  Mads Lorenzen går bag om historien.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e handler om regeringens klimapolitik, som ifølge Ingeniørens lederskribent i den grad savner en klar strategi for, hvilke teknologiske løsninger vi skal satse på.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.cereproc.com/en/Accenture\"\u003eCereProc og Accentures kønsneutrale stemme\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1092219\"\u003eSådan gennemhullede ukendte hackere Danmarks it-sikkerhed med spredehagl\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244437\"\u003eLeder: Teknologisk klimafiks kræver klar strategi nu\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens udgave af Transformator kan du høre Accentures bud på en digital stemme, der hverken er mandlig eller kvindelig. Vi går også bag om det udspekulerede Solarwinds-hackerangreb.","date_published":"2021-03-05T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/fce6e92f-c645-4c27-87b2-a8a580e14f6f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35135616,"duration_in_seconds":2191}]},{"id":"0aa3203a-1bdd-4d9e-9c8d-c942930dc838","title":"Uge 8: Power-to-x: Kapløbet om fremtidens energiform er i gang. Hør vinden suse på Mars, mens Perseverance opdaterer softwaren. Svenskerne sætter hælene i over for Lynetteholmen ","url":"https://transformator.fireside.fm/154","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes.\n\nOg så skal vi til Mars, hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser.\n\nVi slutter af fra Lynetteholmen – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund. \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\n\nHer er Danmarks PtX-planer\n\nEksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi\n\nEfter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest\n\nLeder: Svensk storm over Københavns prestige-ø","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så skal vi til Mars,\u003c/strong\u003e hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi slutter af fra Lynetteholmen\u003c/strong\u003e – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244204\"\u003eHer er Danmarks PtX-planer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244205\"\u003eEksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244174\"\u003eEfter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/244200\"\u003eLeder: Svensk storm over Københavns prestige-ø\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Energiselskaber kaster milliarder i power-to-x-teknologier i et kapløb om at komme først på vigtige geografiske placeringer. I ugens Transformator kan du også høre om Nasa-roveren Perserverances succesfulde landing på Mars og en optagelse af Mars-vindens susen.","date_published":"2021-02-25T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0aa3203a-1bdd-4d9e-9c8d-c942930dc838.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32169984,"duration_in_seconds":2006}]},{"id":"50538efb-047e-49b4-9227-d345530ba7c1","title":"Uge 6: Hvad skal vi bruge gasnettet til i fremtiden? Femern-projektet er i gang – sådan bygges tunnelen ","url":"https://transformator.fireside.fm/153","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup og Morten Munk Andersen \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske gasnet, der blev etableret dengang vi i 1980’erne skulle udnytte Nordsøens naturgas. Trods navnet er denne fossile energibærer ikke så grøn endda og står til at blive udfaset. Nu skal der biogas i rørene. Men gasforbruget falder, og nye power-to-x-teknologier er på vej, så hvad er fremtidsudsigterne for det 19.000 kilometer lange og vidt forgrenede gasnet?\n\nUden den sædvanlige festivitas blev danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen i januar i begyndelsen af januar officielt i gang i et fem minutter langt videoopkald mellem transportministrene fra Danmark, Slesvig-Holsten og Tyskland. Men hvordan bygger man egentlig en 18 kilometer lang, firesporet motorvej og dobbelt jernbane på 40 meters dybde?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\n\nHvem skal betale nettet, når færre bruger gas?\n\nPower-to-X i stor skala kan true gasnettet\n\nStigende mængder biogas presser gasnettet\n\nAnlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup og Morten Munk Andersen \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på det danske gasnet, der blev etableret dengang vi i 1980’erne skulle udnytte Nordsøens naturgas. Trods navnet er denne fossile energibærer ikke så grøn endda og står til at blive udfaset. Nu skal der biogas i rørene. Men gasforbruget falder, og nye power-to-x-teknologier er på vej, så hvad er fremtidsudsigterne for det 19.000 kilometer lange og vidt forgrenede gasnet?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUden den sædvanlige festivitas\u003c/strong\u003e blev danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen i januar i begyndelsen af januar officielt i gang i et fem minutter langt videoopkald mellem transportministrene fra Danmark, Slesvig-Holsten og Tyskland. Men hvordan bygger man egentlig en 18 kilometer lang, firesporet motorvej og dobbelt jernbane på 40 meters dybde?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243861\"\u003eHvem skal betale nettet, når færre bruger gas?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243863\"\u003ePower-to-X i stor skala kan true gasnettet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243865\"\u003eStigende mængder biogas presser gasnettet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243020\"\u003eAnlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvad stiller vi op med 19.000 kilometer gasledning, når Nordsøfelterne lukker, og forbruget ventes at falde? Det kan du høre om i ugens Transformator, hvor vi også ser nærmere på danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, Femern-forbindelsen, der nu officielt er sat i gang.","date_published":"2021-02-12T10:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/50538efb-047e-49b4-9227-d345530ba7c1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28302336,"duration_in_seconds":1764}]},{"id":"5ef00f3d-8ce9-4769-b72b-c710c5be74aa","title":"Uge 5: Klodens befolkning vokser – hvilket land bliver størst? Grøn brintproduktion boomer, men hvor giver det mening at køre på brint frem for el?","url":"https://transformator.fireside.fm/152","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske og Thomas Djursing\n\nOverbefolkning er det første emne i ugens Transformator, for hvor vi i dag er 7,8 milliarder mennesker på kloden, spår prognoserne, at vi når op på mellem 9 og 11 milliarder, inden befolkningstallet topper mod slutningen af dette århundrede. Mens der hvert år bliver 30 millioner flere indbyggere på det afrikanske kontinent, vil den den lave fødselsrate i f.eks. Europa, Kina, Japan og Sydkorea til gengæld betyde op mod en halvering af befolkningen. Der er altså store demografiske omvæltninger i vente, hvilket kan føre til knaphed på ressourcer i Afrika og dermed endnu større migration.\n\nBrint – og hvor giver det mening, er det andet emne i podcasten. Danske virksomheder er med i kapløbet om at opskalere produktionen af grøn brint for at få prisen banket i bund, men skal vi så til at køre i brintbiler, eller giver det grønne brændstof mere mening på fly, færger eller i lastbiler?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\n\nOverbefolkning er et monster i klimakampen\n\nKloden deler sig op i gamle og unge: Sådan vil verden forandre sig i dette århundrede\n\nEkspert om faldende fertilitet: »Afrikanerne tvunget til at fravælge børn«\n\nBoom i grøn brint-produktion\n\nNjals Tårn: Kommune vil give tilladelse til nyt fundament\n\nEngland forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning\n\nRegeringen siger ja til ny gasledning til Lolland\n\nStudie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOverbefolkning\u003c/strong\u003e er det første emne i ugens Transformator, for hvor vi i dag er 7,8 milliarder mennesker på kloden, spår prognoserne, at vi når op på mellem 9 og 11 milliarder, inden befolkningstallet topper mod slutningen af dette århundrede. Mens der hvert år bliver 30 millioner flere indbyggere på det afrikanske kontinent, vil den den lave fødselsrate i f.eks. Europa, Kina, Japan og Sydkorea til gengæld betyde op mod en halvering af befolkningen. Der er altså store demografiske omvæltninger i vente, hvilket kan føre til knaphed på ressourcer i Afrika og dermed endnu større migration.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBrint – og hvor giver det mening\u003c/strong\u003e, er det andet emne i podcasten. Danske virksomheder er med i kapløbet om at opskalere produktionen af grøn brint for at få prisen banket i bund, men skal vi så til at køre i brintbiler, eller giver det grønne brændstof mere mening på fly, færger eller i lastbiler?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243527\"\u003eOverbefolkning er et monster i klimakampen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243530\"\u003eKloden deler sig op i gamle og unge: Sådan vil verden forandre sig i dette århundrede\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243532\"\u003eEkspert om faldende fertilitet: »Afrikanerne tvunget til at fravælge børn«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242968\"\u003eBoom i grøn brint-produktion\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243524\"\u003eNjals Tårn: Kommune vil give tilladelse til nyt fundament\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243377\"\u003eEngland forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243370\"\u003eRegeringen siger ja til ny gasledning til Lolland\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243050\"\u003eStudie fastslår: Tarmbakterier er vigtigere for vægttab end kost og gener\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vi har kurs mod ca. 10 milliarder jordboer, inden befolkningstallet topper i 2100, men samtidig vil magtfulde lande få halveret deres befolkningstal.  Hør om det i ugens Transformator, hvor vi også skal nørde brint.","date_published":"2021-02-05T11:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5ef00f3d-8ce9-4769-b72b-c710c5be74aa.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30771072,"duration_in_seconds":1919}]},{"id":"464b10de-95c1-4a8b-8ae6-15e69b379ce5","title":"Uge 4: Højt at flyve: Liv på fjerne planeter og hypersoniske missiler. Der er alt for få ladestandere til elbiler i de danske byer.","url":"https://transformator.fireside.fm/151","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Christian Rantorp, Andreas Lindqvist og Uffe Gråe Jørgensen, professor ved Københavns Universitet\n\nI denne uges Transformator begynder vi ved jorden og bevæger os siden op i de højere luftlag. Det jordnære problem for mange byboer, der overvejer at skifte dieselhakkeren ud med en elbil er: Hvordan skal jeg få ladet den op? For medmindre man har bor i hus og kan få installeret sin egen ladestander i indkørslen, så er opladningen en helt lavpraktisk grund til at vælge det grønne alternativ fra.\n\nDerefter skal vi ud i rummet, hvor professor ved Københavns Universitet Uffe Gråe Jørgensen fortæller om, hvad han og forskerkollegerne leder efter i deres jagt på liv på fjerne planeter. Snakken tager udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentarserie ‘Alien Worlds’, hvor filmfolkene har lavet en række fiktive scenarier for liv på andre planeter – med udgangspunkt i Jordens egen evolutionshistorie.\n\nOg til slut skal det handle om de såkaldte hypersoniske missiler, der ikke blot er hurtigere end lyden, men op til fem gange hurtigere. Hastigheden giver en overraskelseseffekt, og de sværere at se og skyde ned end eksisterende våben, konventionelle som nukleare. Men er de en game changer i våbenkapløbet?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement\n\nDanske byer er dårligt forberedt til elbiler\n\nDet haster med at sikre opladning til elbilerne\n\nTvivlsom offentlig opladning: Nej tak til endnu en stressfaktor\n\nNyt studie udfordrer hype om hypersoniske missiler","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christian Rantorp, Andreas Lindqvist og Uffe Gråe Jørgensen, professor ved Københavns Universitet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e begynder vi ved jorden og bevæger os siden op i de højere luftlag. Det jordnære problem for mange byboer, der overvejer at skifte dieselhakkeren ud med en elbil er: Hvordan skal jeg få ladet den op? For medmindre man har bor i hus og kan få installeret sin egen ladestander i indkørslen, så er opladningen en helt lavpraktisk grund til at vælge det grønne alternativ fra.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter skal vi ud i rummet\u003c/strong\u003e, hvor professor ved Københavns Universitet Uffe Gråe Jørgensen fortæller om, hvad han og forskerkollegerne leder efter i deres jagt på liv på fjerne planeter. Snakken tager udgangspunkt i den nye Netflix-dokumentarserie ‘Alien Worlds’, hvor filmfolkene har lavet en række fiktive scenarier for liv på andre planeter – med udgangspunkt i Jordens egen evolutionshistorie.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg til slut\u003c/strong\u003e skal det handle om de såkaldte hypersoniske missiler, der ikke blot er hurtigere end lyden, men op til fem gange hurtigere. Hastigheden giver en overraskelseseffekt, og de sværere at se og skyde ned end eksisterende våben, konventionelle som nukleare. Men er de en game changer i våbenkapløbet?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243278\"\u003eDanske byer er dårligt forberedt til elbiler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243281\"\u003eDet haster med at sikre opladning til elbilerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243279\"\u003eTvivlsom offentlig opladning: Nej tak til endnu en stressfaktor\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243021\"\u003eNyt studie udfordrer hype om hypersoniske missiler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Er den nye trussel fra hypersoniske våben for et fatamorgana? Hvad kigger forskerne efter, når de leder efter liv i rummet? Hvorfor skal det være så svært at finde en ladestander til sin elbil i Danmark? Det er tre spørgsmål vi prøver at besvare i ugens Transformator.","date_published":"2021-01-29T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/464b10de-95c1-4a8b-8ae6-15e69b379ce5.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34399488,"duration_in_seconds":2145}]},{"id":"0fd64992-fac7-4c04-aa52-4a20938faa05","title":"Uge 3: Hvilke muligheder vil 5G-nettet give os? Om fem-ti år bliver vi nødt til at rense vores drikkevand.","url":"https://transformator.fireside.fm/150","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Michael Rothenborg og Laurids Hovgaard\n\nI denne uges Transformator skal det først handle om det danske drikkevand, for det har altid været højt prioriteret, at vi kun i helt særlige undtagelsestilfælde renser det. Men det dogme opfordrer forskere og fagfolk nu til at gøre op med, for der er i de seneste år fundet adskillige problematiske stoffer i vandboringer rundt omkring i landet, og nye undersøgelser tyder på, at stadigt flere er på vej mod grundvandet.\n\nVi skal også tale om det nye 5G-mobilnetværk, som med langt større kapacitet og datahastigheder giver helt nye muligheder for streaming og digitalisering. Hvilke tjenester har det givet mulighed for i de lande, der har været hurtigere til at rulle netværket ud end her i Danmark, og hvad er det, der står i vejen for, at nogle af de services kan blive til virkelighed i Danmark?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement\n\nEksperter opfordrer til paradigmeskifte: Vi er nødt til at rense mere drikkevand\n\nANALYSE: Glem revolutionen – 5G bliver først langsomt en del af vores hverdag\n\nPå opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet?\n\nØrsted advarer mod energiø: »Vi frygter, det her bliver havvindens IC4-sag«\n\nEfter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration\n\nCIA frigiver 2.780 sider UFO-dokumenter: Dyk ned i mystiske eksplosioner og mærkelig teknologi\n\nVideo: Kina fremviser prototype af superhurtigt magnettog","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Michael Rothenborg og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det først handle om det danske drikkevand, for det har altid været højt prioriteret, at vi kun i helt særlige undtagelsestilfælde renser det. Men det dogme opfordrer forskere og fagfolk nu til at gøre op med, for der er i de seneste år fundet adskillige problematiske stoffer i vandboringer rundt omkring i landet, og nye undersøgelser tyder på, at stadigt flere er på vej mod grundvandet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også\u003c/strong\u003e tale om det nye 5G-mobilnetværk, som med langt større kapacitet og datahastigheder giver helt nye muligheder for streaming og digitalisering. Hvilke tjenester har det givet mulighed for i de lande, der har været hurtigere til at rulle netværket ud end her i Danmark, og hvad er det, der står i vejen for, at nogle af de services kan blive til virkelighed i Danmark?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/243018\"\u003eEksperter opfordrer til paradigmeskifte: Vi er nødt til at rense mere drikkevand\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242285\"\u003eANALYSE: Glem revolutionen – 5G bliver først langsomt en del af vores hverdag\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/9394\"\u003ePå opsporing: Har problemerne med pesticidrester toppet?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242591\"\u003eØrsted advarer mod energiø: »Vi frygter, det her bliver havvindens IC4-sag«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242869\"\u003eEfter skelsættende retssag: Luftforurening vil føre til massemigration\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242772\"\u003eCIA frigiver 2.780 sider UFO-dokumenter: Dyk ned i mystiske eksplosioner og mærkelig teknologi\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242978\"\u003eVideo: Kina fremviser prototype af superhurtigt magnettog\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvad kommer det nye mobilnetværk til at betyde, og hvilke udfordringer kan stå i vejen for, at vi kan udnytte det på samme måde som i andre lande? Fagfolk opfordrer til at bløde op på dogmet om, at vi ikke vil drikke renset drikkevand i Danmark.","date_published":"2021-01-22T12:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0fd64992-fac7-4c04-aa52-4a20938faa05.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27522816,"duration_in_seconds":1716}]},{"id":"63501889-ab99-455e-b839-b4bfed1bed1e","title":"Uge 2: Der er fuld tryk på udviklingen af raketmotorer. Vi ser på de forskellige teknologier. Digital sagsbehandling af offentlige ydelser presser borgernes retssikkerhed.","url":"https://transformator.fireside.fm/149","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Steffen Villadsen\n\nI denne uges Transformator skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu?\n\nMed raketfart breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok.  \n\nLinks\n\nNogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement\n\nI år flyver de næste super-raketter\n\nAutomatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol\n\nFra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler\n\n‘The social dilemma’ på Netflix","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Steffen Villadsen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed raketfart\u003c/strong\u003e breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242666\"\u003eI år flyver de næste super-raketter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242659\"\u003eAutomatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242661\"\u003eFra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.netflix.com/search?q=the%20social%20dilemma\u0026jbv=81254224\"\u003e‘The social dilemma’ på Netflix\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvem har taget teten i udviklingen af raketter og ikke mindst raketmotorer? Det taler vi om i ugens Transformator, hvor vi også sætter fokus på de fuldautomatiske it-systemer, der f.eks. afgør, om borgere skal have udbetalt en offentlig ydelse. Eksperter kræver mere kontrol.","date_published":"2021-01-15T11:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/63501889-ab99-455e-b839-b4bfed1bed1e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30139008,"duration_in_seconds":1879}]},{"id":"609af2f5-2aa9-4227-bcff-c87e0a1bbd3d","title":"Uge 1: Derfor kan Danmark ikke snyde foran i vaccinekøen. De vigtigste teknologiske nyheder fra 2020","url":"https://transformator.fireside.fm/148","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Lindqvist\n\nDenne uges Transformator er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud.\n\nOg så ser vi tilbage på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret. \n\nLinks\n\nNyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen\n\nFlokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede\n\nIngeniørens fokus om coronavirus\n\nÅret, der gik: De vigtigste nyheder fra 2020","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Lindqvist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e er optaget i et så godt som tomt Teknologiens Mediehus. Dog er journalist Andreas Lindqvist inviteret i studiet for – med god afstand – at fortælle, hvorfor vi ikke bare gør som Israel og køber os til en ordentlig bunke vacciner, så vi kan få vaccineret hele befolkningen i en fart. For det haster i den grad med at opnå flokimmunitet, inden den meget mere smitsomme britiske mutation af coronavirus for alvor får fat herhjemme. Og med det nuværende tempo i vaccinationsprogrammet, ser det helt umuligt ud.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så ser vi tilbage\u003c/strong\u003e på de teknologiske nyheder i året der gik. Et år, som coronaen kastede en tung skygge over, ligesom den hæmmede vores bevægelsesfrihed og sociale liv. Men der skete også mange andre ting på teknologifronten, som fortjener at blive erindret. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242238\"\u003eNyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/242047\"\u003eFlokimmunitet mod særligt smitsom britisk covid-19 kræver langt flere vaccinerede\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/coronavirus\"\u003eIngeniørens fokus om coronavirus\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241637\"\u003eÅret, der gik: De vigtigste nyheder fra 2020\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den nye og meget mere smitsomme britiske variant af coronavirus gør det til et kapløb med tiden at få vaccineret de danske risikogrupper. Det går alt for langsomt lige nu, men Danmark kan ikke bare bryde med resten af EU og købe sig til flere vacciner, som det er blevet foreslået.","date_published":"2021-01-08T11:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/609af2f5-2aa9-4227-bcff-c87e0a1bbd3d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44226432,"duration_in_seconds":2760}]},{"id":"47077126-e5ed-4e16-9421-9e9cf7c158d2","title":"SPECIAL: Atomkraften rører på sig – er en renæssance på vej?","url":"https://transformator.fireside.fm/147","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nI denne specialudgave af Transformator skal det handle om atomkraft, som – grøn omstilling eller ej – står for produktionen af 10 procent af verdens elforbrug.  Vi tager en tur kloden rundt og ser på fremtiden for atomkraft, og hvilke nye a-kraft-teknologier der er på vej.\n\nLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:\n\n(kræver abonnement)\n\nKnald eller fald: Atomkraftens nye ansigt?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e skal det handle om atomkraft, som – grøn omstilling eller ej – står for produktionen af 10 procent af verdens elforbrug.  Vi tager en tur kloden rundt og ser på fremtiden for atomkraft, og hvilke nye a-kraft-teknologier der er på vej.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e(kræver abonnement)\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241498\"\u003eKnald eller fald: Atomkraftens nye ansigt?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kina trækker opad i prognoserne, og i flere lande stiger opbakningen til atomkraft. Vi tager temperaturen på den nok mest omstridte måde at producere elektricitet på.","date_published":"2020-12-16T15:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/47077126-e5ed-4e16-9421-9e9cf7c158d2.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29171712,"duration_in_seconds":1819}]},{"id":"773b279e-7994-44e9-8961-07049fe1e4e7","title":"SPECIAL: Her er det vigtigste danske forskningsresultat i 2020","url":"https://transformator.fireside.fm/146","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nI denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\n\nI år handler det både om datering af fossiler ved hjælp af proteinanalyse, om topologioptimering af hængebroer, om gammaglimt fra tordenskyer i Jordens egen atmosfære, om konsekvenser af at indføre fremmede plante- og dyrearter i form af såkaldt biotisk homogenisering, samt om hvordan receptorer på ydersiden af planters rodceller overvåger signaler fra mikrober for at afgøre, om de er gavnlige eller skadelige for planten.\n\nJens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2020. I en stribe andre specialudgaver af Transformator kan du høre interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \n\nLæs artiklerne fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:\n\n(kræver abonnement)\n\nVinder af VIDENSKABENS TOP 5: Proteiner er nøglen til udviklingshistorien\n\nVidenskabens Top-5: Sådan udløser tordenvejr gammastråling\n\nVidenskabens Top-5: Globalisering ensretter naturen – på godt og ondt\n\nVidenskabens Top-5: Vejen til længere og lettere hængebroer\n\nVidenskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2020. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI år handler det\u003c/strong\u003e både om datering af fossiler ved hjælp af proteinanalyse, om topologioptimering af hængebroer, om gammaglimt fra tordenskyer i Jordens egen atmosfære, om konsekvenser af at indføre fremmede plante- og dyrearter i form af såkaldt biotisk homogenisering, samt om hvordan receptorer på ydersiden af planters rodceller overvåger signaler fra mikrober for at afgøre, om de er gavnlige eller skadelige for planten.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eJens Ramskov\u003c/strong\u003e er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2020. I en stribe andre specialudgaver af Transformator kan du høre interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklerne fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e(kræver abonnement)\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241493\"\u003eVinder af VIDENSKABENS TOP 5: Proteiner er nøglen til udviklingshistorien\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241496\"\u003eVidenskabens Top-5: Sådan udløser tordenvejr gammastråling\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241497\"\u003eVidenskabens Top-5: Globalisering ensretter naturen – på godt og ondt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241492\"\u003eVidenskabens Top-5: Vejen til længere og lettere hængebroer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241491\"\u003eVidenskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. Vinderen er en forskningsgruppe ved Københavns Universitet, der ved hjælp af proteinanalyse af en tand fra et fossil har medvirket til at placere Homo antecessor som en søstergruppe til nutidsmennesket, neandertalerne og denisova-mennesket. ","date_published":"2020-12-15T17:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/773b279e-7994-44e9-8961-07049fe1e4e7.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34601856,"duration_in_seconds":2158}]},{"id":"27882b6c-d1ca-45b2-94f3-39e2d9ff440a","title":"SPECIAL: Hvad leder forskerne efter i deres søgen efter livstegn på Mars?","url":"https://transformator.fireside.fm/145","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing\n\nI denne specialudgave af Transformator gælder det jagten på tegn efter liv på Mars. Med søer, have, floder, bjergrige landskaber og en blå himmel med spredte skyer og til tider regn burde betingelserne have været til stede engang for 3,5 milliarder år siden. Men endnu mangler vi det uigendrivelige bevis. \n\nLige nu er tre rumfartøjer på vej mod den røde planet, som de forhåbentlig lander velbeholdent på til februar. En af dem er Nasa-roveren Perseverance, der er udstyret til både at kunne finde spor af liv og analysere området omkring de fundne prøver. Thomas Djursing fortæller om den mangeårige søgen efter spor af liv på Mars. \n\nLinks\n\nNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\nEr der liv på Mars?\n\nMars-sten på kun 15 gram afslører tidlige betingelser for liv","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e gælder det jagten på tegn efter liv på Mars. Med søer, have, floder, bjergrige landskaber og en blå himmel med spredte skyer og til tider regn burde betingelserne have været til stede engang for 3,5 milliarder år siden. Men endnu mangler vi det uigendrivelige bevis. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLige nu er tre rumfartøjer\u003c/strong\u003e på vej mod den røde planet, som de forhåbentlig lander velbeholdent på til februar. En af dem er Nasa-roveren Perseverance, der er udstyret til både at kunne finde spor af liv og analysere området omkring de fundne prøver. Thomas Djursing fortæller om den mangeårige søgen efter spor af liv på Mars. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241495\"\u003eEr der liv på Mars?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241113\"\u003eMars-sten på kun 15 gram afslører tidlige betingelser for liv\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Til februar sætter Nasa-roveren Perseverance forhåbentlig hjulene blidt ned på Mars. Hør historien om den mangeårige søgen efter spor af liv på den røde planet – og hvad vi håber på at finde.","date_published":"2020-12-11T14:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/27882b6c-d1ca-45b2-94f3-39e2d9ff440a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25032576,"duration_in_seconds":1560}]},{"id":"8f26b5d3-63a9-4410-9c95-9c345fcfd904","title":"SPECIAL: Ny teknologi gøder konspirationsteorier – og nogle gange er der noget om snakken!","url":"https://transformator.fireside.fm/143","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing\n\nDenne specialudgave af Transformator handler om konspirationsteorier. Udsender de nye 5G-master over hele verden virkelig stråling, der gør os syge med corona, så regeringerne kan vaccinere os med usynlige microchips, mens Vill Gates og et hemmeligt selskab tjener kassen på vores ulykke? Eller er det måske den gamle historie om frygten for – eller en sund skepsis over for –  ny teknologi?\n\nCorona-pandemien og det amerikanske præsidentvalg får konspirationsteorierne til at blomstre op – men kigger vi tilbage i tiden, har de eksisteret til alle tider. Engang var det fremkomsten af glas, der skabte frygt også blandt konger for at blive til... glas!\n\nLinks\n\nArtiklen er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\nKonspirationsteorierne trives, når skyerne trækker sammen: Fra glasfrygt til 5G-stråling og QAnon","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e handler om konspirationsteorier. Udsender de nye 5G-master over hele verden virkelig stråling, der gør os syge med corona, så regeringerne kan vaccinere os med usynlige microchips, mens Vill Gates og et hemmeligt selskab tjener kassen på vores ulykke? Eller er det måske den gamle historie om frygten for – eller en sund skepsis over for –  ny teknologi?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eCorona-pandemien og det amerikanske præsidentvalg får konspirationsteorierne til at blomstre op – men kigger vi tilbage i tiden, har de eksisteret til alle tider. Engang var det fremkomsten af glas, der skabte frygt også blandt konger for at blive til... glas!\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eArtiklen er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241634\"\u003eKonspirationsteorierne trives, når skyerne trækker sammen: Fra glasfrygt til 5G-stråling og QAnon\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I en række specialudgaver af Transformator tager vi fat i en række af de temaer, der har præget året. Et af dem er konspirationsteorier, der har fået god næring af coronakrisen og det amerikanske præsidentvalg.","date_published":"2020-12-11T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8f26b5d3-63a9-4410-9c95-9c345fcfd904.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24071808,"duration_in_seconds":1500}]},{"id":"93e931ed-8756-4480-b316-3e4af2430a3a","title":"SPECIAL: Danskerne har EU-rekord i at installere smart home-teknologier. De skulle spare energi, men det betegner DTU-forsker som ‘funwashing’.","url":"https://transformator.fireside.fm/144","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Lars Emil Christensen\n\nI denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på de mange smart home-gadgets og sensorer, som danskerne har europarekord i at spække hjemmefronten med. De markedsføres med løfter om energibesparelser, men de mange smarte, komfortable og sjove funktioner genererer også selv et ekstra energiforbrug, hvorfor en DTU-forsker har opfundet et nyt ord til den slags reklamer, nemlig ‘funwashing’.\n\nLinks\n\nNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\nEr smart home bæredygtigt eller bare ekstra luksus?\n\nSprogforbistring i sensorland: I det smarte hjem skal du selv være smart","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Lars Emil Christensen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på de mange smart home-gadgets og sensorer, som danskerne har europarekord i at spække hjemmefronten med. De markedsføres med løfter om energibesparelser, men de mange smarte, komfortable og sjove funktioner genererer også selv et ekstra energiforbrug, hvorfor en DTU-forsker har opfundet et nyt ord til den slags reklamer, nemlig ‘funwashing’.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241487\"\u003eEr smart home bæredygtigt eller bare ekstra luksus?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241486\"\u003eSprogforbistring i sensorland: I det smarte hjem skal du selv være smart\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvis der står smart home-elektronik på ønskesedlen til jul, så lyt med her om de forskellige standarder, som ikke taler sammen. Og overvej, om fordelene opvejer det ekstra energiforbrug til en masse funktioner, som man i virkeligheden aldrig får brugt.\r\n","date_published":"2020-12-11T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/93e931ed-8756-4480-b316-3e4af2430a3a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23894784,"duration_in_seconds":1489}]},{"id":"34848b21-26d8-450d-9e96-1f1074bc26ca","title":"Uge 49: Pladespillerens Rolls Royce får nyt liv. UV-C-lys renser luften for corona. Kan chili i bundmaling holde sejlbåden fri for begroning?","url":"https://transformator.fireside.fm/142","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben, Ulrik Andersen og Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator skal det handle om tre opfindelser. Den første har 48 år på bagen, men Bang \u0026amp; Olufsens første tangential-pladespiller, Beogram 4000, får nu nyt liv, idet B\u0026amp;O har opkøbt 95 udtjente eksemplarer af det stilfulde designikon, restaureret og moderniseret dem, hvorefter de trods en pris på 75.000 kr. stykket er blevet revet væk. \n\nUltraviolet lys er heller ikke nyt som sådan, men i den kortbølgede form, UV-C, får det nu en ny anvendelse som et middel til at begrænse coronasmitte. Som et forsøg bygger hotelkæden Scandic nu UV-lys ind i ventilationssystemet på enkelte værelser på kædens nye hotel på Kalvebod Brygge i København, og også Mols-Linjen installerer teknologien på sine katemaranfærger.\n\nRurer er betegnelsen for nogle små krebsdyr, som sætter sig fast på bunden af sejl- og motorbåde, hvor de sammen med alger giver bådejere fast arbejde med at holde bunden ren. I et forsøg på at gøre bundmalingen mere effektiv er nogle sejlere begyndt at blande chilipulver i – som det er traditionen i flere dele af Asien og Polynesien. Men virker det? Sejler og journalist Thomas Djursing er på jagt efter svar. \n\nLinks\n\nB\u0026amp;O vil knække koden til cirkulær økonomi: Genopliver 40 år gamle pladespillere\n\nUV-lys breder sig i pandemiens skygge\n\nSejlere blander chili i maling for at sejle stærkt\n\nVideo i detaljer: Optagelser afslører, hvad der førte til eksplosionen i Beirut","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben, Ulrik Andersen og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal det handle om tre opfindelser. Den første har 48 år på bagen, men Bang \u0026amp; Olufsens første tangential-pladespiller, Beogram 4000, får nu nyt liv, idet B\u0026amp;O har opkøbt 95 udtjente eksemplarer af det stilfulde designikon, restaureret og moderniseret dem, hvorefter de trods en pris på 75.000 kr. stykket er blevet revet væk. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUltraviolet lys\u003c/strong\u003e er heller ikke nyt som sådan, men i den kortbølgede form, UV-C, får det nu en ny anvendelse som et middel til at begrænse coronasmitte. Som et forsøg bygger hotelkæden Scandic nu UV-lys ind i ventilationssystemet på enkelte værelser på kædens nye hotel på Kalvebod Brygge i København, og også Mols-Linjen installerer teknologien på sine katemaranfærger.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRurer\u003c/strong\u003e er betegnelsen for nogle små krebsdyr, som sætter sig fast på bunden af sejl- og motorbåde, hvor de sammen med alger giver bådejere fast arbejde med at holde bunden ren. I et forsøg på at gøre bundmalingen mere effektiv er nogle sejlere begyndt at blande chilipulver i – som det er traditionen i flere dele af Asien og Polynesien. Men virker det? Sejler og journalist Thomas Djursing er på jagt efter svar. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241396\"\u003eB\u0026amp;O vil knække koden til cirkulær økonomi: Genopliver 40 år gamle pladespillere\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241384\"\u003eUV-lys breder sig i pandemiens skygge\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240964\"\u003eSejlere blander chili i maling for at sejle stærkt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241320\"\u003eVideo i detaljer: Optagelser afslører, hvad der førte til eksplosionen i Beirut\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Tre opfindelser er ugens tema i Transformator. Bang \u0026 Olufsen indtager den cirkulære økonomi med renoverede Beogram 4000C. Kortbølget ultraviolet lys i ventilationssystemer skal få bugt med coronavirus. Sejlere smører chili på bunden for at få alger og rurer til at holde sig væk. ","date_published":"2020-12-04T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/34848b21-26d8-450d-9e96-1f1074bc26ca.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":31433472,"duration_in_seconds":1960}]},{"id":"0dc65343-465e-4364-b955-56f5cd7de19e","title":"Uge 48: Solcelleboom kan give affaldsboom. Lyd fra rummet. Danske fødevarer skal skubbes op i værdikæden ","url":"https://transformator.fireside.fm/141","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup, Simon Freiesleben og Henning Mølsted \n\nI denne uges Transformator handler det først om solceller. De store solcelleparker breder sig med lynets hast i det danske landskab, hvor de producerer strøm helt uden statstilskud, fordi produktionsomkostningerne er faldet ikke mindre end 80 procent det seneste årti. \n\nMen medaljen har som bekendt også en bagside, og for solcellernes vedkommende er det, at de er konstrueret til at holde så godt, at de er nærmest umulige at skille ad, når de er udtjent og skal skilles ad. Dermed kan vi om nogle år stå med bjerge af solcellepaneler, hvis materialer det ikke kan betale sig at genbruge.\n\nDer er ingen lyd i rummet. Alligevel har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa ved hjælp af mekaniske vibrationer været i stand til at genskabe lyden af de pumper, der regulerer temperaturen om bord på Nasas Mars 2020 Perseverance-mission. Hør selv.\n\nUgens holdning kommer fra Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, som ser mink-skandalen som et oplagt mulighed for at se på den måde, vi producerer mad på i Danmark. For eksempel producerer vi 30 millioner svin om året, men i stedet for de billige bulkvarer burde vi få skubbet de danske fødevarer op i værdikæden gennem innovation og satsning på luksusprodukter, skriver han. \n\nLinks\n\nAnalyse: Solcellerne kommer – er vi klar til dem?\n\nBoom i solceller kan skabe eskalerende affaldsproblem\n\nDansk firma viser løsning på solcelle­affald\n\nHalvvejs til Mars: Her er 60 sekunders lyd fra rummet\n\nLeder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup, Simon Freiesleben og Henning Mølsted \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om solceller. De store solcelleparker breder sig med lynets hast i det danske landskab, hvor de producerer strøm helt uden statstilskud, fordi produktionsomkostningerne er faldet ikke mindre end 80 procent det seneste årti. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen medaljen\u003c/strong\u003e har som bekendt også en bagside, og for solcellernes vedkommende er det, at de er konstrueret til at holde så godt, at de er nærmest umulige at skille ad, når de er udtjent og skal skilles ad. Dermed kan vi om nogle år stå med bjerge af solcellepaneler, hvis materialer det ikke kan betale sig at genbruge.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer er ingen lyd i rummet.\u003c/strong\u003e Alligevel har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa ved hjælp af mekaniske vibrationer været i stand til at genskabe lyden af de pumper, der regulerer temperaturen om bord på Nasas Mars 2020 Perseverance-mission. Hør selv.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, som ser mink-skandalen som et oplagt mulighed for at se på den måde, vi producerer mad på i Danmark. For eksempel producerer vi 30 millioner svin om året, men i stedet for de billige bulkvarer burde vi få skubbet de danske fødevarer op i værdikæden gennem innovation og satsning på luksusprodukter, skriver han. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240645\"\u003eAnalyse: Solcellerne kommer – er vi klar til dem?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241117\"\u003eBoom i solceller kan skabe eskalerende affaldsproblem\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241118\"\u003eDansk firma viser løsning på solcelle­affald\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240963\"\u003eHalvvejs til Mars: Her er 60 sekunders lyd fra rummet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/241106\"\u003eLeder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Støttefri solcelleprojekter pibler frem over hele landet, men den store vækst i solcelleanlæg kan give et kæmpe affaldsproblem om nogle år, for panelerne er meget svære at genanvende. Der må skabes et partnerskab om at booste danske luksusprodukter på verdensmarkedet.","date_published":"2020-11-27T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0dc65343-465e-4364-b955-56f5cd7de19e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28238976,"duration_in_seconds":1760}]},{"id":"c3fbd0a4-e020-483c-9a93-ca7720fc107f","title":"Uge 47: Disse nye teknologier skal afløse den svinende bunkerolie i skibe","url":"https://transformator.fireside.fm/140","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske\n\nNoget fodslæbende har verdens store rederier erkendt, at et insisterende politisk pres fra EU og andre store regioner gør det nødvendigt at retrofitte flåden med mere grønne teknologier til fremdrift. Men er det gas, ammoniak, sejl, elmotorer eller Flettner-rotorer, der er fremtiden? Det ser vi på i ugens Transformator.\n\nVel tilbage på land skal det også handle om elbiler. Vi tager tråden op fra forrige uges Transformator, hvor vi omtalte den lyd, som alle elbiler fra 1. juli næste år skal afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker.  Vi har samlet endnu flere nykomponerede lyde til elbiler, og her kan du høre, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.\n\nLinks\n\nRederier sætter ny kurs: Skibe skal skifte til nye brændstoffer, sol og sejl\n\nLyt til flere elbillyde her\n\nLeder: Nødvendig legitimitet kvæles i lukkethed","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNoget fodslæbende\u003c/strong\u003e har verdens store rederier erkendt, at et insisterende politisk pres fra EU og andre store regioner gør det nødvendigt at retrofitte flåden med mere grønne teknologier til fremdrift. Men er det gas, ammoniak, sejl, elmotorer eller Flettner-rotorer, der er fremtiden? Det ser vi på i ugens Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVel tilbage på land\u003c/strong\u003e skal det også handle om elbiler. Vi tager tråden op fra forrige uges Transformator, hvor vi omtalte den lyd, som alle elbiler fra 1. juli næste år skal afspille, når de kører langsommere end 20 km/t eller bakker.  Vi har samlet endnu flere nykomponerede lyde til elbiler, og her kan du høre, hvordan det kommer til at lyde ved et vejkryds, når det skifter til grønt, og en stribe elbiler sætter i gang.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240889\"\u003eRederier sætter ny kurs: Skibe skal skifte til nye brændstoffer, sol og sejl\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.youtube.com/results?search_query=pedestrian+sound+electric+car\"\u003eLyt til flere elbillyde her\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240890\"\u003eLeder: Nødvendig legitimitet kvæles i lukkethed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den fede, forenende bunkerolie skal være fortid i skibsfarten. Nye, grønne brændstoffer som gas og ammoniak kan være afløseren, ligesom sejl, elmotorer og Flettner-rotorer står klar i kulissen. Tilbage på landjorden har vi samlet en række nykomponerede lyde til elbiler.","date_published":"2020-11-20T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/c3fbd0a4-e020-483c-9a93-ca7720fc107f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28094592,"duration_in_seconds":1751}]},{"id":"a1c852e7-1c18-4aba-b476-a97f4f37061c","title":"Uge 46: Mink har en god brændværdi. Havneslam dumpes i beskyttede naturområder. Tesla bygger gigafabrik ved Berlin. Teleselskaber skal logge videre i strid med EU-traktaten.","url":"https://transformator.fireside.fm/139","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben, Jacob Christian Eriksen, Hjalte Josefsen, Laurids Hovgaard og Mads Lorenzen\n\nI denne uges Transformator handler det først om, hvordan man destruerer 17 millioner mink, coronaramte som raske. Det har nemlig været en udfordring af de helt store for landets affaldsselskaber, men det har vist sig, at mink med pels har en overraskende god brændværdi, lyder en af deres erfaringer. \n\nDernæst skal vi tale om de 610.000 ton opgravet slam fra havne og sejlrender, som Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at deponere i særligt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Havbiologer kritiserer dumpningen, fordi slammet i mange tilfælde indeholder tungmetaller som cadmium og kobber eller den organiske forbindelse TBT fra skibenes bundmaling, som kan skabe kønsforvirring hos bløddyr.\n\nTæt på Berlin er Tesla i fuld gang med at bygge en enorm bilfabrik til 25 milliarder kroner, der skal producere en halv million elbiler årligt, når den står færdig efter kun to år. En oplagt ny kunde til danske underleverandører.\n\nEU-domstolen har netop for tredje gang slået fast, at den masseovervågning, de danske teleselskaber laver af befolkningens gøren og laden på vegne af regeringen, er ulovlig. Men i stedet for at indstille den ulovlige praksis har justitsminister Nick Hækkerup (S) igen indskærpet over for teleselskaberne, at indsamlingen af oplysninger skal fortsætte. \n\nLinks\n\nForbrændingsanlæg kan ikke følge med – nu skal mink i massegrave\n\nHver ottende dumpning af havneslam sker i Natura 2000-områder\n\nHavneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter\n\nSe kortet: Dumpes der forurenet havneslam nær dit hjem?\n\nJustitsministeren blæser på EU-traktaten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplysninger«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben, Jacob Christian Eriksen, Hjalte Josefsen, Laurids Hovgaard og Mads Lorenzen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om, hvordan man destruerer 17 millioner mink, coronaramte som raske. Det har nemlig været en udfordring af de helt store for landets affaldsselskaber, men det har vist sig, at mink med pels har en overraskende god brændværdi, lyder en af deres erfaringer. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst skal vi tale om\u003c/strong\u003e de 610.000 ton opgravet slam fra havne og sejlrender, som Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at deponere i særligt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Havbiologer kritiserer dumpningen, fordi slammet i mange tilfælde indeholder tungmetaller som cadmium og kobber eller den organiske forbindelse TBT fra skibenes bundmaling, som kan skabe kønsforvirring hos bløddyr.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTæt på Berlin\u003c/strong\u003e er Tesla i fuld gang med at bygge en enorm bilfabrik til 25 milliarder kroner, der skal producere en halv million elbiler årligt, når den står færdig efter kun to år. En oplagt ny kunde til danske underleverandører.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEU-domstolen\u003c/strong\u003e har netop for tredje gang slået fast, at den masseovervågning, de danske teleselskaber laver af befolkningens gøren og laden på vegne af regeringen, er ulovlig. Men i stedet for at indstille den ulovlige praksis har justitsminister Nick Hækkerup (S) igen indskærpet over for teleselskaberne, at indsamlingen af oplysninger skal fortsætte. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240516\"\u003eForbrændingsanlæg kan ikke følge med – nu skal mink i massegrave\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240637\"\u003eHver ottende dumpning af havneslam sker i Natura 2000-områder\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240642\"\u003eHavneslam ved kysterne: Kønsforvirrede bløddyr og ødelagte havplanter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240670\"\u003eSe kortet: Dumpes der forurenet havneslam nær dit hjem?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk//1091604\"\u003e\u003ca\u003eJustitsministeren blæser på EU-traktaten trods tre domme: »Telebranchen skal stadig logge og udlevere oplysninger«\u003c/p\u003e","summary":"Affaldsselskaberne kan slet ikke følge med til de store mængder mink, der skal destrueres. Bunddyr bliver kønsforvirrede, når der dumpes giftigt slam. Ny Tesla-fabrik med 10.000 ansatte skal spytte en halv million elbiler ud om året. Justitsministeriet pålægger teleselskaber at fortsætte med at logge kundernes teleoplysninger.","date_published":"2020-11-13T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/a1c852e7-1c18-4aba-b476-a97f4f37061c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32126976,"duration_in_seconds":2003}]},{"id":"989790c1-c247-4ff3-9b91-5a5781217441","title":"Uge 45: Njals saga: En sær historie om beton og svindel. Tesla tester beta-software live i trafikken. Elbilproduktion belaster miljøet.","url":"https://transformator.fireside.fm/138","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Morten Munk Andersen og Andreas Lindqvist\n\nI denne uges Transformator fortæller vi Njals Saga. Altså ikke den islandske beretning, men Amager-versionen om det skandale- og svindelramte byggeri Njals Tårn, som Københavns Kommune har stoppet, efter at det kom frem, at betonfundamentet er langt fra at have den nødvendige styrke til at bære den 86 meter høje bygning.\n\nUdvalgte Tesla-ejere er i gang med at teste en ny softwareversion, der tilføjer nye selvkørende funktioner. Den klarer f.eks. højre- og venstresving selv og kan skifte bane i bytrafik. Men softwaren er en beta-version, og Tesla advarer bilejerne om, at ‘Den kan gøre det forkerte på det værste tidspunkt, så du skal altid holde hænderne på rattet’. \n\nApropos elbiler kan du også høre lyden af Volkswagens nye elbil ID.3 og BMW Vision M Next. Den nye trend er nemlig, at kendte komponister eller musikere hyres ind til at fremstille lyden af fremtidens elbiler.\n\nMen der er også mislyde ved produktion af elbiler. I deres batterier indgår råstoffer som kobolt, lithium og nikkel, hvoraf nogle udvindes under forhold, der skader både miljø og mennesker – hvoraf en del tilmed er børnearbejdere. Det stigende salg af elbiler øger problemerne drastisk.  \n\nLinks\n\nTesla tester ny software i trafikken\n\nIngeniørens fokus om byggeskandalen ved Njals Tårn\n\nBoom i elbiler sætter turbo på miljøkatastrofer og børnearbejde\n\nBilbatterier rammer miljøet: Her er konsekvenserne","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Morten Munk Andersen og Andreas Lindqvist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fortæller vi Njals Saga. Altså ikke den islandske beretning, men Amager-versionen om det skandale- og svindelramte byggeri Njals Tårn, som Københavns Kommune har stoppet, efter at det kom frem, at betonfundamentet er langt fra at have den nødvendige styrke til at bære den 86 meter høje bygning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUdvalgte Tesla-ejere\u003c/strong\u003e er i gang med at teste en ny softwareversion, der tilføjer nye selvkørende funktioner. Den klarer f.eks. højre- og venstresving selv og kan skifte bane i bytrafik. Men softwaren er en beta-version, og Tesla advarer bilejerne om, at ‘Den kan gøre det forkerte på det værste tidspunkt, så du skal altid holde hænderne på rattet’. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eApropos elbiler\u003c/strong\u003e kan du også høre lyden af Volkswagens nye elbil ID.3 og BMW Vision M Next. Den nye trend er nemlig, at kendte komponister eller musikere hyres ind til at fremstille lyden af fremtidens elbiler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen der er også mislyde\u003c/strong\u003e ved produktion af elbiler. I deres batterier indgår råstoffer som kobolt, lithium og nikkel, hvoraf nogle udvindes under forhold, der skader både miljø og mennesker – hvoraf en del tilmed er børnearbejdere. Det stigende salg af elbiler øger problemerne drastisk.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240023\"\u003eTesla tester ny software i trafikken\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/njals-tarn\"\u003eIngeniørens fokus om byggeskandalen ved Njals Tårn\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240361\"\u003eBoom i elbiler sætter turbo på miljøkatastrofer og børnearbejde\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240362\"\u003eBilbatterier rammer miljøet: Her er konsekvenserne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Transformator går bag om den 86 meter høje byggeskandale Njals Tårn på Amager. Teslaer klarer både højre- og venstresving selv med ny, men ufuldstændig softwareversion. Flere elbiler forstærker behov for sjældne jordarter udvundet under kummerlige forhold. ","date_published":"2020-11-06T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/989790c1-c247-4ff3-9b91-5a5781217441.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35207424,"duration_in_seconds":2196}]},{"id":"7883f2ba-218c-4c71-af93-31919d38b3d4","title":"Uge 44: Vand-, sol- og vindkraft skal gøre Grønland grøn. Skal fremtidens lastbiler køre på brint eller el?","url":"https://transformator.fireside.fm/137","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator tager vi til Grønland. Ingeniørens byggejournalist Ulrik Andersen har været i landet, der kæmper med affaldsproblemer, stort olieforbrug og besværlig infrastruktur. Men med massiv investeringer arbejder Grønland sig nu frem mod CO2-neutralitet, bedre affaldshåndtering og den første vej mellem to byer.\n\nDet andet emne i podcasten er fremtidens lastbiler, som nogle mener skal køre på brint, mens andre peger på, at energitabet ved brintteknologien gør el og batterier mere oplagt. Det gælder bl.a. Ingeniørens transportjournalist, Bjørn Godske. \n\nLinks\n\nNogle artikler er bag betalingsmur eller muligvis ikke online endnu\n\nVand, sol og vind skal gøre Grønland CO2-neutralt\n\nSnart får Grønland sin første vej mellem to byer\n\nLange sørejser skal sikre styr på Grønlands affald\n\nNy byggemetode klar til barsk test i virkeligheden\n\nGrønlandsk mikrovandkraftværk skal også levere drikkevand\n\nAnalyse: Er brint eller batterier fremtiden for den tunge transport?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e tager vi til Grønland. Ingeniørens byggejournalist Ulrik Andersen har været i landet, der kæmper med affaldsproblemer, stort olieforbrug og besværlig infrastruktur. Men med massiv investeringer arbejder Grønland sig nu frem mod CO2-neutralitet, bedre affaldshåndtering og den første vej mellem to byer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet andet emne\u003c/strong\u003e i podcasten er fremtidens lastbiler, som nogle mener skal køre på brint, mens andre peger på, at energitabet ved brintteknologien gør el og batterier mere oplagt. Det gælder bl.a. Ingeniørens transportjournalist, Bjørn Godske. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler er bag betalingsmur eller muligvis ikke online endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240131\"\u003eVand, sol og vind skal gøre Grønland CO2-neutralt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240132\"\u003eSnart får Grønland sin første vej mellem to byer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240130\"\u003eLange sørejser skal sikre styr på Grønlands affald\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/240133\"\u003eNy byggemetode klar til barsk test i virkeligheden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239512\"\u003eGrønlandsk mikrovandkraftværk skal også levere drikkevand\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239844\"\u003eAnalyse: Er brint eller batterier fremtiden for den tunge transport?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Med massive investeringer i alternative energiformer arbejder Grønland sig hen mod CO2-neutralitet. Skal energi til fremdrift af busser og lastbiler lagres i batterier eller som brint i tryktanke?","date_published":"2020-10-30T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7883f2ba-218c-4c71-af93-31919d38b3d4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30902400,"duration_in_seconds":1927}]},{"id":"d7908dce-03d9-4aaa-9f81-67a0947b594b","title":"Uge 43: Rumnyt: Nasa samler sten på asteroide og sender stjernedyrt toilet til ISS. Dit netværk på sociale medier afslører dine holdninger. Fartgrænser er lavere end politiet tillader.","url":"https://transformator.fireside.fm/136","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Tania Andersen og Christian Rantorp \n\nI denne uges Transformator lægger vi ud i rummet, for der var stor jubel hos Nasa, da det i denne uge lykkedes rumsonden Osiris-Rex at lande på den fjerne asteroide Bennu 321 millioner kilometer fra Jorden. Det lykkedes også at opsamle sten fra Bennus overflade, som ser ud til at være beklædt med organiske molekyler og karbonater – den kulstofrige sammensætning, der kan tænkes at have spillet ind i dannelsen af liv på Jorden.\n\nSvævere er noget, man gerne vil undgå på Den Internationale Rumstation. Det er nemlig i ISS-jargon lig med en lort på afveje. I rumstationens historie har toiletfaciliteterne ikke altid været lige højt prioriteret, men nu får astronauterne et toptunet stykke VVS til 150 mio. kr., som både kan holde styr på efterladenskaberne og genbruge vandindholdet.\n\nEt mere jordnært problem er den effektivitet, hvormed analysefirmaer kan blotlægge dine personlige data og holdninger ud fra din tilstedeværelse på sociale medier. Selv hvis du er omhyggelig med ikke at kommentere politiske emner, vil dit netværk på Facebook og andre sociale medier afsløre en hel del om dit ståsted.\n\nEn række kommuner ville gerne indføre lavere fartgrænser, for eksempel omkring skoler, men løber panden mod en mur, fordi politiet siger nej.  Undersøgelser viser ellers en markant reduktion af uheld med personskade ved at indføre zoner med hastighedsbegrænsning.  \n\nLinks\n\nNogle af artiklerne kræver abonnement\n\nAsteroidelanding lykkedes – nu skal rumfartøj danse ballet\n\nTil kamp mod svævere: Rumstationen får toilet til 150 millioner\n\nBorgmestre går sammen i kamp for tryggere skoleveje\n\nForsker: Så meget afslører din tilstedeværelse på sociale medier om dig\n\nKommuner kæmper forgæves for lavere fartgrænser, men politiet har altid det sidste ord\n\nKampen om fartskiltene – en onsdag morgen på Kongevejen i Holte","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Tania Andersen og Christian Rantorp \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud i rummet, for der var stor jubel hos Nasa, da det i denne uge lykkedes rumsonden Osiris-Rex at lande på den fjerne asteroide Bennu 321 millioner kilometer fra Jorden. Det lykkedes også at opsamle sten fra Bennus overflade, som ser ud til at være beklædt med organiske molekyler og karbonater – den kulstofrige sammensætning, der kan tænkes at have spillet ind i dannelsen af liv på Jorden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSvævere\u003c/strong\u003e er noget, man gerne vil undgå på Den Internationale Rumstation. Det er nemlig i ISS-jargon lig med en lort på afveje. I rumstationens historie har toiletfaciliteterne ikke altid været lige højt prioriteret, men nu får astronauterne et toptunet stykke VVS til 150 mio. kr., som både kan holde styr på efterladenskaberne og genbruge vandindholdet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEt mere jordnært\u003c/strong\u003e problem er den effektivitet, hvormed analysefirmaer kan blotlægge dine personlige data og holdninger ud fra din tilstedeværelse på sociale medier. Selv hvis du er omhyggelig med ikke at kommentere politiske emner, vil dit netværk på Facebook og andre sociale medier afsløre en hel del om dit ståsted.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn række kommuner\u003c/strong\u003e ville gerne indføre lavere fartgrænser, for eksempel omkring skoler, men løber panden mod en mur, fordi politiet siger nej.  Undersøgelser viser ellers en markant reduktion af uheld med personskade ved at indføre zoner med hastighedsbegrænsning.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle af artiklerne kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239878\"\u003eAsteroidelanding lykkedes – nu skal rumfartøj danse ballet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239313\"\u003eTil kamp mod svævere: Rumstationen får toilet til 150 millioner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239919\"\u003eBorgmestre går sammen i kamp for tryggere skoleveje\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1091197\"\u003eForsker: Så meget afslører din tilstedeværelse på sociale medier om dig\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239917\"\u003eKommuner kæmper forgæves for lavere fartgrænser, men politiet har altid det sidste ord\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239916\"\u003eKampen om fartskiltene – en onsdag morgen på Kongevejen i Holte\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Pumfartøjet Osiris-Rex har samlet sten på asteroiden Bennu, der er en slags slags tidskapsel fra solsystemets fødsel. Trængende astronauter på rumstationen kan glæde sig til et nyt, avanceret toilet. ","date_published":"2020-10-23T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d7908dce-03d9-4aaa-9f81-67a0947b594b.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29745024,"duration_in_seconds":1854}]},{"id":"1e372591-3785-4fef-aa70-44da0b68053f","title":"Uge 41: Hvorfor skal vi tvinges til at have en DAB-radio i bilen? Og hvorfor skal teleselskaberne gemme data fra min mobil, når det er ulovligt? Mikroplast er ikke så skadeligt som frygtet.","url":"https://transformator.fireside.fm/135","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Mads Lorenzen og Simon Freiesleben\n\nI denne uges Transformator sætter vi os først i bilen og skruer op for DAB-radioen, som efter jul bliver obligatorisk i alle nyproducerede biler. Det skyldes et EU-direktiv, der vil sikre, at en bil, der bevæger sig gennem EU, kan modtage katastrofemeddelelser via en ensartet modtagerteknologi. Men DAB er i dag en håbløst forældet teknologi, påpeger professor fra Aalborg Universitet.  \n\nI flere år har EU-domstolen gjort den danske regering opmærksom på, at det er ulovligt, når teleselskaber pålægges at opsamle data om kunderne – den såkaldte telelogning. Men på regeringens nye lovprogram er der ingen initiativer til at ændre på den ulovlige praksis.\n\nI de seneste år har der været meget fokus på det såkaldte mikroplast – de mikroskopiske plastpartikler som opstår, når plastaffaldet over tid nedbrydes i vandet. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt imidlertid, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet – og det samme gælderde miljømæssige konsekvenser for fødekæden.\n\nLinks\n\nAAU-professor: Håbløst forældet at nye bilradioer skal have DAB\n\nRegeringen fortsætter ulovlig masseovervågning af danskerne\n\nHavbiolog afliver populær affaldsmyte: Mikroplast er ingen miljøkatastrofe\n\nRapport fra en komité under Repræsentanternes Hus om konkurrenceforvridning i det digitale marked","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Mads Lorenzen og Simon Freiesleben\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi os først i bilen og skruer op for DAB-radioen, som efter jul bliver obligatorisk i alle nyproducerede biler. Det skyldes et EU-direktiv, der vil sikre, at en bil, der bevæger sig gennem EU, kan modtage katastrofemeddelelser via en ensartet modtagerteknologi. Men DAB er i dag en håbløst forældet teknologi, påpeger professor fra Aalborg Universitet.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI flere år har EU-domstolen\u003c/strong\u003e gjort den danske regering opmærksom på, at det er ulovligt, når teleselskaber pålægges at opsamle data om kunderne – den såkaldte telelogning. Men på regeringens nye lovprogram er der ingen initiativer til at ændre på den ulovlige praksis.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI de seneste år\u003c/strong\u003e har der været meget fokus på det såkaldte mikroplast – de mikroskopiske plastpartikler som opstår, når plastaffaldet over tid nedbrydes i vandet. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt imidlertid, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet – og det samme gælderde miljømæssige konsekvenser for fødekæden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239492\"\u003eAAU-professor: Håbløst forældet at nye bilradioer skal have DAB\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1091419\"\u003eRegeringen fortsætter ulovlig masseovervågning af danskerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239514\"\u003eHavbiolog afliver populær affaldsmyte: Mikroplast er ingen miljøkatastrofe\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://judiciary.house.gov/uploadedfiles/competition_in_digital_markets.pdf\"\u003eRapport fra en komité under Repræsentanternes Hus om konkurrenceforvridning i det digitale marked\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Et nyt lovkrav dikterer, at alle indbyggede bilradioer fremover skal kunne modtage DAB. Regeringen har ingen aktuelle planer om at stoppe den ulovlige masseovervågning af danskerne gennem telelogning. Nyt dansk forskningsprojekt viser, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet.","date_published":"2020-10-09T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1e372591-3785-4fef-aa70-44da0b68053f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27340416,"duration_in_seconds":1704}]},{"id":"cb8e2c82-b9f3-4101-b00c-715ec2731f90","title":"Uge 40: Bibliotekscomputere er et tag-selv-bord for hackere. Vores klode er en ret almindelig planet. Elnettet kan ikke følge med solcelleboom. Sæt Smittestop-app på pause.","url":"https://transformator.fireside.fm/134","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Louise Olifent, Thomas Djursing, Martin Bernth og Chistina Blaagaard\n\nI denne uges Transformator skal vi på biblioteket. Og hæger du blot en smule om dine private data, er det ikke her, du skal bruge dit NemID, lyder det fra en it-sikkerhedskonsulent. Ingeniørens it-medie Version2 har tjekket sikkerheden på de danske biblioteker, og det var særdeles nedslående. De står langt de fleste steder pivåbne for hackere med keyloggere, der kan tappe dine logins og passwords.\n\nVores næste destination er universet, hvor astronomer siden 1995 har opdaget 4.200 såkaldte exoplaneter, altså planeter, der kredser om en anden stjerne end Solen. Og bare i Mælkevejen findes der mindst 6 milliarder planeter på størrelse med Jorden, der cirkler omkring en sol ligesom vores egen. Det øger chancen for at finde liv.\n\nOg så ned på Jorden igen, hvor vi i langt højere grad kommer til at udnytte Solens lys i kraft af den massive udbygning af solcellekapaciteten, som er på vej også herhjemme. Men der er lige et problem, for elnettet er slet ikke gearet til så meget ekstra strøm, og den manglende investeringslyst risikerer at hæmme udviklingen.\n\nUgens holdning kommer fra Ingeniørens adm. direktør Christina Blaagaard, som i ugens lederartikel opfordrer til, at vi sætter den danske Smittestop-app på pause, efter at det er konstateret, at den ikke advarer familiemedlemmer til en smittet om, at de har været tæt på en coronaramt. Tilliden er brudt, og før den er genoprettet, kan brugerne med rette føle, at appen kun giver en falsk tryghed.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis endnu ikke online\n\nBrugernes computere på biblioteket står pivåbne for hackerangreb\n\nKøbenhavn afspærrer computere, indtil borgernes sikkerhed er på plads\n\nVor jord er en ganske almindelig planet\n\nInterview: Better Energy er færdig med at vente på udbygning af nettet\n\nLeder: Sæt Smittestop-app på pause","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Louise Olifent, Thomas Djursing, Martin Bernth og Chistina Blaagaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi på biblioteket. Og hæger du blot en smule om dine private data, er det ikke her, du skal bruge dit NemID, lyder det fra en it-sikkerhedskonsulent. Ingeniørens it-medie Version2 har tjekket sikkerheden på de danske biblioteker, og det var særdeles nedslående. De står langt de fleste steder pivåbne for hackere med keyloggere, der kan tappe dine logins og passwords.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVores næste destination er universet\u003c/strong\u003e, hvor astronomer siden 1995 har opdaget 4.200 såkaldte exoplaneter, altså planeter, der kredser om en anden stjerne end Solen. Og bare i Mælkevejen findes der mindst 6 milliarder planeter på størrelse med Jorden, der cirkler omkring en sol ligesom vores egen. Det øger chancen for at finde liv.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så ned på Jorden igen,\u003c/strong\u003e hvor vi i langt højere grad kommer til at udnytte Solens lys i kraft af den massive udbygning af solcellekapaciteten, som er på vej også herhjemme. Men der er lige et problem, for elnettet er slet ikke gearet til så meget ekstra strøm, og den manglende investeringslyst risikerer at hæmme udviklingen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra Ingeniørens adm. direktør Christina Blaagaard, som i ugens lederartikel opfordrer til, at vi sætter den danske Smittestop-app på pause, efter at det er konstateret, at den ikke advarer familiemedlemmer til en smittet om, at de har været tæt på en coronaramt. Tilliden er brudt, og før den er genoprettet, kan brugerne med rette føle, at appen kun giver en falsk tryghed.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis endnu ikke online\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1091396\"\u003eBrugernes computere på biblioteket står pivåbne for hackerangreb\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1091397\"\u003eKøbenhavn afspærrer computere, indtil borgernes sikkerhed er på plads\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239312\"\u003eVor jord er en ganske almindelig planet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/7990\"\u003eInterview: Better Energy er færdig med at vente på udbygning af nettet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239305\"\u003eLeder: Sæt Smittestop-app på pause\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"På 18 ud af de 20 offentlige biblioteker, som Version2 har undersøgt, står USB-portene åbne for hackernes keyloggere. Universet er fuld af planeter, der ligner Jorden. Der er for få investeringer i elnettet til at understøtte solcelleudviklernes store planer. ","date_published":"2020-10-02T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/cb8e2c82-b9f3-4101-b00c-715ec2731f90.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36890880,"duration_in_seconds":2301}]},{"id":"55f99f52-57ca-4182-914e-b391bd258da6","title":"Uge 39: Ville du lade Amazon overtage dit private netværk? Tesla vil gøre elbiler billigere. Dyr skal testes med tryllekunster. Sexisme i teknologibranchen","url":"https://transformator.fireside.fm/133","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og Trine Reitz Bjerregaard\n\nDenne uges Transformator handler først om elbiler. For selvom der var forventet store nyheder, da Elon Musk for nylig inviterede til ‘Battery Day’, handlede det mest om et helt nyt batteridesign med en volumen næsten seks gange større end den type battericeller, Tesla lige nu bruger i model, og 54 pct. større energitæthed.\n\nSidewalk hedder en ny mest-baseret netværksprotokol, som detailhandelsgiganten Amazon netop har lanceret. Det skal forbinde smart home-enheder, f.eks. kameraer, dørklokker, lys og højtalere, med naboens og resten af villavejens smart home-enheder. Og forsyne Amazon om data, hvilket giver sikkerhedseksperter dybe rynker.\n\nVanishing ball hedder et ældgammelt trick, hvor tryllekunstneren kaster en bold i vejret to gange og griber den igen. Men tredje gang han bevæger hånden til kast, er der ingen bold.  Men hvordan virker sådan et trick på dyr? Det er en af måderne, britiske forskere vil undersøge de kognitive evner hos dyr.\n\nSelvom medierne i disse dage svømmer over med historier om sexchikane og sexisme i hverdagen, er det et problem i mange brancher – og teknologibranchen er ingen undtagelse.  praktikanter, studentermedhjælpere og trainees er særligt udsatte, fremhæver Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard i ugens lederartikel.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis endnu ikke online\n\nTesla vil gøre elbiler endnu billigere med ny batteriteknologi\n\nNyt smart home-netværk forbinder dit hjem med naboernes\n\nForskere vil teste dyr med tryllekunster\n\nLeder: #youtoo - også i teknologibranchen ser vi sexisme","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler først om elbiler. For selvom der var forventet store nyheder, da Elon Musk for nylig inviterede til ‘Battery Day’, handlede det mest om et helt nyt batteridesign med en volumen næsten seks gange større end den type battericeller, Tesla lige nu bruger i model, og 54 pct. større energitæthed.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSidewalk hedder\u003c/strong\u003e en ny mest-baseret netværksprotokol, som detailhandelsgiganten Amazon netop har lanceret. Det skal forbinde smart home-enheder, f.eks. kameraer, dørklokker, lys og højtalere, med naboens og resten af villavejens smart home-enheder. Og forsyne Amazon om data, hvilket giver sikkerhedseksperter dybe rynker.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVanishing ball\u003c/strong\u003e hedder et ældgammelt trick, hvor tryllekunstneren kaster en bold i vejret to gange og griber den igen. Men tredje gang han bevæger hånden til kast, er der ingen bold.  Men hvordan virker sådan et trick på dyr? Det er en af måderne, britiske forskere vil undersøge de kognitive evner hos dyr.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSelvom medierne\u003c/strong\u003e i disse dage svømmer over med historier om sexchikane og sexisme i hverdagen, er det et problem i mange brancher – og teknologibranchen er ingen undtagelse.  praktikanter, studentermedhjælpere og trainees er særligt udsatte, fremhæver Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard i ugens lederartikel.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement eller er muligvis endnu ikke online\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239024\"\u003eTesla vil gøre elbiler endnu billigere med ny batteriteknologi\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239032\"\u003eNyt smart home-netværk forbinder dit hjem med naboernes\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239075\"\u003eForskere vil teste dyr med tryllekunster\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/239070\"\u003eLeder: #youtoo - også i teknologibranchen ser vi sexisme\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ny mesh-baseret netværksprotokol fra Amazon skal forbinde smart home-enheder med naboens. Endnu mere effektive batterier skal gøre Teslaer billigere.  Britiske psykologer vil teste dyrs kognitive evner med tricks og teknikker fra tryllekunstnernes verden. ","date_published":"2020-09-25T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/55f99f52-57ca-4182-914e-b391bd258da6.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32799360,"duration_in_seconds":2045}]},{"id":"0c70f66e-99c7-4f20-b419-e81ae4e76714","title":"Uge 38: Metroen skal bygges om. Ingeniør udfordrer management-bullshit. Hvis der er liv på Venus, er det nok en lidt kedelig form.","url":"https://transformator.fireside.fm/132","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Andreas Lindqvist, Per Helge Sørensen og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator skal vi først til Venus, hvor forskere har konstateret ganske små mængder af det lille molekyle fosfin med den kemiske formel PH3. Det giver liv til en gammel antagelse om, at vores naboplanet kan huse mikrober – nemlig anaerobe bakterier, der producerer denne giftige, ætsende, brandfarlige og hvidløgslugtende gas.\n\nAf sparehensyn blev Københavns Metro i sin tid designet til at køre med tog af tre vogne. Men pga. metroens succes vil der inden længe bliver for trangt i togvognene i myldretiden, og ifølge en ny rapport er den eneste umiddelbare løsning på problemet at opgradere togsættene til fire vogne. Det vil dog koste omkring seks milliarder kroner og give passagererne enorme gener.\n\nVarmluftsstrategier er strategier, som ikke adresserer de reelle problemer, men som udtænkes af ledere, der lider af PISS (Pinagtigt Idiotisk Sludder-Syndrom). Sådan lyder diagnosen fra ingeniør Per Helge Sørensen, som har fået tusinder til at grine af absurditeter og idioti på vores arbejdspladser med sine shows ‘Djøf med løgn’ og nu er aktuel med en bog de luftige ledelsesstrategier. Vi tager et slag ‘bullshit-bingo’ med ham.\n\nUgens holdning kommer fra Ingeniørens lederskribent Trine Reitz Bjerregaard, som angriber statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at det er teknologisk innovation og udvikling frem for afgifter, der skal hjælpe os i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver login eller er muligvis endnu ikke offentliggjort endnu\n\nKan liv findes i skyerne over Venus?\n\nÅrelange metrolukninger og mere byggerod forude\n\nProfessor angriber metroens forældre: »De burde holdes ansvarlige«\n\nMetroens skaber forsvarer trevognstog: »Jeg har aldrig forsøgt at snyde nogen«\n\nIngeniørkomiker til kamp mod idioti på arbejdspladsen\n\nLeder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Andreas Lindqvist, Per Helge Sørensen og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først til Venus, hvor forskere har konstateret ganske små mængder af det lille molekyle fosfin med den kemiske formel PH3. Det giver liv til en gammel antagelse om, at vores naboplanet kan huse mikrober – nemlig anaerobe bakterier, der producerer denne giftige, ætsende, brandfarlige og hvidløgslugtende gas.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAf sparehensyn\u003c/strong\u003e blev Københavns Metro i sin tid designet til at køre med tog af tre vogne. Men pga. metroens succes vil der inden længe bliver for trangt i togvognene i myldretiden, og ifølge en ny rapport er den eneste umiddelbare løsning på problemet at opgradere togsættene til fire vogne. Det vil dog koste omkring seks milliarder kroner og give passagererne enorme gener.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVarmluftsstrategier\u003c/strong\u003e er strategier, som ikke adresserer de reelle problemer, men som udtænkes af ledere, der lider af PISS (Pinagtigt Idiotisk Sludder-Syndrom). Sådan lyder diagnosen fra ingeniør Per Helge Sørensen, som har fået tusinder til at grine af absurditeter og idioti på vores arbejdspladser med sine shows ‘Djøf med løgn’ og nu er aktuel med en bog de luftige ledelsesstrategier. Vi tager et slag ‘bullshit-bingo’ med ham.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra Ingeniørens lederskribent Trine Reitz Bjerregaard, som angriber statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at det er teknologisk innovation og udvikling frem for afgifter, der skal hjælpe os i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver login eller er muligvis endnu ikke offentliggjort endnu\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238814\"\u003eKan liv findes i skyerne over Venus?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238822\"\u003eÅrelange metrolukninger og mere byggerod forude\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238820\"\u003eProfessor angriber metroens forældre: »De burde holdes ansvarlige«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238824\"\u003eMetroens skaber forsvarer trevognstog: »Jeg har aldrig forsøgt at snyde nogen«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238558\"\u003eIngeniørkomiker til kamp mod idioti på arbejdspladsen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238821\"\u003eLeder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det bliver snart nødvendigt at udvide metrostationerne i København. Det vil koste milliarder og give store gener for passagererne. Ingeniørkomiker udstiller varmluftsstrategier udtænkt af ledere, der lider af PISS (Pinagtigt Idiotisk Sludder-Syndrom). Forskere tror, der er mikrober på Venus efter fundet af molekylet fosfin i planetens atmosfære.  ","date_published":"2020-09-18T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0c70f66e-99c7-4f20-b419-e81ae4e76714.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33101184,"duration_in_seconds":2064}]},{"id":"6ca8d30a-0391-4c71-90eb-af493a61fa7a","title":"Uge 37: Brint eller batteri i fremtidens lastbiler? Elbil-rapport kan ende som en fuser. Halm kunne udnyttes til jetfuel, men går til spilde.","url":"https://transformator.fireside.fm/131","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup, Bjørn Godske og Christian Rantorp\n\nDenne uges Transformator står i energiens tegn. Først handler det om de to millioner ton halm, som hvert år rådner op på de danske marker i stedet for at blive udnyttet til biogas, bioethanol eller jetbrændstof. Energien kunne opvarme 385.000 boliger eller dække næsten halvdelen af brændstofforbruget i dansk luftfart.\n\nBrint er næste punkt på programmet, for transportfimaet DSV og energiselskabet Ørsted satser på denne energikilde i fremtidens tunge lastbiler. De første store brændselscellelastbiler er bestilt og leveres i 2023 – men brint i den tunge vejtransport er den helt forkerte vej at gå – de skal køre på el fra batterier, siger flere eksperter, som Ingeniøren har talt med.\n\nElbiler skal vi også tale om, for i en analyse forudser journalist Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech, at Eldrup-kommissionens rapport om grøn omstilling af personbiler ender som en fuser – simpelthen fordi regeringen synes lunken ved tanken om at pålægge kernevælgerne flere udgifter ved at eje en bil. \n\nLinks\n\nJetfuel fra overskudshalm kan forsyne halvdelen af den danske luftfart\n\nForventningerne var store, men Eldrup-rapport risikerer at ende som en fuser\n\nEksperter uenige med Ørsted og DSV: Brint i lastbiler er blevet overhalet af batterier","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup, Bjørn Godske og Christian Rantorp\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e står i energiens tegn. Først handler det om de to millioner ton halm, som hvert år rådner op på de danske marker i stedet for at blive udnyttet til biogas, bioethanol eller jetbrændstof. Energien kunne opvarme 385.000 boliger eller dække næsten halvdelen af brændstofforbruget i dansk luftfart.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBrint er næste punkt\u003c/strong\u003e på programmet, for transportfimaet DSV og energiselskabet Ørsted satser på denne energikilde i fremtidens tunge lastbiler. De første store brændselscellelastbiler er bestilt og leveres i 2023 – men brint i den tunge vejtransport er den helt forkerte vej at gå – de skal køre på el fra batterier, siger flere eksperter, som Ingeniøren har talt med.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eElbiler skal vi også\u003c/strong\u003e tale om, for i en analyse forudser journalist Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech, at Eldrup-kommissionens rapport om grøn omstilling af personbiler ender som en fuser – simpelthen fordi regeringen synes lunken ved tanken om at pålægge kernevælgerne flere udgifter ved at eje en bil. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238538\"\u003eJetfuel fra overskudshalm kan forsyne halvdelen af den danske luftfart\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/7882\"\u003eForventningerne var store, men Eldrup-rapport risikerer at ende som en fuser\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238424\"\u003eEksperter uenige med Ørsted og DSV: Brint i lastbiler er blevet overhalet af batterier\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ørsted og DSV satser på brint som energikilde til tunge lastbiler, men det er en blindgyde, mener eksperter. Er regeringen klar til millioner af sure bilejere, hvis Eldrup-rapporten føres ud i livet? De to mio. ton halm, der rådner op på markerne hvert år, kunne dække næsten halvdelen af brændstoffet til dansk luftfart.","date_published":"2020-09-11T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6ca8d30a-0391-4c71-90eb-af493a61fa7a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28647552,"duration_in_seconds":1786}]},{"id":"209ee3f8-ba52-4f07-a463-3feddfd87115","title":"Uge 36: Hvad er forskellen på liv og død og han- og hunkøn?","url":"https://transformator.fireside.fm/130","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator tager vi fat på tre store spørgsmål, som ingen har kunnet besvare – endnu:\n\nHvad er det, der bestemmer, om vi er mand eller kvinde? Hvor naturvidenskabsfolk vil henholde sig til den biologiske ‘hardware’, kromosomer og kønsorganer, peger kritikere af den binære kønsopfattelse på, at køn er et ultrakompleks system, hvor hormoner, gener og hjerneceller er med til at påvirke, hvilket køn, man føler sig som.\n\nHvad består liv af? Atomer opfører sig ens, uanset om de indgår i en potteplante eller den plasticpotte, den står i. Men hvad er det så, der i visse sammenhænge gør atomer til del af noget levende? Det er et spørgsmål, som fysikere og biologer har hver sit syn på, men nu er de måske på vej til at nærme sig en fælles forståelse.\n\nHvorfor er det så svært at indrette en afgift på elbiler, der gør det muligt at nå regeringens ambitiøse mål om en million elbiler i 2030 og få os til at droppe benzinslugerne? Politikerne må finde en elbil-strategi, der vækker elbildrømmen i os og bekræfter os i, at det er nemt al være elbilejer og besværligt at være fossilejer, mener Ingeniørens lederskribent.\n\nLinks\n\nVisse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\n\n\n\n\n\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e tager vi fat på tre store spørgsmål, som ingen har kunnet besvare – endnu:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad er det, der bestemmer,\u003c/strong\u003e om vi er mand eller kvinde? Hvor naturvidenskabsfolk vil henholde sig til den biologiske ‘hardware’, kromosomer og kønsorganer, peger kritikere af den binære kønsopfattelse på, at køn er et ultrakompleks system, hvor hormoner, gener og hjerneceller er med til at påvirke, hvilket køn, man føler sig som.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad består liv af?\u003c/strong\u003e Atomer opfører sig ens, uanset om de indgår i en potteplante eller den plasticpotte, den står i. Men hvad er det så, der i visse sammenhænge gør atomer til del af noget levende? Det er et spørgsmål, som fysikere og biologer har hver sit syn på, men nu er de måske på vej til at nærme sig en fælles forståelse.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvorfor er det så svært\u003c/strong\u003e at indrette en afgift på elbiler, der gør det muligt at nå regeringens ambitiøse mål om en million elbiler i 2030 og få os til at droppe benzinslugerne? Politikerne må finde en elbil-strategi, der vækker elbildrømmen i os og bekræfter os i, at det er nemt al være elbilejer og besværligt at være fossilejer, mener Ingeniørens lederskribent.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eVisse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238286\"\u003e\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238287\"\u003e\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238053\"\u003e\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238289\"\u003e\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Dagens tre spørgsmål: Hvad afgør, om atomer bliver til del af noget levende?  Hvad bestemmer, om vi er mand eller kvinde? Hvordan får vi flere elbiler?","date_published":"2020-09-04T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/209ee3f8-ba52-4f07-a463-3feddfd87115.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30985728,"duration_in_seconds":1932}]},{"id":"3d717a24-5cb2-45d5-a494-59c633d1becd","title":"Uge 35: Havudsigt kan koste på husprisen. Grøn trafikplan slog helt fejl. AI er en mester i fake news","url":"https://transformator.fireside.fm/129","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Christian Rantorp og Jens Ramskov.\n\nI denne uges Transformator Havudsigt er et af ejendomsmæglernes bedste argumenter for en femstjernet beliggenhed, men i fremtiden kan huse i vandkanten blive så truet af oversvømmelser som følge af havstigninger, at de enten bliver usælgelige eller svære at belåne. For eksempel vil Københavns Sydhavn nærmest være værdiløs, hvis man ikke i tide får bygget et dige mod syd, advarer en klimaprofessor. Michael Rothenborg fra Ingeniørens PRO-medie Watertech fortæller om det.\n\nKlimaet var også i fokus, da et politisk flertal i 2009 vedtog et tiårigt forlig om en grøn transportpolitik. Men desværre er de gode hensigter ikke blevet ført ud i livet. Den grønne bilskat er f.eks. fortsat blot en drøm hos miljøforkæmperne, og i stedet kom tre afgiftslettelser på bilkøb. Og den planlagte CO2-reduktion på mindst 700.000 ton er helt udeblevet. Christian Rantorp og Andreas Lindqvist gør status.\n\nTil sidst fortæller Jens Ramskov om sprogprogrammet GPT-3, der efter at have læst hele internettet kan oversætte, programmere, skrive nyhedsartikler og meget mere ved hjælp af sit neurale netværk. Giver man systemet et input i form af en kortere eller længere sætning, er den eminent til at finde det ord, som mest sandsynligt vil være det næste ud fra den forudgående tekst. Men indholdet er fake news.\n\nLinks\n\nVisse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\nKlimaudsatte boliger mister værdi - problemet kalder på indsats\n\nAmbitiøs 10-årsplan for grøn transport endte kulsort\n\nVi skal udnytte de gamle veje bedre, før vi bygger nye\n\nNår det gælder sprogteknologi, er størrelse altafgørende\n\nStorbritannien kørte 55 dage uden kul","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Michael Rothenborg, Andreas Lindqvist, Christian Rantorp og Jens Ramskov.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e Havudsigt er et af ejendomsmæglernes bedste argumenter for en femstjernet beliggenhed, men i fremtiden kan huse i vandkanten blive så truet af oversvømmelser som følge af havstigninger, at de enten bliver usælgelige eller svære at belåne. For eksempel vil Københavns Sydhavn nærmest være værdiløs, hvis man ikke i tide får bygget et dige mod syd, advarer en klimaprofessor. Michael Rothenborg fra Ingeniørens PRO-medie Watertech fortæller om det.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eKlimaet var også i fokus\u003c/strong\u003e, da et politisk flertal i 2009 vedtog et tiårigt forlig om en grøn transportpolitik. Men desværre er de gode hensigter ikke blevet ført ud i livet. Den grønne bilskat er f.eks. fortsat blot en drøm hos miljøforkæmperne, og i stedet kom tre afgiftslettelser på bilkøb. Og den planlagte CO2-reduktion på mindst 700.000 ton er helt udeblevet. Christian Rantorp og Andreas Lindqvist gør status.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil sidst fortæller\u003c/strong\u003e Jens Ramskov om sprogprogrammet GPT-3, der efter at have læst hele internettet kan oversætte, programmere, skrive nyhedsartikler og meget mere ved hjælp af sit neurale netværk. Giver man systemet et input i form af en kortere eller længere sætning, er den eminent til at finde det ord, som mest sandsynligt vil være det næste ud fra den forudgående tekst. Men indholdet er fake news.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eVisse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237543\"\u003eKlimaudsatte boliger mister værdi - problemet kalder på indsats\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238045\"\u003eAmbitiøs 10-årsplan for grøn transport endte kulsort\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/238047\"\u003eVi skal udnytte de gamle veje bedre, før vi bygger nye\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237819\"\u003eNår det gælder sprogteknologi, er størrelse altafgørende\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237927\"\u003eStorbritannien kørte 55 dage uden kul\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det er så dejligt at bo ved vandet – men risikoen for oversvømmelse kan gøre huse usælgelige. Et tiårigt forlig fra 2009 om grøn transportpolitik endte kulsort. Sprogmodellen GPT-3 kan skrive en fiktiv nyhedsartikel, blot den får en overskrift.","date_published":"2020-08-28T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3d717a24-5cb2-45d5-a494-59c633d1becd.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34687872,"duration_in_seconds":2163}]},{"id":"aa2f3b10-3cf3-48a5-8f01-b98637d6d5a7","title":"Uge 34: Altaner bør have periodisk syn, inden de dratter ned. Apple trækker stikket for spilgigant. Begmand til dansk forskning og innovation.","url":"https://transformator.fireside.fm/128","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen, Morten Andersen, Nicolai Franck og Henning Mølsted\n\nI denne uges Transformator træder vi forsigtigt ud på altanen – og beder en bøn for, at den holder. For både eksperter og en samlet byggebranche efterlyser nu krav om periodisk syn for altaner efter to alvorlige ulykker inden for få år. Det er langtfra første gang kravet lyder i Ingeniørens spalter, for det vækker stor opstandelse, hver gang der sker en ulykke, men efter kort tid bliver det glemt igen, fortæller Ulrik Andersen og Morten Andersen fra Facilitytech, Ingeniørens specialmedie inden for byggeri og drift af ejendomme.\n\nVi fortæller også om en bitter strid mellem spilgiganten Epic Games, Apple og Google, der bunder i, at de to it-giganter tager 30 pct. af pengene, når spillerne i Epic Games’ største succes Fortnight køber noget i appen. Som reaktion åbnede Epic Games sin egen betalingsløsning inde i appen, hvor spillerne så i stedet kunne købe deres våben eller skills, hvilket fik Apple til at fjerne Fortnight fra sin AppStore og true med at lukke Epic Games’ udviklerkonto. Nicolai Franck fra it-mediet Techliv fører os igennem krigszonen.\n\nDanskernes stolthed over landets innovations- og forskningsniveau fik en ordentlig begmand i denne uge i en big data-undersøgelse udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der afdækker Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv. For det står altså ikke helt så godt til, som vi gik og troede. Danmark ligger sålede ikke i top-30 blandt verdens stærkeste kraftcentre, når man måler på de 11 strategiske teknologiområder, som kan betegnes som vores styrkepositioner. Der skal fut under patentkedlen, mener Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted.\n\nLinks\n\nVisse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\n\nSamlet byggebranche: Stil krav om tilsyn med altaner\n\nAltaner skal tilsyneladende falde ned, før man igen opdager, hvor farlige de kan være\n\nTechliv: Episk Angreb på Apple\n\nLeder: Danmark er alt for langt fra teknologiens hotspots","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen, Morten Andersen, Nicolai Franck og Henning Mølsted\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e træder vi forsigtigt ud på altanen – og beder en bøn for, at den holder. For både eksperter og en samlet byggebranche efterlyser nu krav om periodisk syn for altaner efter to alvorlige ulykker inden for få år. Det er langtfra første gang kravet lyder i Ingeniørens spalter, for det vækker stor opstandelse, hver gang der sker en ulykke, men efter kort tid bliver det glemt igen, fortæller Ulrik Andersen og Morten Andersen fra Facilitytech, Ingeniørens specialmedie inden for byggeri og drift af ejendomme.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi fortæller også\u003c/strong\u003e om en bitter strid mellem spilgiganten Epic Games, Apple og Google, der bunder i, at de to it-giganter tager 30 pct. af pengene, når spillerne i Epic Games’ største succes Fortnight køber noget i appen. Som reaktion åbnede Epic Games sin egen betalingsløsning inde i appen, hvor spillerne så i stedet kunne købe deres våben eller skills, hvilket fik Apple til at fjerne Fortnight fra sin AppStore og true med at lukke Epic Games’ udviklerkonto. Nicolai Franck fra it-mediet Techliv fører os igennem krigszonen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDanskernes stolthed\u003c/strong\u003e over landets innovations- og forskningsniveau fik en ordentlig begmand i denne uge i en big data-undersøgelse udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der afdækker Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv. For det står altså ikke helt så godt til, som vi gik og troede. Danmark ligger sålede \u003cem\u003eikke\u003c/em\u003e i top-30 blandt verdens stærkeste kraftcentre, når man måler på de 11 strategiske teknologiområder, som kan betegnes som vores styrkepositioner. Der skal fut under patentkedlen, mener Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eVisse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237812\"\u003eSamlet byggebranche: Stil krav om tilsyn med altaner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237816\"\u003eAltaner skal tilsyneladende falde ned, før man igen opdager, hvor farlige de kan være\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techliv.dk/\"\u003eTechliv: Episk Angreb på Apple\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237810\"\u003eLeder: Danmark er alt for langt fra teknologiens hotspots\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Efter to altanulykker på få år efterlyser eksperter igen tilsyn med aldrende altaner.  Apple tager det tunge skyts i brug for spilgiganten Epic Games. Dansk innovation halter bagud.","date_published":"2020-08-21T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/aa2f3b10-3cf3-48a5-8f01-b98637d6d5a7.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30950400,"duration_in_seconds":1930}]},{"id":"f78ca70e-ab48-41c9-84a6-4f0733eca0e3","title":"Uge 33:  Farlig pseudovidenskab fra Netflix. Cloudgaming skyder frem. Kovending om mundbind","url":"https://transformator.fireside.fm/127","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen, Andreas Lindqvist og Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator forudser vi et farvel til den potente gamingcomputer og spilkonsolen og logger i stedet på en af de nye, cloudbaserede spiltjenester. Ifølge fagfolk vil cloudgaming, som giganter som kun Google og Microsoft kan mønstre infrastrukturen til, udvikle sig til spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.\n\nAnsigtsmasker er blevet revet ned fra hylderne, efter at smittetallene igen stiger og Sundhedsstyrelsens nylige kovending, hvor direktør Søren Brostrøm i modsætning til tidligere gik ud og anbefalede brugen af mundbind f.eks. i den kollektive trafik ogbutikker. Også selvom der stadig ikke er ført bevis for, at de rent faktisk bekytter bæreren. Vi samler op på diskussionen.\n\nNetflix vender vi tilbage til i ugens holdning, hvor lederskribent i Ingeniøren Thomas Djursing appellerer til fagfolk om at tale dunder mod kvaksalveriet i den voksende wellness-industri, som nu også promoveres i pseudovidenskabelige dokumentarserier på streamingtjenesten. \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\n\nSkyen har ædt musik- og filmbranchen: Nu vil den have computerspillene\n\nDansk firma måtte give op: Spillet om cloud gaming er ikke for de små\n\nAnalyse: Kovending er lige så uundgåelig, som den er forsinket\n\nAlle køber dem: Sådan virker mundbindet\n\nLeder: Vi må gøre op med farlige sundhedsråd","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen, Andreas Lindqvist og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e forudser vi et farvel til den potente gamingcomputer og spilkonsolen og logger i stedet på en af de nye, cloudbaserede spiltjenester. Ifølge fagfolk vil cloudgaming, som giganter som kun Google og Microsoft kan mønstre infrastrukturen til, udvikle sig til spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAnsigtsmasker er blevet\u003c/strong\u003e revet ned fra hylderne, efter at smittetallene igen stiger og Sundhedsstyrelsens nylige kovending, hvor direktør Søren Brostrøm i modsætning til tidligere gik ud og \u003cem\u003eanbefalede\u003c/em\u003e brugen af mundbind f.eks. i den kollektive trafik ogbutikker. Også selvom der stadig ikke er ført bevis for, at de rent faktisk bekytter bæreren. Vi samler op på diskussionen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNetflix vender vi tilbage til\u003c/strong\u003e i ugens holdning, hvor lederskribent i Ingeniøren Thomas Djursing appellerer til fagfolk om at tale dunder mod kvaksalveriet i den voksende wellness-industri, som nu også promoveres i pseudovidenskabelige dokumentarserier på streamingtjenesten. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1091110\"\u003eSkyen har ædt musik- og filmbranchen: Nu vil den have computerspillene\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1091108\"\u003eDansk firma måtte give op: Spillet om cloud gaming er ikke for de små\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237595\"\u003eAnalyse: Kovending er lige så uundgåelig, som den er forsinket\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237422\"\u003eAlle køber dem: Sådan virker mundbindet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/237590\"\u003eLeder: Vi må gøre op med farlige sundhedsråd\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Cloudgaming er på vej til at blive spilverdenens svar på Netflix. Selvom der stadig mangler evidens for deres virkning, sadlede SSI pludselig om mht. ansigsmasker. Fagfolk bør mane Netflix’ pseudovidenskab i Jorden.","date_published":"2020-08-14T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f78ca70e-ab48-41c9-84a6-4f0733eca0e3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":43132800,"duration_in_seconds":2691}]},{"id":"6be90abc-2728-4787-9a49-9958927a61e7","title":"Uge 26: Forstå energiaftalen på 15 minutter","url":"https://transformator.fireside.fm/126","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Martin Bernth\n\nI denne uges Transformator fokuserer vi på energiaftalen, som er en vigtig del af den klimaaftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget. Den handler om energiøer, vindmøller og power-to-x. Få overblikket her på 15 minutter. \n\nLinks\n\nBred klimaaftale indgået: Her er hovedelementerne","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Martin Bernth\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fokuserer vi på energiaftalen, som er en vigtig del af den klimaaftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget. Den handler om energiøer, vindmøller og power-to-x. Få overblikket her på 15 minutter. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/236554\"\u003eBred klimaaftale indgået: Her er hovedelementerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"En vigtig del af regeringens klimaaftale handler om energi – og den kommer til at gribe ind i vores liv på alle mulige måder. Få overblikket her.","date_published":"2020-06-26T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6be90abc-2728-4787-9a49-9958927a61e7.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":19781760,"duration_in_seconds":1232}]},{"id":"9d58a08a-da10-44b1-b441-56504685edc8","title":"Uge 25: De selvkørende biler, der aldrig kom.  Kommunernes affaldsmonopol brudt. Hjernen lægger selv farver på dit syn. Ingeniørens afgående bagsideredaktør ser tilbage.","url":"https://transformator.fireside.fm/125","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben, Bjørn Godske, Jens Ramskov og Erik Lyngsø Petersen\n\nI denne uges Transformator handler det først om regeringens klimaplan, hvoraf den første bid kommer til at handle om affald. Og for første gang i lang tid så man folketingspolitikerne i hed debat om håndtering af affald og privatisering eller ej.\n\nDernæst skal vi ud og køre i en selvkørende bil. Eller, nå nej, det skal vi ikke – selvom meldingerne fra bl.a. Tesla for få år siden ambitiøst lød, at de for længst ville være klar med en fuldt selvkørende bil i 2020. Men det har vist sig vanskeligere end først antaget at få en bil til at reagere rigtigt i en række sjældent forekommende situationer.\n\nEn række forsøg udført på Massachusetts Institute of Technology i USA har overraskende vist, at vores hjerner selv kan lægge farver, når vi ser på et billede, der er sort-hvidt uden for fokusområdet i midten. \n\nTil slut i ugens podcast fortæller Ingeniørens afgående bagsideredaktør og tidligere adm. direktør og chefredaktør, Erik Lyngsø Petersen, om den udvikling, der er sket på avisen gennem de 50 år, han har haft sin gang på redaktionen. Hvor Ingeniøren dengang var alene om det teknologiske stofområde, har de fleste medier nu journalister, der skriver om teknologi.\n\nLinks\n\nKlimaaftale for affald er på plads: Historisk opgør med den kommunale affaldssektor\n\nSimulator overgår virkeligheden til træning af selvkørende biler\n\nVerden er mere grå og kedelig, end du tror\n\nBagsiden: Portræt af Lyngsø aka Lynch efter 50 år på Ingeniøren\n\nSpørg Fagfolket: Opfatter ørerne lyd ens uanset vinkel?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben, Bjørn Godske, Jens Ramskov og Erik Lyngsø Petersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om regeringens klimaplan, hvoraf den første bid kommer til at handle om affald. Og for første gang i lang tid så man folketingspolitikerne i hed debat om håndtering af affald og privatisering eller ej.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst skal vi\u003c/strong\u003e ud og køre i en selvkørende bil. Eller, nå nej, det skal vi ikke – selvom meldingerne fra bl.a. Tesla for få år siden ambitiøst lød, at de for længst ville være klar med en fuldt selvkørende bil i 2020. Men det har vist sig vanskeligere end først antaget at få en bil til at reagere rigtigt i en række sjældent forekommende situationer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn række forsøg\u003c/strong\u003e udført på Massachusetts Institute of Technology i USA har overraskende vist, at vores hjerner selv kan lægge farver, når vi ser på et billede, der er sort-hvidt uden for fokusområdet i midten. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut i ugens podcast\u003c/strong\u003e fortæller Ingeniørens afgående bagsideredaktør og tidligere adm. direktør og chefredaktør, Erik Lyngsø Petersen, om den udvikling, der er sket på avisen gennem de 50 år, han har haft sin gang på redaktionen. Hvor Ingeniøren dengang var alene om det teknologiske stofområde, har de fleste medier nu journalister, der skriver om teknologi.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/7138\"\u003eKlimaaftale for affald er på plads: Historisk opgør med den kommunale affaldssektor\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/236112\"\u003eSimulator overgår virkeligheden til træning af selvkørende biler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/236208\"\u003eVerden er mere grå og kedelig, end du tror\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/236395\"\u003eBagsiden: Portræt af Lyngsø aka Lynch efter 50 år på Ingeniøren\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231472\"\u003eSpørg Fagfolket: Opfatter ørerne lyd ens uanset vinkel?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"For få år siden lovede Tesla, at i 2020 ville de være klar med selvkørende biler. Sådan gik det ikke. Første bid af regeringens klimaplan kom til at handle om affald. Et forsøg viser, at vi kan opfatte næsten sort-hvide billeder som i farver. Efter 50 år på Ingeniøren går Lynch på pension.","date_published":"2020-06-19T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/9d58a08a-da10-44b1-b441-56504685edc8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":40706304,"duration_in_seconds":2540}]},{"id":"5c5aba2d-4865-4e20-81d1-336d4fb3c597","title":"Uge 24: Insekt-apokalypsen, der fløj sin vej. Enhver kan sende en SMS fra dit nummer. Bølgekraft på havbunden. Slut med hierarkisk ledelse.","url":"https://transformator.fireside.fm/124","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Mads Lorenzen, Bjørn Godske og Louise Vogdrup-Schmidt\n\nI denne uges Transformator har vi godt nyt for insekterne. Den dommedagsagtige tilbagegang, som et tysk studie chokerede verden med i 2017, er blevet tilbagevist af et internationalt forskerhold, der har gennemgået alle tilgængelige langtidsstudier af insekter for at se, hvor udbredt insektdøden egentlig er.\n\nOgså for bølgekraft er der godt nyt. Efter at vi gennem årene har set det ene koncept efter det andet, der endte i glemmebogen, har Exowave udenlandske investorer i ryggen og regner med at installere det første rigtige demonstrationsanlæg på havbunden i slutningen af 2020 eller begyndelsen af 2021.\n\nFår du en sms fra chefen, kan du overhovedet ikke være sikker på, at det faktisk er ham, der er afsenderen. Telefonsvindlere har frit spil i Danmark, selvom der findes systemer, der kan beskytte mod såkaldt spoofing – falske sms’er og opkald.\n\nDe første hektiske måneder med corona i hverdagen har givet den hierarkiske ledelse et comeback, men nu er det tid til, at medarbejderne igen får så meget ansvar som muligt, mener en ledelsesekspert, som Ingeniørens medie Tech Management har bedt om gode råd til virksomhedsledere.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\n\nVerdens insekter dør i massevis – eller gør de?\n\n»Idiotisk telefonsystem«: Derfor kan enhver stå bag SMS'en fra din mor eller chef\n\nNyt bølgekraftkoncept står godt fast\n\nCoronaledelse: Giv ansvaret tilbage til medarbejderne\n\nSkriv dig op til Tech Managements nyhedsbrev og læs det nye magasin","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Mads Lorenzen, Bjørn Godske og Louise Vogdrup-Schmidt\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi godt nyt for insekterne. Den dommedagsagtige tilbagegang, som et tysk studie chokerede verden med i 2017, er blevet tilbagevist af et internationalt forskerhold, der har gennemgået alle tilgængelige langtidsstudier af insekter for at se, hvor udbredt insektdøden egentlig er.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOgså for bølgekraft\u003c/strong\u003e er der godt nyt. Efter at vi gennem årene har set det ene koncept efter det andet, der endte i glemmebogen, har Exowave udenlandske investorer i ryggen og regner med at installere det første rigtige demonstrationsanlæg på havbunden i slutningen af 2020 eller begyndelsen af 2021.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFår du en sms\u003c/strong\u003e fra chefen, kan du overhovedet ikke være sikker på, at det faktisk er ham, der er afsenderen. Telefonsvindlere har frit spil i Danmark, selvom der findes systemer, der kan beskytte mod såkaldt \u003cem\u003espoofing\u003c/em\u003e – falske sms’er og opkald.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDe første hektiske\u003c/strong\u003e måneder med corona i hverdagen har givet den hierarkiske ledelse et comeback, men nu er det tid til, at medarbejderne igen får så meget ansvar som muligt, mener en ledelsesekspert, som Ingeniørens medie Tech Management har bedt om gode råd til virksomhedsledere.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/236220\"\u003eVerdens insekter dør i massevis – eller gør de?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1090770\"\u003e»Idiotisk telefonsystem«: Derfor kan enhver stå bag SMS\u0026#39;en fra din mor eller chef\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/236201\"\u003eNyt bølgekraftkoncept står godt fast\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/7096\"\u003eCoronaledelse: Giv ansvaret tilbage til medarbejderne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/nyhedsbrev\"\u003eSkriv dig op til Tech Managements nyhedsbrev og læs det nye magasin\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Skrækscenariet med stor tilbagegang for insekter, som et tidligere studie fremmalede, holder ikke til en nærmere prøvelse. Danske teleselskaber beskytter ikke deres kunder mod telefonsvindlere. Dansk bølgekraft-koncept installerer demonstrationsanlæg i år. ","date_published":"2020-06-12T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5c5aba2d-4865-4e20-81d1-336d4fb3c597.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34260480,"duration_in_seconds":2137}]},{"id":"53bb8a4a-4d17-4ddc-a7e5-4515b55b5e3d","title":"Uge 22: Din båndbredde er langt større end du kan udnytte. Spildevandsudledning er en dråbe i Øresund. Vindmøllestrøm skal producere grønt brændstof","url":"https://transformator.fireside.fm/123","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen, Laurids Hovgaard, Michael Rothenborg og Sanne Wittrup.\n\nI denne uges Transformator har vi været hjemme hos redaktionschef Henrik Heide, som også er vært for denne podcast, for at teste, om det overhovedet er muligt at udnytte den båndbredde på 100 Mbit/s, som han betaler for. Det var det ikke. Selv med tre Netflix-sessioner, en Youtube-video i højeste opløsning, Googles nye spilstreaming-platform Stadia, to online gamer-pc’er, to store samtidige fildownloads, Spotify og et videokald i gang samtidig, kunne dataforbruget ikke presset over 90 Mbit/s. Derfor er der ingen grund til, at forbrugerne tager imod bredbåndsselskabernes tilbud om gigantiske internetforbindelser.\n\nDernæst skal det handle om de 290.000 m3 spildevand, som Hofor og Novafos havde planlagt at udlede til Øresund, mens man lukkede for Lynetteledningen og afprøvede dens holdbarhed inden et byggeri ved Svanemøllen. Det er nu udskudt til efteråret efter en veritabel shitstorm – men var protesterne overdrevne i forhold til problemets størrelse?\n\nEndelig skal vi tale om de to kæmpe vindmølleparker og tilhørende bæredygtige brændstofproduktion, der ifølge regeringens planer skal stå klar om ti år. Dermed skal der sættes gang i opskaleringen af de forsøg, der har været med Power-to-X, altså konverteringen af grøn strøm til f.eks. brint.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\n\nTæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed\n\nFlaskehalse presser internettet\n\nShitstorm udskyder spildevandsudledning i Øresund\n\nAnalyse: Stram tidsramme kan sætte energiøer under pres","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen, Laurids Hovgaard, Michael Rothenborg og Sanne Wittrup.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi været hjemme hos redaktionschef Henrik Heide, som også er vært for denne podcast, for at teste, om det overhovedet er muligt at udnytte den båndbredde på 100 Mbit/s, som han betaler for. Det var det ikke. Selv med tre Netflix-sessioner, en Youtube-video i højeste opløsning, Googles nye spilstreaming-platform Stadia, to online gamer-pc’er, to store samtidige fildownloads, Spotify og et videokald i gang samtidig, kunne dataforbruget ikke presset over 90 Mbit/s. Derfor er der ingen grund til, at forbrugerne tager imod bredbåndsselskabernes tilbud om gigantiske internetforbindelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst skal det\u003c/strong\u003e handle om de 290.000 m3 spildevand, som Hofor og Novafos havde planlagt at udlede til Øresund, mens man lukkede for Lynetteledningen og afprøvede dens holdbarhed inden et byggeri ved Svanemøllen. Det er nu udskudt til efteråret efter en veritabel shitstorm – men var protesterne overdrevne i forhold til problemets størrelse?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi\u003c/strong\u003e tale om de to kæmpe vindmølleparker og tilhørende bæredygtige brændstofproduktion, der ifølge regeringens planer skal stå klar om ti år. Dermed skal der sættes gang i opskaleringen af de forsøg, der har været med Power-to-X, altså konverteringen af grøn strøm til f.eks. brint.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1090701\"\u003eTæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1090702\"\u003eFlaskehalse presser internettet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/6819\"\u003eShitstorm udskyder spildevandsudledning i Øresund\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/235742\"\u003eAnalyse: Stram tidsramme kan sætte energiøer under pres\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Selv med tre Netflix-sessioner, Youtube-video i højeste opløsning og spilstreaming via Google-platformen Stadia i gang samtidig var det i Ingeniørens test ikke muligt at udnytte båndbredden på 100 Mbit/s. Eksperter er uenige om skaderne af udledning af 290.000 m3 spildevand i Øresund. Nu skal der gang i Power-to-X.","date_published":"2020-05-29T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/53bb8a4a-4d17-4ddc-a7e5-4515b55b5e3d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27198720,"duration_in_seconds":1695}]},{"id":"b6eab6c5-45ae-43a9-be8b-8cc7873bce2e","title":"Uge 20: Kan vi undvære affaldsforbrænding? Kovending om dansk corona-app. Vaccinemodstandere vil vinde frem","url":"https://transformator.fireside.fm/122","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben, Adam Fribo og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator handler det først om de danske affaldsforbrændingsanlæg, som er kastet ud i et rivegilde mellem politikere, branchefolk, industri og fagfolk om, hvorvidt vi overhovedet skal blive ved med at brænde affald af, eller om landets 28 forbrændingsanlæg skal udfases. Nogle eksperter finder det fuldt realistisk, mens andre peger på, at udsigterne til, at al affaldet kan genanvendes, er meget lange.\n\nDen danske app til opsporing af coronasmittede, som skal udvikles af Netcompany, kommer til at basere sig på det framework, som it-giganterne Apple og Google har lagt frem. Dermed har de danske myndigheder sadlet om i forhold til de tidligere udmeldinger om, at appen skulle bygge på en central opbevaring af brugernes data, hvilket har vakt bekymring for datasikkerheden og privatlivets fred. \n\nLinks\n\nFagfolk i åben strid om fremtiden for dansk affaldsforbrænding\n\nEr Danmark klar til en fremtid uden affaldsforbrænding?\n\nDanmark sadler om: Corona-app skal bygges på Apple/Google-løsning\n\nDerfor vinder antivaccine-bevægelsen frem\n\nIngeniørens artikelsamling om corona-pandemien","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben, Adam Fribo og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om de danske affaldsforbrændingsanlæg, som er kastet ud i et rivegilde mellem politikere, branchefolk, industri og fagfolk om, hvorvidt vi overhovedet skal blive ved med at brænde affald af, eller om landets 28 forbrændingsanlæg skal udfases. Nogle eksperter finder det fuldt realistisk, mens andre peger på, at udsigterne til, at al affaldet kan genanvendes, er meget lange.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen danske app\u003c/strong\u003e til opsporing af coronasmittede, som skal udvikles af Netcompany, kommer til at basere sig på det framework, som it-giganterne Apple og Google har lagt frem. Dermed har de danske myndigheder sadlet om i forhold til de tidligere udmeldinger om, at appen skulle bygge på en central opbevaring af brugernes data, hvilket har vakt bekymring for datasikkerheden og privatlivets fred. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/235197\"\u003eFagfolk i åben strid om fremtiden for dansk affaldsforbrænding\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/235195\"\u003eEr Danmark klar til en fremtid uden affaldsforbrænding?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2dk/1090611\"\u003eDanmark sadler om: Corona-app skal bygges på Apple/Google-løsning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/235206\"\u003eDerfor vinder antivaccine-bevægelsen frem\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/coronavirus\"\u003eIngeniørens artikelsamling om corona-pandemien\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Danske affaldsforbrændingsanlæg skal udfases, mener nogle eksperter. Men er Danmark klar til det? Dansk corona-app skal alligevel bygges med teknologi fra Apple og Google. Analyse af næsten 100 millioner Facebook-brugere afslører voksende modstand mod vacciner.","date_published":"2020-05-15T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b6eab6c5-45ae-43a9-be8b-8cc7873bce2e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28546176,"duration_in_seconds":1780}]},{"id":"5ddf464a-8735-4ac0-bee5-b8e371f425e1","title":"Uge 18: Sådan vil coronaen ændre vores arbejdsliv. Digital rekruttering slår igennem.  Ny Mars-rover skal finde beviser for, at der har været liv på planeten","url":"https://transformator.fireside.fm/121","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, Louise Vogdrup-Schmidt og Thomas Djursing\n\nDer er nu gået syv uger, siden Mette Frederiksen på et pressemøde varslede en kollosal omvæltning i alle vores liv. Siden er tusinder blevet fyret, og mange har lært at savne det forhadte storrumskontor, når de med et barn på armen har forsøgt at arbejde hjemmefra. Men det har også givet os nogle erfaringer med, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre, når man er tvunget til at holde møder på afstand via en skærm, og i denne uges Transformator taler vi med en fremtidsforsker om, hvor mange af disse nye vaner, der vil blive hængende, når den normale hverdag en gang indfinder sig.\n\nRekruttering er en af de aktiviteter, der har været umulig at gennemføre på traditionel vis. Derfor har krisen også været et gennembrud for jobsamtaler via videomøder, som man kan læse på Ingeniørens erhvervsmedie Tech Management.\n\nVi slutter på Mars hvor den nye superavancerede rover Perseverance (vedholdenhed) vil lande til næste år spækket med instrumenter og kameraer. Målet er at finde prøver, der kan bevise, om der engang har eksisteret liv på Mars, og på et senere tidpunkt at bringe dem hjem til nærmere analyse.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\n\nIngeniørens artikelsamling om coronavirus\n\nCorona speeder brugen af digital rekruttering op\n\nVerdens mest avancerede rover skal svare på det store spørgsmål","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, Louise Vogdrup-Schmidt og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer er nu gået\u003c/strong\u003e syv uger, siden Mette Frederiksen på et pressemøde varslede en kollosal omvæltning i alle vores liv. Siden er tusinder blevet fyret, og mange har lært at savne det forhadte storrumskontor, når de med et barn på armen har forsøgt at arbejde hjemmefra. Men det har også givet os nogle erfaringer med, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre, når man er tvunget til at holde møder på afstand via en skærm, og i denne uges Transformator taler vi med en fremtidsforsker om, hvor mange af disse nye vaner, der vil blive hængende, når den normale hverdag en gang indfinder sig.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRekruttering\u003c/strong\u003e er en af de aktiviteter, der har været umulig at gennemføre på traditionel vis. Derfor har krisen også været et gennembrud for jobsamtaler via videomøder, som man kan læse på Ingeniørens erhvervsmedie Tech Management.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi slutter på Mars\u003c/strong\u003e hvor den nye superavancerede rover Perseverance (vedholdenhed) vil lande til næste år spækket med instrumenter og kameraer. Målet er at finde prøver, der kan bevise, om der engang har eksisteret liv på Mars, og på et senere tidpunkt at bringe dem hjem til nærmere analyse.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/coronavirus\"\u003eIngeniørens artikelsamling om coronavirus\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/6452\"\u003eCorona speeder brugen af digital rekruttering op\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234715\"\u003eVerdens mest avancerede rover skal svare på det store spørgsmål\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Coronaepidemien har vendt vores arbejdsliv på hovedet og er blevet ilddåben for fjernarbejde, online-møder og jobsamtaler via en skærm. Mange af de nye vaner vil givetvis hænge ved, mener fremtidsforsker. Hør også om verdens mest avancerede rover, der skal opsendes til Mars til næste år.","date_published":"2020-05-01T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5ddf464a-8735-4ac0-bee5-b8e371f425e1.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":37542528,"duration_in_seconds":2342}]},{"id":"b535c576-3427-415f-b14a-47cfdd541015","title":"Uge 17:  Hvad fører den danske corona-strategi os hen? Eksperter frygter, at de rige lande vil hamstre vacciner. Sundhedsvidenskabens risikovurdering kan ikke stå alene, mener Ingeniøren.","url":"https://transformator.fireside.fm/120","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Lindqvist, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator sammenligner vi den danske corona-strategi med vores skandinaviske nabolande. For mens svenskerne betaler en høj pris i antal dødsfald for at holde samfundet åbent under epidemien, har nordmændene holdt fast i deres inddæmningsstrategi, hvor de med stor succes afbryde smittekæder og beder nære kontakter som samboende familiemedlemmer om at gå i karantæne, hvis der er en smittet i hustanden. Det har resulteret i en dødelighed, der ligger på under det halve af Danmark.\n\nVi skal også tale om vacciner – når de engang kommer. Allerede mens forskerne arbejder på at udvikle en vaccine, udtrykker flere forskere frygt for, at de rige nationer vil hamstre vacciner eller holde på nationalt producerede covid-19-relaterede lægemidler i en grad, der gør det svært at få dækket behovet bredt set på kloden.\n\nBåde når regeringen lukker samfundet ned og nu gradvist åbner det igen, træffer sundhedsmyndighederne valg på vores vegne, der indebærer en risiko. Men ifølge Ingeniørens lederskribent bør disse valg ikke kun træffes på baggrund af epidemiologerne sundhedsfaglige vurderinger. Andre videnskaber må på banen.  Er der f.eks. risiko for langvarige skader hos små børn, der ikke får fysisk nærvær i løbet af dagen? Og hvad gør en samfundsmæssig recession ved selvmordsraterne?\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\n\nNorge fortsatte inddæmningsstrategi - og har under halvt så mange døde som Danmark\n\nNy strategi: 42.000 danskere skal dagligt testes for covid-19\n\nEksperter frygter hamstring af corona-vacciner\n\nSSI-forsker: Der går snildt to år, før vi kan give en vaccine\n\nLeder: Flere videnskaber må på banen i fase 2’s risikoanalyse\n\nBedre luft og lys styrker elevers indlæring","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Lindqvist, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e sammenligner vi den danske corona-strategi med vores skandinaviske nabolande. For mens svenskerne betaler en høj pris i antal dødsfald for at holde samfundet åbent under epidemien, har nordmændene holdt fast i deres inddæmningsstrategi, hvor de med stor succes afbryde smittekæder og beder nære kontakter som samboende familiemedlemmer om at gå i karantæne, hvis der er en smittet i hustanden. Det har resulteret i en dødelighed, der ligger på under det halve af Danmark.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også\u003c/strong\u003e tale om vacciner – når de engang kommer. Allerede mens forskerne arbejder på at udvikle en vaccine, udtrykker flere forskere frygt for, at de rige nationer vil hamstre vacciner eller holde på nationalt producerede covid-19-relaterede lægemidler i en grad, der gør det svært at få dækket behovet bredt set på kloden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBåde når regeringen\u003c/strong\u003e lukker samfundet ned og nu gradvist åbner det igen, træffer sundhedsmyndighederne valg på vores vegne, der indebærer en risiko. Men ifølge Ingeniørens lederskribent bør disse valg ikke kun træffes på baggrund af epidemiologerne sundhedsfaglige vurderinger. Andre videnskaber må på banen.  Er der f.eks. risiko for langvarige skader hos små børn, der ikke får fysisk nærvær i løbet af dagen? Og hvad gør en samfundsmæssig recession ved selvmordsraterne?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\u003c/em\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234429\"\u003eNorge fortsatte inddæmningsstrategi - og har under halvt så mange døde som Danmark\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234385\"\u003eNy strategi: 42.000 danskere skal dagligt testes for covid-19\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234475\"\u003eEksperter frygter hamstring af corona-vacciner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234258\"\u003eSSI-forsker: Der går snildt to år, før vi kan give en vaccine\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234474\"\u003eLeder: Flere videnskaber må på banen i fase 2’s risikoanalyse\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234480\"\u003eBedre luft og lys styrker elevers indlæring\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvad er egentlig den danske strategi over for corona-epidemien. Skal vi teste, inddæmme og holde os isolerede – samtidig med at Tivoli, zoologiske haver og mange andre erhverv tripper for at åbne. Norge har indtil videre haft stor succes med afbryde smittekæder og har under halvt så mange døde som Danmark.","date_published":"2020-04-24T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b535c576-3427-415f-b14a-47cfdd541015.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32853120,"duration_in_seconds":2049}]},{"id":"7663a14c-31d0-4468-a749-84cd9c88f270","title":"Uge 16: Udtjente vindmøllevinge deponeres på lossepladser. Professor: Antistoftest giver upræcise resultater. Permafrosten mister grebet.","url":"https://transformator.fireside.fm/119","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet, Louise Olifent og Jens Ramskov\n\nDenne uges Transformator handler bl.a. om den danske vindmølleindustri, der er med til at profilere Danmark som et grønt foregangsland. Men når en vindmølle er slidt op og skal rives ned igen, er affaldshåndteringen ikke særlig grøn. Glasfiber er billigt at fremstille, men svært at genanvende, og derfor deponeres størstedelen af vingeaffaldet på lossepladser efter at være hugget i mindre stykker.\n\nCorona skal vi også tale om, nu hvor samfundet skal lukkes langsomt op, og Sundhedsstyrelsen har skiftet til en inddæmningsstrategi. Professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet Niels Høiby har været en af de hårdeste kritikere af den hidtidige teori om, at der skulle opbygges flokimmunitet i befolkningen, og han ser strategiskiftet som et tegn på, at myndighederne har set over grænsen til de andre lande.\n\nVi slutter af i Arktis, hvor den globale opvarmning får permafrosten til at miste grebet i jorden. Det får flere steder det faste fundament under lufthavne, veje og huse til at vakle. For eksempel viser modelberegninger, at mellem 20 og 70 cm af den øverste del af permafrosten mange steder i Grønland vil tø inden 2100.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\n\nRinge affaldshåndtering af udtjente vindmøllevinger: De ender på losseplads\n\nGlasfiber fra Vindeby Havmøllepark endte på losseplads i Aalborg\n\nProfessor: Antistoftest giver upræcise resultater\n\nFundamentet vakler under Arktis: Permafrosten er vågnet\n\nNår permafrosten mister grebet mærker Arktis konsekvenserne\n\nDer går snildt to år, før vi kan give en vaccine","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet, Louise Olifent og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler bl.a. om den danske vindmølleindustri, der er med til at profilere Danmark som et grønt foregangsland. Men når en vindmølle er slidt op og skal rives ned igen, er affaldshåndteringen ikke særlig grøn. Glasfiber er billigt at fremstille, men svært at genanvende, og derfor deponeres størstedelen af vingeaffaldet på lossepladser efter at være hugget i mindre stykker.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eCorona skal vi også\u003c/strong\u003e tale om, nu hvor samfundet skal lukkes langsomt op, og Sundhedsstyrelsen har skiftet til en inddæmningsstrategi. Professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet Niels Høiby har været en af de hårdeste kritikere af den hidtidige teori om, at der skulle opbygges flokimmunitet i befolkningen, og han ser strategiskiftet som et tegn på, at myndighederne har set over grænsen til de andre lande.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi slutter af i Arktis\u003c/strong\u003e, hvor den globale opvarmning får permafrosten til at miste grebet i jorden. Det får flere steder det faste fundament under lufthavne, veje og huse til at vakle. For eksempel viser modelberegninger, at mellem 20 og 70 cm af den øverste del af permafrosten mange steder i Grønland vil tø inden 2100.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234244\"\u003eRinge affaldshåndtering af udtjente vindmøllevinger: De ender på losseplads\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234245\"\u003eGlasfiber fra Vindeby Havmøllepark endte på losseplads i Aalborg\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234270\"\u003eProfessor: Antistoftest giver upræcise resultater\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233986\"\u003eFundamentet vakler under Arktis: Permafrosten er vågnet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233990\"\u003eNår permafrosten mister grebet mærker Arktis konsekvenserne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/234258\"\u003eDer går snildt to år, før vi kan give en vaccine\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Cirkulær økonomi er ikke slået igennem i vindmøllebranchen, hvor skrottede vindmøllevinger ender i deponi. Nu skal coronasmitten inddæmmes – men hvordan? Permafrosten i Arktis er ved at tø op, og veje og huse mister deres faste fundament.","date_published":"2020-04-17T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7663a14c-31d0-4468-a749-84cd9c88f270.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34004352,"duration_in_seconds":2121}]},{"id":"4e59ddd2-a743-4cd5-a5e5-548f735b9f3c","title":"Uge 14: Hvordan skal vi lukke landet op igen?","url":"https://transformator.fireside.fm/118","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nElse Smith, speciallæge i samfundsmedicin, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, tidl. direktør for Sundhedsstyrelsen og tidl. chef for Epidemiologisk afd. på Statens Serum Institut\n\nAnna Ilsøe,  lektor ved  Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns universitet\n\nSvend Tøfting,  trafikekspert hos IDA, er formand for interesseorganisationen ITS Danmark og blogger på ing.dk\n\nTrine Reitz Bjerregaard, ansv. chefredaktør, Teknologiens Mediehus\n\nDenne uges Transformator handler om, hvordan vi efter ugers nedlukning af den danske samfundsmaskine får sat den i gang igen – uden på den ene side at sætte for mange menneskliv over styr og på den anden side uden at ødelægge en økonomi, der ellers lige var blevet så sund og rask.\n\nVi taler med en epidemiekspert, en trafikforsker og en arbejdsmarkedsforsker om, hvordan maskinen skal startes igen – og om de læringer, vi utvivlsomt vil trække ud af en af moderne tids værste kriser.\n\nUgens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i ugens leder på den ene side glæder sig over, at dansk erhvervsliv både kan og vil bidrage i en krisesituation som den, vi står i, og på den anden side ærgrer sig over, at vi først kommer i gang nu – i tredje uge af epidemien. Hun slår til lyd for, at vi inden den næste store epidemi får lavet en dejebog for, hvilke produkter der er brug for, og hvilke indenlandske virksomheder og institutioner der kan levere, når det bliver nødvendigt. \n\nLinks\n\nTest, planer og tryghed er nøglen til genåbning af Danmark\n\nSådan genåbner vi Danmark\n\nKronik: Vi må have en klar teststrategi til næste bølge af covid-19\n\nLeder: Lad os få udpeget Danmarks kriseleverandører","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nElse Smith, speciallæge i samfundsmedicin, formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, tidl. direktør for Sundhedsstyrelsen og tidl. chef for Epidemiologisk afd. på Statens Serum Institut\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eAnna Ilsøe,  lektor ved  Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns universitet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eSvend Tøfting,  trafikekspert hos IDA, er formand for interesseorganisationen ITS Danmark og blogger på ing.dk\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTrine Reitz Bjerregaard, ansv. chefredaktør, Teknologiens Mediehus\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler om, hvordan vi efter ugers nedlukning af den danske samfundsmaskine får sat den i gang igen – uden på den ene side at sætte for mange menneskliv over styr og på den anden side uden at ødelægge en økonomi, der ellers lige var blevet så sund og rask.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi taler med\u003c/strong\u003e en epidemiekspert, en trafikforsker og en arbejdsmarkedsforsker om, hvordan maskinen skal startes igen – og om de læringer, vi utvivlsomt vil trække ud af en af moderne tids værste kriser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i ugens leder på den ene side glæder sig over, at dansk erhvervsliv både kan og vil bidrage i en krisesituation som den, vi står i, og på den anden side ærgrer sig over, at vi først kommer i gang nu – i tredje uge af epidemien. Hun slår til lyd for, at vi inden den næste store epidemi får lavet en dejebog for, hvilke produkter der er brug for, og hvilke indenlandske virksomheder og institutioner der kan levere, når det bliver nødvendigt. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233920\"\u003eTest, planer og tryghed er nøglen til genåbning af Danmark\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233944\"\u003eSådan genåbner vi Danmark\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233861\"\u003eKronik: Vi må have en klar teststrategi til næste bølge af covid-19\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233919\"\u003eLeder: Lad os få udpeget Danmarks kriseleverandører\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Regeringen varsler en gradvis genåbning af Danmark efter påske, og i denne uge taler vi med en epidemiekspert, en trafikforsker og en arbejdsmarkedsforsker om, hvordan det kan lade sig gøre.","date_published":"2020-04-03T12:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4e59ddd2-a743-4cd5-a5e5-548f735b9f3c.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30322560,"duration_in_seconds":1891}]},{"id":"eb7e0c6a-b679-4993-a82d-7f324e254082","title":"Uge 13: Udviklingsfirma lancerer Jælp til indkøbshjælp. Virksomheder omstiller produktionen til håndsprit og hospitalsudstyr. Det danske beredskab ikke er godt nok beredt","url":"https://transformator.fireside.fm/117","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Frederik Moesgaard, Rasmus Thomsen, Bjørn Godske og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator skal vi først stifte bekendtskab med udviklingsvirksomheden Is It a Bird, som har prøvet at få det bedste ud af en situation, hvor de sædvanlige opgaver er lukket ned, til at bygge platformen Jælp, hvor frivillige raske personer kan melde sig som hjælpere og købe ind eller lufte hund for coronasmittede eller andre, der har behov for hjælp for at få dagligdagen til at fungere.\n\nI det hele taget har corona-krisen givet kreativiteten vinger i mange danske produktionsvirksomheder. Bryggerier og benzinselskaber omstiller sig til at producere håndsprit, og 3D-print-firmaer  lægger deres kode til ansigtsvisirer ud til fri afbenyttelse. Vi ser på, hvilken læring der er at drage af den usædvanlige situation.\n\nMen der er også træk  ved myndighedernes håndtering af situationen, der kalder på kritik. I ugens lederartikel i Ingeniøren betegner chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard det danske beredskab som ikke godt nok beredt – til trods for at en pandemi, som den vi står i nu, har været forudset fra flere kanter i årevis.\n\nLinks\n\nHjælpetjenesten Jaelp.dk\n\nIs It a Bird\n\nAnalyse: Er dansk industri klar til krigstilstand?\n\nIngeniørens tema om corona\n\nLeder: Fremtidens beredskab skal beredes på at være beredt\n\nTilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev ING/Corona","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Frederik Moesgaard, Rasmus Thomsen, Bjørn Godske og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først stifte bekendtskab med udviklingsvirksomheden Is It a Bird, som har prøvet at få det bedste ud af en situation, hvor de sædvanlige opgaver er lukket ned, til at bygge platformen \u003ca href=\"https://jaelp.dk\"\u003eJælp\u003ca\u003e, hvor frivillige raske personer kan melde sig som hjælpere og købe ind eller lufte hund for coronasmittede eller andre, der har behov for hjælp for at få dagligdagen til at fungere.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI det hele taget\u003c/strong\u003e har corona-krisen givet kreativiteten vinger i mange danske produktionsvirksomheder. Bryggerier og benzinselskaber omstiller sig til at producere håndsprit, og 3D-print-firmaer  lægger deres kode til ansigtsvisirer ud til fri afbenyttelse. Vi ser på, hvilken læring der er at drage af den usædvanlige situation.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen der er også\u003c/strong\u003e træk  ved myndighedernes håndtering af situationen, der kalder på kritik. I ugens lederartikel i Ingeniøren betegner chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard det danske beredskab som ikke godt nok beredt – til trods for at en pandemi, som den vi står i nu, har været forudset fra flere kanter i årevis.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://jaelp.dk\"\u003eHjælpetjenesten Jaelp.dk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://isitabird.dk/\"\u003eIs It a Bird\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233478\"\u003eAnalyse: Er dansk industri klar til krigstilstand?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/coronavirus\"\u003eIngeniørens tema om corona\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233535\"\u003eLeder: Fremtidens beredskab skal beredes på at være beredt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://mailchi.mp/ing.dk/coronavirus-nyhedsbrev\"\u003eTilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev ING/Corona\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Corona-krisen får virksomheder til at tænke i nye baner. Et eksempel er udviklingsfirmaet Is It a Bird, som har startet sin egen ngo-hjælpetjeneste og udviklet platformen Jælp, hvor raske kan melde sig til at købe ind eller lufte hund for dem, der har brug for det.","date_published":"2020-03-27T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/eb7e0c6a-b679-4993-a82d-7f324e254082.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":35038848,"duration_in_seconds":2185}]},{"id":"c77f5be0-6800-467d-9b2d-44068c3c9f50","title":"Uge 12: Corona betyder hjemmearbejde og stopper produktionen","url":"https://transformator.fireside.fm/116","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Benny Gøbel, Bjørn Godske, Ulrik Andersen og Mads Lorenzen\n\nDenne uges Transformator er blevet til i et næsten tomt mediehus, da så godt som alle medarbejdere arbejder fra privaten. Men vi har fået fat i dem via en Skype-forbindelse – og det samme gælder civilingeniør Benny Gøbel fra Ørsted, som bl.a. arbejder med at foretage målinger på kraftværker, men som lige nu er forvist til hjemmekontoret.\n\nMens vi arbejder hjemmefra under Corona-krisen, kan helt andre virus være en trussel for virksomhederne. It-kriminelle står nemlig klar til at udnytte situationen, og vores parader sænkes på sikkerhedsfronten, når vi sidder derhjemme. Vi kommer med gode råd til it-sikkerheden.\n\nRundt om i Europa begynder bilfabrikker og andre industrikoncerner at lukke ned pga. smittefaren ved Corona. Herhjemme holder man den mange steder gående endnu, men vi ser på, hvilken betydning nedlukningen kan få for underleverandører m.v.\n\nSelvom Energistyrelsen for ti år siden forudså, at varmeforbruget i de danske husholdninger i år ville være faldet med 3 procent som følge af stramningerne af energikravene i bygningsreglementet og besparelsesindsatsen, er det gået lige modsat. I 2018 var det steget med 5,7 procent, og det skyldes bl.a., at vores boligareal er steget, og at vi har vænnet os til en lidt højere indetemperatur.\n\nLinks\n\nHjemmearbejde: Jeg er spændt på, om jeg løber tør for opgaver\n\nMaskinerne kører videre i industrien – indtil videre\n\nFokus med artikelsamling om coronavirus på ing.dk\n\nAbonnér på Ingeniørens nyhedsbrev om Corona-epidemien\n\nVarmeforbruget stiger trods krav om lavenergi\n\nCorona-hjemmearbejde øger risikoen for hackerangreb","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Benny Gøbel, Bjørn Godske, Ulrik Andersen og Mads Lorenzen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges Transformator\u003c/strong\u003e er blevet til i et næsten tomt mediehus, da så godt som alle medarbejdere arbejder fra privaten. Men vi har fået fat i dem via en Skype-forbindelse – og det samme gælder civilingeniør Benny Gøbel fra Ørsted, som bl.a. arbejder med at foretage målinger på kraftværker, men som lige nu er forvist til hjemmekontoret.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMens vi arbejder hjemmefra\u003c/strong\u003e under Corona-krisen, kan helt andre virus være en trussel for virksomhederne. It-kriminelle står nemlig klar til at udnytte situationen, og vores parader sænkes på sikkerhedsfronten, når vi sidder derhjemme. Vi kommer med gode råd til it-sikkerheden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRundt om i Europa\u003c/strong\u003e begynder bilfabrikker og andre industrikoncerner at lukke ned pga. smittefaren ved Corona. Herhjemme holder man den mange steder gående endnu, men vi ser på, hvilken betydning nedlukningen kan få for underleverandører m.v.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSelvom Energistyrelsen\u003c/strong\u003e for ti år siden forudså, at varmeforbruget i de danske husholdninger i år ville være faldet med 3 procent som følge af stramningerne af energikravene i bygningsreglementet og besparelsesindsatsen, er det gået lige modsat. I 2018 var det steget med 5,7 procent, og det skyldes bl.a., at vores boligareal er steget, og at vi har vænnet os til en lidt højere indetemperatur.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233006\"\u003eHjemmearbejde: Jeg er spændt på, om jeg løber tør for opgaver\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233099\"\u003eMaskinerne kører videre i industrien – indtil videre\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/coronavirus\"\u003eFokus med artikelsamling om coronavirus på ing.dk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://mailchi.mp/ing.dk/coronavirus-nyhedsbrev\"\u003eAbonnér på Ingeniørens nyhedsbrev om Corona-epidemien\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/233237\"\u003eVarmeforbruget stiger trods krav om lavenergi\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1090248\"\u003eCorona-hjemmearbejde øger risikoen for hackerangreb\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Corona-epidemien har forvist mange ingeniører til hjemmekontoret. Vi har talt med en af dem og sætter desuden fokus på konsekvenserne for industrien. Få også tips til it-sikkerheden, når du sidder hjemme og arbejder.","date_published":"2020-03-20T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/c77f5be0-6800-467d-9b2d-44068c3c9f50.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":26736000,"duration_in_seconds":1666}]},{"id":"f08f0c9c-ca1f-4557-b76d-46486b5f404e","title":"Uge 11: Bliver corona som den spanske syge eller blot en sæsoninfluenza?","url":"https://transformator.fireside.fm/115","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mie Stage, Sanne Wittrup og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator kommer vi ikke uden om corona-pandemien, som har sat landet på den anden ende. Ingeniørens biotekjournalist, Mie Stage, har talt med epidemiologer om, hvad der kendetegner coronavirus sammenlignet med tidligere pandemier som Den spanske syge, svineinfluenzaen og sars.\n\nDen helt store nyhed i denne uge druknede næsten i corona-historier. Klimarådet barslede med deres samlede anbefalinger til regeringen, om hvordan vi billigst kan nå en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030, uden at virksomhederne flytter ud af landet. En gedigen tre-trins drejebog, vurderer klimajournalist Sanne Wittrup.\n\nUgens holdning kommer fra chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i Ingeniørens lederartikel efterlyser samme beslutsomhed fra klimaminister Dan Jørgensen, når det gælder indgreb mod CO2-udledningen, som regeringen har demonstreret i tiltagene mod corona-smitten. Også selvom midlerne gør en lille smule ondt.\n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\n\nIkke-godkendt ebola-medicin er bedste bud på corona-medicin\n\n»Vi bør tage pandemier meget mere seriøst i Danmark«\n\nGedigen drejebog til bunden opgave\n\nLeder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet\n\nMotorvejsnaboer er mest plaget af støj, men miljøminister vil intet gøre\n\nTo nye fabrikker skal bane vej for rent europæiske elbilbatterier\n\nVerdens mest kraftfulde supercomputer bekæmper corona","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mie Stage, Sanne Wittrup og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kommer vi ikke uden om corona-pandemien, som har sat landet på den anden ende. Ingeniørens biotekjournalist, Mie Stage, har talt med epidemiologer om, hvad der kendetegner coronavirus sammenlignet med tidligere pandemier som Den spanske syge, svineinfluenzaen og sars.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen helt store nyhed\u003c/strong\u003e i denne uge druknede næsten i corona-historier. Klimarådet barslede med deres samlede anbefalinger til regeringen, om hvordan vi billigst kan nå en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030, uden at virksomhederne flytter ud af landet. En gedigen tre-trins drejebog, vurderer klimajournalist Sanne Wittrup.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i Ingeniørens lederartikel efterlyser samme beslutsomhed fra klimaminister Dan Jørgensen, når det gælder indgreb mod CO2-udledningen, som regeringen har demonstreret i tiltagene mod corona-smitten. Også selvom midlerne gør en lille smule ondt.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eNogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232831\"\u003eIkke-godkendt ebola-medicin er bedste bud på corona-medicin\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232850\"\u003e»Vi bør tage pandemier meget mere seriøst i Danmark«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232851\"\u003eGedigen drejebog til bunden opgave\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232844\"\u003eLeder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232801\"\u003eMotorvejsnaboer er mest plaget af støj, men miljøminister vil intet gøre\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232848\"\u003eTo nye fabrikker skal bane vej for rent europæiske elbilbatterier\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1090196\"\u003eVerdens mest kraftfulde supercomputer bekæmper corona\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvordan ligner corona tidligere pandemier, og hvordan skiller den sig ud? Klimarådet har leveret en gedigen tre-trins drejebog over de klimatiltag, der bør sættes i gang for at nå klimamålene. Men tør regeringen sætte handling bag?","date_published":"2020-03-13T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f08f0c9c-ca1f-4557-b76d-46486b5f404e.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":37065984,"duration_in_seconds":2312}]},{"id":"0eb94d38-35ea-4718-a561-fc7dba7b3dfe","title":"Uge 10: Ny fransk mikro-elbil, tagrender forurener regnvand, og hospitals-it kører på Windows 7","url":"https://transformator.fireside.fm/114","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Michael Rothenborg og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator fortæller vi først om en ny mikro-elbil, Ami, som Citroën for nylig præsenterede i Paris. Den er ekstremt skrabet mht. udstyr og vil kunne køres af 16-årige ligesom en 45-knallert. Elbilen er da også tænkt som et alternativ til el-løbehjul, og det er planen at udleje den på samme måde. Men ikke i Danmark.\n\nWindows 7 troede du måske var død og begravet, men sådan er det ikke på de danske hospitaler, hvor mange computere stadig kører på de gamle, usikre styresystemer. Det viser en række aktindsigter, Ingeniøren har fået hos regionerne. Tilsammen har de fem regioner 30.000 Windows 7-styrede maskiner, og i Region Sjælland gælder det for hver anden computer.\n\nDerefter kommer vi ind på et problem, der er blevet meget aktuelt med de store regnmængder denne vinter. I mange kommuner separerer man regnvand fra spildevand, men i byerne er man stødt på det problem, at veje og zink-tagrender foruener regnvandet med så høje koncentrationer af kemiske stoffer, at det ikke kan udledes til åer og søer uden at blive renset. Og på dette område findes der ingen klare regler for, hvor rent vandet skal være, inden det udledes.\n\nVand er også emnet for ugens leder i Ingeniøren, hvor chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard foreslår at udtage langt flere hektar ineffektive, lavtliggende landbrugsjorder, end man gør i dag, og i stedet bruge dem til opsamling af regnvand. \n\nLinks\n\nNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke alle online endnu\n\nFransk mikrobil skal konkurrere med løbehjul\n\n»Vi venter lige lidt med Skandinavien«\n\nDanske hospitaler holder fast i usikre styresystemer\n\nVi mangler nye regler for rensning af regnvand\n\nLeder: Lad os nu få tæmmet vandmasserne med klima-kinderæg\n\nTyskland vil bygge sænketunnel mellem Femern og fastlandet\n\nDanske kirker har vindmølle-veto – og de bruger den","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Michael Rothenborg og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fortæller vi først om en ny mikro-elbil, Ami, som Citroën for nylig præsenterede i Paris. Den er ekstremt skrabet mht. udstyr og vil kunne køres af 16-årige ligesom en 45-knallert. Elbilen er da også tænkt som et alternativ til el-løbehjul, og det er planen at udleje den på samme måde. Men ikke i Danmark.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eWindows 7 troede du\u003c/strong\u003e måske var død og begravet, men sådan er det ikke på de danske hospitaler, hvor mange computere stadig kører på de gamle, usikre styresystemer. Det viser en række aktindsigter, Ingeniøren har fået hos regionerne. Tilsammen har de fem regioner 30.000 Windows 7-styrede maskiner, og i Region Sjælland gælder det for hver anden computer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter kommer vi\u003c/strong\u003e ind på et problem, der er blevet meget aktuelt med de store regnmængder denne vinter. I mange kommuner separerer man regnvand fra spildevand, men i byerne er man stødt på det problem, at veje og zink-tagrender foruener regnvandet med så høje koncentrationer af kemiske stoffer, at det ikke kan udledes til åer og søer uden at blive renset. Og på dette område findes der ingen klare regler for, hvor rent vandet skal være, inden det udledes.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVand er også emnet\u003c/strong\u003e for ugens leder i Ingeniøren, hvor chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard foreslår at udtage langt flere hektar ineffektive, lavtliggende landbrugsjorder, end man gør i dag, og i stedet bruge dem til opsamling af regnvand. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003eNogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke alle online endnu\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232674\"\u003eFransk mikrobil skal konkurrere med løbehjul\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232669\"\u003e»Vi venter lige lidt med Skandinavien«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232668\"\u003eDanske hospitaler holder fast i usikre styresystemer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232560\"\u003eVi mangler nye regler for rensning af regnvand\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232667\"\u003eLeder: Lad os nu få tæmmet vandmasserne med klima-kinderæg\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232634\"\u003eTyskland vil bygge sænketunnel mellem Femern og fastlandet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232201\"\u003eDanske kirker har vindmølle-veto – og de bruger den\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Citroën lancerer den ekstreme mikro-elbil Ami, der må køres af 16-årige. Regnvand er i byerne så forurenet, at det må renses, men der mangler klare regler på området. Mange hospitalscomputere kører på usikre styresystemer. ","date_published":"2020-03-06T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0eb94d38-35ea-4718-a561-fc7dba7b3dfe.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":34277760,"duration_in_seconds":2138}]},{"id":"fdb13367-858c-4d0a-9d3b-a7f109bd4a16","title":"Uge 9: Hvad koster en motorvej i virkeligheden? EU vil kickstarte kunstig intelligens. Aula-læk sætter fokus på databeskyttelse","url":"https://transformator.fireside.fm/113","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen, Magnus Boye og Henning Mølsted\n\nI denne uges Transformator handler det først om de grønne ambitioner i Klimaloven, som inden for transportområdet skal føre til, at hensyn til klima og miljø skal veje tungere i de modeller, man bruger til at regne sig frem til de samfundsøkonomiske gevinster ved at bygge eksempelvis en motorvej eller en ny jernbane. Vi ser nærmere på, hvordan regnestykket egentlig ser ud i dag, og hvilke håndtag regeringen har at skrue på.\n\nEuropa er gået bag af dansen, når det handler om at præge udviklingen af kunstig intelligens. Det vil EU-Kommissionen rette op på, og i et nyt whitepaper præsenteres en strategi for, hvordan man kan kickstarte udvikling og brug af AI-løsninger i Europa.  Det gælder bl.a. om at udnytte de de særlige forcer, som landene i unionen har – ikke mindst de store databaser med sundhedsdata af meget høj kvalitet.\n\nUgens holdning handler om skandalen fra Køge, hvor en far via kommunikationsplatformen Aula fik adgang til sin den hemmelige adresse, hvor hans datter er anbragt hos plejeforældre. Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, ser det som et eksempel på, at it-systemer ikke designes, så de gør det svært for medarbejdere at begå menneskelige fejl.\n\nLinks\n\nMangedobling af CO2-pris skal gøre trafikken grønnere\n\nRevision af regnemodel kan rykke rundt på vej- og baneinvesteringer\n\nDatatech-redaktør: EU's nye strategi tager kampen op mod it-giganter og Kina\n\nLeder: Læk af udsat piges adresse kalder på selvransagelse\n\nKæmpe brøler i Køge Kommune: Mindreårig piges hemmelige adresse røbet i Aula\n\nJorden har fået en ny måne - lidt endnu","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen, Magnus Boye og Henning Mølsted\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om de grønne ambitioner i Klimaloven, som inden for transportområdet skal føre til, at hensyn til klima og miljø skal veje tungere i de modeller, man bruger til at regne sig frem til de samfundsøkonomiske gevinster ved at bygge eksempelvis en motorvej eller en ny jernbane. Vi ser nærmere på, hvordan regnestykket egentlig ser ud i dag, og hvilke håndtag regeringen har at skrue på.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEuropa er gået bag\u003c/strong\u003e af dansen, når det handler om at præge udviklingen af kunstig intelligens. Det vil EU-Kommissionen rette op på, og i et nyt whitepaper præsenteres en strategi for, hvordan man kan kickstarte udvikling og brug af AI-løsninger i Europa.  Det gælder bl.a. om at udnytte de de særlige forcer, som landene i unionen har – ikke mindst de store databaser med sundhedsdata af meget høj kvalitet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e handler om skandalen fra Køge, hvor en far via kommunikationsplatformen Aula fik adgang til sin den hemmelige adresse, hvor hans datter er anbragt hos plejeforældre. Ingeniørens lederskribent, Henning Mølsted, ser det som et eksempel på, at it-systemer ikke designes, så de gør det svært for medarbejdere at begå menneskelige fejl.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232506\"\u003eMangedobling af CO2-pris skal gøre trafikken grønnere\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232544\"\u003eRevision af regnemodel kan rykke rundt på vej- og baneinvesteringer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232386\"\u003eDatatech-redaktør: EU\u0026#39;s nye strategi tager kampen op mod it-giganter og Kina\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232505\"\u003eLeder: Læk af udsat piges adresse kalder på selvransagelse\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1090080\"\u003eKæmpe brøler i Køge Kommune: Mindreårig piges hemmelige adresse røbet i Aula\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232499\"\u003eJorden har fået en ny måne - lidt endnu\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Miljø- og klimahensyn skal spille en større rolle, når man udregner den samfundsøkonomiske gevinst ved investeringer i motorveje og jernbane, mener regeringen. Men hvordan ser regnestykket ud i dag? EU-Kommissionen vil bringe Europa i teten inden for AI.","date_published":"2020-02-28T11:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/fdb13367-858c-4d0a-9d3b-a7f109bd4a16.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":36317952,"duration_in_seconds":2265}]},{"id":"d065ca8e-6d35-4789-8169-b86c90bb05db","title":"Uge 8: Mangel på ladestandere bremser elbiler. Nu skal hvidevarer genbruges","url":"https://transformator.fireside.fm/112","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben, Thomas Djursing og Bjørn Godske\n\nI denne uges Transformator handler det først om vaskemaskiner, opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer, som danskerne i stor stil skrotter, når de går i stykker, også selvom de måske kun behøver en mindre reparation for at fungere igen. Det skal forsøgsordninger med genbrug af hvidevarer rette op på, men der er lang vej endnu, for under halvdelen af de handlede varer ender på genbrugsstationen, og her genbruges indtil videre kun 0,02 pct. af dem.\n\nVi skal også tale om elbiler, som regeringen håber, at danskerne vil købe op mod en million af frem mod 2030. Potentielle elbil-købere skal dog ikke forvente at kunne oplade deres køretøjer i nærheden af deres bopæl, for det kniber med ladestandere, og der er ingen optimisme at hente i en ny bekendtgørelse om ladestanderne. Her går regeringen efter minimumskravene, så der kun stilles krav om, at der skal forberedes for ladestandere ved nybyggeri eller større renoveringer, og virksomheder skal kun opstille én ladestander, hvis den har mere end 20 parkeringspladser. \n\nLinks\n\nForsøg med genbrug af hvidevarer skyder op herhjemme\n\nMinister vil bryde monopol: Reparatører må selv hente genbrugs-egnede hvidevarer\n\nLeder: Lad os få genbrugspladser af gavn – ikke kun af navn\n\nBor du i lejlighed, så glem elbiler\n\nKemiske stoffer i tagvand belaster søer og vandløb","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben, Thomas Djursing og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om vaskemaskiner, opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer, som danskerne i stor stil skrotter, når de går i stykker, også selvom de måske kun behøver en mindre reparation for at fungere igen. Det skal forsøgsordninger med genbrug af hvidevarer rette op på, men der er lang vej endnu, for under halvdelen af de handlede varer ender på genbrugsstationen, og her genbruges indtil videre kun 0,02 pct. af dem.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også\u003c/strong\u003e tale om elbiler, som regeringen håber, at danskerne vil købe op mod en million af frem mod 2030. Potentielle elbil-købere skal dog ikke forvente at kunne oplade deres køretøjer i nærheden af deres bopæl, for det kniber med ladestandere, og der er ingen optimisme at hente i en ny bekendtgørelse om ladestanderne. Her går regeringen efter minimumskravene, så der kun stilles krav om, at der skal forberedes for ladestandere ved nybyggeri eller større renoveringer, og virksomheder skal kun opstille én ladestander, hvis den har mere end 20 parkeringspladser. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232175\"\u003eForsøg med genbrug af hvidevarer skyder op herhjemme\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232225\"\u003eMinister vil bryde monopol: Reparatører må selv hente genbrugs-egnede hvidevarer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232343\"\u003eLeder: Lad os få genbrugspladser af gavn – ikke kun af navn\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232344\"\u003eBor du i lejlighed, så glem elbiler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/5376\"\u003eKemiske stoffer i tagvand belaster søer og vandløb\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ambitionsniveauet er helt i bund i en ny bekendtgørelse om ladestandere til elbiler, så de fleste byboer må opgive ønsket om at oplade elbilen i nærheden af deres bolig. Det halter voldsomt med at genbruge hårde hvidevarer, som blot kræver en lille reparation for at fungere igen.","date_published":"2020-02-20T11:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d065ca8e-6d35-4789-8169-b86c90bb05db.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":25347840,"duration_in_seconds":1580}]},{"id":"b28f359a-fe31-4ed4-9afe-c22d5d5695ea","title":"SPECIAL: H.C. Ørsted – opfinderen, digteren, geniet","url":"https://transformator.fireside.fm/111","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nI denne særudgave af Transformator fortæller Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov om H.C. Ørsteds berømte forsøg med med et elektrokemisk batteri, en tynd platintråd og en kompasnål, der førte til opdagelsen af elektromagnetismen. \n\nEn opdagelse, der bl.a. dannede grundlag for udviklingen af dynamoen, elektromotoren, telegrafen og telefonen, som alle udnytter sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme – samt nutidige opfindelser som satellitter, fiberoptiske kabler, internet, elbiler, vedvarende energi fra sol og vind og meget mere.\n\nLinks\n\nIngeniørens temasektion om H.C. Ørsted (kræver abonnement)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne særudgave af Transformator\u003c/strong\u003e fortæller Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov om H.C. Ørsteds berømte forsøg med med et elektrokemisk batteri, en tynd platintråd og en kompasnål, der førte til opdagelsen af elektromagnetismen. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn opdagelse,\u003c/strong\u003e der bl.a. dannede grundlag for udviklingen af dynamoen, elektromotoren, telegrafen og telefonen, som alle udnytter sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme – samt nutidige opfindelser som satellitter, fiberoptiske kabler, internet, elbiler, vedvarende energi fra sol og vind og meget mere.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/avis/2020/07\"\u003eIngeniørens temasektion om H.C. Ørsted\u003ca\u003e (kræver abonnement)\u003c/p\u003e","summary":"I år er det 200 år siden, H.C. Ørsted foretog sit eksperiment, der førte til opdagelsen af elektromagnetismen. Vi har dedikeret denne specialudgave af Transformator til historien om farmaceuten, der blev en af Danmarks mest berømte videnskabsmænd. ","date_published":"2020-02-14T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b28f359a-fe31-4ed4-9afe-c22d5d5695ea.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29395968,"duration_in_seconds":1833}]},{"id":"2b70db1e-51a7-4f4f-ad2f-5a382b80afa0","title":"Uge 6: Undervandsmusik er et hit. Insekter flopper som superfødevare. Cyberkriminelle går efter SMV’er. Gamle brændeovne skal udfases.","url":"https://transformator.fireside.fm/110","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard og Louise Vogdrup-Schmidt \n\nI denne uges Transformator kan du høre musik, der ikke lyder som noget, du før har hørt. Orkestret Between Music spiller neddykket i kæmpe akvarier på hjemmebyggede instrumenter som hydraulofon og rotacorda og krystallofon. Og gruppen spillet udsolgte koncerter i Hongkong, Rusland, Sydney og flere steder i Europa .\n\nTilbage over vandoverfladen finder vi insekterne, der var udråbt som fremtidens superfødevare, som vi allesammen skulle have på middagsbordet som klimavenlig kilde til proteiner. Men sådan er det langtfra gået. Hr. og fru Danmark vil ikke spise dem, og som alternativ til sojafoder i landbruget er produktionen for dyr.\n\nVi fortæller også historien om direktøren for MTO Electric, som i sin sommerferie bad en regnskabselev i virksomheden overføre 15.500 euro til sin konto. Eller sådan så det ud. I virkeligheden var det en kriminel, der havde givet sig ud for ham. Episoden er langtfra enestående, men illustrerer hvor udsatte små og mellemstore virksomheder er for cyberkriminalitet.\n\nDer går aldrig røg af en brændeovn, uden at det sætter fut i debatten på ing.dk. Således også i denne uge, hvor regeringen varslede et lovkrav, om at ovne og pejseindsatser, der er produceret før 1. januar 2003, skal udskiftes, når boligen sælges. I ugens holdning giver vi ordet til debattørerne.\n\nLinks\n\nInsekter kræver mere varme og luft end forventet\n\nAlle SMV’er bliver ramt af cyberkriminalitet: Hvad er din plan?\n\nTopledelserne øger fokus på cybersikkerhed\n\nDansk band indspiller verdens første plade under vand\n\nNyt krav fra regeringen: Boligkøbere skal udskifte gamle brændeovne","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard og Louise Vogdrup-Schmidt \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du høre musik, der ikke lyder som noget, du før har hørt. Orkestret Between Music spiller neddykket i kæmpe akvarier på hjemmebyggede instrumenter som hydraulofon og rotacorda og krystallofon. Og gruppen spillet udsolgte koncerter i Hongkong, Rusland, Sydney og flere steder i Europa .\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTilbage over vandoverfladen\u003c/strong\u003e finder vi insekterne, der var udråbt som fremtidens superfødevare, som vi allesammen skulle have på middagsbordet som klimavenlig kilde til proteiner. Men sådan er det langtfra gået. Hr. og fru Danmark vil ikke spise dem, og som alternativ til sojafoder i landbruget er produktionen for dyr.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi fortæller også\u003c/strong\u003e historien om direktøren for MTO Electric, som i sin sommerferie bad en regnskabselev i virksomheden overføre 15.500 euro til sin konto. Eller sådan så det ud. I virkeligheden var det en kriminel, der havde givet sig ud for ham. Episoden er langtfra enestående, men illustrerer hvor udsatte små og mellemstore virksomheder er for cyberkriminalitet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer går aldrig røg\u003c/strong\u003e af en brændeovn, uden at det sætter fut i debatten på ing.dk. Således også i denne uge, hvor regeringen varslede et lovkrav, om at ovne og pejseindsatser, der er produceret før 1. januar 2003, skal udskiftes, når boligen sælges. I ugens holdning giver vi ordet til debattørerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232012\"\u003eInsekter kræver mere varme og luft end forventet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/5083\"\u003eAlle SMV’er bliver ramt af cyberkriminalitet: Hvad er din plan?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/5127\"\u003eTopledelserne øger fokus på cybersikkerhed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232017\"\u003eDansk band indspiller verdens første plade under vand\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/232009\"\u003eNyt krav fra regeringen: Boligkøbere skal udskifte gamle brændeovne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Undervandsorkestret Between Music spiller udsolgte koncerter neddykket i kæmpe akvarier. Hr. og fru Danmark vil ikke spise insekter, og produktionen er for dyr til dyrefoder. Små og mellemstore virksomheder er dårligt beskyttet mod hackere. ","date_published":"2020-02-07T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2b70db1e-51a7-4f4f-ad2f-5a382b80afa0.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":26700672,"duration_in_seconds":1664}]},{"id":"8c6f8b24-42af-4822-8806-7d2d85cc9057","title":"Uge 5: Storrumskontoret er ineffektivt. Hvordan fylder man hurtigst et fly – Einsteins rumtid har svaret. Rolig vejrudsigt for rummet. ","url":"https://transformator.fireside.fm/109","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Steffen Villadsen, Liv Bjerg Lillevang, Jens Ramskov og Thomas Djursing\n\nI denne uges Transformator handler det først om storrumskontoret, som nok fremmer samarbejdet, men ikke er den mest effektive arbejdsform. Et studie fra Harvard Business School viser, at medarbejdernes output kan forbedres med 4,4 pct. ved at give dem lov til at arbejde, lige hvor de havde lyst.\n\nDerefter bliver det lidt langhåret, men hæng på! En gruppe fysikere har nemlig ved hjælp af begrebet rumtid, der følger af Einsteins relativitetsteori, beregnet, hvordan man hurtigst fylder et fly. Og overraskende nok sker boardingen mest effektivt ved at lade de langsomste gå om bord først.\n\nOg så er det tid til en vejrudsigt – men for rummet. Og den står på lav solaktivitet, hvilket er skidt for nordlyset, men godt for raketopsendelser og satellitter, fortæller Ingeniørens egen rummeterolog, Jens Ramskov.\n\nUgens holdning serverer Thomas Djursing, der i Ingeniørens lederartikel opfordrer til, at vi sætter foden ned og råber op, når vi ser hykleri og dobbeltmoral i den grønne omstilling. Og han giver en række eksempler på greenwashing i tiden.\n\nLinks\n\nAnsatte arbejder ikke mest effektivt på kontoret: Sådan kan du hente op til 5 procents øget effektivitet\n\nEinsteins rumtid har talt: De langsomme passagerer skal ind i flyet først\n\nRoligt ‘rumvejr’ det næste årti: Vores stjerne er klar til en ny cyklus\n\nLeder: Stop greenwashing, inden den dysser os i søvn\n\nSvensk undersøgelse: Hundredtusinder af passagerer vil tage nattog til udlandet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Steffen Villadsen, Liv Bjerg Lillevang, Jens Ramskov og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om storrumskontoret, som nok fremmer samarbejdet, men ikke er den mest effektive arbejdsform. Et studie fra Harvard Business School viser, at medarbejdernes output kan forbedres med 4,4 pct. ved at give dem lov til at arbejde, lige hvor de havde lyst.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter bliver det\u003c/strong\u003e lidt langhåret, men hæng på! En gruppe fysikere har nemlig ved hjælp af begrebet rumtid, der følger af Einsteins relativitetsteori, beregnet, hvordan man hurtigst fylder et fly. Og overraskende nok sker boardingen mest effektivt ved at lade de langsomste gå om bord først.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så er det tid til\u003c/strong\u003e en vejrudsigt – men for rummet. Og den står på lav solaktivitet, hvilket er skidt for nordlyset, men godt for raketopsendelser og satellitter, fortæller Ingeniørens egen rummeterolog, Jens Ramskov.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e serverer Thomas Djursing, der i Ingeniørens lederartikel opfordrer til, at vi sætter foden ned og råber op, når vi ser hykleri og dobbeltmoral i den grønne omstilling. Og han giver en række eksempler på greenwashing i tiden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/artikel/ansatte-arbejder-ikke-mest-effektivt-paa-kontoret-saadan-kan-du-hente-op-til-5-procents\"\u003eAnsatte arbejder ikke mest effektivt på kontoret: Sådan kan du hente op til 5 procents øget effektivitet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231618\"\u003eEinsteins rumtid har talt: De langsomme passagerer skal ind i flyet først\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231679\"\u003eRoligt ‘rumvejr’ det næste årti: Vores stjerne er klar til en ny cyklus\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231826\"\u003eLeder: Stop greenwashing, inden den dysser os i søvn\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231749\"\u003eSvensk undersøgelse: Hundredtusinder af passagerer vil tage nattog til udlandet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Medarbejdere med total frihed præsterer bedre, viser Harvard-studie. Fysikere bruger relativitetsteorien til at optimere boarding-tid på fly. Mindre nordlys: solcyklus 25 bliver svag.","date_published":"2020-01-31T12:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8c6f8b24-42af-4822-8806-7d2d85cc9057.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":35395200,"duration_in_seconds":2208}]},{"id":"47ad02e2-dda1-49f4-a00f-2d45f5c088b2","title":"Uge 4: Nordpolen rykker mod Sibirien. Trafikstøj dræber 500 hvert år. Greenwashing på Amager Fælled. Blandet affaldsindsamling giver mangel på genbrugsglas.","url":"https://transformator.fireside.fm/108","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\n*Medvirkende: * Bjørn Godske, Thomas Djursing, Jens Ramskov, Simon Freiesleben og Trine Reitz Bjerregaard \n\nI denne uges Transformator skal vi først en tur på Amager Fælled, hvor der i det kommende ‘Vejlandskvarteret’ skal bygges 2.000 boliger. Men det vil ifølge arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgiveren MOE ikke gå ud over naturen, for »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«, skriver de i projektmaterialet. Et »himmelråbende naivt« påstulat, mener Danmarks førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbæk fra Københavns Universitet. \n\nTrafikstøj er en plage, der ikke blot kan genere, men som også er årsag til op mod 500 for tidlige dødsfald årligt herhjemme. Det vurderer Miljøstyrelsen, og værst ser det ud i forstæderne til Aalborg, Aarhus, Odense og København. Men måske er politikerne ved at få øjnene op for problemet, for på onsdag holder Folketinget en høring om vejstøj.\n\nDen magnetiske nordpol  har forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet. Med en fart af 55 kilometer om året bevæger den sig i retning af Sibirien, og det kan få stor betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket. Spørgsmålet er, om en polvending er på vej.\n\nMGP er ikke kun noget med musik – det er også betegnelsen for en stadigt mere udbredt praksis ved indsamling af affald til genbrug hvor metal, glas og plastic sorteres i samme beholder. Men det stikker en kæp i hjulet for genbrug af dansk glas hos Ardagh Glass Holmegaard i Næstved, som driver Danmarks eneste tilbageværende emballageglasværk.\n\nUgens holdning leverer chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i sin leder opfordrer politikerne til at skride til handling efter næste uges høring om trafikstøj. Det kan ikke være op til Vejdirektoratet eller politiet at fastsætte fartgrænser, når kommunerne ønsker at skåne borgerne for larm fra motorvejene.\n\nLinks\n\nNu skal nye boliger levere både natur og by\n\nMillioner udsættes for farlig trafikstøj – og flere kommer til\n\nDen magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien\n\nHolmegaard Glas savner dansk genbrugsglas: Må importere 13.000 ton i 2020\n\nLeder: Skru nu ned for støjen – det gavner både helbred og klima\n\nLysende molekyler gør kræftoperationer præcise","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e*\u003cem\u003eMedvirkende: *\u003c/em\u003e Bjørn Godske, Thomas Djursing, Jens Ramskov, Simon Freiesleben og Trine Reitz Bjerregaard \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først en tur på Amager Fælled, hvor der i det kommende ‘Vejlandskvarteret’ skal bygges 2.000 boliger. Men det vil ifølge arkitektfirmaet Henning Larsen og rådgiveren MOE ikke gå ud over naturen, for »med den rette tilgang til planlægningen kan vi endda bidrage aktivt til at øge biodiversiteten«, skriver de i projektmaterialet. Et »himmelråbende naivt« påstulat, mener Danmarks førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbæk fra Københavns Universitet. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTrafikstøj er en plage\u003c/strong\u003e, der ikke blot kan genere, men som også er årsag til op mod 500 for tidlige dødsfald årligt herhjemme. Det vurderer Miljøstyrelsen, og værst ser det ud i forstæderne til Aalborg, Aarhus, Odense og København. Men måske er politikerne ved at få øjnene op for problemet, for på onsdag holder Folketinget en høring om vejstøj.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen magnetiske nordpol\u003c/strong\u003e  har forladt sit hjemland i det arktiske Canada og begivet sig ud på en tur over Ishavet. Med en fart af 55 kilometer om året bevæger den sig i retning af Sibirien, og det kan få stor betydning for fugle og andre dyr, der benytter sig af magnetisme til at navigere, herunder mennesket. Spørgsmålet er, om en polvending er på vej.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMGP er ikke\u003c/strong\u003e kun noget med musik – det er også betegnelsen for en stadigt mere udbredt praksis ved indsamling af affald til genbrug hvor metal, glas og plastic sorteres i samme beholder. Men det stikker en kæp i hjulet for genbrug af dansk glas hos Ardagh Glass Holmegaard i Næstved, som driver Danmarks eneste tilbageværende emballageglasværk.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e leverer chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i sin leder opfordrer politikerne til at skride til handling efter næste uges høring om trafikstøj. Det kan ikke være op til Vejdirektoratet eller politiet at fastsætte fartgrænser, når kommunerne ønsker at skåne borgerne for larm fra motorvejene.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231659\"\u003eNu skal nye boliger levere både natur og by\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231656\"\u003eMillioner udsættes for farlig trafikstøj – og flere kommer til\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231195\"\u003eDen magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/5152\"\u003eHolmegaard Glas savner dansk genbrugsglas: Må importere 13.000 ton i 2020\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231655\"\u003eLeder: Skru nu ned for støjen – det gavner både helbred og klima\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231587\"\u003eLysende molekyler gør kræftoperationer præcise\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den magnetiske nordpol bevæger sig nu med 55 kilometer om året mod øst i retning af Sibirien. Op mod 500 danskere dør hvert år for tidligt af støj fra især motorveje. Det er greenwashing, når byggeri på Amager Fælled påstås at øge biodiversiteten, mener professor. Det hæmmer genbrug, når stadigt flere kommuner lader borgerne blande metal, glas og plast i samme spand.","date_published":"2020-01-24T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/47ad02e2-dda1-49f4-a00f-2d45f5c088b2.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":39435648,"duration_in_seconds":2460}]},{"id":"61e14866-a5b1-4c6f-adb9-e9552111233d","title":"Uge 3: Levende robotter, syntetiske diamanter og bakterier, der laver beton","url":"https://transformator.fireside.fm/107","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard, Mie Stage og Christian Rantorp\n\nI denne uges Transformator præsenterer vi tre nye teknologiske løsninger på klodens og menneskehedens problemer. \n\nFørst kan du høre om biologiske maskiner eller robotter, der befinder sig i gråzonen mellem levende og døde organismer. Amerikanske forskere anvender levende materialer til at fremstille små, selvreparerende robotter, der f.eks. kunne anvendes til at bringe medicin rundt i kroppen på en patient.\n\nDernæst skal det handle om kunstige diamanter, som nu også finder anvendelse i fremstilling af computerchips, hvor de kan erstatte sicilium. Diamanterne fungerer nemlig som halvledere og kan håndtere langt højere temperaturer end normalt, hvilket fjerner behovet for køling.\n\nDen tredje teknologi, vi berører, er beton, som traditionelt har et meget solidt CO2-aftryk, da det kræver store mængder energi at fremstille den cement, der skal binde sand og sten sammen. Nu har en amerikansk opstartsvirksomhed imidlertid fundet en bakterie, der er god til at slynge sig om sandkornene og pakke dem ind i kalciumkarbonat, når den fodres med vand med carbamid og en række næringsstoffer.  \n\nEl-løbehjul er emnet for ugens holdning fra redaktør af Ingeniørens Pro-medie MobilityTech Christian Rantorp. Han mener, at det er alt for tidligt at dømme løbehjulene ude på trods af de mange ulykker og kritikken af, at de ligger og flyder på fortovene i de større byer.  \n\nLinks\n\nNu kommer de levende robotter\n\nBakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig\n\nDiamanter – elektronikkens nye bedste ven\n\nDerfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-løbehjul\n\nStorbrand ved Stavanger Lufthavn: Brandchef efterlyser sprinkleranlæg\n\nBilsalget slog rekorder i 2019: Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler\n\nID.3 er landet – men den er for dyr","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Laurids Hovgaard, Mie Stage og Christian Rantorp\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e præsenterer vi tre nye teknologiske løsninger på klodens og menneskehedens problemer. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFørst kan du\u003c/strong\u003e høre om biologiske maskiner eller robotter, der befinder sig i gråzonen mellem levende og døde organismer. Amerikanske forskere anvender levende materialer til at fremstille små, selvreparerende robotter, der f.eks. kunne anvendes til at bringe medicin rundt i kroppen på en patient.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst skal det\u003c/strong\u003e handle om kunstige diamanter, som nu også finder anvendelse i fremstilling af computerchips, hvor de kan erstatte sicilium. Diamanterne fungerer nemlig som halvledere og kan håndtere langt højere temperaturer end normalt, hvilket fjerner behovet for køling.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen tredje teknologi\u003c/strong\u003e, vi berører, er beton, som traditionelt har et meget solidt CO2-aftryk, da det kræver store mængder energi at fremstille den cement, der skal binde sand og sten sammen. Nu har en amerikansk opstartsvirksomhed imidlertid fundet en bakterie, der er god til at slynge sig om sandkornene og pakke dem ind i kalciumkarbonat, når den fodres med vand med carbamid og en række næringsstoffer.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEl-løbehjul\u003c/strong\u003e er emnet for ugens holdning fra redaktør af Ingeniørens Pro-medie MobilityTech Christian Rantorp. Han mener, at det er alt for tidligt at dømme løbehjulene ude på trods af de mange ulykker og kritikken af, at de ligger og flyder på fortovene i de større byer.  \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231514\"\u003eNu kommer de levende robotter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231434\"\u003eBakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231506\"\u003eDiamanter – elektronikkens nye bedste ven\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/5022\"\u003eDerfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-løbehjul\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231337\"\u003eStorbrand ved Stavanger Lufthavn: Brandchef efterlyser sprinkleranlæg\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231475\"\u003eBilsalget slog rekorder i 2019: Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231486\"\u003eID.3 er landet – men den er for dyr\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ny type biologiske maskiner af levende materialer har set dagens lys. Kunstige diamanter kan erstatte sicilium i chips. Amerikansk firma fremstiller beton ved hjælp af bakterier.","date_published":"2020-01-17T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/61e14866-a5b1-4c6f-adb9-e9552111233d.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":35707392,"duration_in_seconds":2227}]},{"id":"7cba6611-5d62-4d4b-a48c-6b6b7348dfc2","title":"Uge 2: Lynetteholm vil få store konsekvenser. Kina mørklægger Crispr-skandale. Teknologiløfte er forfejlet","url":"https://transformator.fireside.fm/106","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard\n\nUgens Transformator handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.\n\nEfter et ramaskrig i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.\n\nUgens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.\n\nLinks\n\nLynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder\n\n»Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser\n\nAnalyse: Alle leder efter Lulu og Nana\n\nLeder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar\n\nDen magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien\n\nPejlevognen er fyldt 50 år: Var det hele bare bluff?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens Transformator\u003c/strong\u003e handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEfter et ramaskrig\u003c/strong\u003e i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231358\"\u003eLynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231356\"\u003e»Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231360\"\u003eAnalyse: Alle leder efter Lulu og Nana\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231357\"\u003eLeder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231195\"\u003eDen magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231038\"\u003ePejlevognen er fyldt 50 år: Var det hele bare bluff?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Anlægget den kunstige ø Lynetteholmen vil udløse en dominoeffekt af anlægsinvesteringer, så den samlede pris bliver mindst 80 milliarder kr. Kina har mørklagt skandalen, hvor en forsker redigerede generne på tvillingerne Lulu og Nana. ","date_published":"2020-01-10T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7cba6611-5d62-4d4b-a48c-6b6b7348dfc2.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":38793600,"duration_in_seconds":2420}]},{"id":"703acea1-66e1-4e15-9eac-5795267691cf","title":"SPECIAL:  Deepfake-videoer kan få hvem som helst til at sige hvad som helst","url":"https://transformator.fireside.fm/105","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Magnus Boye\n\nI denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på kunstig intelligens og de mere suspekte muligheder, teknologien giver for at skabe falske videoklip med f.eks. politikere. Videoer, der kan påvirke opinionen f.eks. i en valgkamp, og som det ofte kan være for sent at dementere bagefter, når ‘skaden’ er sket. Og inden længe vil det endda ifølge eksperter være umuligt at afgøre, om et klip er ægte eller falsk. Og hvad kan vi så tro på?\n\nUdviklingen i AI-teknologien er også kommet så langt, at software selv kan skrive tekster, der i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskeskrevne, generere ‘nye’ ansigter af personer, der slet ikke findes, eller efterligne menneskestemmer, hvilket også kan bruges til svindel via telefon. \n\nI studiet har vi besøg af journalist Magnus Boye, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.\n\nLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\n\n (kræver abonnement)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Boye\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på kunstig intelligens og de mere suspekte muligheder, teknologien giver for at skabe falske videoklip med f.eks. politikere. Videoer, der kan påvirke opinionen f.eks. i en valgkamp, og som det ofte kan være for sent at dementere bagefter, når ‘skaden’ er sket. Og inden længe vil det endda ifølge eksperter være umuligt at afgøre, om et klip er ægte eller falsk. Og hvad kan vi så tro på?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUdviklingen i AI-teknologien\u003c/strong\u003e er også kommet så langt, at software selv kan skrive tekster, der i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskeskrevne, generere ‘nye’ ansigter af personer, der slet ikke findes, eller efterligne menneskestemmer, hvilket også kan bruges til svindel via telefon. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI studiet\u003c/strong\u003e har vi besøg af journalist Magnus Boye, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230840\"\u003e\u003ca\u003e (kræver abonnement)\u003c/p\u003e","summary":"Om kort tid bliver det umuligt at skelne deepfake-videoer genereret med kunstig intelligens fra den ægte vare. Det udfordrer vores kritiske sans, når nogen vil påvirke opinionen, men rummer også en fare for, at vi ikke længere stoler på fakta.","date_published":"2020-01-01T11:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/703acea1-66e1-4e15-9eac-5795267691cf.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":23243520,"duration_in_seconds":1448}]},{"id":"6ffa95cc-214a-4288-8b1c-e0868da34b48","title":"SPECIAL: Hvordan skal vi forsvare os mod droner?","url":"https://transformator.fireside.fm/104","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Andreas Lindqvist\n\nI denne Specialudgave af Transformator handler det om droner – eller rettere sagt, hvordan vi kontrollerer og om nødvendigt bekæmper dem. Vi har nemlig i dag meget få midler til at forsvare os mod lavtflyvende elektronik, men det vil forandre sig i de kommende år. Allerede i dag er dronebekæmpelse i en milliardindustri, og herhjemme har det nordjyske selskab Mydefence udviklet udstyr til sporing og radiojamming af droner, som blandt andet er afprøvet i Syrien og Afghanistan. \n\nI studiet har vi besøg af journalist Andreas Lindqvist, som har skrevet om de nye forsvarssystemer mod droner i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \n\nLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\n\nDronerne kommer – nu er spørgsmålet bare, hvordan vi stopper dem (kræver abonnement)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Andreas Lindqvist\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne Specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e handler det om droner – eller rettere sagt, hvordan vi kontrollerer og om nødvendigt bekæmper dem. Vi har nemlig i dag meget få midler til at forsvare os mod lavtflyvende elektronik, men det vil forandre sig i de kommende år. Allerede i dag er dronebekæmpelse i en milliardindustri, og herhjemme har det nordjyske selskab Mydefence udviklet udstyr til sporing og radiojamming af droner, som blandt andet er afprøvet i Syrien og Afghanistan. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI studiet\u003c/strong\u003e har vi besøg af journalist Andreas Lindqvist, som har skrevet om de nye forsvarssystemer mod droner i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230836\"\u003eDronerne kommer – nu er spørgsmålet bare, hvordan vi stopper dem\u003ca\u003e (kræver abonnement)\u003c/p\u003e","summary":"Forsvarssystemer mod droner er blevet en milliardindustri, i takt med at brugen af dem eksploderer. For hverken pullerter eller PET-agenter kan forhindre, at en drone med sprængstof anvendes til terror.","date_published":"2019-12-28T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6ffa95cc-214a-4288-8b1c-e0868da34b48.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":20821248,"duration_in_seconds":1297}]},{"id":"5c0c4fc1-9b2e-4f89-bc36-9466d5e9a04b","title":"SPECIAL: Nyt syn på neandertalerne: De lignede os meget","url":"https://transformator.fireside.fm/103","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing\n\nI denne specialudgave af Transformator hænger vi ud på en bar. Døren går op, og ind træder en ægte, lyslevende neandertaler. Gæsterne i baren vender sig måbende og stirrer forfærdede på dette primitive abelignende væsen, der står pustende, behåret og foroverbøjet med sine grove træk, et vildt udtryk i øjnene – og naturligvis en kølle ved sin side.\n\nEller sådan troede man indtil for nylig, at neandertalerne så ud. Men ny forskning afliver myten, og i virkeligheden ville de ikke skille sig mere ud fra mængden, end andre folkeslag ville gøre i en dansk bar. Desuden tyder meget på, at de både\nvar omsorgsfulde, udnyttede lægeplanter, fremstillede lim og smykkede sig med skaller og muligvis også malede med pigment på hulevægge. Og så bærer vi europæere selv ca. to procent af deres dna. \n\nI studiet har vi besøg af tendensredaktør Thomas Djursing, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \n\nLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\n\nEn neandertaler gik ind på en bar... (kræver abonnement)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e hænger vi ud på en bar. Døren går op, og ind træder en ægte, lyslevende neandertaler. Gæsterne i baren vender sig måbende og stirrer forfærdede på dette primitive abelignende væsen, der står pustende, behåret og foroverbøjet med sine grove træk, et vildt udtryk i øjnene – og naturligvis en kølle ved sin side.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEller sådan troede man\u003c/strong\u003e indtil for nylig, at neandertalerne så ud. Men ny forskning afliver myten, og i virkeligheden ville de ikke skille sig mere ud fra mængden, end andre folkeslag ville gøre i en dansk bar. Desuden tyder meget på, at de både\u003cbr\u003e\nvar omsorgsfulde, udnyttede lægeplanter, fremstillede lim og smykkede sig med skaller og muligvis også malede med pigment på hulevægge. Og så bærer vi europæere selv ca. to procent af deres dna. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI studiet\u003c/strong\u003e har vi besøg af tendensredaktør Thomas Djursing, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230838\"\u003eEn neandertaler gik ind på en bar...\u003ca\u003e (kræver abonnement)\u003c/p\u003e","summary":"Glem den primitive, abelignende vildmand. Ny forskning viser, at neandertalerne slet ikke var så forskellige fra os. De udnyttede lægeplanter, fremstillede lim og ville ikke skille sig meget ud fra mængden i dag.","date_published":"2019-12-25T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5c0c4fc1-9b2e-4f89-bc36-9466d5e9a04b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":22925952,"duration_in_seconds":1428}]},{"id":"7cc10c11-953c-4e51-bb13-ee193896e068","title":"SPECIAL: Her er det vigtigste danske forskningsresultat i 2019","url":"https://transformator.fireside.fm/102","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nI denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2019. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\n\nI år handler det både om elektrisk fremstilling af hydrogen og methanol, kvanteforskning, biodiversitet i bjerge, løsningen på et matematisk problem samt MFR-vaccinationer, og hvorvidt de øger risikoen for autisme.\n\nJens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \n\nLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\n\n(kræver abonnement)\nVinder: Hydrogen og methanol uden energifrås \n\nNomineret: Dansk kvanteforskning er helt i top\n\nNomineret: Bjerge giver livet mangfoldighed\n\nNomineret: 50 år gammelt matematisk problem løst\n\nNomineret: En gang til: Vaccinationer giver ikke autisme","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave af Transformator\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2019. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI år handler det\u003c/strong\u003e både om elektrisk fremstilling af hydrogen og methanol, kvanteforskning, biodiversitet i bjerge, løsningen på et matematisk problem samt MFR-vaccinationer, og hvorvidt de øger risikoen for autisme.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eJens Ramskov\u003c/strong\u003e er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e(kræver abonnement)\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/230864\"\u003eVinder: Hydrogen og methanol uden energifrås\u003ca\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230866\"\u003eNomineret: Dansk kvanteforskning er helt i top\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230867\"\u003eNomineret: Bjerge giver livet mangfoldighed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230868\"\u003eNomineret: 50 år gammelt matematisk problem løst\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230869\"\u003eNomineret: En gang til: Vaccinationer giver ikke autisme\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. Vinderen er en forskergruppe fra bl.a. Haldor Topsøe og DTU, der har elektrificeret fremstillingen af hydrogen og methanol.","date_published":"2019-12-22T08:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7cc10c11-953c-4e51-bb13-ee193896e068.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30139008,"duration_in_seconds":1879}]},{"id":"fcd0cadc-5709-43bc-bc6f-cc04da3b0e51","title":"Uge 51: Vi kigger i krystalkuglen for 2020: Hvilke tendenser vil vi se?","url":"https://transformator.fireside.fm/101","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske, Sanne Wittrup og Ulrik Andersen\n\nI denne uges Transformator tager vi krystalkuglen ned fra hylden, støver den af og beder Ingeniørens tendensredaktør og tre fagjournalister om at give deres bud på, hvilke tendenser inden for den teknologiske udvikling, der vil tage fart i det kommende år. Og vi stiller Thomas Djursing spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at spå om fremtiden – hvilket mange har brændt fingrene på tidligere.\n\nFørst handler det om vejtransport, hvor Bjørn Godske spår om udviklingen inden for elbiler, selvkørende biler og brintbiler.\n\nDernæst energiområdet, hvor Sanne Wittrup forudser, at hotte emner bliver ‘power-to-x’, altså konvertering af grøn strøm til brint, methanol eller ammoniak; integration af de grønne brændsler inden for industri og transport; det voksende behov for transportveje for grøn energi i systemet samt en fortsat diskussion om biomasse: Er det nu så bæredygtigt?\n\nInden for byggeriet ser Ulrik Andersen vigtige tendenser inden for bæredygtighed, hvor man i udlandet begynder at indføre bæredygtighedsklasser; energirenovering, hvor Danmark paradoksalt nok har droslet ned; indeklimaproblemer på bl.a. skoler; nye byggematerialer og nye værktøjer til effektivisering af byggeriet.\n\nLinks\n\nDisse teknologiske tendenser vil præge 20’erne\n\nForudsigelser, der floppede\n\nAnalyse: Ny lov strammer op om klimaindsats\n\nVi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning\n\n(Nogle af artiklerne er muligvis ikke publiceret endnu)","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Bjørn Godske, Sanne Wittrup og Ulrik Andersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e tager vi krystalkuglen ned fra hylden, støver den af og beder Ingeniørens tendensredaktør og tre fagjournalister om at give deres bud på, hvilke tendenser inden for den teknologiske udvikling, der vil tage fart i det kommende år. Og vi stiller Thomas Djursing spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at spå om fremtiden – hvilket mange har brændt fingrene på tidligere.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFørst handler det\u003c/strong\u003e om vejtransport, hvor Bjørn Godske spår om udviklingen inden for elbiler, selvkørende biler og brintbiler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst energiområdet\u003c/strong\u003e, hvor Sanne Wittrup forudser, at hotte emner bliver ‘power-to-x’, altså konvertering af grøn strøm til brint, methanol eller ammoniak; integration af de grønne brændsler inden for industri og transport; det voksende behov for transportveje for grøn energi i systemet samt en fortsat diskussion om biomasse: Er det nu så bæredygtigt?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eInden for byggeriet\u003c/strong\u003e ser Ulrik Andersen vigtige tendenser inden for bæredygtighed, hvor man i udlandet begynder at indføre bæredygtighedsklasser; energirenovering, hvor Danmark paradoksalt nok har droslet ned; indeklimaproblemer på bl.a. skoler; nye byggematerialer og nye værktøjer til effektivisering af byggeriet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231031\"\u003eDisse teknologiske tendenser vil præge 20’erne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231058\"\u003eForudsigelser, der floppede\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231062\"\u003eAnalyse: Ny lov strammer op om klimaindsats\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/231059\"\u003eVi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e(Nogle af artiklerne er muligvis ikke publiceret endnu)\u003c/p\u003e","summary":"I denne udgave kigger vi fremad mod det nye år og forsøger at spå om, hvilke teknologiske tendenser vi vil se inden for bl.a. vejtransport og biler, energi og byggeri. ","date_published":"2019-12-20T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/fcd0cadc-5709-43bc-bc6f-cc04da3b0e51.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":35252352,"duration_in_seconds":2199}]},{"id":"061e90e6-ee8a-422d-a200-b817dbf81221","title":"uge 50: Ure og biler ringer forgæves efter hjælp. Radon i mange nye huse","url":"https://transformator.fireside.fm/100","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Henning Mølsted\n\nI denne uges Transformator tager vi et smugkig under juletræet, hvor der i mange tilfælde i år vil befinde sig et smartwatch, der ifølge reklamerne selv kan ringe 112, hvis dit hjerte går i stå. Og i garagen, hvor din bil måske har en nødknap, der også kan tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke. Problemet er bare, at alarmcentralerne slet ikke er klar til at håndtere disse nye typer opkald.\n\nJorden under dit hus kan med en vis sandsynlighed indeholde den giftige og kræftfremkaldende gasart radon, og derfor skal nye huse bygges på en måde, så den ikke trænger ind i boligen. Men ifølge ny undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet (SBi) har lavet i samarbejde med Videncentret Bolius, lever 11 procent af nybyggede huse ikke op til grænseværdien.\n\nDet kommende Cybersikkerhedsråd bliver det 18. i rækken af offentlige instanser, der har til opgave i en eller anden grad for at højne it- og datasikkerhed i Danmark for offentlige midler. Derfor er der brug for en solid forårsoprydning, som konsoliderer og samordner de alt for mange råd og enheder, der indsamler den samme viden parallelt, lyder det i ugens lederartikel.\n\nLinks\n\nAlarmcentraler i nødråb: Automatiske nødkald giver falsk tryghed\n\nMålinger afslører: Selv nye huse kan have for meget radon\n\nLeder: Nu kommer det 18. it-sikkerhedsorgan: Spredt fægtning i Danmarks it-forsvar","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Henning Mølsted\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e tager vi et smugkig under juletræet, hvor der i mange tilfælde i år vil befinde sig et smartwatch, der ifølge reklamerne selv kan ringe 112, hvis dit hjerte går i stå. Og i garagen, hvor din bil måske har en nødknap, der også kan tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke. Problemet er bare, at alarmcentralerne slet ikke er klar til at håndtere disse nye typer opkald.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eJorden under dit hus\u003c/strong\u003e kan med en vis sandsynlighed indeholde den giftige og kræftfremkaldende gasart radon, og derfor skal nye huse bygges på en måde, så den ikke trænger ind i boligen. Men ifølge ny undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet (SBi) har lavet i samarbejde med Videncentret Bolius, lever 11 procent af nybyggede huse ikke op til grænseværdien.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet kommende Cybersikkerhedsråd\u003c/strong\u003e bliver det 18. i rækken af offentlige instanser, der har til opgave i en eller anden grad for at højne it- og datasikkerhed i Danmark for offentlige midler. Derfor er der brug for en solid forårsoprydning, som konsoliderer og samordner de alt for mange råd og enheder, der indsamler den samme viden parallelt, lyder det i ugens lederartikel.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230817\"\u003eAlarmcentraler i nødråb: Automatiske nødkald giver falsk tryghed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230716\"\u003eMålinger afslører: Selv nye huse kan have for meget radon\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230921\"\u003eLeder: Nu kommer det 18. it-sikkerhedsorgan: Spredt fægtning i Danmarks it-forsvar\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mange nødopkald fra smartwatches og biler med nødknap går tabt i systemet, fordi producenterne ikke søger råd hos alarmcentralen. 11 procent af husene i en ny undersøgelse ligger over det tilladte niveau af den giftige gasart radon. Nyt Cybersikkerhedsråd bliver det 18., der indsamler den samme viden parallelt.","date_published":"2019-12-13T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/061e90e6-ee8a-422d-a200-b817dbf81221.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29064192,"duration_in_seconds":1812}]},{"id":"55f2eaeb-51a1-4214-bc31-df0b84df5d5b","title":"Uge 49: Udbuddet af elbiler vokser, men danskerne er mere til SUV’er","url":"https://transformator.fireside.fm/99","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff, Bjørn Godske, Steffen Villadsen og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator handler det mest om biler. For alt imens den ene bilfabrik efter den anden er ved at omstille produktionen til elbiler, er danskerne særdeles trofaste i deres kærlighed til de traditionelle benzin- og dieselbiler. Vi køber stadigt flere og kører mere i dem, og derfor er CO2-udslippet fra vejene steget 6,5 pct. siden 2013. Det gør det svært at nå regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.\n\nUgens holdning får vi fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, der i ugens lederartikel medgiver, at der er gode takter – også for klimaet – i regeringens første finanslov. Men hun kritiserer samtidig, at den freder danskernes dårlige klimavaner, når regeringen hverken indfører flyafgifter, hæver registreringsafgiften for fossilbiler eller tager hul på andre indsatser, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030.  \n\nTil slut en lille reklame for et gratis morgenmøde 13. december 2019 klokken 8.30-10.00, hvor du kan høre Claus Kenberg, Director of Marketing \u0026amp; eCommerce i GoGift og tidligere digitaliseringsdirektør hos Saxo.com give fem konkrete bud på, hvor ledere skal sætte ind for at styrke forretningen. Du kan også møde digitaliseringsdirektør Peter Schrøder fra Maersk Tankers, som deler konkret viden og erfaringer med digitalisering.  Læs mere om morgenmødet her\n\nLinks\n\nDanmarks klimamål drukner i biler\n\nFossilbilerne er det største klimaproblem\n\nDanskernes kærlighed til den klimabelastende SUV vokser\n\nVW har valgt: Elbilen bliver fremtidens klimavenlige folkevogn\n\nLeder: Finanslov freder danskernes dårlige klimavaner","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff, Bjørn Godske, Steffen Villadsen og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det mest om biler. For alt imens den ene bilfabrik efter den anden er ved at omstille produktionen til elbiler, er danskerne særdeles trofaste i deres kærlighed til de traditionelle benzin- og dieselbiler. Vi køber stadigt flere og kører mere i dem, og derfor er CO2-udslippet fra vejene steget 6,5 pct. siden 2013. Det gør det svært at nå regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e får vi fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, der i ugens lederartikel medgiver, at der er gode takter – også for klimaet – i regeringens første finanslov. Men hun kritiserer samtidig, at den freder danskernes dårlige klimavaner, når regeringen hverken indfører flyafgifter, hæver registreringsafgiften for fossilbiler eller tager hul på andre indsatser, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut\u003c/strong\u003e en lille reklame for et gratis morgenmøde 13. december 2019 klokken 8.30-10.00, hvor du kan høre Claus Kenberg, Director of Marketing \u0026amp; eCommerce i GoGift og tidligere digitaliseringsdirektør hos Saxo.com give fem konkrete bud på, hvor ledere skal sætte ind for at styrke forretningen. Du kan også møde digitaliseringsdirektør Peter Schrøder fra Maersk Tankers, som deler konkret viden og erfaringer med digitalisering. \u003cstrong\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/gratis-morgenmoede\"\u003e Læs mere om morgenmødet her\u003ca\u003e\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230735\"\u003eDanmarks klimamål drukner i biler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230733\"\u003eFossilbilerne er det største klimaproblem\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230732\"\u003eDanskernes kærlighed til den klimabelastende SUV vokser\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230561\"\u003eVW har valgt: Elbilen bliver fremtidens klimavenlige folkevogn\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230734\"\u003eLeder: Finanslov freder danskernes dårlige klimavaner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mens bilfabrikkerne sadler om til produktion af elbiler, køber danskerne stadigt flere af den traditionelle, fossile slags – og kører samtidig mere i dem. Det gør det svært at nå regeringens klimamål – og finansloven tager ikke fat om problemet. ","date_published":"2019-12-06T11:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/55f2eaeb-51a1-4214-bc31-df0b84df5d5b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":36503040,"duration_in_seconds":2277}]},{"id":"7ad96389-3c85-4825-911f-4b9c6352b585","title":"Uge 48: Vi har bestilt en Cybertruck og afsløret det ultimative identitetstyveri","url":"https://transformator.fireside.fm/98","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen, Christian Rantorp og Bjørn Godske \n\nI denne uges Transformator fortæller Mads Lorenzen først om, hvordan en bankkunde blev udsat for et identitetstyveri, efter at hendes bank havde sendt et kodekort, som kriminelle havde bestilt blot ved at oplyse hendes CPR-nummer.\n\nDernæst handler det om bilisternes hjælpere, de adaptive fartpiloter, som lægger sig i en fast afstand til den forankørende bil. De kan dog bidrage til at øge trængslen, fordi de ikke er lige så dårlige som bilisterne selv til at holde afstand, fortæller Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech. Det giver mindre plads på vejen.\n\nBiler er også emnet i vores sidste indslag om Teslas nye cybertruck, som Elon Musk præsenterede som umulig at banke hul i. Men helt så stealth var den heller ikke, da ruderne fik med en forhammer. Ingeniørens motorblogger, Bjørn Godske, har selv bestilt en af slagsen – mest for sjov.\n\nLinks\n\nBanker sjusker med nøglekort: Åbner for »ultimativt ID-tyveri«\n\nDerfor er bankerne det svageste led i NemID\n\nNyt studie: Adaptive fartpiloter kan øge trængslen\n\nSkidt uge for Musk: Først eksploderede Starship og så gik bil-fremvisning helt galt...\n\nMotorbloggen har bestilt en Cybertruck\n\nNasa hjælper ESA med faldskærme til Mars-rover\n\nStærekasser driller ved udrykninger: Politiet har blitzet sig selv 1064 gange på halvandet år\n\nTo slag i minuttet: Forskere har målt blåhvalers hjerterytme","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen, Christian Rantorp og Bjørn Godske \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fortæller Mads Lorenzen først om, hvordan en bankkunde blev udsat for et identitetstyveri, efter at hendes bank havde sendt et kodekort, som kriminelle havde bestilt blot ved at oplyse hendes CPR-nummer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst handler det\u003c/strong\u003e om bilisternes hjælpere, de adaptive fartpiloter, som lægger sig i en fast afstand til den forankørende bil. De kan dog bidrage til at øge trængslen, fordi de ikke er lige så dårlige som bilisterne selv til at holde afstand, fortæller Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech. Det giver mindre plads på vejen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBiler er også emnet\u003c/strong\u003e i vores sidste indslag om Teslas nye cybertruck, som Elon Musk præsenterede som umulig at banke hul i. Men helt så stealth var den heller ikke, da ruderne fik med en forhammer. Ingeniørens motorblogger, Bjørn Godske, har selv bestilt en af slagsen – mest for sjov.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230538\"\u003eBanker sjusker med nøglekort: Åbner for »ultimativt ID-tyveri«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230536\"\u003eDerfor er bankerne det svageste led i NemID\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/4439\"\u003eNyt studie: Adaptive fartpiloter kan øge trængslen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230404\"\u003eSkidt uge for Musk: Først eksploderede Starship og så gik bil-fremvisning helt galt...\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230454\"\u003eMotorbloggen har bestilt en Cybertruck\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230510\"\u003eNasa hjælper ESA med faldskærme til Mars-rover\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230490\"\u003eStærekasser driller ved udrykninger: Politiet har blitzet sig selv 1064 gange på halvandet år\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230483\"\u003eTo slag i minuttet: Forskere har målt blåhvalers hjerterytme\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Bankernes sløseri med udlevering af kodekort til NemID gør det let for identitetstyve. Adaptive fartpiloter holder god afstand og kan derved øge trængslen. Ingeniørens Motorblog har bestilt en Cybertruck, selvom det gik lidt galt ved præsentationen.","date_published":"2019-11-29T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7ad96389-3c85-4825-911f-4b9c6352b585.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27961728,"duration_in_seconds":1743}]},{"id":"febc4e30-f42c-4ece-9203-d7dda85f9253","title":"Uge 47: Skal vi brænde træerne eller lade dem stå?","url":"https://transformator.fireside.fm/97","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Sanne Wittrup, Trine Reitz Bjerregaard og Jakob Møllerhøj\n\nI denne uges Transformator handler det først om træpiller, som vi brænder 3,2 mio. ton af om året. Men er det nu også så CO2-neutral en energikilde? Det rejser eksperter tvivl om, for måske gjorde træerne bedre gavn ved at blive stående og suge CO2 fra atmosfæren.\n\nVindmøller er næste punkt på programmet, for selvom det blæser, bliver mange af dem stadigt oftere taget ud af drift, fordi det ikke kan svare sig at lade dem snurre. Hør forklaringen.\n\nUgens holdning er en opfordring til at indføre forsigtighedsprincippet for sprøjtemidler i landbruget. For selvom det er konstateret, at de svampemidler, som landmændene bruger, havner i grundvandet, vil Miljøstyrelsen ikke gribe ind. Heller ikke selvom de nu også skaber resistens over for lægemidler, der er livsvigtige i behandlingen af svampeinfektioner hos patienter.\n\nTil slut skal vi høre lidt om afløseren for NemID, som hedder MitID. En helt ny teknologi gør, at vi snart slipper for papkortet med koder og i stedet får engangskodevisere, enten som fysiske enheder eller i en app.\n\nLinks\n\nForskere i opgør: Gør gamle træer bedst gavn i skoven eller i ovnen?\n\nKlimaministeren vil skrue ned for dansk træ-afbrænding\n\nVi stopper vindmøller som aldrig før – men er det nødvendigvis skidt?\n\nDanske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent\n\nLeder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket\n\nTre fysiske enheder eller en app låser op for fremtidens MitID\n\n‘Stille’ asfalt larmer for meget: Flere udsættes for sundhedsfarlig støj\n\nKontanter til naboerne skal give mere grøn energi\n\nSpørg Fagfolket: Må man stå i midten af en rundkørsel?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Sanne Wittrup, Trine Reitz Bjerregaard og Jakob Møllerhøj\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om træpiller, som vi brænder 3,2 mio. ton af om året. Men er det nu også så CO2-neutral en energikilde? Det rejser eksperter tvivl om, for måske gjorde træerne bedre gavn ved at blive stående og suge CO2 fra atmosfæren.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVindmøller\u003c/strong\u003e er næste punkt på programmet, for selvom det blæser, bliver mange af dem stadigt oftere taget ud af drift, fordi det ikke kan svare sig at lade dem snurre. Hør forklaringen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e er en opfordring til at indføre forsigtighedsprincippet for sprøjtemidler i landbruget. For selvom det er konstateret, at de svampemidler, som landmændene bruger, havner i grundvandet, vil Miljøstyrelsen ikke gribe ind. Heller ikke selvom de nu også skaber resistens over for lægemidler, der er livsvigtige i behandlingen af svampeinfektioner hos patienter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut\u003c/strong\u003e skal vi høre lidt om afløseren for NemID, som hedder MitID. En helt ny teknologi gør, at vi snart slipper for papkortet med koder og i stedet får engangskodevisere, enten som fysiske enheder eller i en app.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230355\"\u003eForskere i opgør: Gør gamle træer bedst gavn i skoven eller i ovnen?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230373\"\u003eKlimaministeren vil skrue ned for dansk træ-afbrænding\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230328\"\u003eVi stopper vindmøller som aldrig før – men er det nødvendigvis skidt?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230312\"\u003eDanske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230354\"\u003eLeder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1089405\"\u003eTre fysiske enheder eller en app låser op for fremtidens MitID\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230332\"\u003e‘Stille’ asfalt larmer for meget: Flere udsættes for sundhedsfarlig støj\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230307\"\u003eKontanter til naboerne skal give mere grøn energi\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230304\"\u003eSpørg Fagfolket: Må man stå i midten af en rundkørsel?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Danmark har overinvesteret i at brænde biomasse af, mener eksperter. Danske vindmøller står ofte stille i blæsevejr. NemID får snart en smart afløser. Landbrugets sprøjtemidler fører til resistens også mod vigtige lægemidler.","date_published":"2019-11-22T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/febc4e30-f42c-4ece-9203-d7dda85f9253.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":37534848,"duration_in_seconds":2341}]},{"id":"cbd87d0d-f66f-4cf0-a102-9577c6f94933","title":"Uge 46: Alt hvad du behøver at vide om blockchain. Forskerpenge fra helvede.","url":"https://transformator.fireside.fm/96","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Magnus Boye, Steffen Villadsen og Magnus Bredsdorff\n\nI denne uges Transformator kan du få en indføring i den hypede blockchain-teknologi: Hvordan fungerer den, hvad er dens potentiale, og hvilken betydning vil den få for forbrugerne og helt almindelige danske virksomheder? Danske slagterier vil bruge blockchain som en sikker dokumentation for svinekødets rejse fra stald og slagteri til køledisken i Kina. \n\nPenge fra helvede er emnet for ugens holdning. Altså de forskningsbevillinger fra fonde, virksomheder og interesseorganisationer, som i dag udgør 40 pct. af de samlede forskningsmidler. De private bevillinger stiller stadigt skrappere krav til, at universiteternes ledelser og forskerne selv holder tungen lige i munden. Men på det punkt er Aarhus Universitet foreløbig dumpet, konkluderer Ingeniørens lederskribent.\n\nLinks\n\nExecutive Briefing: Blockchain kan give danske virksomheder en global fordel\n\nNyt magasin: Find hoved og hale i den hypede teknologi blockchain\n\nLeder: Mørklagt selvundersøgelse på Aarhus Universitet skriger til himlen\n\nHolland sætter fartgrænse på 100 km/t i dagtimerne\n\nFartgrænse for skibe kan give stor miljøgevinst, men danske rederier kæmper imod\n\nNy dansk flysikkerhedsrapport: Indrapporteringer fra trætte piloter eksploderer\n\nDanske forskere vil lukke munden på klimaskeptikere med ny orkanmodel\n\nSkoleelever får ny tech-avis","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Boye, Steffen Villadsen og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e kan du få en indføring i den hypede blockchain-teknologi: Hvordan fungerer den, hvad er dens potentiale, og hvilken betydning vil den få for forbrugerne og helt almindelige danske virksomheder? Danske slagterier vil bruge blockchain som en sikker dokumentation for svinekødets rejse fra stald og slagteri til køledisken i Kina. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePenge fra helvede\u003c/strong\u003e er emnet for ugens holdning. Altså de forskningsbevillinger fra fonde, virksomheder og interesseorganisationer, som i dag udgør 40 pct. af de samlede forskningsmidler. De private bevillinger stiller stadigt skrappere krav til, at universiteternes ledelser og forskerne selv holder tungen lige i munden. Men på det punkt er Aarhus Universitet foreløbig dumpet, konkluderer Ingeniørens lederskribent.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://techmanagement.dk/4323\"\u003eExecutive Briefing: Blockchain kan give danske virksomheder en global fordel\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.e-pages.dk/ming/94/\"\u003eNyt magasin: Find hoved og hale i den hypede teknologi blockchain\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230169\"\u003eLeder: Mørklagt selvundersøgelse på Aarhus Universitet skriger til himlen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230148\"\u003eHolland sætter fartgrænse på 100 km/t i dagtimerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230106\"\u003eFartgrænse for skibe kan give stor miljøgevinst, men danske rederier kæmper imod\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230133\"\u003eNy dansk flysikkerhedsrapport: Indrapporteringer fra trætte piloter eksploderer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230094\"\u003eDanske forskere vil lukke munden på klimaskeptikere med ny orkanmodel\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230089\"\u003eSkoleelever får ny tech-avis\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Blockchain kan give forbrugerne sikker dokumentation for en vares oprindelse – og samtidig er teknologien verdens værste database. Aarhus Universitet er foreløbig dumpet i at holde private sponsorer uden for indflydelse på forskningen.","date_published":"2019-11-15T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/cbd87d0d-f66f-4cf0-a102-9577c6f94933.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30019200,"duration_in_seconds":1872}]},{"id":"9bfd055c-e37e-47c2-921f-74b454f9336a","title":"Uge 45: Satellit-boom øger risiko for sammenstød. Kongeriget vokser højt mod nord. ","url":"https://transformator.fireside.fm/95","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\n*Medvirkende: * Christoffer Elmann Ranhauge, Mie Stage, Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator lægger vi ud med en positiv nyhed for Danmark. Kongeriget er netop blevet udvidet med et område på 27.000 kvadratkilometer, hvilket næsten svarer til Jyllands areal. Det nye territorium med navnet ‘The Banana Hole’ ligger dog under vand og oppe i Norskehavet mellem Færøerne, Island, Norges kyst og den norske ø Jan Mayen.\n\nDernæst skal vi en tur i rummet – i hvert fald 400-1000 km op i lav jordbane, hvor der for tiden befinder sig godt 1.700 satellitter. Det antal står i de kommende år til at blive øget med 20.000 for at forsyne os med satellitinternet. Og 30.000 flere kan følge efter, hvis rumfartsfirmaet SpaceX får ja til sin næste ansøgning. Dette boom bekymrer universitetsfolk og myndigheder, for trængslen kan føre til sammenstød og deraf følgende erstatningssager.    \n\nEt kursfald skar i sidste uge 19,5 mia. kr. af Ørsteds værdi, efter at energiselskabet meldte ud, at man har undervurderet effekten af to vindskygge-fænomener omkring vindmølleparker, hvilket reducerer den forventede indtjening i offshore-forretningen. Nærmere bestemt handler det om blockage-effekten, hvor vindmøller i en vindmøllepark laver vindskygge for hinanden, og wake-effekten, hvor der opstår vindskygge foran hele vindmølleparken. \n\nOg vi slipper ikke helt Ørsted, for i ugens holdning uddyber Magnus Bredsdorff sin lederartikel i Ingeniøren om statens eventuelle frasalg af sin ejerandel i Ørsted for at finansiere den grønne omstilling. Et salg, som der nu ikke længere er noget i vejen for ud fra en forsyningssikkerhedsbetragtning, efter at både gas- og elnettet er solgt fra.   \n\nLinks\n\nSådan voksede kongeriget med et område på størrelse med Jylland\n\nSatellitinternet giver frygt for kaos af rumskrot og retssager\n\n»Det handler om at komme først«\n\nHer er vindfænomenet, der rystede Ørsteds offshore-forretning\n\nLeder: Frasalg af el- og gasnet giver grønt lys for salg af Ørsted\n\nEr universet åbent eller lukket? Det beror på tolkning af data\n\nEfter 42 år: Voyager 2 har nået det interstellare rum\n\nDanske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e*\u003cem\u003eMedvirkende: *\u003c/em\u003e Christoffer Elmann Ranhauge, Mie Stage, Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e lægger vi ud med en positiv nyhed for Danmark. Kongeriget er netop blevet udvidet med et område på 27.000 kvadratkilometer, hvilket næsten svarer til Jyllands areal. Det nye territorium med navnet ‘The Banana Hole’ ligger dog under vand og oppe i Norskehavet mellem Færøerne, Island, Norges kyst og den norske ø Jan Mayen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst skal vi\u003c/strong\u003e en tur i rummet – i hvert fald 400-1000 km op i lav jordbane, hvor der for tiden befinder sig godt 1.700 satellitter. Det antal står i de kommende år til at blive øget med 20.000 for at forsyne os med satellitinternet. Og 30.000 flere kan følge efter, hvis rumfartsfirmaet SpaceX får ja til sin næste ansøgning. Dette boom bekymrer universitetsfolk og myndigheder, for trængslen kan føre til sammenstød og deraf følgende erstatningssager.    \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEt kursfald\u003c/strong\u003e skar i sidste uge 19,5 mia. kr. af Ørsteds værdi, efter at energiselskabet meldte ud, at man har undervurderet effekten af to vindskygge-fænomener omkring vindmølleparker, hvilket reducerer den forventede indtjening i offshore-forretningen. Nærmere bestemt handler det om blockage-effekten, hvor vindmøller i en vindmøllepark laver vindskygge for hinanden, og wake-effekten, hvor der opstår vindskygge foran hele vindmølleparken. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg vi slipper ikke\u003c/strong\u003e helt Ørsted, for i ugens holdning uddyber Magnus Bredsdorff sin lederartikel i Ingeniøren om statens eventuelle frasalg af sin ejerandel i Ørsted for at finansiere den grønne omstilling. Et salg, som der nu ikke længere er noget i vejen for ud fra en forsyningssikkerhedsbetragtning, efter at både gas- og elnettet er solgt fra.   \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230019\"\u003eSådan voksede kongeriget med et område på størrelse med Jylland\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230007\"\u003eSatellitinternet giver frygt for kaos af rumskrot og retssager\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230008\"\u003e»Det handler om at komme først«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229939\"\u003eHer er vindfænomenet, der rystede Ørsteds offshore-forretning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230006\"\u003eLeder: Frasalg af el- og gasnet giver grønt lys for salg af Ørsted\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229985\"\u003eEr universet åbent eller lukket? Det beror på tolkning af data\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229859\"\u003eEfter 42 år: Voyager 2 har nået det interstellare rum\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/230036\"\u003eDanske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Udsigten til 20.000 nye satellitter i de kommende år og måske 30.000 flere får eksperter til at advare om risikoen for sammenstød og rumskrot. Rigsfællesskabets territorium er vokset med 27.000 kvadratkilometer i et havom­råde kaldet The Banana Hole i Norskehavet. Vindfænomen ryster Ørsteds offshore-forretning.","date_published":"2019-11-08T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/9bfd055c-e37e-47c2-921f-74b454f9336a.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28588032,"duration_in_seconds":1782}]},{"id":"aa41c0df-1ad9-4fce-a3e4-f336c1b06a65","title":"Uge 44: Robotter skal tale som Steve Jobs. Grøn flybrændstof om få år. Pilotprojekt gør bygninger til batterier af varme","url":"https://transformator.fireside.fm/94","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske og Martin Bernth\n\nI denne uges Transformator handler det først om syntetiske stemmer, som gerne skal lyde mere menneskelige end dræberrobotten T-800, spillet af Arnold Schwarzenegger. Mere i retning af Steve Jobs, for det er vigtigt, at stemmen udstråler troværdighed, hvis vi skal have lyst til at interagere med f.eks. en robot.\n\nDernæst skal vi omkring grønt flybrændstof, for en ny rapport fra SDU fastslår, at  produktionsfaciliteter til fremstilling af 100 procent grønt flybrændstof vil kunne stå klar allerede i 2025. Går man over til at tanke med de såkaldte eFuels, vil det ifølge rapporten få billetpriserne til at stige med 25 pct.\n\nTil slut fortæller vi om et københavnsk pilotprojekt, hvor fjernvarmeselskabet Hofor eksperimenterer med at sænke temperaturen med fem grader i perioder med spidsbelastning. Dermed undgår man at starte selskabets fossilt drevne spidslastkedler, og det sker vel at mærke, uden at forbrugerne begynder at fryse i stuerne.\n\nLinks\n\nDerfor skal maskiner lære at tale som Steve Jobs\n\nNy rapport: Vi kan flyve grønt om få år\n\nFleksibel styring gør bygninger til batterier af varme\n\nCityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system\n\nAarhus Letbane har isproblemer – og de bliver først løst til januar\n\nDna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Bjørn Godske og Martin Bernth\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om syntetiske stemmer, som gerne skal lyde mere menneskelige end dræberrobotten T-800, spillet af Arnold Schwarzenegger. Mere i retning af Steve Jobs, for det er vigtigt, at stemmen udstråler troværdighed, hvis vi skal have lyst til at interagere med f.eks. en robot.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst skal vi\u003c/strong\u003e omkring grønt flybrændstof, for en ny rapport fra SDU fastslår, at  produktionsfaciliteter til fremstilling af 100 procent grønt flybrændstof vil kunne stå klar allerede i 2025. Går man over til at tanke med de såkaldte eFuels, vil det ifølge rapporten få billetpriserne til at stige med 25 pct.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut\u003c/strong\u003e fortæller vi om et københavnsk pilotprojekt, hvor fjernvarmeselskabet Hofor eksperimenterer med at sænke temperaturen med fem grader i perioder med spidsbelastning. Dermed undgår man at starte selskabets fossilt drevne spidslastkedler, og det sker vel at mærke, uden at forbrugerne begynder at fryse i stuerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229871\"\u003eDerfor skal maskiner lære at tale som Steve Jobs\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229797\"\u003eNy rapport: Vi kan flyve grønt om få år\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/4159\"\u003eFleksibel styring gør bygninger til batterier af varme\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229821\"\u003eCityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229812\"\u003eAarhus Letbane har isproblemer – og de bliver først løst til januar\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229659\"\u003eDna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Troværdige syntetiske stemmer er afgørende for, om vi ønsker at interagere med robotter. Om bare fem år kan faciliteter til fremstilling af grønt flybrændstof stå klar. Bygninger kan holde på varmen, hvis fjernvarmetemperaturen sænkes.","date_published":"2019-11-01T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/aa41c0df-1ad9-4fce-a3e4-f336c1b06a65.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27530880,"duration_in_seconds":1716}]},{"id":"3eeac33b-10b0-40bf-84f2-4b3bb9f6a03b","title":"Uge 43: Det meste plast brændes af eller downcycles. Dataoverførsel med lyd. Energi gemmes med vægte i miner.","url":"https://transformator.fireside.fm/93","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Louise Holst Andersen, Laurids Hovgaard, Martin Bernt og Adam Fribo. \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på det plastaffald, som mange danskere troligt sorterer fra husholdningsaffaldet. Det er så svært at genanvende, at selv det nordjyske affaldsselskab Reno-Nord, som har Danmarks største og mest automatiserede sorteringsanlæg må brænde to tredjedele plastaffaldet.\n\nEfter den skuffende melding skal vi have tre positive nyheder fra teknologiens verden. Først om datatransmission med lyd, som er et smart alternativ til at forbinde din bærbare computer med en ny printer eller gennemføre trådløse betalinger med en smartphone, der ikke er forbundet med internettet,\n\nDernæst fortæller vi om, hvordan en danskudviklet spilsoftware, spilmotoren Unity fra Unity Technologies, nu er taget i brug af f.eks. den svenske bilproducent Volvo, der kombinerer den med et highend virtual reality-headset for at teste, hvordan et nyt sikkerhedssystem reagerer, når f.eks. en stor elg går ud foran bilen på en regnvåd kørebane i tåge.\n\nDen tredje nyhed kommer fra den britiske opstartsvirksomhed Gravitricity, der vil lagre vedvarende energi ved at hæve og sænke vægte på op mod 12.000 ton i tomme mineskakte.\n\nTil slut runder vi it-problemerne i Skat, som tilsyneladende ingen ende vil tage. I denne uge måtte skatteminister Morten Bødskov (S) med dyster mine fortælle om, hvordan nye it-problemer udskyder det kommende boligskattesystem tre år. \n\nLinks\n\nMønsteranlæg i Aalborg kan heller ikke redde plasten: Sorteret plastaffald går op i røg\n\nVolvo tester nye biler med dansk spil-software\n\nData over lyd: Nu skal billetter og passwords sendes over højttaleren\n\nFirma vil lagre vedvarende energi med tonstunge vægte i tomme mineskakte\n\nLeder: Skats svigt handler om dårlig ledelse – ikke teknik\n\nI 1898 ville en arkitekt flytte Rundetårn: Fire spektakulære bygnings-flytninger fra arkivet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Louise Holst Andersen, Laurids Hovgaard, Martin Bernt og Adam Fribo. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på det plastaffald, som mange danskere troligt sorterer fra husholdningsaffaldet. Det er så svært at genanvende, at selv det nordjyske affaldsselskab Reno-Nord, som har Danmarks største og mest automatiserede sorteringsanlæg må brænde to tredjedele plastaffaldet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEfter den skuffende melding\u003c/strong\u003e skal vi have tre positive nyheder fra teknologiens verden. Først om datatransmission med lyd, som er et smart alternativ til at forbinde din bærbare computer med en ny printer eller gennemføre trådløse betalinger med en smartphone, der ikke er forbundet med internettet,\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst fortæller vi\u003c/strong\u003e om, hvordan en danskudviklet spilsoftware, spilmotoren Unity fra Unity Technologies, nu er taget i brug af f.eks. den svenske bilproducent Volvo, der kombinerer den med et highend virtual reality-headset for at teste, hvordan et nyt sikkerhedssystem reagerer, når f.eks. en stor elg går ud foran bilen på en regnvåd kørebane i tåge.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen tredje nyhed\u003c/strong\u003e kommer fra den britiske opstartsvirksomhed Gravitricity, der vil lagre vedvarende energi ved at hæve og sænke vægte på op mod 12.000 ton i tomme mineskakte.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut runder vi\u003c/strong\u003e it-problemerne i Skat, som tilsyneladende ingen ende vil tage. I denne uge måtte skatteminister Morten Bødskov (S) med dyster mine fortælle om, hvordan nye it-problemer udskyder det kommende boligskattesystem tre år. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229707\"\u003eMønsteranlæg i Aalborg kan heller ikke redde plasten: Sorteret plastaffald går op i røg\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229717\"\u003eVolvo tester nye biler med dansk spil-software\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229705\"\u003eData over lyd: Nu skal billetter og passwords sendes over højttaleren\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/4061\"\u003eFirma vil lagre vedvarende energi med tonstunge vægte i tomme mineskakte\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229709\"\u003eLeder: Skats svigt handler om dårlig ledelse – ikke teknik\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229665\"\u003eI 1898 ville en arkitekt flytte Rundetårn: Fire spektakulære bygnings-flytninger fra arkivet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kun 32 procent af den plast, nordjyderne sorterer, kan genbruges på mønsteranlæg i Aalborg. Tre gode nyheder fra teknologiens frontløbere. Skat mangler faglighed og bedre ledelse.","date_published":"2019-10-25T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3eeac33b-10b0-40bf-84f2-4b3bb9f6a03b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29153280,"duration_in_seconds":1817}]},{"id":"8355d628-7744-4fc9-8460-ef128253fecc","title":"Uge 41: Sådan kunne vi genbruge kemikalier, der i dag brændes af. Dine brugerdata er dyrebare. Skal klimaskeptikere have spalteplads?","url":"https://transformator.fireside.fm/92","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Mie Stage, Adam Fribo, Mette Vindfeld Rosendahl og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator handler det først om de tonsvis af opløsningsmidler, syrer og baser, som industrien hvert år sender til forbrænding, selvom  meget af det sagtens kunne genanvendes. En projektgruppe støtte af Miljø- og Fødevareministeriet arbejder med, hvordan det skal ske.\n\nDernæst bladrer vi lidt i datavirksomhedernes forbryderalbum og kigger på en række af skandaler, hvor brugere af sociale medier og andre tjenester er blevet franarret deres data. For brugerdata er dyrebare, både for dig og virksomhederne.\n\nI Teknologiens Mediehus er vi også interesseret i at kende brugerne rigtigt godt, så vi kan give dem indhold, der passer til netop dem. Men i modsætning til klassens slemme drenge har mediehuset et mål om at være Danmarks mest transparente, når det gælder brugerdata.\n\nUgens holdning handler om ytringsfrihed for klimaskeptikere og andre debattører, der vedblivende betvivler almindeligt vedtagne fakta. I Australien har et forskningsmedie lukket debatspalterne for dem, men det er en forkert vej at gå, mener Ingeniørens chefredaktør.\n\nLinks\n\nRåstoffer behandles som affald: Tonsvis af nyttig kemi går op i røg\n\nKemivirksomhed: Genbrugskemikalier gav en duft af brunede kartofler\n\nKemikaliedistributører om unødvendig destruktion: »Vi skal væk fra den lineære tankegang«\n\nNyt login, mere transparens i data\n\nLeder: Derfor holder vi debatten åben for klimaskeptikerne\n\nEndelig: Opfinderne af lithium-ion-batteriet får deres Nobelpris\n\nLyt selv: Støj fra sorte huller støtter Einsteins relativitetsteori\n\nNobelpris i fysik belønner indsigt om universets udvikling og vores egen plads i kosmos\n\nNobelpris i medicin: Sådan holder celler sig kørende under varierende iltmængder","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mie Stage, Adam Fribo, Mette Vindfeld Rosendahl og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om de tonsvis af opløsningsmidler, syrer og baser, som industrien hvert år sender til forbrænding, selvom  meget af det sagtens kunne genanvendes. En projektgruppe støtte af Miljø- og Fødevareministeriet arbejder med, hvordan det skal ske.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDernæst bladrer\u003c/strong\u003e vi lidt i datavirksomhedernes forbryderalbum og kigger på en række af skandaler, hvor brugere af sociale medier og andre tjenester er blevet franarret deres data. For brugerdata er dyrebare, både for dig og virksomhederne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI Teknologiens Mediehus\u003c/strong\u003e er vi også interesseret i at kende brugerne rigtigt godt, så vi kan give dem indhold, der passer til netop dem. Men i modsætning til klassens slemme drenge har mediehuset et mål om at være Danmarks mest transparente, når det gælder brugerdata.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e handler om ytringsfrihed for klimaskeptikere og andre debattører, der vedblivende betvivler almindeligt vedtagne fakta. I Australien har et forskningsmedie lukket debatspalterne for dem, men det er en forkert vej at gå, mener Ingeniørens chefredaktør.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229423\"\u003eRåstoffer behandles som affald: Tonsvis af nyttig kemi går op i røg\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229389\"\u003eKemivirksomhed: Genbrugskemikalier gav en duft af brunede kartofler\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229421\"\u003eKemikaliedistributører om unødvendig destruktion: »Vi skal væk fra den lineære tankegang«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228437\"\u003eNyt login, mere transparens i data\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229422\"\u003eLeder: Derfor holder vi debatten åben for klimaskeptikerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229324\"\u003eEndelig: Opfinderne af lithium-ion-batteriet får deres Nobelpris\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228946\"\u003eLyt selv: Støj fra sorte huller støtter Einsteins relativitetsteori\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229323\"\u003eNobelpris i fysik belønner indsigt om universets udvikling og vores egen plads i kosmos\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229322\"\u003eNobelpris i medicin: Sådan holder celler sig kørende under varierende iltmængder\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kemikalier sendes til forbrænding, selvom de kunne genanvendes. Dine brugerdata er dyrebare, både for dig og datavirksomhederne. Teknologiens Mediehus vil være Danmarks mest transparente for brugerne. Skal klimatrolde også have ordet i debatten?","date_published":"2019-10-11T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8355d628-7744-4fc9-8460-ef128253fecc.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":35202432,"duration_in_seconds":2196}]},{"id":"b844ecdb-5ad4-43eb-9887-645634497cb5","title":"Uge 40: Hvad er electro-fuels? Og hvorfor må vi ikke skyde raketter af i Danmark?","url":"https://transformator.fireside.fm/91","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing \n\nI denne uges Transformator handler det først om fossilfri, kunstige brændstoffer fremstillet med vindmøllestrøm, der ifølge Dansk Industri skal være med til at fjerne transportens tunge aftryk i CO2-regnskabet.  Men der er lang vej endnu, og energitabet er stort ved at konvertere el til f.eks. brint.\n\nDerefter taler vi om de såkaldte energiassistenter – apps, der giver et løbende overblik over husstandens elforbrug. Dem er der masser af både i App Store og Google Play, men en ny fra Seas-NVE prøver også at forudsige forbruget time for time et kvartal frem i tiden. \n\nSkal det være slut med større civile raketopsendelser på dansk territorium? Det fremgår af regeringens lovkatalog, hvori det fremgår, at forbuddet skal ske af hensyn til risici for lufttrafik, søfart og beboede områder. Det er dårlige nyheder for en forening som Copenhagen Suborbitals, der har sendt seks raketter op, og som har som endemål at sende en person ud i rummet og tilbage igen. \n\nLinks\n\n‘Flydende el’ er dyr, men nødvendig\n\n    I Aalborg bygger de verdens største fabrik til methanol-brændselsceller\n\nForbrugs-app kan hjælpe med at aktivere fleksibilitet på villavejen\n\nRumskib af stål er få måneder fra jomfrutur\n\nLeder: Skal vi virkelig begrave dansk raketudvikling?\n\nSlut med amatør-astronauter? Regeringen vil forbyde større civile raketopsendelser\n\nHavne: Rederier fravælger landstrøm og fortsætter forurening\n\nAdvarsel fra eksperter: EU-forslag kan føre til masseovervågning via 5G-nettet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om fossilfri, kunstige brændstoffer fremstillet med vindmøllestrøm, der ifølge Dansk Industri skal være med til at fjerne transportens tunge aftryk i CO2-regnskabet.  Men der er lang vej endnu, og energitabet er stort ved at konvertere el til f.eks. brint.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter taler vi\u003c/strong\u003e om de såkaldte energiassistenter – apps, der giver et løbende overblik over husstandens elforbrug. Dem er der masser af både i App Store og Google Play, men en ny fra Seas-NVE prøver også at forudsige forbruget time for time et kvartal frem i tiden. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSkal det være slut\u003c/strong\u003e med større civile raketopsendelser på dansk territorium? Det fremgår af regeringens lovkatalog, hvori det fremgår, at forbuddet skal ske af hensyn til risici for lufttrafik, søfart og beboede områder. Det er dårlige nyheder for en forening som Copenhagen Suborbitals, der har sendt seks raketter op, og som har som endemål at sende en person ud i rummet og tilbage igen. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229256\"\u003e‘Flydende el’ er dyr, men nødvendig\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229249\"\u003e    I Aalborg bygger de verdens største fabrik til methanol-brændselsceller\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3781\"\u003eForbrugs-app kan hjælpe med at aktivere fleksibilitet på villavejen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229257\"\u003eRumskib af stål er få måneder fra jomfrutur\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229255\"\u003eLeder: Skal vi virkelig begrave dansk raketudvikling?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229216\"\u003eSlut med amatør-astronauter? Regeringen vil forbyde større civile raketopsendelser\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229184\"\u003eHavne: Rederier fravælger landstrøm og fortsætter forurening\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1089067\"\u003eAdvarsel fra eksperter: EU-forslag kan føre til masseovervågning via 5G-nettet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kunstige brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm kan være en af vejene til at nå regeringens ambitiøse klimamål. Ny energi-app prøver at forudsige dit elforbrug. Forbud mod opsendelser vil begrave dansk raketudvikling","date_published":"2019-10-04T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b844ecdb-5ad4-43eb-9887-645634497cb5.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":35468928,"duration_in_seconds":2212}]},{"id":"b152da88-b677-41cd-87f6-1bc9edbcba64","title":"Uge 39: Her skal du passe på, når du køber en brugt elbil. Metrotillæg skræmmer passagerer væk","url":"https://transformator.fireside.fm/90","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Christian Rantorp, Magnus Bredsdorff og Julie-Astrid Galsgaard \n\nI denne uges Transformator skal vi først ud at sparke dæk på brugte elbiler. Men det er nu mere bilens batteri, der kan være en nitte, for der findes i dag ikke noget værktøj til at tjekke kvaliteten af det. Det skulle dog gerne være på vej i forlængelse af et forskningsprojekt, som bl.a. Aalborg Universitet står bag, og målet er, at et kommercielt diagnoseværktøj er klar om tre år.\n\nMetroCityringen, der åbner på søndag, vil øge mobiliteten i byen, men et ‘kvalitetstillæg’, som er et fint ord for takstforhøjelse, på gennemsnitligt én krone pr. rejse, vil ifølge et notat skræmme så mange passagerer væk fra metroen og den øvrige offentlige trafik, at trafikforskere tager sig til hovedet. Tabet af billetindtægter vil i høj grad udhule merindtægten fra kvalitetstillægget.\n\nI en ny blog på ing.dk vil klinisk psykolog i forsvaret Julie-Astrid Galsgaard skrive om teknopsykologi – om hvad der sker, når menneskets intelligens møder maskinens. \n\nLinks\n\nNyt forskningsprojekt om elbiler: Batteriets tilstand kan nu måles udefra\n\nMetroens nye pristillæg skræmmer millioner af passagerer væk\n\nMetrotillæg kan koste trafikselskaber milliarder\n\n»Det er især mænd, som gerne vil skabe kunstig intelligens«\n\nNy blog: Teknopsykologens briks\n\nSådan skaber vi en journalist-robot\n\nRapport slår alarm: Selvkørende biler kan drukne vores byer i trængsel\n\nVestforbrænding smidt på porten: København vil selv håndtere deres plastaffald\n\nSolsorte dratter døde om ... men serum-institut finder ingen virus\n\nSpørg Fagfolket: Får man nemmere varmen, hvis man spiser is, når man fryser?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende: Christian Rantorp, Magnus Bredsdorff og Julie-Astrid Galsgaard\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi først ud at sparke dæk på brugte elbiler. Men det er nu mere bilens batteri, der kan være en nitte, for der findes i dag ikke noget værktøj til at tjekke kvaliteten af det. Det skulle dog gerne være på vej i forlængelse af et forskningsprojekt, som bl.a. Aalborg Universitet står bag, og målet er, at et kommercielt diagnoseværktøj er klar om tre år.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMetroCityringen\u003c/strong\u003e, der åbner på søndag, vil øge mobiliteten i byen, men et ‘kvalitetstillæg’, som er et fint ord for takstforhøjelse, på gennemsnitligt én krone pr. rejse, vil ifølge et notat skræmme så mange passagerer væk fra metroen og den øvrige offentlige trafik, at trafikforskere tager sig til hovedet. Tabet af billetindtægter vil i høj grad udhule merindtægten fra kvalitetstillægget.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI en ny blog\u003c/strong\u003e på ing.dk vil klinisk psykolog i forsvaret Julie-Astrid Galsgaard skrive om teknopsykologi – om hvad der sker, når menneskets intelligens møder maskinens. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3734\"\u003eNyt forskningsprojekt om elbiler: Batteriets tilstand kan nu måles udefra\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229101\"\u003eMetroens nye pristillæg skræmmer millioner af passagerer væk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229105\"\u003eMetrotillæg kan koste trafikselskaber milliarder\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229108\"\u003e»Det er især mænd, som gerne vil skabe kunstig intelligens«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/blogs/teknopsykologens-briks\"\u003eNy blog: Teknopsykologens briks\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1088991\"\u003eSådan skaber vi en journalist-robot\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229059\"\u003eRapport slår alarm: Selvkørende biler kan drukne vores byer i trængsel\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/229068\"\u003eVestforbrænding smidt på porten: København vil selv håndtere deres plastaffald\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228941\"\u003eSolsorte dratter døde om ... men serum-institut finder ingen virus\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228686\"\u003eSpørg Fagfolket: Får man nemmere varmen, hvis man spiser is, når man fryser?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvordan tjekker man, at batteriet i en brugt elbil er i orden? Det kan man ikke endnu, men et værktøj er på vej. Med MetroCityringens åbning stiger prisen i snit en krone pr. rejse. Det vil få mange til at droppe den kollektive trafik, ifølge notat. Ny etikblogger på ing.dk vil have kunstig intelligens til at være menneskelig.","date_published":"2019-09-27T10:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b152da88-b677-41cd-87f6-1bc9edbcba64.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28871040,"duration_in_seconds":1800}]},{"id":"98adc5d1-09ef-405c-9a18-d6fe2975245f","title":"Uge 38: Teknologisk dannelse skal ruste os til den digitale tidsalder","url":"https://transformator.fireside.fm/89","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Kim Escherich og Magnus Bredsdorff\n\nHvordan skal vi træffe beslutninger i en tid, hvor der hele tiden dukker nye teknologier op, som vi ikke før har set – eksempelvis kunstig intelligens? Det kræver en grundlæggende teknologisk dannelse, som også indebærer en forståelse af, hvad det er at være menneske, mener den første gæst i ugens Transformator, Kim Escherich, der er innovationsarkitekt hos IBM, medstifter af folkeoplysningsbevægelsen Fremvirke og ny blogger på ing.dk.  \n\nI ugens holdning samler vi op på  Ingeniørens stikprøveundersøgelse fra uge 35, hvor vi ekspedienterne i en række telebutikker udleverede nye sim-kort uden at forlange ID af vores udsendte reportere. Teleselskaberne lovede dengang bod og bedring, og telemyndighederne lænede sig op af de beroligende meldinger. Men da journalisterne gentog undersøgelsen i de samme butikker, var resultatet det samme.\n\nLinks\n\n»Vi drømmer alle om at ligge på stranden med en drink i hånden«\n\nNy blog: Den teknoetiske garage\n\nLeder: Stram op, teleselskaber og myndigheder!","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Kim Escherich og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvordan skal vi træffe beslutninger\u003c/strong\u003e i en tid, hvor der hele tiden dukker nye teknologier op, som vi ikke før har set – eksempelvis kunstig intelligens? Det kræver en grundlæggende teknologisk dannelse, som også indebærer en forståelse af, hvad det er at være menneske, mener den første gæst i ugens Transformator, Kim Escherich, der er innovationsarkitekt hos IBM, medstifter af folkeoplysningsbevægelsen Fremvirke og ny blogger på ing.dk.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens holdning\u003c/strong\u003e samler vi op på  Ingeniørens stikprøveundersøgelse fra uge 35, hvor vi ekspedienterne i en række telebutikker udleverede nye sim-kort uden at forlange ID af vores udsendte reportere. Teleselskaberne lovede dengang bod og bedring, og telemyndighederne lænede sig op af de beroligende meldinger. Men da journalisterne gentog undersøgelsen i de samme butikker, var resultatet det samme.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228882\"\u003e»Vi drømmer alle om at ligge på stranden med en drink i hånden«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/blogs/teknoetiske-garage\"\u003eNy blog: Den teknoetiske garage\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228878\"\u003eLeder: Stram op, teleselskaber og myndigheder!\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Digital dannelse er et af de budskaber, som Ingeniørens nye blogger, Kim Escherich, er rejsende i. Som innovationsarkitekt i IBM med en lang karriere inden for digitalisering, AI og machine learning er han langtfra maskinstormer. Alligevel advarer han mod, at vi lader os overrumple af teknologien, fordi vi ikke forstår, hvordan vi skal omgås den.","date_published":"2019-09-20T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/98adc5d1-09ef-405c-9a18-d6fe2975245f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29255808,"duration_in_seconds":1824}]},{"id":"b37b67c1-b38c-4f16-b1d4-b47ad8e42e6c","title":"Uge 37: Stemmestyrede assistenter sladrer. Danmark mangler en klimaplan","url":"https://transformator.fireside.fm/88","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Michael Rothenborg, Magnus Boye og Trine Reitz Bjerregaard \n\nI denne uges Transformator handler det først om de stemmestyrede assistenter som Siri, Alexa og Cortana. Vi er alle er med til at lære dem at genkende tale, mens vi bruger dem, og dermed forærer vi vores stemmedata til de store it-selskaber som Google, Amazon og Microsoft. Et alternativ er projektet Common Voice, som Mozilla står bag. Det er et forsøg på at crowdsource en database med stemmedata.\n\nHvad byder man uønskede gæster? Bodil, Urd, Egon, Ingolf eller Allan vil man nok helst barrikadere sig mod med sandsække eller et højt dige – navnlig hvis man bor i områder som Jyllinge Nordmark, hvor den slags storme får fjorden til at stige og kigge indenfor i stuen. Er det en kyst- og klimaplan, vi har brug for, hvis man skal komme igennem med diger på de truede områder, hvor naboerne ikke kan blive enige? \n\nUgens holdning kommer fra Ingeniørens lederartikel, som stikker til regeringen for at komme med udmeldinger om plastposer og papemballage til tandpasta, mens vi efter 77 dage stadig venter på et udspil til en reel reform af klima- og energipolitikken.\n\nLinks\n\nMozilla: Monopol på stemmedata minder om patent på mus og keyboard\n\nOversvømmelser og skybrud koster langt mere, end vi tror\n\nDanmark mangler en kyst- og klimaplan\n\nLeder: Kom så med de ‘upopulære’ beslutninger\n\nDanskernes nye biler bliver stadigt mere sorte\n\nEfter stald-fadæsen på DTU: Ministre dropper omstridt udbud af forskning\n\nForsker undsiger big bang: Universet har ingen begyndelse og ingen ende","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende: Michael Rothenborg, Magnus Boye og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om de stemmestyrede assistenter som Siri, Alexa og Cortana. Vi er alle er med til at lære dem at genkende tale, mens vi bruger dem, og dermed forærer vi vores stemmedata til de store it-selskaber som Google, Amazon og Microsoft. Et alternativ er projektet Common Voice, som Mozilla står bag. Det er et forsøg på at crowdsource en database med stemmedata.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad byder man uønskede gæster?\u003c/strong\u003e Bodil, Urd, Egon, Ingolf eller Allan vil man nok helst barrikadere sig mod med sandsække eller et højt dige – navnlig hvis man bor i områder som Jyllinge Nordmark, hvor den slags storme får fjorden til at stige og kigge indenfor i stuen. Er det en kyst- og klimaplan, vi har brug for, hvis man skal komme igennem med diger på de truede områder, hvor naboerne ikke kan blive enige? \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra Ingeniørens lederartikel, som stikker til regeringen for at komme med udmeldinger om plastposer og papemballage til tandpasta, mens vi efter 77 dage stadig venter på et udspil til en reel reform af klima- og energipolitikken.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3609\"\u003eMozilla: Monopol på stemmedata minder om patent på mus og keyboard\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228716\"\u003eOversvømmelser og skybrud koster langt mere, end vi tror\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228728\"\u003eDanmark mangler en kyst- og klimaplan\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228715\"\u003eLeder: Kom så med de ‘upopulære’ beslutninger\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228673\"\u003eDanskernes nye biler bliver stadigt mere sorte\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228662\"\u003eEfter stald-fadæsen på DTU: Ministre dropper omstridt udbud af forskning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228512\"\u003eForsker undsiger big bang: Universet har ingen begyndelse og ingen ende\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Stemmestyrede assistenter indsamler dine stemmedata. Mangler vi en kyst- og klimaplan for at sikre Danmarks kyster mod oversvømmelser? Efter 77 dage med den nye regering venter vi stadig på et udspil til en reel reform af klima- og energipolitikken.","date_published":"2019-09-13T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b37b67c1-b38c-4f16-b1d4-b47ad8e42e6c.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28672512,"duration_in_seconds":1787}]},{"id":"5073231e-43ac-460b-b064-dfb71c3954e2","title":"Uge 36: Teknologi mod kontorlarm. Dambrug på land. Droner inspicerer vindmøllevinger","url":"https://transformator.fireside.fm/87","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen, Martin Bernth og Magnus Bredsdorff\n\nI denne uges Transformator begynder vi på kontoret, hvor larmen fra kolleger plager hele 99 pct. af de ansatte. Flere teknologiske løsninger forsøger at gøre noget ved problemet. Laurids Hovgaard orienterer.\n\nDerefter handler det om de forsøg, man har gjort med at erstatte de forurende havbrug med saltvandsdambrug på land – og det har ikke ligefrem været uden problemer. Ulrik Andersen fortæller om, hvordan de er blevet løst, og om de erfaringer, man har gjort sig.\n\nDet er dyrt at hejse mennesker op på en vindmølle for at tjekke og reparere vingerne, så nu har man udviklet en autonom drone, der kan arbejde i op til 10 sekundmeters blæst og kigge ind i vingen ved hjælp af ultralyd, fortæller Martin Berth, der er redaktør for Ingeniørens PRO-medie GridTech.\n\nUgens holdning kommer fra Magnus Bredsdorff, der i Ingeniørens leder kalder politiet og retsvæsenets tilgang til data fra mobiltelefoner »ufatteligt naiv«.\n\nLinks\n\nTil kamp mod kontorstøjen\n\nAlgoritmer hæver stemmen i auditoriet\n\nKan fisk på land løbe rundt?\n\nAutonom drone kigger ind i vindmøllevinger med ultralyd\n\nLeder: Ufattelig naiv tilgang til data hos både politi og retsvæsen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen, Martin Bernth og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e begynder vi på kontoret, hvor larmen fra kolleger plager hele 99 pct. af de ansatte. Flere teknologiske løsninger forsøger at gøre noget ved problemet. Laurids Hovgaard orienterer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter handler det\u003c/strong\u003e om de forsøg, man har gjort med at erstatte de forurende havbrug med saltvandsdambrug på land – og det har ikke ligefrem været uden problemer. Ulrik Andersen fortæller om, hvordan de er blevet løst, og om de erfaringer, man har gjort sig.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet er dyrt\u003c/strong\u003e at hejse mennesker op på en vindmølle for at tjekke og reparere vingerne, så nu har man udviklet en autonom drone, der kan arbejde i op til 10 sekundmeters blæst og kigge ind i vingen ved hjælp af ultralyd, fortæller Martin Berth, der er redaktør for Ingeniørens PRO-medie GridTech.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e kommer fra Magnus Bredsdorff, der i Ingeniørens leder kalder politiet og retsvæsenets tilgang til data fra mobiltelefoner »ufatteligt naiv«.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228567\"\u003eTil kamp mod kontorstøjen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228568\"\u003eAlgoritmer hæver stemmen i auditoriet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228563\"\u003eKan fisk på land løbe rundt?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3231\"\u003eAutonom drone kigger ind i vindmøllevinger med ultralyd\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228557\"\u003eLeder: Ufattelig naiv tilgang til data hos både politi og retsvæsen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"99 pct. af de kontoransatte er generet af larm. Opdræt af saltvandsfisk på land er ved at komme over børnesygdommene. Autonom drone kan inspicere vindmøllevinger med ultralyd og spare store beløb.","date_published":"2019-09-06T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5073231e-43ac-460b-b064-dfb71c3954e2.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":33012864,"duration_in_seconds":2059}]},{"id":"56a7675f-b54a-4099-b668-057024c6c0f9","title":"Uge 35: Sløseri i butikker åbner for sim-kort-svindel. Amazonas brænder – hvad betyder det for klodens ilt?","url":"https://transformator.fireside.fm/86","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Christian Østergaard, Mads Lorenzen, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator handler det først om sim-swapping. En form for digitalt identitetstyveri, hvor hackere overtager offerets online-konti, f.eks. til mail og sociale medier. Christian Østergaard og Mads Lorenzen fortæller om deres stikprøveundersøgelse i en række telebutikker, hvor ekspedienter mange steder udleverede sim-kort uden at forlange ID.\n\nDerefter forklarer Mie Stage, hvad der er op og ned på de omfattende brande i Amazonas regnskov og de bekymrede udsagn om, at klodens iltbalance kan komme i fare, hvis ‘Jordens lunge’ kollapser.   \n\nUgens holdning handler om det paradoks, at IT-Universitet i år måtte afvise fire ud af ti ansøgere, samtidig med at både erhvervslivet og offentlige it-projekter skriger på dygtige it-folk.\n\nLinks\n\nSvindlerens drøm: Danske telebutikker udleverer sim-kort til dit nummer – helt uden at se ID\n\nTi minutter: Stjålet SIM-kort kan knække dine koder, åbne din mail og blotte dit privatliv\n\nSim-svindel har bredt sig til Danmark\n\nAmazonas brænder: Er Jordens lunge kollapset?\n\nLeder: Mangel på it-studiepladser rammer vores alles bundlinje","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christian Østergaard, Mads Lorenzen, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e handler det først om sim-swapping. En form for digitalt identitetstyveri, hvor hackere overtager offerets online-konti, f.eks. til mail og sociale medier. Christian Østergaard og Mads Lorenzen fortæller om deres stikprøveundersøgelse i en række telebutikker, hvor ekspedienter mange steder udleverede sim-kort uden at forlange ID.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter forklarer\u003c/strong\u003e Mie Stage, hvad der er op og ned på de omfattende brande i Amazonas regnskov og de bekymrede udsagn om, at klodens iltbalance kan komme i fare, hvis ‘Jordens lunge’ kollapser.   \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens holdning\u003c/strong\u003e handler om det paradoks, at IT-Universitet i år måtte afvise fire ud af ti ansøgere, samtidig med at både erhvervslivet og offentlige it-projekter skriger på dygtige it-folk.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228408\"\u003eSvindlerens drøm: Danske telebutikker udleverer sim-kort til dit nummer – helt uden at se ID\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228410\"\u003eTi minutter: Stjålet SIM-kort kan knække dine koder, åbne din mail og blotte dit privatliv\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228432\"\u003eSim-svindel har bredt sig til Danmark\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228340\"\u003eAmazonas brænder: Er Jordens lunge kollapset?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228411\"\u003eLeder: Mangel på it-studiepladser rammer vores alles bundlinje\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Uden at vise ID fik Ingeniørens journalist stik mod alle regler udleveret et sim-kort i adskillige telebutikker. Et svigt, der gør det let for hackere at overtage andres online-konti. Store skovområder forsvinder op i røg i Amazonas. Er det Jordens lunge, der er ved at kollapse? IT-Universitet må afvise fire ud af ti ansøgere, selvom vi i den grad mangler it-folk.","date_published":"2019-08-30T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/56a7675f-b54a-4099-b668-057024c6c0f9.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27118080,"duration_in_seconds":1690}]},{"id":"439215cb-a223-4f54-a530-e2149cada5bb","title":"Uge 34: Ny motor uden knastaksel. Barkbille er skyld i tysk skovdød. Tonsvis af plastaffald forsvinder","url":"https://transformator.fireside.fm/85","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på en ny type forbrændingsmotor, udviklet af forskere ved det tekniske universitet Empa i Schweiz, hvor knastakslen er erstattet af elektronisk styring, og som med tiden skal kunne køre på alle typer brændstof. Ingeniørens motorjournalist Bjørn Godske er i studiet.\n\nDerefter skal vi helt ind under barken på den europæiske skovdød, som ikke mindst har ramt store tyske skovområder. Her finder vi dem lille barkbille Typografen, som i hobetal gnaver sig gennem træernes bark, lægger æg i dem og dermed åbner dem for svampeangreb. Årsagen er klimaforandringer, der har udtørret skovene, forklarer Ingeniørens tendensredaktør Thomas Djursing.\n\nEndelig skal det handle om det plastaffald, som private og virksomheder efterhånden er blevet flittige til at sortere fra det øvrige affald i skraldebøtterne. I Københavnsområdet har Vestforbrænding hidtil fastholdt, at 75 pct. af plasten blev genanvendt, men da Ingeniøren bad om dokumentation, dalede tallet til 31 pct. Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard står for ugens holdning.\n\nLinks\n\nForskere gør nyt forsøg: Her er forbrændingsmotoren uden knastaksel\n\nSværme af barkbiller gnasker Europas skove i stykker\n\nLeder: Håbløst at skjule sandheden om vores plastaffald\n\nKun 31 procent af københavnsk plastaffald bliver med sikkerhed genanvendt\n\nForkerte tal om genanvendelse af plast chokerer kommuner","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på en ny type forbrændingsmotor, udviklet af forskere ved det tekniske universitet Empa i Schweiz, hvor knastakslen er erstattet af elektronisk styring, og som med tiden skal kunne køre på alle typer brændstof. Ingeniørens motorjournalist Bjørn Godske er i studiet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter skal vi\u003c/strong\u003e helt ind under barken på den europæiske skovdød, som ikke mindst har ramt store tyske skovområder. Her finder vi dem lille barkbille Typografen, som i hobetal gnaver sig gennem træernes bark, lægger æg i dem og dermed åbner dem for svampeangreb. Årsagen er klimaforandringer, der har udtørret skovene, forklarer Ingeniørens tendensredaktør Thomas Djursing.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal det\u003c/strong\u003e handle om det plastaffald, som private og virksomheder efterhånden er blevet flittige til at sortere fra det øvrige affald i skraldebøtterne. I Københavnsområdet har Vestforbrænding hidtil fastholdt, at 75 pct. af plasten blev genanvendt, men da Ingeniøren bad om dokumentation, dalede tallet til 31 pct. Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard står for ugens holdning.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228206\"\u003eForskere gør nyt forsøg: Her er forbrændingsmotoren uden knastaksel\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228264\"\u003eSværme af barkbiller gnasker Europas skove i stykker\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228260\"\u003eLeder: Håbløst at skjule sandheden om vores plastaffald\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228258\"\u003eKun 31 procent af københavnsk plastaffald bliver med sikkerhed genanvendt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228259\"\u003eForkerte tal om genanvendelse af plast chokerer kommuner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Schweiziske forskere mener, at de har skabt fremtidens forbrændingsmotor uden knastaksel. Barkbillen lægger kæmpe tyske skovområder øde. Kun 31 pct. af det plastaffald, som københavnerne sorterer for Vestforbrænding, bliver genbrugt.","date_published":"2019-08-23T11:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/439215cb-a223-4f54-a530-e2149cada5bb.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27184896,"duration_in_seconds":1694}]},{"id":"68954c3c-41b1-4823-8214-22019be4a8ea","title":"Uge 33: Grundvandet stiger, og et sælsomt manuskript fra Middelalderen er måske afkodet","url":"https://transformator.fireside.fm/84","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen, Thomas Djursing og Magnus Bredsdorff.\n\nI denne uges Transformator skal vi se på det, der må være verdens mærkeligste bog. 240 håndskrevne sider fra middelalderen, skrevet i kode og udstyret med farverige og smukke tegninger af mærkværdige planter, drager, stjernetegn og nøgne kvinder. Bogen er kendt som Voynich-manuskriptet. Lingvistikere hævder, at bogen skjuler et nyt sprog. Programmører aner til gengæld en kompliceret kode, som ingen dog har kunnet knække endnu. Men en britisk forsker mener nu at have løst mysteriet.  \n\nMen vi skal også høre om noget mere jordnært. Grundvandet stiger så meget, at forsyningsselskaber over hele landet efterlyser en løsning, der kan beskytte vores boliger. Problemet kender vi: stigende regnmængder, tætte kloakrør og lukning af de bynære vandboringer. Og løsningen kender vi også – men lovgivningen giver ikke mulighed for at gennemføre den. Vi forklarer problemet og anviser en løsning.\n\nEndelig skal vi have ugens holdning: Hvorfor skal bøderne for brug på reglerne om persondata være så høje, mens bøderne for at skade naturen er så latterligt lave?\n\nLinks\n\nLovgivning bremser effektiv indsats mod stigende grundvand\n\nForsyningsselskaber om kloakrenovering: Vi løser ét problem, men skaber et andet\n\nTag med på en rejse bag om verdens mærkeligste bog\n\nLeder: De danske bøder for at forurene naturen er til grin","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen, Thomas Djursing og Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi se på det, der må være verdens mærkeligste bog. 240 håndskrevne sider fra middelalderen, skrevet i kode og udstyret med farverige og smukke tegninger af mærkværdige planter, drager, stjernetegn og nøgne kvinder. Bogen er kendt som Voynich-manuskriptet. Lingvistikere hævder, at bogen skjuler et nyt sprog. Programmører aner til gengæld en kompliceret kode, som ingen dog har kunnet knække endnu. Men en britisk forsker mener nu at have løst mysteriet.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen vi skal også\u003c/strong\u003e høre om noget mere jordnært. Grundvandet stiger så meget, at forsyningsselskaber over hele landet efterlyser en løsning, der kan beskytte vores boliger. Problemet kender vi: stigende regnmængder, tætte kloakrør og lukning af de bynære vandboringer. Og løsningen kender vi også – men lovgivningen giver ikke mulighed for at gennemføre den. Vi forklarer problemet og anviser en løsning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi have\u003c/strong\u003e ugens holdning: Hvorfor skal bøderne for brug på reglerne om persondata være så høje, mens bøderne for at skade naturen er så latterligt lave?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228103\"\u003eLovgivning bremser effektiv indsats mod stigende grundvand\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228106\"\u003eForsyningsselskaber om kloakrenovering: Vi løser ét problem, men skaber et andet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228113\"\u003eTag med på en rejse bag om verdens mærkeligste bog\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/228107\"\u003eLeder: De danske bøder for at forurene naturen er til grin\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I ugens podcast dykker vi ned i en af verdens mærkeligste bøger, Voynich-manuskriptet, hvis kode en britisk forsker mener at have knækket. Du kan også høre om husejeres problemer med stigende grundvand og om de ubetydelige bøder, virksomheder får for at ødelægge naturen. ","date_published":"2019-08-16T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/68954c3c-41b1-4823-8214-22019be4a8ea.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":25161984,"duration_in_seconds":1568}]},{"id":"04079f90-3570-442c-92a2-6b1a787013d6","title":"Uge 26: Mysteriet i kostalden","url":"https://transformator.fireside.fm/83","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Simon Freiesleben og Magnus Bredsdorff.\n\nI denne uges Transformator ser vi på intet mindre end et mysterium. Det handler om vandet i en kostald ved Slagelse, som køerne simpelthen nægter at drikke - uden at forskerne kan finde nogetsomhelst i vejen med det. Magnus Bredsforff fortæller.\n\nBagefter får vi besøg af Simon Freiesleben, der har set på, hvordan den lavere afgift på diesel har kostet den danske stat 42 milliarder kroner de seneste 10 år - og på hvordan vi i Europa udleder mere CO2 fra vores biler i år end sidste år. \n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om sundhedsdata og den nye regering.\n\nLinks\n\nDer sker noget uforklarligt med vandet i en sjællandsk kostald\n\nDen danske stat har favoriseret diesel for 42 milliarder siden 2008\n\nFor andet år i træk: Nye biler pulsede mere CO2 ud i 2018\n\nSå er der åbnet for sluserne: Danske ‘lynladere’ popper op langs motorvejen\n\nLightyear One is a solar powered car, sort of - CNN\n\nMillioner af personhenførbare data er frit tilgængelige for sundhedsforskerne","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Simon Freiesleben og Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi på intet mindre end et mysterium. Det handler om vandet i en kostald ved Slagelse, som køerne simpelthen nægter at drikke - uden at forskerne kan finde nogetsomhelst i vejen med det. Magnus Bredsforff fortæller.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter får vi besøg\u003c/strong\u003e af Simon Freiesleben, der har set på, hvordan den lavere afgift på diesel har kostet den danske stat 42 milliarder kroner de seneste 10 år - og på hvordan vi i Europa udleder mere CO2 fra vores biler i år end sidste år. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om sundhedsdata og den nye regering.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/227012\"\u003eDer sker noget uforklarligt med vandet i en sjællandsk kostald\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226929\"\u003eDen danske stat har favoriseret diesel for 42 milliarder siden 2008\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226893\"\u003eFor andet år i træk: Nye biler pulsede mere CO2 ud i 2018\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3184\"\u003eSå er der åbnet for sluserne: Danske ‘lynladere’ popper op langs motorvejen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://edition.cnn.com/2019/06/26/business/lightyear-one-solar-powered-car/index.html\"\u003eLightyear One is a solar powered car, sort of - CNN\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1088367\"\u003eMillioner af personhenførbare data er frit tilgængelige for sundhedsforskerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ifølge utallige målinger er vandet i en bestemt kostald helt rent. Men hvorfor kan køerne så finde på at drikke urin i stedet? Og så har den lavere afgift på diesel kostet den danske stat 42 milliarder kroner.","date_published":"2019-06-28T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/04079f90-3570-442c-92a2-6b1a787013d6.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31268683,"duration_in_seconds":1950}]},{"id":"a3b95d69-c5df-4c07-beca-c062b94abd10","title":"Uge 25: Europas bilindustri har fået baghjul af Tesla","url":"https://transformator.fireside.fm/82","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff.\n\nI denne uge uge ser vi på udfordringerne for især den tyske bilindustri, der måske har været lidt for langsomme til at komme igang med at satse på el-biler og derfor har fået baghjul af f.eks. Tesla. Det er Bjørn Godske, der analyserer.\n\nBagefter gør vi status for den vildtvoksende sag om fejl i analyserne af udledningen af kvælstof, der i denne uge kulminerede med trusler om sagsanlæg mod en professor fra Aarhus.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om et smart vandlaboratorie og om teledata.\n\nLinks\n\nAnalyse: Derfor laver tyskerne ikke bare en Tesla\n\nFejl i Rigspolitiets software til konvertering af teledata kan have givet forkerte domme i syv år\n\nNyt vand-lab skal medvirke til besparelser på milliarder af liter\n\nBæredygtigt Landbrug til vandmiljøprofessor: Træk i land, eller vi sagsøger dig\n\nFokus: Vandmiljø under pres\n\nEfter dødsulykke: Dansk Jernbaneforbund kræver usikrede overkørsler hurtigt udbedret\n\nAlgoritmer skal spotte trafikskilte og regnvandsriste i Ballerup Kommune","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uge uge\u003c/strong\u003e ser vi på udfordringerne for især den tyske bilindustri, der måske har været lidt for langsomme til at komme igang med at satse på el-biler og derfor har fået baghjul af f.eks. Tesla. Det er Bjørn Godske, der analyserer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter gør vi\u003c/strong\u003e status for den vildtvoksende sag om fejl i analyserne af udledningen af kvælstof, der i denne uge kulminerede med trusler om sagsanlæg mod en professor fra Aarhus.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om et smart vandlaboratorie og om teledata.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226799\"\u003eAnalyse: Derfor laver tyskerne ikke bare en Tesla\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1088304\"\u003eFejl i Rigspolitiets software til konvertering af teledata kan have givet forkerte domme i syv år\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3129\"\u003eNyt vand-lab skal medvirke til besparelser på milliarder af liter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226726\"\u003eBæredygtigt Landbrug til vandmiljøprofessor: Træk i land, eller vi sagsøger dig\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/vandmiljo-under-pres\"\u003eFokus: Vandmiljø under pres\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226759\"\u003eEfter dødsulykke: Dansk Jernbaneforbund kræver usikrede overkørsler hurtigt udbedret\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3088\"\u003eAlgoritmer skal spotte trafikskilte og regnvandsriste i Ballerup Kommune\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den europæiske bilindustri står foran store omvæltninger og investerer nu massivt. Og så vokser sagen om fejl i analyser af udledningen af kvælstof med trusler om sagsanlæg. ","date_published":"2019-06-21T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/a3b95d69-c5df-4c07-beca-c062b94abd10.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":33526219,"duration_in_seconds":2092}]},{"id":"bbf26f0e-256e-4237-80ca-0db812d931b8","title":"Uge 24: \"Førerløse\" busser må ofte styres manuelt","url":"https://transformator.fireside.fm/81","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Christian Rantorp, Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff.\n\nI denne uge har vi igen hele tre historier på programmet.\n\nFørst ser vi på de såkaldte selvkørende minibusser, der afprøves i forsøg rundt omkring i Danmark og i resten af verden. De har bare det problem, at de faktisk slet ikke er så selvkørende, som de lyder, fortæller Christian Rantorp.\n\nBagefter skal vi høre om et fælleseuropæisk samarbejde om at bygge otte nye supercomputere - for selvom ingen af dem skal placeres her i Danmark, så er vi med i holdet bag den kommende supercomputer i Finland. Laurids Hovgaard beretter.\n\nEndelig får jeg besøg af Ulrik Andersen, der har set på nogle af de nyeste metoder til at rense de efterhånden allestedsnærværende pesticider ud af vores drikkevand.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om aske, skybrud, datacentre og Bluetooth.\n\nLinks\n\nTrods store løfter: ‘Førerløse’ busser må ofte styres manuelt\n\nComputere for seks mia: EU klar til at købe otte nye gigantiske supercomputere\n\nSerie: Her er fordele og ulemper ved pesticidrensning\n\nMetaller gør tonsvis af flyveaske til farligt affald – nu skal de genbruges i stedet\n\nBetalte for en anden kundes varer: Nets ændrer funktionalitet i bank-app på iPhone\n\nApple dropper datacenter-planer i Aabenraa\n\nNy flise køler storbyens varmeøer","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christian Rantorp, Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uge\u003c/strong\u003e har vi igen hele tre historier på programmet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFørst ser vi på\u003c/strong\u003e de såkaldte selvkørende minibusser, der afprøves i forsøg rundt omkring i Danmark og i resten af verden. De har bare det problem, at de faktisk slet ikke er så selvkørende, som de lyder, fortæller Christian Rantorp.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal vi høre om\u003c/strong\u003e et fælleseuropæisk samarbejde om at bygge otte nye supercomputere - for selvom ingen af dem skal placeres her i Danmark, så er vi med i holdet bag den kommende supercomputer i Finland. Laurids Hovgaard beretter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig får jeg besøg\u003c/strong\u003e af Ulrik Andersen, der har set på nogle af de nyeste metoder til at rense de efterhånden allestedsnærværende pesticider ud af vores drikkevand.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om aske, skybrud, datacentre og Bluetooth.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226631\"\u003eTrods store løfter: ‘Førerløse’ busser må ofte styres manuelt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226544\"\u003eComputere for seks mia: EU klar til at købe otte nye gigantiske supercomputere\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2949\"\u003eSerie: Her er fordele og ulemper ved pesticidrensning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226531\"\u003eMetaller gør tonsvis af flyveaske til farligt affald – nu skal de genbruges i stedet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1088260\"\u003eBetalte for en anden kundes varer: Nets ændrer funktionalitet i bank-app på iPhone\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226592\"\u003eApple dropper datacenter-planer i Aabenraa\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3073\"\u003eNy flise køler storbyens varmeøer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"De kaldes \"selvkørende\", men teknologien er endnu ikke klar til at fragte passagerer uden en fører i bussen. Og så er Danmark med i  et europæisk samarbejde om otte nye supercomputere.","date_published":"2019-06-14T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/bbf26f0e-256e-4237-80ca-0db812d931b8.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":36051868,"duration_in_seconds":2249}]},{"id":"1b1a0e8e-50d4-49b0-8c88-19f5b7628c0f","title":"Uge 23: AI kræver bedre hardware og presserende spørgsmål til den nye regering","url":"https://transformator.fireside.fm/80","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Michael Rothenburg, Simon Freiesleben og Henrik Heide. \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan udviklingen indenfor kunstig intelligens presser de traditionelle måder at lave computerchips på. Vi bliver nødt til at lave helt nye typer hardware, hvis de skal kunne udnytte algoritmerne optimalt, fortæller Laurids Hovgaard.\n\nDerefter ser vi nærmere på et par presserende spørgsmål relateret til klimaudfordringerne for den kommende regering. Det handler både om vandsektoren og om de to store infrastruktur-projekter Viking Link og Baltic Pipe. Michael Rothenburg og Simon Freiesleben analyserer.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om selvkørende biler og Ringstedbanen.\n\nLinks\n\nKunstig intelligens kræver helt nyt chipdesign\n\nFredag åbner Danmarks første nye fjernbanestrækning i årtier – med ét tog i timen | Ingeniøren\n\nTavshed: Hvad vil Socialdemokratiet med de kontroversielle ledninger Viking Link og Baltic Pipe?\n\nNyt kamera til selvkørende biler: Kan 'se' lige så godt som lidar | Ingeniøren\n\nHer er vandsektorens ønsker til den nye regering","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Michael Rothenburg, Simon Freiesleben og Henrik Heide. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på, hvordan udviklingen indenfor kunstig intelligens presser de traditionelle måder at lave computerchips på. Vi bliver nødt til at lave helt nye typer hardware, hvis de skal kunne udnytte algoritmerne optimalt, fortæller Laurids Hovgaard.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter ser vi nærmere på\u003c/strong\u003e et par presserende spørgsmål relateret til klimaudfordringerne for den kommende regering. Det handler både om vandsektoren og om de to store infrastruktur-projekter Viking Link og Baltic Pipe. Michael Rothenburg og Simon Freiesleben analyserer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om selvkørende biler og Ringstedbanen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226501\"\u003eKunstig intelligens kræver helt nyt chipdesign\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226385\"\u003eFredag åbner Danmarks første nye fjernbanestrækning i årtier – med ét tog i timen | Ingeniøren\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226473\"\u003eTavshed: Hvad vil Socialdemokratiet med de kontroversielle ledninger Viking Link og Baltic Pipe?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226098\"\u003eNyt kamera til selvkørende biler: Kan \u0026#39;se\u0026#39; lige så godt som lidar | Ingeniøren\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/3019\"\u003eHer er vandsektorens ønsker til den nye regering\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvis forbrugere og virksomheder i stigende grad skal have gavn af kunstig intelligens (AI), kræver det mere kraftige computerchips. Og hvad vil den kommende regering egentlig med Baltic Pipe og Viking Link?","date_published":"2019-06-07T10:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1b1a0e8e-50d4-49b0-8c88-19f5b7628c0f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31053243,"duration_in_seconds":1937}]},{"id":"003a3343-5009-40f1-9935-e712e242c5ef","title":"Uge 21: Virker flyafgifter? Forskere tegner det danske klima år 2050","url":"https://transformator.fireside.fm/79","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsforff, Niels Møller Kjemtrup og Jakob Møllerhøj\n\nI denne uges Transformator skal vi tale om hvordan klimaet ser ud i Danmark i 2050 – som optakt til den kommende Respond-festival, som Teknologiens Mediehus og  Ingeniørforeningen IDA afholder 6.-8. juni i København.\n\nApropos klima er flytrafik jo en af de store CO2-syndere, og vi ser på afgifter og kvoter, der – måske – kan lægge en dæmper på vores rejsetrang og dermed være med til at bremse udledningen.\n\nEndelig skal vi opdateres på den fortsatte og vildtvoksende saga om kinesiske Huawei, der i den grad er blevet sat under pres, nu efter amerikansk embargo, som bl.a. også rammer Huaweis Android-mobiler.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om sko og fjernvarme.\n\nLinks\n\nHøje-Taastrup gør klar til datacenter: Kræver overskudsvarmen genanvendt\n\nEcco om giftige fluorstoffer i danske sko: Det er uundværligt\n\nLeder: Stop klima-frihjulet til flyene i danske lufthavne\n\nFlystriber kan opvarme planeten langt mere end flyenes CO2-udledning\n\nEksperter er uenige: Virker CO2-afgifter på fly overhovedet på klimaet?\n\nKonsekvenser af Huawei-forbud for europæisk 5G, chip- og netværks-leverandører og smartphones\n\nLæs mere om IDA og Teknologiens Mediehus’ Respond Festival 6.-8. juni","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsforff, Niels Møller Kjemtrup og Jakob Møllerhøj\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi tale om hvordan klimaet ser ud i Danmark i 2050 – som optakt til den kommende Respond-festival, som Teknologiens Mediehus og  Ingeniørforeningen IDA afholder 6.-8. juni i København.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eApropos klima\u003c/strong\u003e er flytrafik jo en af de store CO2-syndere, og vi ser på afgifter og kvoter, der – måske – kan lægge en dæmper på vores rejsetrang og dermed være med til at bremse udledningen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi\u003c/strong\u003e opdateres på den fortsatte og vildtvoksende saga om kinesiske Huawei, der i den grad er blevet sat under pres, nu efter amerikansk embargo, som bl.a. også rammer Huaweis Android-mobiler.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler denne gang om sko og fjernvarme.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226225\"\u003eHøje-Taastrup gør klar til datacenter: Kræver overskudsvarmen genanvendt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226185\"\u003eEcco om giftige fluorstoffer i danske sko: Det er uundværligt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226229\"\u003eLeder: Stop klima-frihjulet til flyene i danske lufthavne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226276\"\u003eFlystriber kan opvarme planeten langt mere end flyenes CO2-udledning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/226197\"\u003eEksperter er uenige: Virker CO2-afgifter på fly overhovedet på klimaet?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1088149\"\u003eKonsekvenser af Huawei-forbud for europæisk 5G, chip- og netværks-leverandører og smartphones\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://respondfestival.ida.dk/\"\u003eLæs mere om IDA og Teknologiens Mediehus’ Respond Festival 6.-8. juni\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvordan vil klimaet i Danmark se ud i 2050? Det har Ingeniøren fået en række forskere til at skitsere. Flytrafikken er en af klimasynderne, og nu viser det sig, at flystriberne på himlen er lige så skadelige for klimaet som flyenes CO2-udledning.","date_published":"2019-05-24T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/003a3343-5009-40f1-9935-e712e242c5ef.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30767737,"duration_in_seconds":1919}]},{"id":"127b872d-3afb-4e32-88be-cccbd3a4c7cc","title":"Uge 19: Selvkørende busser og pessimistisk Femern-prognose","url":"https://transformator.fireside.fm/78","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Christian Rantorp, Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff\n\nI denne uges Transformator har vi hele tre ting på programmet. Først skal vi gøre lidt status for selvkørende busser (og en enkelt lastbil), når Christian Rantorp fra MobilityTech kommer forbi og fortæller om shuttlebusser, svenske transport-fartøjer og problemer med sne.\n\nBagefter fortæller Jakob Møllerhøj om, hvordan det kunne lade sig gøre for både Stram Kurs og partiet Klaus Riskjær Pedersen at omgå den betænkningstid på syv dage, som ellers har været indlagt i systemet med digitale vælgererklæringer.\n\nEndelig kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at fortælle om trafikprognoserne for den kommende Femern-forbindelse, hvor der mangler adskillige 100.000 biler for at regnestykket skal gå op.\n\nI denne uge bliver det til hele to Kortslutninger, når vi uddeler priser til sidst. Det handler om offentlige it-systemer og jernbaner, der giver underskud.\n\nLinks\n\nTelia om selvkørende lastbil med 5G: »Det er en stor mulighed for os«\n\nFranske Navya får konkurrent i Finland: Vi kører førerløst i ‘al slags vejr’\n\nAutonomous Mobility sætter DTU-projekt på pause\n\nSelvkørende bus har fået køreplan og eget linjenummer\n\nMinisteriet om snyd med vælgererklæringer: Systemdesignet burde have fanget det\n\nKronik: Der kan mangle over 1 mio. personbiler i Femern-tunnelen\n\nSkattevæsnets it-systemer kan ikke tale sammen: Nu kan 100.000 danskere miste deres nummerplader\n\nUanset valgresultat: Omstridt billundbane bliver til virkelighed","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christian Rantorp, Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi hele tre ting på programmet. Først skal vi gøre lidt status for selvkørende busser (og en enkelt lastbil), når Christian Rantorp fra MobilityTech kommer forbi og fortæller om shuttlebusser, svenske transport-fartøjer og problemer med sne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter fortæller\u003c/strong\u003e Jakob Møllerhøj om, hvordan det kunne lade sig gøre for både Stram Kurs og partiet Klaus Riskjær Pedersen at omgå den betænkningstid på syv dage, som ellers har været indlagt i systemet med digitale vælgererklæringer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig kommer\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff i studiet for at fortælle om trafikprognoserne for den kommende Femern-forbindelse, hvor der mangler adskillige 100.000 biler for at regnestykket skal gå op.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uge\u003c/strong\u003e bliver det til hele to Kortslutninger, når vi uddeler priser til sidst. Det handler om offentlige it-systemer og jernbaner, der giver underskud.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2757\"\u003eTelia om selvkørende lastbil med 5G: »Det er en stor mulighed for os«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2722\"\u003eFranske Navya får konkurrent i Finland: Vi kører førerløst i ‘al slags vejr’\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2725\"\u003eAutonomous Mobility sætter DTU-projekt på pause\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2705\"\u003eSelvkørende bus har fået køreplan og eget linjenummer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1088030\"\u003eMinisteriet om snyd med vælgererklæringer: Systemdesignet burde have fanget det\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225889\"\u003eKronik: Der kan mangle over 1 mio. personbiler i Femern-tunnelen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1088042\"\u003eSkattevæsnets it-systemer kan ikke tale sammen: Nu kan 100.000 danskere miste deres nummerplader\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225910\"\u003eUanset valgresultat: Omstridt billundbane bliver til virkelighed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mens selvkørende busser og lastbiler er på vej ud i trafikken i flere nabolande, er et dansk projekt på DTU blevet indstillet. Ministerium indrømmer, at systemet til digitale vælgererklæringer er fejldesignet. Ny prognose rejser tvivl om Femern-trafiktal.","date_published":"2019-05-10T10:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/127b872d-3afb-4e32-88be-cccbd3a4c7cc.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28368214,"duration_in_seconds":1769}]},{"id":"48376c75-8ac1-4575-bc78-a161d63bdc7c","title":"Uge 18: Vidtgående overvågningslov og stigende ammoniak-niveau i landbruget","url":"https://transformator.fireside.fm/77","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Henning Mølsted, Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff\n\nI denne uges Transformator skal vi forbi den årlige Infosecurity-konference i Øksnehallen i København. Vi tager ekstraordinært en lille tur ud af huset for at få friske indtryk, hvor vi skal tale om en ny overvågningslov, der giver Center for Cybersikkerhed ganske vide beføjelser. Henning Mølsted og Jakob Møllerhøj beretter.\n\nBagefter ser vi nærmere på landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak, der stiger på trods af løfter om det modsatte. Det er Magnus Bredsdorff, der fortæller.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om sirener og mursten af lort.\n\nLinks\n\nLøber fra internationale løfter: Landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak stiger\n\n\nCFCS-loven vedtages i dag: Nu kan ansatte få tvangsovervåget data\n\n\nLeder: Militær tvangsovervågning hører ikke hjemme i DK\n\n\nNye huse i London skal bygges med mursten lavet af aske fra spildevandsslam\n\n\nFejl hos Rigspolitiet gav sirene-kaos i Midtjylland\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Henning Mølsted, Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e skal vi forbi den årlige Infosecurity-konference i Øksnehallen i København. Vi tager ekstraordinært en lille tur ud af huset for at få friske indtryk, hvor vi skal tale om en ny overvågningslov, der giver Center for Cybersikkerhed ganske vide beføjelser. Henning Mølsted og Jakob Møllerhøj beretter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter ser vi nærmere\u003c/strong\u003e på landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak, der stiger på trods af løfter om det modsatte. Det er Magnus Bredsdorff, der fortæller.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om sirener og mursten af lort.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225759\"\u003eLøber fra internationale løfter: Landbrugets udslip af sundhedsskadelig ammoniak stiger\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1087997\"\u003eCFCS-loven vedtages i dag: Nu kan ansatte få tvangsovervåget data\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1087890\"\u003eLeder: Militær tvangsovervågning hører ikke hjemme i DK\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2546\"\u003eNye huse i London skal bygges med mursten lavet af aske fra spildevandsslam\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225701\"\u003eFejl hos Rigspolitiet gav sirene-kaos i Midtjylland\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"En ny overvågningslov giver Center for Cybersikkerhed videre beføjelser, og så stiger udslippet af ammoniak i landbruget - selvom de har lovet det modsatte. ","date_published":"2019-05-03T09:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/48376c75-8ac1-4575-bc78-a161d63bdc7c.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27896284,"duration_in_seconds":1740}]},{"id":"1eb7b5fc-4828-40f4-82ac-747958b7abe8","title":"Uge 17: Teknologi skal hjælpe politiet med at opklare flere forbrydelser","url":"https://transformator.fireside.fm/76","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Mie Stage og Christoffer Ranhauge.\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på kriminalteknik, der skal hjælpe politiet med at opklare forbrydelser. Politiet får stadigt flere og bedre tekniske værktøjer som massespektrometri, 3D-visualiseringer og DNA-analyse, der måske snart kan afsløre både øjenfarve, alder, højde og endda ansigtsform, fortæller Mie Stage. \n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om lyde og it-systemer i den tunge klasse, og det er med Christoffer Ranhauge ved mikrofonen.\n\nLinks\n\nKriminalteknik: Politiet satser på højteknologi i jagten på forbrydere\n\n\nRetsgenetikere vil give fuldt signalement af forbrydere ud fra dna-spor\n\n\nNyt danmarkskort: 100.000 danskere skal indsamle lyden af Danmark\n\n\nFra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mie Stage og Christoffer Ranhauge.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på kriminalteknik, der skal hjælpe politiet med at opklare forbrydelser. Politiet får stadigt flere og bedre tekniske værktøjer som massespektrometri, 3D-visualiseringer og DNA-analyse, der måske snart kan afsløre både øjenfarve, alder, højde og endda ansigtsform, fortæller Mie Stage. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om lyde og it-systemer i den tunge klasse, og det er med Christoffer Ranhauge ved mikrofonen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225580\"\u003eKriminalteknik: Politiet satser på højteknologi i jagten på forbrydere\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225577\"\u003eRetsgenetikere vil give fuldt signalement af forbrydere ud fra dna-spor\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225550\"\u003eNyt danmarkskort: 100.000 danskere skal indsamle lyden af Danmark\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1087922\"\u003eFra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Forskere over hele verden arbejder intenst på at omdanne selv det mindste spor til et væld af informationer, som kan hjælpe politiet i jagten på forbrydere.","date_published":"2019-04-26T10:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1eb7b5fc-4828-40f4-82ac-747958b7abe8.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":25687643,"duration_in_seconds":1602}]},{"id":"abb4ddb7-8a2d-4c96-a93a-cdd943865e40","title":"Uge 15: Sundhedsskadelige fluorstoffer i kosmetik","url":"https://transformator.fireside.fm/75","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Bredsdorff og Jens Ramskov\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på de stærkt sundhedsskadelige fluorstoffer, som både findes i kosmetik, fisk, regntøj og mange andre steder. De er unedbrydelige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende - og indtil videre fuldstændig lovlige. Magnus Bredsforff og Mads Lorenzen fortæller.\n\nBagefter skal vi ud i det uendelige univers og høre om ugens absolut mest spektakulære videnskabsnyhed - nemlig billedet af det sorte hul i midten af vores nabogalakse M87. Jens Ramskov fortæller, hvordan man har taget billedet, og hvorfor det er så vigtigt.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om cyberspionage og implantater.\n\nLinks\n\nGiftige fluorstoffer i kosmetik overskrider kommende grænseværdi 95 gange\n\n\nLeder: Militær tvangsovervågning hører ikke hjemme i DK\n\n\nNu får vi det første foto af Mælkevejens centrale sorte hul\n\n\nBanebrydende dansk implantat kan forhindre farlige epilepsi-anfald\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Lorenzen, Magnus Bredsdorff og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på de stærkt sundhedsskadelige fluorstoffer, som både findes i kosmetik, fisk, regntøj og mange andre steder. De er unedbrydelige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende - og indtil videre fuldstændig lovlige. Magnus Bredsforff og Mads Lorenzen fortæller.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal vi ud\u003c/strong\u003e i det uendelige univers og høre om ugens absolut mest spektakulære videnskabsnyhed - nemlig billedet af det sorte hul i midten af vores nabogalakse M87. Jens Ramskov fortæller, hvordan man har taget billedet, og hvorfor det er så vigtigt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om cyberspionage og implantater.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225378\"\u003eGiftige fluorstoffer i kosmetik overskrider kommende grænseværdi 95 gange\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225377\"\u003eLeder: Militær tvangsovervågning hører ikke hjemme i DK\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225129\"\u003eNu får vi det første foto af Mælkevejens centrale sorte hul\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225323\"\u003eBanebrydende dansk implantat kan forhindre farlige epilepsi-anfald\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Fluorstoffer er igen blevet dokumenteret sundhedsskadelig, men alligevel findes de helt lovligt i blandt andet kosmetikprodukter.","date_published":"2019-04-12T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/abb4ddb7-8a2d-4c96-a93a-cdd943865e40.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27801640,"duration_in_seconds":1734}]},{"id":"689f33ed-5173-42b4-8ed0-7ad5336a7874","title":"Uge 14: Små sensorer sluger batterier og et fantastisk fossil-fund","url":"https://transformator.fireside.fm/74","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Thomas Djursing, Lars Emil Christensen og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator taler vi om såkaldt energihøst i Internet of Things-dimser. Trådløse enheder er ved at blive et miljøproblem, fordi de ofte benytter miljøbelastende batterier og forbruger kolossalt meget energi. Laurids Hovgaard kommer i studiet og fortæller mere om forsidehistorien på Ingeniøren i denne uge. \n\nBagefter skal det handle om et fantastisk fossil-fund, der indtil nu har været holdt hemmeligt. Det giver os helt unik indsigt i begivenhederne for 66 millioner år siden, hvor en asteroide ramte Jorden og udslettede store dele af det eksisterende dyreliv, fortæller Thomas Djursing. \n\nOg så følger vi op på denne uges lancering af computer-oplæsning af udvalgt artikler på Ingeniøren. Hvis man lyttede med til enden af sidste episode, hørte man et eksempel på det. Lars Emil Christiensen, der er IT- og Udviklingschef i Teknologiens Mediehus, fortæller mere om det projekt. \n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om fly-overvågning og Energinet.\n\nLinks\n\nNye trådløse teknologier sluger miljøbelastende batterier\n\n\nHemmeligholdt udgravning viser øjeblikket, asteroide ramte Jorden\n\n\nLyt til en artikel fra ing\n\n\nOplæst artikel: DTU brygger øl på rester af sushi-ris\n\n\nLeder: Statens Energinet er ude af kontrol\n\n\nGlobal flyovervågning endelig flyveklar\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Thomas Djursing, Lars Emil Christensen og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e taler vi om såkaldt energihøst i Internet of Things-dimser. Trådløse enheder er ved at blive et miljøproblem, fordi de ofte benytter miljøbelastende batterier og forbruger kolossalt meget energi. Laurids Hovgaard kommer i studiet og fortæller mere om forsidehistorien på Ingeniøren i denne uge. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e et fantastisk fossil-fund, der indtil nu har været holdt hemmeligt. Det giver os helt unik indsigt i begivenhederne for 66 millioner år siden, hvor en asteroide ramte Jorden og udslettede store dele af det eksisterende dyreliv, fortæller Thomas Djursing. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg så følger vi op på denne uges lancering af computer-oplæsning af udvalgt artikler på Ingeniøren. Hvis man lyttede med til enden af sidste episode, hørte man et eksempel på det. Lars Emil Christiensen, der er IT- og Udviklingschef i Teknologiens Mediehus, fortæller mere om det projekt. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om fly-overvågning og Energinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225201\"\u003eNye trådløse teknologier sluger miljøbelastende batterier\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225126\"\u003eHemmeligholdt udgravning viser øjeblikket, asteroide ramte Jorden\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225136\"\u003eLyt til en artikel fra ing\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224834\"\u003eOplæst artikel: DTU brygger øl på rester af sushi-ris\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225200\"\u003eLeder: Statens Energinet er ude af kontrol\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225178\"\u003eGlobal flyovervågning endelig flyveklar\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Nye trådløse teknologier er ved at blive et miljøproblem, fordi de ofte benytter miljøbelastende batterier og forbruger kolossalt meget energi.","date_published":"2019-04-05T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/689f33ed-5173-42b4-8ed0-7ad5336a7874.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":33912614,"duration_in_seconds":2116}]},{"id":"1ec60ae8-e438-4a2e-8f8f-d29862e0a119","title":"Uge 13: Nødhjælp går hightech og dansk krølle på Boeing 737-ulykken","url":"https://transformator.fireside.fm/73","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi kan bruges i nødhjælpssammenhæng - såkaldt 'techvelopment'. Ulrik Andersen fortæller, at det er om alt fra Blockchain, øjenscanning og selvfølgelig mobiltelefoner.\n\nBagefter skal det (igen) handle om Boeing 737 Max og denne gang et dansk fortilfælde. Som vi fortalte i sidste uge, handler ulykkerne blandt andet om, at der på grund af en opdateret software - som piloterne ikke var trænet i - er sket to ulykker. Nu viser det sig, at der er et historisk fortilfælde med et dansk islæt, fortæller Magnus Bredsdorff.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om malware og kartoffel-scannere.\n\nLinks\n\nBlockchain, irisscanning og gps-adresser: Nu går nødhjælp hightech\n\n\nTechvelopment skal få den humanitære branche ud af komfortzonen\n\n\nHelte-pilot Stefan Rasmussen: » Piloterne får altid skylden først«\n\n\nSidste uges Transformator om Boeing-sagen\n\n\nAsus med opsigtsvækkende udmelding: ShadowHammer-angreb påvirkede kun hundredvis af enheder\n\n\nKartoffel-scanner træner på skjulte middelaldertekster\n\n\nVi beder også denne uge om I vil hjælpe med at svare på denne brugerundersøgelse om vores podcast - På forhånd tak!\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på, hvordan teknologi kan bruges i nødhjælpssammenhæng - såkaldt \u0026#39;techvelopment\u0026#39;. Ulrik Andersen fortæller, at det er om alt fra Blockchain, øjenscanning og selvfølgelig mobiltelefoner.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det (igen) handle om\u003c/strong\u003e Boeing 737 Max og denne gang et dansk fortilfælde. Som vi fortalte i sidste uge, handler ulykkerne blandt andet om, at der på grund af en opdateret software - som piloterne ikke var trænet i - er sket to ulykker. Nu viser det sig, at der er et historisk fortilfælde med et dansk islæt, fortæller Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om malware og kartoffel-scannere.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224847\"\u003eBlockchain, irisscanning og gps-adresser: Nu går nødhjælp hightech\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224828\"\u003eTechvelopment skal få den humanitære branche ud af komfortzonen\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/225014\"\u003eHelte-pilot Stefan Rasmussen: » Piloterne får altid skylden først«\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224887\"\u003eSidste uges Transformator om Boeing-sagen\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087780\"\u003eAsus med opsigtsvækkende udmelding: ShadowHammer-angreb påvirkede kun hundredvis af enheder\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2443\"\u003eKartoffel-scanner træner på skjulte middelaldertekster\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"http://survey.teknologiensmediehus.dk/s3/Podcast\"\u003eVi beder også denne uge om I vil hjælpe med at svare på denne brugerundersøgelse om vores podcast - På forhånd tak!\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Teknologier bruges i højere grad i nødhjælpsarbejdet - såkaldt 'techvelopment' - som for eksempel Blockchain, irisscanning og mobiltelefoner.","date_published":"2019-03-29T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1ec60ae8-e438-4a2e-8f8f-d29862e0a119.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":32161248,"duration_in_seconds":2006}]},{"id":"6427fbd1-be40-4cd1-bfa3-d5e74a15f78e","title":"Uge 12: Hemmeligholdt software presser Boeing, og TDC dropper Huawei","url":"https://transformator.fireside.fm/72","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator  tager vi fat på et par af de seneste dages mest kontroversielle historier; Boeing-skandalen og kinesiske Huawei. Først fortæller Magnus Bredsforff om Boing-ulykkerne og særligt det efterspil, der har afsløret en mildest talt speget sag om software, sikkerhedsgodkendelser og ikke mindst penge.\n\nBagefter skal det handle om kinesiske Huawei, som Jakob Møllerhøj for nylig har besøgt. Det er et besøg, der er højaktuelt i en uge, hvor TDC har fravalgt Huawei og i stedet laver partnerskab med svenske Ericsson om det kommende 5G-mobilnetværk.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om energilagre i sten og om vandmiljøplaner og dårlige undskyldninger.\n\nLinks\n\nSorte bokse viser ligheder mellem Boeing 737 Max-ulykker\n\n\nAnalyse: Derfor presser nogle få linjers hemmeligholdt software Boeing\n\n\nHuawei er droppet: TDC og Ericsson lover landsdækkende 5G i 2020\n\n\nHuawei om bagdørs-beskyldning: Hvis målet er at nedlægge netværk, er der lettere og mere effektive måder\n\n\nDanmark beder om mere tid: »Naturgivne« forhold gør, at vi misser vandmiljømål\n\n\nEnergiselskab tester sten-energilager i skala 1:3000\n\n\nPilotanlæg skal teste sten som muligt energilager\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e  tager vi fat på et par af de seneste dages mest kontroversielle historier; Boeing-skandalen og kinesiske Huawei. Først fortæller Magnus Bredsforff om Boing-ulykkerne og særligt det efterspil, der har afsløret en mildest talt speget sag om software, sikkerhedsgodkendelser og ikke mindst penge.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e kinesiske Huawei, som Jakob Møllerhøj for nylig har besøgt. Det er et besøg, der er højaktuelt i en uge, hvor TDC har fravalgt Huawei og i stedet laver partnerskab med svenske Ericsson om det kommende 5G-mobilnetværk.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om energilagre i sten og om vandmiljøplaner og dårlige undskyldninger.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224754\"\u003eSorte bokse viser ligheder mellem Boeing 737 Max-ulykker\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224822\"\u003eAnalyse: Derfor presser nogle få linjers hemmeligholdt software Boeing\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087714\"\u003eHuawei er droppet: TDC og Ericsson lover landsdækkende 5G i 2020\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087719\"\u003eHuawei om bagdørs-beskyldning: Hvis målet er at nedlægge netværk, er der lettere og mere effektive måder\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224753\"\u003eDanmark beder om mere tid: »Naturgivne« forhold gør, at vi misser vandmiljømål\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224762\"\u003eEnergiselskab tester sten-energilager i skala 1:3000\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224330\"\u003ePilotanlæg skal teste sten som muligt energilager\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Denne uges Transformator tager fat på et par af de seneste dages mest kontroversielle historier; Boeing-skandalen og kinesiske Huawei. ","date_published":"2019-03-22T10:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6427fbd1-be40-4cd1-bfa3-d5e74a15f78e.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31796818,"duration_in_seconds":1983}]},{"id":"dc881721-13ab-45e6-b933-0bc5efaf452f","title":"Uge 11: CO2-fangst på kulkraftværker og mobilstråling giver rotter kræft","url":"https://transformator.fireside.fm/71","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup, Mads Lorenzen og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på teknologien CCS - Carbon Capture and Storage - hvor man hiver CO2 ud af kulkraft-røggassen. Det dyrt og besværligt, men teknologien er kommet i søgelyset igen, fordi vi er nødt til at prøve alt, hvad vi kan for at begrænse klimaforandringerne, siger FN's klimapanel. Sanne Wittrup fortæller om CO2-opsamling.\n\nBagefter skal det handle om de kommende 5G-netværk og rotteforsøg med mobilstråling. I massive mængder kan det nemlig gøre rotter alvorligt syge, fortæller Mads Lorenzen.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om it-sikkerhed og kemikalier i EU.\n\nLinks\n\nKlima-alarm skaber fornyet interesse for dyr CO2-lagring\n\n\nStor undersøgelse: Rotter får kræft af mobilstråling\n\n\nEU godkender farlige kemikalier hver gang virksomheder beder om det\n\n\nITU åbner nyt Center for it-sikkerhed\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup, Mads Lorenzen og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på teknologien CCS - Carbon Capture and Storage - hvor man hiver CO2 ud af kulkraft-røggassen. Det dyrt og besværligt, men teknologien er kommet i søgelyset igen, fordi vi er nødt til at prøve alt, hvad vi kan for at begrænse klimaforandringerne, siger FN\u0026#39;s klimapanel. Sanne Wittrup fortæller om CO2-opsamling.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e de kommende 5G-netværk og rotteforsøg med mobilstråling. I massive mængder kan det nemlig gøre rotter alvorligt syge, fortæller Mads Lorenzen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om it-sikkerhed og kemikalier i EU.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224658\"\u003eKlima-alarm skaber fornyet interesse for dyr CO2-lagring\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224648\"\u003eStor undersøgelse: Rotter får kræft af mobilstråling\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224638\"\u003eEU godkender farlige kemikalier hver gang virksomheder beder om det\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087654\"\u003eITU åbner nyt Center for it-sikkerhed\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Dyr CCS-teknologi hvor man fjerner CO2 fra kulkraftværker har været ude i kulden, fordi den er meget dyr, men nu genopliver FN's klimapanel teknologien igen. ","date_published":"2019-03-15T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/dc881721-13ab-45e6-b933-0bc5efaf452f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":25950841,"duration_in_seconds":1618}]},{"id":"d77132d5-1c1d-41e4-afb1-3d81437438ab","title":"Uge 10: Ulovlige el-løbehjul og skrøbelige koralrev","url":"https://transformator.fireside.fm/70","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Malene Breusch Hansen, Mie Stage og Henrik Heide.\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på elektriske løbehjul, der fra det nye år blev gjort lovlige som transportmiddel på cykelstien. Men nu siger Københavns Kommune, at udlejningen af dem foregår ulovligt. Det er Malene Breusch Hansen, der har set på sagen om de kontroversielle to-hjulere.\n\nBagefter skal det handle om verdens oceaner, hvor koralrevene mildest talt har det elendigt. Tidligere var det forurening og overfiskeri, der påvirkede koralrevenes skrøbelige økologi, men i dag er den primære synder klimaforandringer. Mie Stage fortæller om nogle af de løsninger, der kan give de blege koraller farverne tilbage. \n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om persondata og om gamle bildæk.\n\nLinks\n\nElektriske løbehjul udlejes ulovligt i København\n\n\nPopulært el-løbehjul er yderst sårbart: Kan styres udefra af hackere\n\n\nShared scooters don't last long\n\n\nForskere vil give blege koralrev farverne tilbage\n\n\nFrederiksberg Kommune til forældre: Sundhedspleje til dit barn? Hit med person-data\n\n\nNyt pyrolyseanlæg i Nyborg skal genanvende 30.000 ton dæk om året\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Malene Breusch Hansen, Mie Stage og Henrik Heide.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på elektriske løbehjul, der fra det nye år blev gjort lovlige som transportmiddel på cykelstien. Men nu siger Københavns Kommune, at udlejningen af dem foregår ulovligt. Det er Malene Breusch Hansen, der har set på sagen om de kontroversielle to-hjulere.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e verdens oceaner, hvor koralrevene mildest talt har det elendigt. Tidligere var det forurening og overfiskeri, der påvirkede koralrevenes skrøbelige økologi, men i dag er den primære synder klimaforandringer. Mie Stage fortæller om nogle af de løsninger, der kan give de blege koraller farverne tilbage. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om persondata og om gamle bildæk.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2247\"\u003eElektriske løbehjul udlejes ulovligt i København\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087486\"\u003ePopulært el-løbehjul er yderst sårbart: Kan styres udefra af hackere\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://oversharing.substack.com/p/shared-scooters-dont-last-long\"\u003eShared scooters don\u0026#39;t last long\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224466\"\u003eForskere vil give blege koralrev farverne tilbage\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087620\"\u003eFrederiksberg Kommune til forældre: Sundhedspleje til dit barn? Hit med person-data\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224399\"\u003eNyt pyrolyseanlæg i Nyborg skal genanvende 30.000 ton dæk om året\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Løbehjulsfirmaer er endt i et juridisk slagsmål med Københavns Kommune, fordi løbehjulene bliver udlejet ulovligt fra offentlige arealer. ","date_published":"2019-03-08T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d77132d5-1c1d-41e4-afb1-3d81437438ab.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29089765,"duration_in_seconds":1814}]},{"id":"bafbc1a2-6c93-4df6-ae27-126065c383bb","title":"Uge 9: Elektrificeringen af jernbanen bliver forsinket. Forsøg med grøn beton","url":"https://transformator.fireside.fm/69","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen, Steffen McGhie og Henrik Heide.\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på et dansk forsøg med at lave mere klimavenlig cement. Den globale cementproduktion står nemlig for op mod 10 procent af verdens CO2-udledning. Ulrik Andersen kommer i studiet og fortæller om en teknik, der blander kalk og ler i cementen, som blandt andet er blevet testen til at bygge broer for Banedanmark. \n\nBagefter fortsætter vi med Banedanmark, der er i gang med at elektrificere den danske jernbane. Det ser dog ud til, at tidsplanen skrider med flere år på mange strækninger, og det er endnu uvist, hvor meget det kommer til at fordyre projektet for staten. Steffen McGhie kommer i studiet og forklarer baggrunden for den sag. \n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om sensorer i kolossale dieselmotorer og passagertal på Hovedstadens kommende letbane.\n\nLinks\n\nUsynlig revolution skal gøre grå beton grønnere\n\n\nElektrificeringen af den danske jernbane bliver forsinket\n\n\nVerdenshavenes dieselmotorer får trådløs overhaling\n\n\nKøbenhavner-letbane vil blive langsommere end bilen\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen, Steffen McGhie og Henrik Heide.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på et dansk forsøg med at lave mere klimavenlig cement. Den globale cementproduktion står nemlig for op mod 10 procent af verdens CO2-udledning. Ulrik Andersen kommer i studiet og fortæller om en teknik, der blander kalk og ler i cementen, som blandt andet er blevet testen til at bygge broer for Banedanmark. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter fortsætter vi med\u003c/strong\u003e Banedanmark, der er i gang med at elektrificere den danske jernbane. Det ser dog ud til, at tidsplanen skrider med flere år på mange strækninger, og det er endnu uvist, hvor meget det kommer til at fordyre projektet for staten. Steffen McGhie kommer i studiet og forklarer baggrunden for den sag. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om sensorer i kolossale dieselmotorer og passagertal på Hovedstadens kommende letbane.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224287\"\u003eUsynlig revolution skal gøre grå beton grønnere\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224279\"\u003eElektrificeringen af den danske jernbane bliver forsinket\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214852\"\u003eVerdenshavenes dieselmotorer får trådløs overhaling\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224226\"\u003eKøbenhavner-letbane vil blive langsommere end bilen\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Banedanmarks tidsplan for elektrificeringen af den danske jernbane ser ud til at skride på flere strækninger. ","date_published":"2019-03-01T10:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/bafbc1a2-6c93-4df6-ae27-126065c383bb.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31031115,"duration_in_seconds":1936}]},{"id":"85ee9f07-274e-46f4-b598-f73ed7531e35","title":"Uge 8: Folketinget beskytter ikke mod fup-mails. Plan for 5G er (endelig) blevet fremlagt.","url":"https://transformator.fireside.fm/68","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jakob Møllerhøj, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff.\n\nI denne uges Transformator fortæller Jakob Møllerhøj, at Folketinget og de fleste partier ikke beskytter deres email mod hacker-misbrug, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste har anbefalet en helt gratis tjeneste til netop det. \n\nBagefter skal det handle om udrulningen af 5G, hvor regeringen har fremlagt en handlingsplan. Danmark halser dog efter andre EU-lande, fortæller Laurids Hovgaard.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om røg fra brændeovne og mere kommunal overvågning.\n\nLinks\n\nPartier og Folketinget står åbne for hackeres fup-mails\n\n\nDanske Bank kører DMARC på 2.600 domæner\n\n\nRegeringen klar med 5G-handlingsplan: Andre EU-lande buldrer allerede afsted\n\n\nNyt dansk filter renser røgen fra brændeovne\n\nAdgang til mobilmaster og rejsekort: Kommuner vil have flere værktøjer imod socialt bedrageri\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jakob Møllerhøj, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fortæller Jakob Møllerhøj, at Folketinget og de fleste partier ikke beskytter deres email mod hacker-misbrug, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste har anbefalet en helt gratis tjeneste til netop det. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e udrulningen af 5G, hvor regeringen har fremlagt en handlingsplan. Danmark halser dog efter andre EU-lande, fortæller Laurids Hovgaard.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om røg fra brændeovne og mere kommunal overvågning.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224133\"\u003ePartier og Folketinget står åbne for hackeres fup-mails\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087545\"\u003eDanske Bank kører DMARC på 2.600 domæner\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224084\"\u003eRegeringen klar med 5G-handlingsplan: Andre EU-lande buldrer allerede afsted\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224138\"\u003eNyt dansk filter renser røgen fra brændeovne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://v2.dk/1087517\"\u003eAdgang til mobilmaster og rejsekort: Kommuner vil have flere værktøjer imod socialt bedrageri\u003cbr\u003e\n\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Folketinget og de fleste politiske partier beskytter ikke deres email-domæner mod hacker-misbrug, selvom det kan gøres helt gratis. ","date_published":"2019-02-22T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/85ee9f07-274e-46f4-b598-f73ed7531e35.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":32854360,"duration_in_seconds":2050}]},{"id":"b41da53b-8510-43dc-aa1c-90e657b3a780","title":"Uge 7: Livsfarlige politibiler og behov for én ny vindmølle i timen","url":"https://transformator.fireside.fm/67","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Steffen McGhie,  Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff.\n\nI denne uges Transformator fortæller Steffen McGhie om en aktindsigt, der viser, at politiets biler har været ramt af bremsesvigt i 2018 på grund af værkstedsfejl, som gjorde bilerne farlige at køre i.\n\nBagefter skal det handle om udbygningen af vedvarende energi. Sanne Wittrup fortæller om en rapport fra Dansk Energi, der har beregnet, hvor meget sol- og vindenergien skal udbygges i Nordvesteuropa de næste ti år, hvis hvis vi skal nå Parisaftalens mål i 2050.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om biobrændsel, metangas, parkeringsrobotter og solanlæg.\n\nLinks\n\nVærkstedsfejl: Politiets biler ramt af bremsesvigt\n\nBremsefejl på politibiler: »De er livsfarlige at køre med, og vi fraråder al kørsel i bilen«\n\n25.000 m² solceller og en vindmølle i timen: Vækst i sol og vind skal op i gear\n\nEU åbner kattelem for biobrændsler: Alligevel ikke slut med palmeolie i tanken\n\nBilligt klimafix skuffer igen: Kun 30 af 138 biocover-anlæg kan blive til virkelighed\n\nBritisk lufthavn vil lade robotter parkere bilerne\n\nGigantisk solcellepark på vej helt uden tilskud: Bestseller køber strømmen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Steffen McGhie,  Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e fortæller Steffen McGhie om en aktindsigt, der viser, at politiets biler har været ramt af bremsesvigt i 2018 på grund af værkstedsfejl, som gjorde bilerne farlige at køre i.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e udbygningen af vedvarende energi. Sanne Wittrup fortæller om en rapport fra Dansk Energi, der har beregnet, hvor meget sol- og vindenergien skal udbygges i Nordvesteuropa de næste ti år, hvis hvis vi skal nå Parisaftalens mål i 2050.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om biobrændsel, metangas, parkeringsrobotter og solanlæg.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224010\"\u003eVærkstedsfejl: Politiets biler ramt af bremsesvigt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224013\"\u003eBremsefejl på politibiler: »De er livsfarlige at køre med, og vi fraråder al kørsel i bilen«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/224017\"\u003e25.000 m² solceller og en vindmølle i timen: Vækst i sol og vind skal op i gear\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223946\"\u003eEU åbner kattelem for biobrændsler: Alligevel ikke slut med palmeolie i tanken\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223916\"\u003eBilligt klimafix skuffer igen: Kun 30 af 138 biocover-anlæg kan blive til virkelighed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/2035\"\u003eBritisk lufthavn vil lade robotter parkere bilerne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223998\"\u003eGigantisk solcellepark på vej helt uden tilskud: Bestseller køber strømmen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Politibiler i to politikredse har kørt rundt med alvorlige fejl på bremserne i 2018, og vi skal bygge én vindmølle i timen de næste ti år, hvis vi skal gøre os forhåbning om at nå Parisaftalens mål i 2050. ","date_published":"2019-02-15T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b41da53b-8510-43dc-aa1c-90e657b3a780.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":34042683,"duration_in_seconds":2124}]},{"id":"6a58390a-1462-4292-b380-c8538400a1e9","title":"Uge 6: Gladsaxe overtræder persondata-lov, exoskeletter i industrien og metrobyggeriet i problemer","url":"https://transformator.fireside.fm/66","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Tania Andersen, Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff.\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på Gladsaxe-sagen, hvor kommunen formentlig har brudt persondatalovgivningen ved at bruge algoritmer til at finde familier med risiko for sociale problemer.\n\nBagefter skal det handle om exoskeletter, der kan give en hjælpende hånd eller arm ved hårdt fysisk arbejde i industrien, og endelig fortæller vi om de nye økonomiske og jurididske problemer, der truer metrobyggeriet i København.  \n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om Oslobåde og flour-forbud. \n\nLinks\n\nJuridiske eksperter: Gladsaxes algoritme overtræder persondata-lov\n\nGladsaxe arbejder videre på overvågningsalgoritme - trods nej fra ministerium\n\nGladsaxe Kommune sætter algoritme-udvikling på pause\n\nFørste exoskeletter på vej ud i danske industrivirksomheder\n\nItaliensk mareridt truer metroen\n\nOslofærge får landstrøm i Norge, men pulser videre i København\n\nMinister vil forbyde alle fluorstoffer i mademballage","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Tania Andersen, Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på Gladsaxe-sagen, hvor kommunen formentlig har brudt persondatalovgivningen ved at bruge algoritmer til at finde familier med risiko for sociale problemer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e exoskeletter, der kan give en hjælpende hånd eller arm ved hårdt fysisk arbejde i industrien, og endelig fortæller vi om de nye økonomiske og jurididske problemer, der truer metrobyggeriet i København.  \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om Oslobåde og flour-forbud. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1087407\"\u003eJuridiske eksperter: Gladsaxes algoritme overtræder persondata-lov\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1087097\"\u003eGladsaxe arbejder videre på overvågningsalgoritme - trods nej fra ministerium\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1087433\"\u003eGladsaxe Kommune sætter algoritme-udvikling på pause\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/1631\"\u003eFørste exoskeletter på vej ud i danske industrivirksomheder\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223857\"\u003eItaliensk mareridt truer metroen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223797\"\u003eOslofærge får landstrøm i Norge, men pulser videre i København\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223829\"\u003eMinister vil forbyde alle fluorstoffer i mademballage\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Gladsaxe Kommune har brudt persondataloven ifølge flere eksperter ved at bruge algoritmer til at overvåge borgerne. De første exoskeletter er på vej i industrien, og så har metrobyggeriet i København problemer med sine italienske entreprenører. ","date_published":"2019-02-08T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6a58390a-1462-4292-b380-c8538400a1e9.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30176045,"duration_in_seconds":1882}]},{"id":"d83009de-a0ad-4a06-b1ae-8b0486a4794a","title":"Uge 5: Nitrat-niveauet stiger i grundvandet, og Brøndby blødgør drikkevandet. ","url":"https://transformator.fireside.fm/65","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegaard\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på vand. Først ser vi på den triste historie om, at nitrat-niveauerne stiger i det danske drikke- og grundvand, som en direkte følge af Landbrugspakken og øget brug af gødning. Nitratet kan være kræftfremkaldende og ligger flere steder i landet over grænseværdien.\n\nBagefter skal det handle om  et forsøg med at blødgøre vandet i Brøndby. Det blødere vand kan gøre det nemmere at holde elkedler og vandhaner fri for kalk.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om byplanlægning og droner.\n\nLinks\n\nRisikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende\n\nKontrollen af det mest nitratholdige drikkevand sløjfet\n\nEU-dom kan tvinge Danmark til at begrænse nitratindhold i grundvandet«\n\nKlare effekter ved overgangen til blødere vand i Brøndby\n\nLeder: Regeringen udvander 72-årig vinderopskrift for hovedstaden\n\nDroner skal transportere blodprøver – og personale – mellem fynske sygehuse\n\nTransportdrone med blodprøver styrter i sø","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på vand. Først ser vi på den triste historie om, at nitrat-niveauerne stiger i det danske drikke- og grundvand, som en direkte følge af Landbrugspakken og øget brug af gødning. Nitratet kan være kræftfremkaldende og ligger flere steder i landet over grænseværdien.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e  et forsøg med at blødgøre vandet i Brøndby. Det blødere vand kan gøre det nemmere at holde elkedler og vandhaner fri for kalk.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om byplanlægning og droner.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223665\"\u003eRisikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223673/\"\u003eKontrollen af det mest nitratholdige drikkevand sløjfet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223672/\"\u003eEU-dom kan tvinge Danmark til at begrænse nitratindhold i grundvandet«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/1983\"\u003eKlare effekter ved overgangen til blødere vand i Brøndby\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223667\"\u003eLeder: Regeringen udvander 72-årig vinderopskrift for hovedstaden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223522\"\u003eDroner skal transportere blodprøver – og personale – mellem fynske sygehuse\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223641\"\u003eTransportdrone med blodprøver styrter i sø\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Nitrat-niveauet i vores grundvand stiger som følge af Landbrugspakken, hvilket kan få konsekvenser for vores drikkevand. Nogle steder i landet indeholder drikkevandet også meget kalk, hvilket Brøndby Kommune forsøger at løse ved at blødgøre vandet. ","date_published":"2019-02-01T10:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/d83009de-a0ad-4a06-b1ae-8b0486a4794a.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30571637,"duration_in_seconds":1907}]},{"id":"a33a9857-3bc0-4d02-b036-cd0856e5f9cd","title":"Uge 4: Plastaffaldet graves ned og EFI-afløser kan gentage skandalen","url":"https://transformator.fireside.fm/64","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Louise Holst Andersen og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på plastaffald. Siden Kina for et år siden lukkede for importen af verdens plastaffald er tusinder og atter tusinder af tons plastik blevet gravet ned eller brændt af – eller sendt til andre lande, hvor lavtlønnede arbejdere nu får det beskidte arbejde med at sortere og vaske affaldet.\n\nBagefter skal det handle om ny software til inddrivelse af skat, nemlig afløseren til det forkætrede EFI, der har det mundrette navn PSRM – Public Service Revenue Management. Det nye system giver dog desværre knas og hovedpine, især hos kommunerne.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler blandt andet om GDPR-bøder og gumpetunge miljøskibe denne gang.\n\nLinks\n\nSkats it-styrelse om ny EFI: »Vi har en god mavefornemmelse«\n\nLeder: Skat har erstattet fagfolk med et it-fantom\n\nDanskere tager kontrol over Googles og Amazons AI-assistenter\n\nEfter tre år ligger Miljøstyrelsens nye miljøskibe stadig uvirksomme og gumpetunge hen\n\nBeskyttelse mod radon dumper i ny test\n\nFrankrigs datatilsyn giver Google GDPR-bøde på 50 millioner euro","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Louise Holst Andersen og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på plastaffald. Siden Kina for et år siden lukkede for importen af verdens plastaffald er tusinder og atter tusinder af tons plastik blevet gravet ned eller brændt af – eller sendt til andre lande, hvor lavtlønnede arbejdere nu får det beskidte arbejde med at sortere og vaske affaldet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal det handle om\u003c/strong\u003e ny software til inddrivelse af skat, nemlig afløseren til det forkætrede EFI, der har det mundrette navn PSRM – Public Service Revenue Management. Det nye system giver dog desværre knas og hovedpine, især hos kommunerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler blandt andet om GDPR-bøder og gumpetunge miljøskibe denne gang.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/risikoen-kraeftfremkaldende-nitrat-grundvandet-stigende-223665\"\u003eSkats it-styrelse om ny EFI: »Vi har en god mavefornemmelse«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/leder-skat-har-erstattet-fagfolk-med-it-fantom-223501\"\u003eLeder: Skat har erstattet fagfolk med et it-fantom\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/danskere-tager-kontrol-googles-amazons-ai-assistenter-1087325\"\u003eDanskere tager kontrol over Googles og Amazons AI-assistenter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223457\"\u003eEfter tre år ligger Miljøstyrelsens nye miljøskibe stadig uvirksomme og gumpetunge hen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/beskyttelse-mod-radon-dumper-ny-test-223437\"\u003eBeskyttelse mod radon dumper i ny test\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/frankrigs-datatilsyn-giver-google-gdpr-boede-paa-50-millioner-euro-1087299\"\u003eFrankrigs datatilsyn giver Google GDPR-bøde på 50 millioner euro\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Mens Kina har forbudt import af plastaffald, er der stadig andre lande, der vil tage imod alverdens frasorterede plast. Men hvordan bliver det egentlig behandlet? Og vil afløseren for det forkætrede EFI-system skabe lige så mange problemer som sin forgænger?","date_published":"2019-01-25T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/a33a9857-3bc0-4d02-b036-cd0856e5f9cd.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30225496,"duration_in_seconds":1885}]},{"id":"07b2677b-8baa-4100-b312-c2fa796de52f","title":"Uge 3: Huawei udbredt i det danske mobilnet. Landbrugspakken er slået fejl","url":"https://transformator.fireside.fm/63","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på det kinesiske firma Huawei og dets rolle i de danske mobilnet. I en tid, hvor vores mobiltelefoner er kommet til at fylde meget i hverdagen, bugner netværkene med data – og det er ikke blot selfies, Facebook-opdateringer og chat-beskeder. Også netsøgninger, fortrolige business-mails, produktdesigns og meget, meget mere sender vi via mobilnettet. Derfor er det ikke ligemeget, hvem der håndterer den centrale tele-infrastruktur. Jakob Møllerhøj har kortlagt omfanget af kinesisk udstyr i det danske mobilnet.\n\nBagefter får vi en opdatering på det danske vandmiljø og følgevirkningerne af Landbrugspakken. Magnus Bredsdorff kan berette, at det desværre ser endnu værre ud, end vi troede.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler i denne uge om forbrugerelektronik og et højt profileret informationsskilt.\n\nLinks\n\nKortlægning af Huaweis rolle i det danske telenet: Er der en kinesisk nål i høstakken?\n\nFE: Nu er Huawei også på de danske sikkerhedsmyndigheders radar\n\nLeder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt\n\nSå kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl\n\nInformationsdisplay på Køge Nords nye vartegn spares væk\n\nNu skal det være nemmere selv at reparere sine hvidevarer","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jakob Møllerhøj og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på det kinesiske firma Huawei og dets rolle i de danske mobilnet. I en tid, hvor vores mobiltelefoner er kommet til at fylde meget i hverdagen, bugner netværkene med data – og det er ikke blot selfies, Facebook-opdateringer og chat-beskeder. Også netsøgninger, fortrolige business-mails, produktdesigns og meget, meget mere sender vi via mobilnettet. Derfor er det ikke ligemeget, hvem der håndterer den centrale tele-infrastruktur. Jakob Møllerhøj har kortlagt omfanget af kinesisk udstyr i det danske mobilnet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter får vi en opdatering\u003c/strong\u003e på det danske vandmiljø og følgevirkningerne af Landbrugspakken. Magnus Bredsdorff kan berette, at det desværre ser endnu værre ud, end vi troede.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler i denne uge om forbrugerelektronik og et højt profileret informationsskilt.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223335\"\u003eKortlægning af Huaweis rolle i det danske telenet: Er der en kinesisk nål i høstakken?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1086989\"\u003eFE: Nu er Huawei også på de danske sikkerhedsmyndigheders radar\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223334\"\u003eLeder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223285\"\u003eSå kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223293\"\u003eInformationsdisplay på Køge Nords nye vartegn spares væk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223259\"\u003eNu skal det være nemmere selv at reparere sine hvidevarer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniøren har kortlagt omfanget af kinesisk udstyr i det danske mobilnet. Det findes mange steder, men er det et problem? Kvælstofudledningen til vandmiljøet er steget i stedet for at falde.","date_published":"2019-01-18T12:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/07b2677b-8baa-4100-b312-c2fa796de52f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30992693,"duration_in_seconds":1933}]},{"id":"aecf32f8-d972-45a6-a5d0-2f25f1bf5bf3","title":"Uge 2: Togulykke og beredskabssoftware","url":"https://transformator.fireside.fm/62","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jakob Møllerhøj, Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på de danske beredskabers elektroniske samarbejde i krisesituationer som f.eks. fyrværkerikatastrofen i Seest for 14 år siden. Trods store ambitioner om et samlet system med radio til kommunikation og visualiseringsværktøjer på tværs af de forskellige tjenester er det ikke blevet til noget. Jakob Møllerhøj fortæller om den aktuelle status.\n\nApropos krisesituationer får Transformator også besøg af Steffen McGhie, der ser på de foreløbige konsekvenser for den danske tog- og især godstrafik, naturligvis efter ulykken på Storebæltsbroen 2. januar. Det handler blandt andet om nye regler for lastbiltrailere og om forholdsregler ved kraftig vind.\n\nEndelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og denne gang kommer det til at handle om Månen og elnettet.\n\nLinks\n\nFokus: Togulykke på Storebælt\n\n14 år efter fyrværkerikatastrofe: Vital software til vagtcentraler syltet\n\nUdvikling i Hovedstadens Beredskab: Specificer grænseflader i stedet for komplette systemer\n\nLeder: Helt sort at købe et gasnet, men sælge en million danskeres elnet\n\nKinesisk rover landet på bagsiden af Månen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jakob Møllerhøj, Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på de danske beredskabers elektroniske samarbejde i krisesituationer som f.eks. fyrværkerikatastrofen i Seest for 14 år siden. Trods store ambitioner om et samlet system med radio til kommunikation og visualiseringsværktøjer på tværs af de forskellige tjenester er det ikke blevet til noget. Jakob Møllerhøj fortæller om den aktuelle status.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eApropos krisesituationer\u003c/strong\u003e får Transformator også besøg af Steffen McGhie, der ser på de foreløbige konsekvenser for den danske tog- og især godstrafik, naturligvis efter ulykken på Storebæltsbroen 2. januar. Det handler blandt andet om nye regler for lastbiltrailere og om forholdsregler ved kraftig vind.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig uddeler vi\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og denne gang kommer det til at handle om Månen og elnettet.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/togulykke-pa-storebaelt\"\u003eFokus: Togulykke på Storebælt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223165\"\u003e14 år efter fyrværkerikatastrofe: Vital software til vagtcentraler syltet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1087207\"\u003eUdvikling i Hovedstadens Beredskab: Specificer grænseflader i stedet for komplette systemer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223164\"\u003eLeder: Helt sort at købe et gasnet, men sælge en million danskeres elnet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/223012\"\u003eKinesisk rover landet på bagsiden af Månen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Togulykke på Storebæltsbroen får konsekvenser for godstransporter. 14 år efter fyrværkeriulykken i Seest har landets beredskaber endnu ikke fået opfyldt ønsket om et kommunikationssystem, hvor de kan lokalisere hinandens enheder. ","date_published":"2019-01-11T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/aecf32f8-d972-45a6-a5d0-2f25f1bf5bf3.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31463818,"duration_in_seconds":1963}]},{"id":"205b1f94-ba16-416e-9241-82e6318e1c1e","title":"SPECIAL: Her er det vigtigste danske forskningsresultat i 2018","url":"https://transformator.fireside.fm/61","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nIngeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\n\nI denne episode sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2018. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\n\nI år handler det om både brint, planeter, gener, sygdom og Sydpolen – så vi skal vidt omkring.\n\nJens Ramskov kommer i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen.\n\nLæs artiklerne fra magasinet Året Rundt\n\nVinder: DNA-studier af forhistoriske mennesker er årets vigtigste forskningsresulatat\n\nNomineret: Aarhus-forskere sætter antiverdenen under lup\n\nNomineret: Calciumsignal er nøglen til forståelse af hvordan planeter dannes\n\nNomineret: Bremseklods for afsmeltningen fra Antarktis\n\nFørste nye tuberkulosevaccine med dokumenteret virkning","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIngeniøren har udgivet\u003c/strong\u003e magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2018. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI år handler det\u003c/strong\u003e om både brint, planeter, gener, sygdom og Sydpolen – så vi skal vidt omkring.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eJens Ramskov\u003c/strong\u003e kommer i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklerne fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222590\"\u003eVinder: DNA-studier af forhistoriske mennesker er årets vigtigste forskningsresulatat\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222588\"\u003eNomineret: Aarhus-forskere sætter antiverdenen under lup\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222585\"\u003eNomineret: Calciumsignal er nøglen til forståelse af hvordan planeter dannes\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222589\"\u003eNomineret: Bremseklods for afsmeltningen fra Antarktis\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222586\"\u003eFørste nye tuberkulosevaccine med dokumenteret virkning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniøren udpeger hvert år de fem bedste danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab. Vinderen kombinerer arkæologi og genetik til et helt nyt forskningsfelt. ","date_published":"2019-01-04T09:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/205b1f94-ba16-416e-9241-82e6318e1c1e.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27412787,"duration_in_seconds":1709}]},{"id":"bc3c94fe-ea8d-40d5-9753-1f2be5f27a4c","title":"SPECIAL: Vores videoforbrug giver boom i strømslugende datacentre","url":"https://transformator.fireside.fm/60","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Niels Møller Kjemtrup\n\nIngeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\n\nI denne episode sætter vi fokus på de store datacentre, der efterhånden er begyndt at skyde op rundt omkring i det danske landskab – eller i hvert fald er på tegnebrættet. Det er Apple, Facebook og Google, der gerne vil udnytte den gode, danske infrastruktur og den grønne strøm.\n\nNiels Kjemtrup fortæller både om hvad centrene skal bruges til, om deres enorme strømforbrug, og hvad der egentlig gemmer sig på de mange servere – ud over et utal af kattevideoer og anden underholdning.\n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nSkyen ligger på en dansk mark – og den æder strøm","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Niels Møller Kjemtrup\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIngeniøren har udgivet\u003c/strong\u003e magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på de store datacentre, der efterhånden er begyndt at skyde op rundt omkring i det danske landskab – eller i hvert fald er på tegnebrættet. Det er Apple, Facebook og Google, der gerne vil udnytte den gode, danske infrastruktur og den grønne strøm.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNiels Kjemtrup fortæller\u003c/strong\u003e både om hvad centrene skal bruges til, om deres enorme strømforbrug, og hvad der egentlig gemmer sig på de mange servere – ud over et utal af kattevideoer og anden underholdning.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222587\"\u003eSkyen ligger på en dansk mark – og den æder strøm\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Vi streamer og downloader som aldrig før, og den globale it-trafik spås at blive tredoblet frem mod 2021. De store datamængder lagres blandt andet i de enorme og energislugende datacentre, der skyder op rundt omkring i Danmark.","date_published":"2018-12-31T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/bc3c94fe-ea8d-40d5-9753-1f2be5f27a4c.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":24487944,"duration_in_seconds":1527}]},{"id":"08fc2e06-79f3-4ec4-8ab9-221f201675e8","title":"SPECIAL: Månen trækker igen i verdens rumfartsnationer","url":"https://transformator.fireside.fm/59","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Thomas Djursing\n\nIngeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\n\nI denne episode skal vi løfte blikket mod vores nærmeste større rum-nabo, Månen. Det er er nemlig snart 50 år siden, at mennesket første gang satte fod på den støvede overflade, og vi har faktisk ikke været deroppe siden 1972 – så det er jo også snart 50 år siden.\n\nMen måske skal vi snart igen på tur. Thomas Djursing ser på de aktuelle måneplaner i denne særudgave af Transformator.\n\nLæs artiklerne fra magasinet Året Rundt\n\n50-året for Apollo 11 nærmer sig: Kommer vi nogensinde tilbage til Månen?\n\nHenrik Stub: »Apollo 11 var vores ‘Rumrejsen 2001’ – alt blev muligt«\n\nMariann Albjerg: »Havde jeg vidst, hvor rumfarten var i 2018, var jeg blevet skuffet«\n\nChristian Rovsing: »Glem Mars. Vi kommer aldrig længere end til Månen«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIngeniøren har udgivet\u003c/strong\u003e magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e skal vi løfte blikket mod vores nærmeste større rum-nabo, Månen. Det er er nemlig snart 50 år siden, at mennesket første gang satte fod på den støvede overflade, og vi har faktisk ikke været deroppe siden 1972 – så det er jo også snart 50 år siden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen måske\u003c/strong\u003e skal vi snart igen på tur. Thomas Djursing ser på de aktuelle måneplaner i denne særudgave af Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklerne fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222692\"\u003e50-året for Apollo 11 nærmer sig: Kommer vi nogensinde tilbage til Månen?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222693\"\u003eHenrik Stub: »Apollo 11 var vores ‘Rumrejsen 2001’ – alt blev muligt«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222694\"\u003eMariann Albjerg: »Havde jeg vidst, hvor rumfarten var i 2018, var jeg blevet skuffet«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222695\"\u003eChristian Rovsing: »Glem Mars. Vi kommer aldrig længere end til Månen«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I 50-året for den amerikanske Apollo 11-mission lægges der igen planer om bemandede ture til Månen, og denne gang har Kina også meldt sig ind i rumkapløbet.","date_published":"2018-12-25T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/08fc2e06-79f3-4ec4-8ab9-221f201675e8.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":23137592,"duration_in_seconds":1442}]},{"id":"f32ecf3a-5578-4ddf-b016-55e2c96a0d5f","title":"SPECIAL: Små samarbejdende robotter vælter frem","url":"https://transformator.fireside.fm/58","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard\n\nIngeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\n\nI denne episode  har vi fokus på robotter, mere specifikt de robotter man kalder ‘cobots’, eller ‘collaborative robots.’ Cobots er altså robotter man kan arbejde sammen med, som kan give en hjælpende hånd for eksempel på værksteder eller mindre produktionsvirksomheder.\n\nHer i Danmark er vi rigtig godt med, men for nylig er især Sydkorea sprunget med på vognen, og så kan konkurrencen pludselig blive noget mere påtrængende – også hvis man begynder at se frem mod ‘robotter man tager på’, de såkaldte exoskeletter.\n\nDet fortæller Laurids Hovgaard meget mere om i denne særudgave af Transformator.\n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nNu smider robotterne for alvor afskærmningen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIngeniøren har udgivet\u003c/strong\u003e magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e  har vi fokus på robotter, mere specifikt de robotter man kalder ‘cobots’, eller ‘collaborative robots.’ Cobots er altså robotter man kan arbejde sammen med, som kan give en hjælpende hånd for eksempel på værksteder eller mindre produktionsvirksomheder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHer i Danmark\u003c/strong\u003e er vi rigtig godt med, men for nylig er især Sydkorea sprunget med på vognen, og så kan konkurrencen pludselig blive noget mere påtrængende – også hvis man begynder at se frem mod ‘robotter man tager på’, de såkaldte exoskeletter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet fortæller Laurids Hovgaard\u003c/strong\u003e meget mere om i denne særudgave af Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222602\"\u003eNu smider robotterne for alvor afskærmningen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Universal Robots har de seneste ti år været verdens førende producent af samarbejdende robotter, der kan arbejde uden afskærmning. Men nu myldrer det frem med konkurrenter til den danske robotsucces. Og de var alle repræsenteret på robotmessen i Sydkorea.","date_published":"2018-12-19T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f32ecf3a-5578-4ddf-b016-55e2c96a0d5f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":22179536,"duration_in_seconds":1382}]},{"id":"4496d580-899b-4802-a263-2f848f88a861","title":"SPECIAL: Brint er på vej ud af elbilens skygge","url":"https://transformator.fireside.fm/57","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup\n\nIngeniøren har udgivet magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\n\nI denne episode har vi fokus på brint - mere specifikt brint som brændstof eller en del af det større energiflow i samfundet. Det lader nemlig til, at der er ved at komme gang i brintbranchen igen, ikke mindst i takt med at der bliver produceret mere grøn energi, og at der for alvor er kommet gang i på den grønne omstilling.\n\nMen det er stadig tidligt i processen – der er for eksempel kun 82 brintbiler og 10 tankstationer med brint her i Danmark. Der bliver dog skubbet på, med både brinttog, brintbusser, brintanlæg til energilagring og meget mere.\n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nBrintfolket vejrer morgenluft\n\nElektrolyse er kernen i at udnytte brint","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIngeniøren har udgivet\u003c/strong\u003e magasinet Året Rundt 2018 – og her i Transformator Special kan du høre interviews om et udvalg af artiklerne fra magasinet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e har vi fokus på brint - mere specifikt brint som brændstof eller en del af det større energiflow i samfundet. Det lader nemlig til, at der er ved at komme gang i brintbranchen igen, ikke mindst i takt med at der bliver produceret mere grøn energi, og at der for alvor er kommet gang i på den grønne omstilling.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen det er stadig tidligt\u003c/strong\u003e i processen – der er for eksempel kun 82 brintbiler og 10 tankstationer med brint her i Danmark. Der bliver dog skubbet på, med både brinttog, brintbusser, brintanlæg til energilagring og meget mere.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222583\"\u003eBrintfolket vejrer morgenluft\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222599\"\u003eElektrolyse er kernen i at udnytte brint\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Brint har hidtil spillet en noget tilbagetrukket rolle i energidebatten – i hvert fald i Danmark, hvor der i dag blot kører 82 brintbiler. Men i Østen sker der en stor udvikling inden for brintkøretøjer og de tilhørende tankstationer.","date_published":"2018-12-14T11:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4496d580-899b-4802-a263-2f848f88a861.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":20477580,"duration_in_seconds":1276}]},{"id":"5b487aa8-a32d-40cb-91c7-a852df772abe","title":"Uge 49: Forudsætningerne skrider for Københavns letbane. Enighed om nyt internet til industrien. Asbest er stadig et stort sundhedsproblem. ","url":"https://transformator.fireside.fm/56","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Christoffer Ranhauge, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator har vi hele tre ting på programmet, og vi skal vidt omkring:\n\nVi lægger ud med den politiske og økonomiske ballade omkring anlæggelsen af Københavns kommende letbane - det er især ombygningen af Glostrup og Herlev stationer, der giver knas.\n\nBagefter ser vi på hvordan sygdomme fremkaldt af asbestfibre stadig langtfra er et løst problem – vi ser på problemets omfang og på, hvor tingene går galt.\n\nEndelig skal vi dog også være lidt glade: Automationsbranchen har nemlig vedtaget en ny kommunikationsstandard mellem sensorer, maskiner og fabriksanlæg, og det kan gøre fremtidens digitaliserede alting noget nemmere at føre ud i livet. \n\nRettelse: Ja, det med akronymer er svært, og det lykkedes vist at kløjs i bogstavsuppen et par gange i podcasten. Den nye automations-standard hedder altså OPC UA over TSN – hvilket er en forkortelse for Open Platform Communications Unified Architecture over Time Sensitive Networks.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeles til sidst i podcasten, og  i denne uge handler det om naturgas og korruption.\n\nLinks\n\nDropper to perroner for at spare: Passagertallet for Københavns letbane svinder ind\n\n200 dødsfald kan skyldes asbest spredt til miljøet\n\nLøse fibre drysser af dit gamle asbesttag: »Man kan ikke afvise, at der er en sundhedsrisiko«\n\nLivsfarlige fibre bliver spredt fordi flere kommuner dropper asbesttjek\n\nHistorisk gennembrud: Nu er giganter enige om et fælles industrielt internet\n\nNu er det helt sikkert: Gasledning til 12 milliarder bliver lagt gennem det danske landskab til Polen\n\nDansk ingeniørvirksomhed hædres for sin kamp mod korruption i Ukraine","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christoffer Ranhauge, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi hele tre ting på programmet, og vi skal vidt omkring:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi lægger ud\u003c/strong\u003e med den politiske og økonomiske ballade omkring anlæggelsen af Københavns kommende letbane - det er især ombygningen af Glostrup og Herlev stationer, der giver knas.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter ser vi på\u003c/strong\u003e hvordan sygdomme fremkaldt af asbestfibre stadig langtfra er et løst problem – vi ser på problemets omfang og på, hvor tingene går galt.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi\u003c/strong\u003e dog også være lidt glade: Automationsbranchen har nemlig vedtaget en ny kommunikationsstandard mellem sensorer, maskiner og fabriksanlæg, og det kan gøre fremtidens digitaliserede alting noget nemmere at føre ud i livet. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRettelse:\u003c/strong\u003e Ja, det med akronymer er svært, og det lykkedes vist at kløjs i bogstavsuppen et par gange i podcasten. Den nye automations-standard hedder altså OPC UA over TSN – hvilket er en forkortelse for Open Platform Communications Unified Architecture over Time Sensitive Networks.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeles til sidst i podcasten, og  i denne uge handler det om naturgas og korruption.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222480\"\u003eDropper to perroner for at spare: Passagertallet for Københavns letbane svinder ind\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222241\"\u003e200 dødsfald kan skyldes asbest spredt til miljøet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222247\"\u003eLøse fibre drysser af dit gamle asbesttag: »Man kan ikke afvise, at der er en sundhedsrisiko«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222124\"\u003eLivsfarlige fibre bliver spredt fordi flere kommuner dropper asbesttjek\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222338\"\u003eHistorisk gennembrud: Nu er giganter enige om et fælles industrielt internet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222328\"\u003eNu er det helt sikkert: Gasledning til 12 milliarder bliver lagt gennem det danske landskab til Polen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222334\"\u003eDansk ingeniørvirksomhed hædres for sin kamp mod korruption i Ukraine\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hovedstadens Letbane bliver lettere end ventet, da to sløjfede stationsombygninger afsporer passagerprognosen. Én fælles protokol for IOT-kommunikation i industrien ser endelig ud til at blive en realitet.","date_published":"2018-12-07T10:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/5b487aa8-a32d-40cb-91c7-a852df772abe.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30341308,"duration_in_seconds":1892}]},{"id":"84740ff1-4242-4eb1-a299-276d011484b4","title":"Uge 48: Politiske aftaler kan gøre fjernvarmen dyrere. To cubesats viste deres værd til ved Mars-landingen. ","url":"https://transformator.fireside.fm/55","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup, Mie Stage og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator ser vi først på fjernvarmens fremtid her i Danmark, fordi nye aftaler og afgiftsmodeller i hvert fald i følge nogle parter truer den aktuelle model og kan gøre fjernvarmen dyrere og mindre omstillingsparat. Men spørgsmålet er, om det er godt eller skidt for os – og især for klimaet?\n\nBagefter drager vi ud til Mars, og ser på denne uges afgjort mest spektakulære rumhistorie. InSight Mars-fartøjet landede mandag aften kl 20.54 dansk tid på den røde planet efter en tur på cirka 56 millioner kilometer. Vi ser på missionen, men taler først og fremmest om de såkaldte cubesats, der har været en slags ubesungne hjælpere for helte-fartøjet InSight.\n\nTil sidst uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – i denne uge handler det bla. om babyer og dataetik.\n\nLinks\n\nOpgør med 100 års grøn dansk tradition: Fjernvarmen risikerer historisk dyk\n\nHjælperyttere i det ydre rum\n\nTouchdown: InSight-fartøjet er landet på Mars\n\nSolpanelerne er ude, og et travlt Mars-år venter\n\nDatatilsynet tav om datalæk fra terapiportal: »Det ville spolere efterforskningen«\n\nVerdens første genredigerede babyer født i Kina\n\nEkspertgruppe anbefaler dataetiske offentlige indkøb og ny mærkningsordning\n\nDanmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup, Mie Stage og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi først på fjernvarmens fremtid her i Danmark, fordi nye aftaler og afgiftsmodeller i hvert fald i følge nogle parter truer den aktuelle model og kan gøre fjernvarmen dyrere og mindre omstillingsparat. Men spørgsmålet er, om det er godt eller skidt for os – og især for klimaet?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter drager vi ud til Mars,\u003c/strong\u003e og ser på denne uges afgjort mest spektakulære rumhistorie. InSight Mars-fartøjet landede mandag aften kl 20.54 dansk tid på den røde planet efter en tur på cirka 56 millioner kilometer. Vi ser på missionen, men taler først og fremmest om de såkaldte cubesats, der har været en slags ubesungne hjælpere for helte-fartøjet InSight.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil sidst uddeler vi\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – i denne uge handler det bla. om babyer og dataetik.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222291\"\u003eOpgør med 100 års grøn dansk tradition: Fjernvarmen risikerer historisk dyk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222287\"\u003eHjælperyttere i det ydre rum\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222209\"\u003eTouchdown: InSight-fartøjet er landet på Mars\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222234\"\u003eSolpanelerne er ude, og et travlt Mars-år venter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1086903\"\u003eDatatilsynet tav om datalæk fra terapiportal: »Det ville spolere efterforskningen«\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222206\"\u003eVerdens første genredigerede babyer født i Kina\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1086856\"\u003eEkspertgruppe anbefaler dataetiske offentlige indkøb og ny mærkningsordning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222120\"\u003eDanmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Din fjernvarme kan blive markant dyrere i de kommende år som følge af politiske aftaler og et udløbet tilskud. Insights landing på Mars blev en succes, og to små cubesat-satellitter var til stor hjælp.","date_published":"2018-11-30T11:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/84740ff1-4242-4eb1-a299-276d011484b4.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31544118,"duration_in_seconds":1968}]},{"id":"37d744d1-0c62-4481-8680-02c18dada351","title":"Uge 47: Ny type flymotor. Ugennemsigtigt marked for klimakompensation. Nødopkald fra biler.","url":"https://transformator.fireside.fm/54","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator har vi hele tre ting på programmet:\n\nFørst skal vi høre om det kringlede kaos omkring kompensation for CO2-udledning. Det er typisk noget vi betaler for i forbindelse med flyrejser, men ingen kan helt fortælle hvor pengene havner.\n\nBagefter ser vi på de nyeste forsøg med fly med en helt ny udvikling af såkaldt elektroaerodynamisk fremdrift. Det er en gammel idé, men det er først nu, det er lykkedes at sende en lille testmodel på 2,5 kg i luften.\n\nEndelig skal vi gøre status for det automatiske nødopkaldssystem eCall, som skal være installeret i alle personbiler, der er produceret siden april i år, men som er ramt af lidt...  startvanskeligheder.\n\nTil sidst uddeler vi priser – denne gang om ingeniøruddannelser og små robotter.\n\nLinks\n\nCO2-projekter opererer uden opsyn og transparens: Klima-aflad er et tåget marked\n\nHer er det støjfri ion-fly uden bevægelige dele\n\nECall kommer – men falsk alarm dominerer\n\nStribe-robot triller ud på alverdens fodboldbaner\n\nGrønne ingeniørstudier må lukke, fordi de foregår på engelsk","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e har vi hele tre ting på programmet:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFørst skal vi høre\u003c/strong\u003e om det kringlede kaos omkring kompensation for CO2-udledning. Det er typisk noget vi betaler for i forbindelse med flyrejser, men ingen kan helt fortælle hvor pengene havner.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter ser vi på\u003c/strong\u003e de nyeste forsøg med fly med en helt ny udvikling af såkaldt elektroaerodynamisk fremdrift. Det er en gammel idé, men det er først nu, det er lykkedes at sende en lille testmodel på 2,5 kg i luften.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi gøre status\u003c/strong\u003e for det automatiske nødopkaldssystem eCall, som skal være installeret i alle personbiler, der er produceret siden april i år, men som er ramt af lidt...  startvanskeligheder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil sidst uddeler vi priser\u003c/strong\u003e – denne gang om ingeniøruddannelser og små robotter.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222088\"\u003eCO2-projekter opererer uden opsyn og transparens: Klima-aflad er et tåget marked\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222103\"\u003eHer er det støjfri ion-fly uden bevægelige dele\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222099\"\u003eECall kommer – men falsk alarm dominerer\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/1342\"\u003eStribe-robot triller ud på alverdens fodboldbaner\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/222054\"\u003eGrønne ingeniørstudier må lukke, fordi de foregår på engelsk\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ny lydløs flymotor uden bevægelige dele kan blive fremtiden i droner. Når du køber klimakompensation for flyrejser, er projekterne ugennemskuelige og uden kontrol. Nødopkaldssystemet eCall til biler er fuld af fejl.","date_published":"2018-11-23T10:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/37d744d1-0c62-4481-8680-02c18dada351.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29430094,"duration_in_seconds":1835}]},{"id":"36d76dfd-de12-47c9-98d5-f655966503a7","title":"Uge 46: Privat byggesagsbehandling truer sikkerheden. Nye medie fra Ingeniøren sætter fokus på digitalisering.","url":"https://transformator.fireside.fm/53","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen, Adam Fribo og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan man i fremtiden vil tjekke, om byggerier og bygninger er sikre. I dag er det kommunerne, der kontrollerer det, men det skal de ikke længere. I stedet skal f.eks. private brandrådgivere stå for at tjekke det. Problemet er bare, at det er de private firmaer selv, der skal certificere, at rådgiverne er kvalificerede – og i Sverige og Norge viser tilsvarende erfaringer, at det faktisk giver flere fejl.\n\nBagefter byder vi velkommen til endnu et af Mediehusets PRO-medier, nemlig DigiTech, der sætter fokus på digitalisering og offentlige it-løsninger. Jeg får besøg af redaktør Adam Fribo, som også har taget en aktuel historie om patientjournal-systemer med som eksempel.\n\nEndelig skal vi uddele Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og til priserne har vi adskillige kandidater at vælge mellem – fra kuldsejlede fregatter til privatlivsbeskyttede julegaver.\n\nLinks\n\nAnalyse: Privat kontrol kan sætte bygningssikkerhed over styr\n\nVelkommen til DigiTech\n\nBrugerinddragelse sikrer opbakningen til jysk EPJ-succes\n\nMozillas gaveguide med fokus på privatliv og sikkerhed\n\nEkspert i persondataret: Politiets ANPG-backup var i strid med lovens hensigt\n\nNorsk forsvar: Det vil tage tre uger at bjærge fregatten\n\n31 km i diameter: Danske forskere finder enormt meteorkrater under Grønlands indlandsis","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen, Adam Fribo og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på, hvordan man i fremtiden vil tjekke, om byggerier og bygninger er sikre. I dag er det kommunerne, der kontrollerer det, men det skal de ikke længere. I stedet skal f.eks. private brandrådgivere stå for at tjekke det. Problemet er bare, at det er de private firmaer selv, der skal certificere, at rådgiverne er kvalificerede – og i Sverige og Norge viser tilsvarende erfaringer, at det faktisk giver flere fejl.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter byder vi velkommen\u003c/strong\u003e til endnu et af Mediehusets PRO-medier, nemlig DigiTech, der sætter fokus på digitalisering og offentlige it-løsninger. Jeg får besøg af redaktør Adam Fribo, som også har taget en aktuel historie om patientjournal-systemer med som eksempel.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi uddele\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og til priserne har vi adskillige kandidater at vælge mellem – fra kuldsejlede fregatter til privatlivsbeskyttede julegaver.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221899\"\u003eAnalyse: Privat kontrol kan sætte bygningssikkerhed over styr\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/digitech\"\u003eVelkommen til DigiTech\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/1316\"\u003eBrugerinddragelse sikrer opbakningen til jysk EPJ-succes\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://foundation.mozilla.org/en/privacynotincluded/\"\u003eMozillas gaveguide med fokus på privatliv og sikkerhed\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1086798\"\u003eEkspert i persondataret: Politiets ANPG-backup var i strid med lovens hensigt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221923\"\u003eNorsk forsvar: Det vil tage tre uger at bjærge fregatten\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221892\"\u003e31 km i diameter: Danske forskere finder enormt meteorkrater under Grønlands indlandsis\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Folketinget har besluttet at fratage kommunerne den tekniske kontrol med byggeprojekter og overlade den til privatansatte statikere og brandrådgivere – og det er de private firmaer selv, der skal certificere rådgiverne. Det kan give store habilitetsproblemer – og et system, der minder om det britiske, som førte til brandkatastrofen i Grenfell Tower i London.","date_published":"2018-11-16T12:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/36d76dfd-de12-47c9-98d5-f655966503a7.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31149539,"duration_in_seconds":1943}]},{"id":"0e496d17-1e26-422e-8f75-1a1d11663647","title":"Uge 45: Datacentre spilder overskudsvarme. Selvkørende biler vil forværre trængsel. Vi skal have flere blæksprutter på menuen.","url":"https://transformator.fireside.fm/52","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Niels Møller Kjemtrup, Christian Rantorp og Magnus Bredsdorff \n\nDet kan godt være, at det stadig er relativt lunt derude årstiden taget i betragtning, men når vinteren kommer, så vil mange sikkert være glade for at kunne skrue lidt op for fjernvarmen. Og i den forbindelse har der været talt meget om, at techgiganternes nye store datacentre i Danmark skulle være med til at lune lidt med den overskydende varme fra de mange tusinde computere. Men lige nu ser der ud til, at langt størstedelen af varmen bare bliver sendt direkte ud i verden som spild.\n\nI denne uges Transformator ser vi nærmere på datacentrenes varme med Niels Møller Kjemtrup.\n\nBagefter får vi besøg af Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech, som skal fortælle, hvorfor selvkørende biler ikke bare af sig selv vil løse trængselsproblemer på vejene.\n\nTil slut skal vi uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning med Magnus Bredsdorff – og i denne uge handler det om havdyr og GPS’er.\n\nLinks\n\nTrods løfter om grøn omstilling: Datacentre vil fyre for fuglene\n\nSelvkørende biler risikerer at skabe mere trængsel på danske veje\n\nGPS-fejl førte til menneskejagt: Politiets forklaring om fynsk landsby åbner ladeport af spørgsmål\n\nForsker og kok: Vi skal spise flere blæksprutter her nordpå\n\nEnergyTech 2018: Fremtiden i el- og energi","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Niels Møller Kjemtrup, Christian Rantorp og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet kan godt være,\u003c/strong\u003e at det stadig er relativt lunt derude årstiden taget i betragtning, men når vinteren kommer, så vil mange sikkert være glade for at kunne skrue lidt op for fjernvarmen. Og i den forbindelse har der været talt meget om, at techgiganternes nye store datacentre i Danmark skulle være med til at lune lidt med den overskydende varme fra de mange tusinde computere. Men lige nu ser der ud til, at langt størstedelen af varmen bare bliver sendt direkte ud i verden som spild.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges Transformator\u003c/strong\u003e ser vi nærmere på datacentrenes varme med Niels Møller Kjemtrup.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter får vi besøg\u003c/strong\u003e af Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech, som skal fortælle, hvorfor selvkørende biler ikke bare af sig selv vil løse trængselsproblemer på vejene.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut skal vi uddele\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning med Magnus Bredsdorff – og i denne uge handler det om havdyr og GPS’er.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221719\"\u003eTrods løfter om grøn omstilling: Datacentre vil fyre for fuglene\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/1273\"\u003eSelvkørende biler risikerer at skabe mere trængsel på danske veje\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221675\"\u003eGPS-fejl førte til menneskejagt: Politiets forklaring om fynsk landsby åbner ladeport af spørgsmål\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221645\"\u003eForsker og kok: Vi skal spise flere blæksprutter her nordpå\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/817\"\u003eEnergyTech 2018: Fremtiden i el- og energi\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Størstedelen af de datacentre, som Google, Facebook og Apple planlægger i Danmark kommer til at fyre for fuglene. De skal ligge så langt fra fjernvarmenettet, at det ikke kan betale sig at udnytte overskudsvarmen. Når bilerne en dag kan køre selv, vil det blive endnu sværere at komme frem i trafikken.  ","date_published":"2018-11-09T10:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0e496d17-1e26-422e-8f75-1a1d11663647.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29841762,"duration_in_seconds":1861}]},{"id":"28466fe4-a989-425b-a078-5852bd6cf7f4","title":"Uge 44: It-aktivist får stoppet masseovervågning af telekunder. Hvad vejer et kilogram? Ny definition er på vej.","url":"https://transformator.fireside.fm/51","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Bjørn Godske, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff \n\nDenne uges udgave af Transformator handler blandt andet om den massive overvågning, vi udsættes for i vores brug af moderne kommunikationsmidler. Det er næppe nogen hemmelighed efterhånden, at stort set al vores færden bliver logget og tracket og overvåget nærmest 24 timer i døgnet. Og det er der mange der bekymrer sig om.\n\nHeldigvis lykkes det en gang imellem at få stoppet bare lidt af den massive overvågning. For eksempel har TDC for afbrudt sin masseovervågning af millioner af danske mobilkunder. Det skyldes ikke mindst en lille gruppe aktivister, der har taget kampen op mod firmaer og myndigheder. Dem hylder vi blandt andet i denne uges Transformator.\n\nDesværre går det ikke altid i den rigtige retning. Forleden kom der en rapport fra ‘Regeringens Vækstteam for Kreative Erhverv’, som blandt andet foreslår en massiv automatiseret myndigheds- eller politiovervågning af private internetforbindelser, i kampen mod piratkopiering.\n\nVi skal også på vægten med Jens Ramskov, der tager forskud på en forventet aftale om at lave en helt ny definition af, hvad et kilogram er. Og nej, det betyder ikke at du kan spise mere til de kommende julefrokoster uden at tage på.\n\nIndustryTech hedder et nyt PRO-medie fra Ingeniøren, der skal sætte fokus på såkaldt Industri 4.0, og hvordan flere kan komme igang med de nye teknologier. Redaktør Bjørn Godske fortæller om det.\n\nLinks\n\nLeder: Vi har brug for flere aktivistiske eksperter\n\nRegeringsudvalg: Hvad med politiovervågning af private netforbindelser imod digitalt pirateri?\n\nChristian Panton kæmper utrætteligt mod telelogning\n\nForeningen mod ulovlig telelogning\n\nFarvel til Store K\n\nSI-enheder\n\nPlancks konstant - kan nu bruges til at hjælpe med definition af kilogram\n\nIndustryTech – nyt PRO-medie fra Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler blandt andet om den massive overvågning, vi udsættes for i vores brug af moderne kommunikationsmidler. Det er næppe nogen hemmelighed efterhånden, at stort set al vores færden bliver logget og tracket og overvåget nærmest 24 timer i døgnet. Og det er der mange der bekymrer sig om.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHeldigvis lykkes det\u003c/strong\u003e en gang imellem at få stoppet bare lidt af den massive overvågning. For eksempel har TDC for afbrudt sin masseovervågning af millioner af danske mobilkunder. Det skyldes ikke mindst en lille gruppe aktivister, der har taget kampen op mod firmaer og myndigheder. Dem hylder vi blandt andet i denne uges Transformator.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDesværre\u003c/strong\u003e går det ikke altid i den rigtige retning. Forleden kom der en rapport fra ‘Regeringens Vækstteam for Kreative Erhverv’, som blandt andet foreslår en massiv automatiseret myndigheds- eller politiovervågning af private internetforbindelser, i kampen mod piratkopiering.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også\u003c/strong\u003e på vægten med Jens Ramskov, der tager forskud på en forventet aftale om at lave en helt ny definition af, hvad et kilogram er. Og nej, det betyder ikke at du kan spise mere til de kommende julefrokoster uden at tage på.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIndustryTech\u003c/strong\u003e hedder et nyt PRO-medie fra Ingeniøren, der skal sætte fokus på såkaldt Industri 4.0, og hvordan flere kan komme igang med de nye teknologier. Redaktør Bjørn Godske fortæller om det.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221536\"\u003eLeder: Vi har brug for flere aktivistiske eksperter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1086663\"\u003eRegeringsudvalg: Hvad med politiovervågning af private netforbindelser imod digitalt pirateri?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://twitter.com/christianpanton\"\u003eChristian Panton kæmper utrætteligt mod telelogning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ulovliglogning.dk/#butwhy\"\u003eForeningen mod ulovlig telelogning\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221558\"\u003eFarvel til Store K\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://da.wikipedia.org/wiki/Grundl%C3%A6ggende_SI-enheder\"\u003eSI-enheder\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://da.wikipedia.org/wiki/Plancks_konstant\"\u003ePlancks konstant - kan nu bruges til at hjælpe med definition af kilogram\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/industrytech\"\u003eIndustryTech – nyt PRO-medie fra Ingeniøren\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ugens Transformator-pris går til en aktivist, der med sin indsats har fået sat en stopper for TDC’s masseovervågning af de danske mobilkunder. Du kan også høre om kilogrammet, der skal defineres på ny.","date_published":"2018-11-02T10:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/28466fe4-a989-425b-a078-5852bd6cf7f4.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29463459,"duration_in_seconds":1838}]},{"id":"8b8779cf-42bc-4642-92c8-639e34afa844","title":"Uge 43: Danske forskere bidrager til pseudovidenskabelige tidsskrifter","url":"https://transformator.fireside.fm/50","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Mads Nyvold og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges udgave af Transformator går vi i dybden med en decideret speget sag om videnskabelige tidsskrifter og konferencer, der mildest talt går på kompromis med de sædvanlige krav til redaktionel og faglig bearbejdning, redelighed og almindelig anstændighed – såkaldte fuptidsskrifter.\n\nIngeniøren har lavet en undersøgelse af hvor mange danske forskere, der har offentliggjort artikler i ‘scam journals’ eller deltaget i udgivernes suspekte konferencer. Der er også en del, som ufrivilligt, og ofte uden eget vidende, er havnet som ‘peer reviewers’ på forlagenes og tidsskrifternes hjemmesider – altså uden at de nogensinde har læst endsige vurderet de offentliggjorte artikler. Det er selve den videnskabelige proces, der er truet.\n\nI ugens prisuddelinger har vi en lille håndfuld kandidater med, der spænder fra parkeringsvagter over bjørneforskere til kunstig intelligens.\n\nLinks\n\nOver 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter\n\nTjek om et tidsskrift eller en konference er legitim her:\n\n\nThink Check Submit\nThink Check Attend\n\n\nUgens Transformer:\n\nMicrosoft-ansatte protesterer mod militært AI-projekt: Vores teknologi skal ikke bruges til drab\n\nKøbenhavn dropper P-scannerbiler: Teknologien er for ringe\n\nUgens Kortslutning:\n\nRadiosendere kortsluttede inde i brune bjørne\n\nFor evigt slut med at åbne vinduet: Flertal vil tillade hermetisk lukket boligbyggeri i støj og stank\n\nIngeniørstuderende se her: Deltag i Jobtræf Aarhus 31. oktober","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Nyvold og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator går vi i dybden med en decideret speget sag om videnskabelige tidsskrifter og konferencer, der mildest talt går på kompromis med de sædvanlige krav til redaktionel og faglig bearbejdning, redelighed og almindelig anstændighed – såkaldte fuptidsskrifter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIngeniøren har lavet\u003c/strong\u003e en undersøgelse af hvor mange danske forskere, der har offentliggjort artikler i ‘scam journals’ eller deltaget i udgivernes suspekte konferencer. Der er også en del, som ufrivilligt, og ofte uden eget vidende, er havnet som ‘peer reviewers’ på forlagenes og tidsskrifternes hjemmesider – altså uden at de nogensinde har læst endsige vurderet de offentliggjorte artikler. Det er selve den videnskabelige proces, der er truet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens prisuddelinger\u003c/strong\u003e har vi en lille håndfuld kandidater med, der spænder fra parkeringsvagter over bjørneforskere til kunstig intelligens.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/221343\"\u003eOver 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e\u003cp style=\"color:Black;\"\u003eTjek om et tidsskrift eller en konference er legitim her:\u003c/p\u003e\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://thinkchecksubmit.org/\"\u003eThink Check Submit\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://thinkcheckattend.org/\"\u003eThink Check Attend\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e\u003cp style=\"color:Black;\"\u003eUgens Transformer:\u003c/p\u003e\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1086506\"\u003eMicrosoft-ansatte protesterer mod militært AI-projekt: Vores teknologi skal ikke bruges til drab\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1086591\"\u003eKøbenhavn dropper P-scannerbiler: Teknologien er for ringe\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e\u003cp style=\"color:Black;\"\u003eUgens Kortslutning:\u003c/p\u003e\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/215107\"\u003eRadiosendere kortsluttede inde i brune bjørne\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/215048\"\u003eFor evigt slut med at åbne vinduet: Flertal vil tillade hermetisk lukket boligbyggeri i støj og stank\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://jobtraef.dk/aarhus\"\u003eIngeniørstuderende se her: Deltag i Jobtræf Aarhus 31. oktober\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den videnskabelige proces undergraves af underlødige videnskabelige tidsskrifter og konferencer, der publicerer forskningsresultater uden et vederhæftigt peer review. Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifterne.","date_published":"2018-10-26T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8b8779cf-42bc-4642-92c8-639e34afa844.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30967595,"duration_in_seconds":1932}]},{"id":"15118f8b-80c3-440f-9c99-6286bcdc74d5","title":"Episode 49: Uge 41: Klimaplan med kreativ bogføring. Fejl på S-togenes nye signalsystem","url":"https://transformator.fireside.fm/49","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på signalfejl i S-tog med Steffen McGhie, der fortæller om, hvordan det nye CBTC-system ikke længere kontrollerer S-togenes hastighed på bestemte strækninger.\n\nDerefter sætter vi fokus på regeringens klimaplan og den nylige IPCC-rapport, der igen fortæller os, præcis hvor katastrofal en situtation vores klode egentlig befinder sig i. Magnus Bredsdorff sætter tingene i perspektiv.\n\nVi uddeler priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det handler denne gang blandt andet om lufthavne.\n\nLinks\n\n80 pct. »varm luft og kreativ bogføring«: Klimaplan i modvind fra første fløjt\n\nFN's klimapanel: Der skal handles hurtigt nu\n\nS-tog kører med konstant sikkerhedsadvarsel\n\nSlut med at fumle med elektronik i sikkerhedskontrollen\n\nLeder: Klimaplan bør ganges med tre\n\nVelkommen på Jobtræf Aarhus","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på signalfejl i S-tog med Steffen McGhie, der fortæller om, hvordan det nye CBTC-system ikke længere kontrollerer S-togenes hastighed på bestemte strækninger.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter sætter vi fokus\u003c/strong\u003e på regeringens klimaplan og den nylige IPCC-rapport, der igen fortæller os, præcis hvor katastrofal en situtation vores klode egentlig befinder sig i. Magnus Bredsdorff sætter tingene i perspektiv.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi uddeler\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det handler denne gang blandt andet om lufthavne.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214959\"\u003e80 pct. »varm luft og kreativ bogføring«: Klimaplan i modvind fra første fløjt\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214904\"\u003eFN\u0026#39;s klimapanel: Der skal handles hurtigt nu\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214996\"\u003eS-tog kører med konstant sikkerhedsadvarsel\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214760\"\u003eSlut med at fumle med elektronik i sikkerhedskontrollen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/215000\"\u003eLeder: Klimaplan bør ganges med tre\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://jobtraef.dk/aarhus\"\u003eVelkommen på Jobtræf Aarhus\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"To år efter at den første S-togsstrækning fik det nye signalsystem, kører togene stadig med nedsat hastighed og konstante fejlmeddelelser fra CBTC-systemet. Den globale opvarmning kræver handling nu, ifølge FN’s Klimapanel.","date_published":"2018-10-12T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/15118f8b-80c3-440f-9c99-6286bcdc74d5.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":26904991,"duration_in_seconds":1678}]},{"id":"f10049db-337c-4111-8e52-5eab1a39310f","title":"Uge 40: Minedrift på havets bund. Designændringer på SpaceX’ Mars-raket Big Falcon Rocket","url":"https://transformator.fireside.fm/48","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov og Mads Nyvold \n\nI denne uges udgave af Transformator tager vi først ned på havets bund med Jens Ramskov, der skal fortælle om minedrift i oceanernes dyb. Her er masser af rige forekomster af metaller og mineraler, men det giver naturligvis ekstra udfordringer og ricisi at skulle grave under vand - også for miljøet.\n\nFra havbunden skal vi så op og ud i verdensrummet – måske. Mads Nyvold kommer i studiet og fortæller om SpaceX’ kommende knap 118 meter høje raket Big Falcon Rocket.\n\nEndelig skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, der denne gang handler om sundhedsdata – både nogle der sjusker med dem, og nogle der krypterer.\n\nOg så glemte vi helt at fejre et års fødselsdag i sidste uge – Transformator har rundet sit første jubilæum, og det er vi både glade for og stolte af.\n\nLinks\n\nMineindustrien jagter metaller og mineraler på havets bund\n\nSådan vil SpaceX pendle til Mars – og videre ud i solsystemet\n\nMindst 500 patienters journaler med følsomme persondata er solgt ved en fejl\n\nRigshospitalet: DNA-data fra syge beskyttes med kryptering under overførsel til Risø","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov og Mads Nyvold \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator tager vi først ned på havets bund med Jens Ramskov, der skal fortælle om minedrift i oceanernes dyb. Her er masser af rige forekomster af metaller og mineraler, men det giver naturligvis ekstra udfordringer og ricisi at skulle grave under vand - også for miljøet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFra havbunden\u003c/strong\u003e skal vi så op og ud i verdensrummet – måske. Mads Nyvold kommer i studiet og fortæller om SpaceX’ kommende knap 118 meter høje raket Big Falcon Rocket.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi uddele\u003c/strong\u003e både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, der denne gang handler om sundhedsdata – både nogle der sjusker med dem, og nogle der krypterer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så glemte vi\u003c/strong\u003e helt at fejre et års fødselsdag i sidste uge – Transformator har rundet sit første jubilæum, og det er vi både glade for og stolte af.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214859\"\u003eMineindustrien jagter metaller og mineraler på havets bund\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214523\"\u003eSådan vil SpaceX pendle til Mars – og videre ud i solsystemet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1086399\"\u003eMindst 500 patienters journaler med følsomme persondata er solgt ved en fejl\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1086338\"\u003eRigshospitalet: DNA-data fra syge beskyttes med kryptering under overførsel til Risø\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Råstofselskaber er klar til at høste guld, kobber og andre mineraler på bunden af klodens oceaner. SpaceX afslører en række opsigtsvækkende designændringer for Big Falcon Rocket og dens Mars-færd.","date_published":"2018-10-05T11:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f10049db-337c-4111-8e52-5eab1a39310f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30607643,"duration_in_seconds":1899}]},{"id":"fd2d8843-81a4-4b64-aef5-43960869c66f","title":"Uge 39: Google og Facebook overvåger dig hos det offentlige","url":"https://transformator.fireside.fm/47","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Kristoffer Jørgensen, Steffen McGhie, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på sociale plugins på offentlige hjemmesider, der deler data med blandt andre Google og Facebook – noget som nok de færreste borgere havde forestillet sig. \n\nVi skal også opdateres på hvordan det går med jernbanerne, og denne gang ser på på udbygningen af Ringsted Station, der er ramt af budgetoverskridelser.\n\nEndelig ser vi frem mod næste uges udnævnelse af årets modtagere af Nobelpriserne i medicin, fysik og kemi.\n\nDe to priser Ugens Transformer og Ugens Korslutning handler i denne uge om (el-)biler og miljø.\n\nLinks\n\nOffentlige hjemmesider sladrer til Google og Facebook\n\nOvervågning hos kommunen: Det offentlige i kontroversielt samarbejde med it-giganter\n\nDerfor åbner Ringstedbanen med kun to tog i timen\n\nKlimarådet undervurderer elbilers klimabidrag\n\nSlut med Formel 1 i København: Frank Jensen har trukket sin støtte\n\nFormula E: Det oversete alternativ til Formel 1 i København","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Kristoffer Jørgensen, Steffen McGhie, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på sociale plugins på offentlige hjemmesider, der deler data med blandt andre Google og Facebook – noget som nok de færreste borgere havde forestillet sig. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også opdateres\u003c/strong\u003e på hvordan det går med jernbanerne, og denne gang ser på på udbygningen af Ringsted Station, der er ramt af budgetoverskridelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig ser vi\u003c/strong\u003e frem mod næste uges udnævnelse af årets modtagere af Nobelpriserne i medicin, fysik og kemi.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDe to priser\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Korslutning handler i denne uge om (el-)biler og miljø.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214733\"\u003eOffentlige hjemmesider sladrer til Google og Facebook\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214734\"\u003eOvervågning hos kommunen: Det offentlige i kontroversielt samarbejde med it-giganter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214663\"\u003eDerfor åbner Ringstedbanen med kun to tog i timen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214739\"\u003eKlimarådet undervurderer elbilers klimabidrag\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214601\"\u003eSlut med Formel 1 i København: Frank Jensen har trukket sin støtte\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/202014\"\u003eFormula E: Det oversete alternativ til Formel 1 i København\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Sociale plugins på offentlige hjemmesider deler dine data med blandt andre Google og Facebook. Udbygningen af Ringsted Station er kørt af sporet. Hvem skal have årets Nobelpriser?","date_published":"2018-09-28T11:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/fd2d8843-81a4-4b64-aef5-43960869c66f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29356376,"duration_in_seconds":1821}]},{"id":"8788ec46-c1f5-48f7-b88e-2a3f0454c141","title":"Uge 38: Selvkørende busser og passagerflugt fra DSB","url":"https://transformator.fireside.fm/46","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Laurits Hovgaard og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi først nærmere på Intelligente transportsystemer og fremtidens trafik i en kort rapport fra ITS World Congress, hvor Ingeniørens udsendte har været en tur i selvkørende taxa.\n\nBagefter handler det om DSB. Det er gået stik modsat ambitionerne, når det handler om togpassagerer – der er kommet færre kunder hos DSB og slet ikke dobbelt så mange, sådan som det var målet. Og det er især biltrafikken, der har stjålet passagererne.\n\nTil sidst skal vi naturligvis uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det kommer til at handle mere om tog – og også lidt om såkaldt kliksvindel.\n\nLinks\n\nSelvkørende busser indtager vejene i vores nabolande\n\nTrods baneinvesteringer på 74 milliarder: Passagererne flygter fra DSB\n\nSå kører brinttoget i Tyskland\n\nGoogle kigger væk mens svindlere malker virksomheders reklamebudgetter","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurits Hovgaard og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi først nærmere på Intelligente transportsystemer og fremtidens trafik i en kort rapport fra ITS World Congress, hvor Ingeniørens udsendte har været en tur i selvkørende taxa.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter handler det om DSB.\u003c/strong\u003e Det er gået stik modsat ambitionerne, når det handler om togpassagerer – der er kommet færre kunder hos DSB og slet ikke dobbelt så mange, sådan som det var målet. Og det er især biltrafikken, der har stjålet passagererne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil sidst\u003c/strong\u003e skal vi naturligvis uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det kommer til at handle mere om tog – og også lidt om såkaldt kliksvindel.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/858\"\u003eSelvkørende busser indtager vejene i vores nabolande\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214554\"\u003eTrods baneinvesteringer på 74 milliarder: Passagererne flygter fra DSB\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214509\"\u003eSå kører brinttoget i Tyskland\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214526\"\u003eGoogle kigger væk mens svindlere malker virksomheders reklamebudgetter\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Update fra ITS World Congress, hvor det vrimler med selvkørende busser, biler og intelligente trafikløsninger. Og en sørgelig status på DSB’s passagertal, der dykker – undtagen i hovedstaden.","date_published":"2018-09-21T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/8788ec46-c1f5-48f7-b88e-2a3f0454c141.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":26697715,"duration_in_seconds":1655}]},{"id":"1da9f8b4-7405-4f60-9a58-2ca9cab98ec1","title":"Uge 37: Skræddersyede masseproducerede produkter er den nye trend","url":"https://transformator.fireside.fm/45","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff \n\nVille det ikke bare være fantastisk, hvis dit tøj altid passede, og både dine sko og din cykel udtrykte præcis din unikke personlighed?\n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på tendensen med at vi i stigende grad efterspørger personaliserede produkter, både i hverdagen med tøj og sko og biler, og med mere industrielle varer som pumper og den slags. Det er en udvikling der flytter os fra masseproduktion via ‘mass customization’ til (måske) fuldstændigt personaliserede varer og ydelser.\n\nEndelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og vi kan afsløre at det i denne uge kommer til at handle om åbne foto-data og intelligent trafikstyring.\n\nLinks\n\nNu skal virksomhederne masseproducere produkter til den enkeltes behov\n\nSe de mange steder du kan tilpasse dine køb\n\nNu kan du se Danmark på skrå\n\nIngen kender effekten af intelligent trafikstyring for 162 millioner","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVille det ikke bare være fantastisk,\u003c/strong\u003e hvis dit tøj altid passede, og både dine sko og din cykel udtrykte præcis \u003cem\u003edin\u003c/em\u003e unikke personlighed?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på tendensen med at vi i stigende grad efterspørger personaliserede produkter, både i hverdagen med tøj og sko og biler, og med mere industrielle varer som pumper og den slags. Det er en udvikling der flytter os fra masseproduktion via ‘mass customization’ til (måske) fuldstændigt personaliserede varer og ydelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig uddeler vi\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og vi kan afsløre at det i denne uge kommer til at handle om åbne foto-data og intelligent trafikstyring.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214414\"\u003eNu skal virksomhederne masseproducere produkter til den enkeltes behov\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.configurator-database.com\"\u003eSe de mange steder du kan tilpasse dine køb\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214376\"\u003eNu kan du se Danmark på skrå\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214408\"\u003eIngen kender effekten af intelligent trafikstyring for 162 millioner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I masseproduktionens tidsalder skulle vi bare have de samme mærkevarer, som alle andre. Men nu går tendensen mod, at vi kan bestille personaliserede produkter, der opfylder vores særlige behov og udtrykker vores personlighed.","date_published":"2018-09-14T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1da9f8b4-7405-4f60-9a58-2ca9cab98ec1.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28998598,"duration_in_seconds":1798}]},{"id":"868299c1-52fc-438d-9cab-b0e8dd13519b","title":"Uge 36: Dansk landbrugs fremtid og lydstyring ved koncerter","url":"https://transformator.fireside.fm/44","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Mie Stage og Christoffer Ranhauge \n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på dansk landbrugs udfordringer i fremtiden. Ingeniøren har bedt en række eksperter om bud på hvilke dyrkningsformer og især hvilke teknologier som kan være med til at løse aktuelle udfordringer bl.a. med ekstremt vejr, udpint jord og vandmangel. Det handler både om data, sensorer, forædling og flere træer på markerne.\n\nI en helt anden afdeling skal vi også se på et DTU-projekt, hvor man vil behandle lyden fra koncerter og festivaler, så de giver færre støjgener for beboere og omgivelser.\n\nEndelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – i denne uge om 3D-print og NemID.\n\nLinks\n\nIngeniørens Visionarium: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud\n\nKan vi så få ro: Højttalere skal stoppe højttalere ved udendørs koncerter\n\nSlut med forsøgsdyr: Tyndtarm 3D-printes på DTU til test af medicin\n\nUdvikler demonstrerer elegant og automatiseret NemID-angreb","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mie Stage og Christoffer Ranhauge \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på dansk landbrugs udfordringer i fremtiden. Ingeniøren har bedt en række eksperter om bud på hvilke dyrkningsformer og især hvilke teknologier som kan være med til at løse aktuelle udfordringer bl.a. med ekstremt vejr, udpint jord og vandmangel. Det handler både om data, sensorer, forædling og flere træer på markerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI en helt anden afdeling\u003c/strong\u003e skal vi også se på et DTU-projekt, hvor man vil behandle lyden fra koncerter og festivaler, så de giver færre støjgener for beboere og omgivelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig uddeler vi\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – i denne uge om 3D-print og NemID.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214249\"\u003eIngeniørens Visionarium: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214190\"\u003eKan vi så få ro: Højttalere skal stoppe højttalere ved udendørs koncerter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/213987\"\u003eSlut med forsøgsdyr: Tyndtarm 3D-printes på DTU til test af medicin\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1086083\"\u003eUdvikler demonstrerer elegant og automatiseret NemID-angreb\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Hvilke teknologier og dyrkningsformer skal landbruget ty til, i takt med at klimaet forandres, og ekstremt vejr bliver normalen? DTU-projekt bruger lyd mod lyd for at dæmpe støjgener fra koncerter.","date_published":"2018-09-07T11:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/868299c1-52fc-438d-9cab-b0e8dd13519b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27909182,"duration_in_seconds":1730}]},{"id":"558c56ee-3ebd-4624-9fda-f5e81b50f8b6","title":"Uge 35: Roadpricing er ultrapræcist, viser ny test","url":"https://transformator.fireside.fm/43","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges udgave af Transformator  ser vi nærmere på road pricing, for det ser ud tll at teknologien nu er klar. Satellitter og såkaldte ‘on-board units’ kan med høj præcision følge med i bilisternes færden og sende dem en regning for kørslen bagefter.\n\nSå vi kan faktisk rulle løsningen ud i Danmark, hvis bare politikerne vil. Lyt med i Ugens Tema.\n\nVi skal selvfølgelig også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det handler i denne uge om brændeovne, asbest, rejseplaner og kloakker! \n\nLinks\n\nTest fra Sund \u0026amp; Bælt dokumenterer: Teknikken til roadpricing er klar\n\nOverborgmester vil afskaffe brændeovne i København\n\nRejseplanen vil inkludere delebiler, bycykler og taxa\n\nLeder: Ingen må skulke fra PCB- og asbestscreeninger\n\nEkspert om kloak-oversvømmelser: »Jeg vil anse det som en lærestreg«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator  ser vi nærmere på road pricing, for det ser ud tll at teknologien nu er klar. Satellitter og såkaldte ‘on-board units’ kan med høj præcision følge med i bilisternes færden og sende dem en regning for kørslen bagefter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSå vi kan faktisk\u003c/strong\u003e rulle løsningen ud i Danmark, hvis bare politikerne vil. Lyt med i Ugens Tema.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal selvfølgelig\u003c/strong\u003e også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det handler i denne uge om brændeovne, asbest, rejseplaner og kloakker! \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214099\"\u003eTest fra Sund \u0026amp; Bælt dokumenterer: Teknikken til roadpricing er klar\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214084\"\u003eOverborgmester vil afskaffe brændeovne i København\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214069\"\u003eRejseplanen vil inkludere delebiler, bycykler og taxa\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214098\"\u003eLeder: Ingen må skulke fra PCB- og asbestscreeninger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/214132\"\u003eEkspert om kloak-oversvømmelser: »Jeg vil anse det som en lærestreg«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Tvivl om nøjagtigheden af satellitbaseret roadpricing har hidtil forhindret en indførelse af systemet i Danmark. Men nu viser en test i København, at nøjagtigheden er på næsten 100 pct. Transportministeren afviser dog, at Danmark skal være first mover på dette felt.","date_published":"2018-08-31T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/558c56ee-3ebd-4624-9fda-f5e81b50f8b6.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":33236664,"duration_in_seconds":2073}]},{"id":"6f0a6f8e-fbb1-45a7-97e6-6cd60d222a6b","title":"Uge 34: Solceller har kæmpepotentiale. Facebook ignorerer svindelannoncer.","url":"https://transformator.fireside.fm/42","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup og Mads Lorenzen \n\nSå er Transformator for alvor tilbage i dine øregang, og i denne uge ser vi først og fremmest nærmere på solceller og energipolitik med Sanne Wittrup. De senere år er udviklingen nemlig gået temmelig hurtigt, og om få år vil solenergi være fuldt konkurrencedygtig med andre energiformer – men måske er regulering og politiske planer ikke helt fulgt med?\n\nVi skal også se på svindelannoncer på Facebook, når Mads Lorenzen fortæller om kryptoinvesterings-tilbud, der viser sig at være det rene fup – som Facebook ikke rigtig gør noget ved.\n\nEndelig skal der uddeles priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – og de kommer denne gang til at handle om 3D-print og tog, der er ved at køre ind i hinanden.\n\nLinks\n\nSkyerne trækker sammen om forsommerens forlig: Bred aftale svigter solcellerne\n\nTrods adskillige anmeldelser: Facebook reklamerer for dyrt, sofistikeret scam\n\nEn scammer taler ud: Det var os der stod bag Facebook-kampagnen\n\n3D-print forvandler ‘cirka’ til ‘præcist’ på operationsstuen: »Det her er om noget personlig medicin«\n\nHvad skete der, da to tog var 177 meter fra at kollidere under en signaltest?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup og Mads Lorenzen \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSå er Transformator\u003c/strong\u003e for alvor tilbage i dine øregang, og i denne uge ser vi først og fremmest nærmere på solceller og energipolitik med Sanne Wittrup. De senere år er udviklingen nemlig gået temmelig hurtigt, og om få år vil solenergi være fuldt konkurrencedygtig med andre energiformer – men måske er regulering og politiske planer ikke helt fulgt med?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også se på svindelannoncer\u003c/strong\u003e på Facebook, når Mads Lorenzen fortæller om kryptoinvesterings-tilbud, der viser sig at være det rene fup – som Facebook ikke rigtig gør noget ved.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal der uddeles\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – og de kommer denne gang til at handle om 3D-print og tog, der er ved at køre ind i hinanden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/213962\"\u003eSkyerne trækker sammen om forsommerens forlig: Bred aftale svigter solcellerne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1085878\"\u003eTrods adskillige anmeldelser: Facebook reklamerer for dyrt, sofistikeret scam\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1085961\"\u003eEn scammer taler ud: Det var os der stod bag Facebook-kampagnen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/213935\"\u003e3D-print forvandler ‘cirka’ til ‘præcist’ på operationsstuen: »Det her er om noget personlig medicin«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/213964\"\u003eHvad skete der, da to tog var 177 meter fra at kollidere under en signaltest?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den nye energiaftale tager ikke højde for solcelleteknologiens potentiale, og det vil fordyre den grønne omstilling. Skumle firmaer udnytter Facebooks reklamenetværk til at udbrede deres scams.","date_published":"2018-08-24T09:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6f0a6f8e-fbb1-45a7-97e6-6cd60d222a6b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":25961233,"duration_in_seconds":1619}]},{"id":"31b4f477-74f9-482a-a898-409eb3510ca8","title":"SPECIAL: Autonome skibe","url":"https://transformator.fireside.fm/41","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Thomas Djursing\n\nI denne specialudgave af Transformator graver os lidt dybere ned i et enkelt emne – nemlig den aktuelle udvikling inden for autonome skibe.\n\nEngang var matrosens hænder ru af det saltmættede hampereb og morgendisen hang i skippers skæg. I dag er skægget barberet af, og de grove hænder er blevet bløde af at trykke på knapper på den elektroniske bro fyldt med digitale søkort, og overvågningsudstyr. \n\nOg i fremtiden sidder sømændene bare i en blød stol i et datacenter, eller også er der slet ingen søfolk, for inden for en mindre årrække vil skibene kunne sejle selv.\n\nLinks\n\nVIDEO: Verdens første autonome containerskib i test\n\nSkibsfarten – en supertanker, der langsomt er ved at skifte teknologi\n\nVerdens første fjernstyrede slæbebåd testet i København\n\nMinister vil have ubemandede skibe før 2020","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave\u003c/strong\u003e af Transformator graver os lidt dybere ned i et enkelt emne – nemlig den aktuelle udvikling inden for autonome skibe.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEngang var matrosens\u003c/strong\u003e hænder ru af det saltmættede hampereb og morgendisen hang i skippers skæg. I dag er skægget barberet af, og de grove hænder er blevet bløde af at trykke på knapper på den elektroniske bro fyldt med digitale søkort, og overvågningsudstyr. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg i fremtiden\u003c/strong\u003e sidder sømændene bare i en blød stol i et datacenter, eller også er der slet ingen søfolk, for inden for en mindre årrække vil skibene kunne sejle selv.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/206078\"\u003eVIDEO: Verdens første autonome containerskib i test\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/200730\"\u003eSkibsfarten – en supertanker, der langsomt er ved at skifte teknologi\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/200635\"\u003eVerdens første fjernstyrede slæbebåd testet i København\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/195803\"\u003eMinister vil have ubemandede skibe før 2020\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, er tilbage efter sommerferien og sætter denne gang fokus på ubemandede autonome skibe, som kan reducere fragtpriserne og eliminere den menneskelige faktor ved ulykker til søs.","date_published":"2018-08-17T05:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/31b4f477-74f9-482a-a898-409eb3510ca8.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":23492077,"duration_in_seconds":1454}]},{"id":"7dcef64e-0255-4498-a687-0ecb9d28b326","title":"Uge 25: Damvarmelagre er utætte. Nye robotter i byggeriet","url":"https://transformator.fireside.fm/40","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Nina Errboe, Ulrik Andersen, Henning Mølsted og Magnus Bredsdorff \n\nI denne uges udgave af Transformator fortæller vi om damvarmelagre – de store vandreservoirer, som skal kunne gemme vand opvarmet af solfangere om sommeren, så fjernvarmekunderne kan få varme i radiatoren om vinteren. Problemet er bare, at de bliver utætte og derfor er svære at få til at holde på varmen.\n\nVi skal også gøre status for brugen af byggepladsrobotter, der både kan bære tunge ting, bore huller, male, sprøjte beton og meget mere.\n\nEndelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og i denne uge handler det om jordvarmeanlæg i millardklassen og den udskældte Sundhedsplatform.\n\nDet er i øvrigt sæsonens sidste Transformator, inden vi går på ferie – men vi vender naturligvis tilbage i august!\n\nLinks\n\nSolvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre\n\nA.P. Møller vil bore efter grøn fjernvarme\n\nStatsrevisor: Folk bag Sundhedsplatformen »er på grænsen til amatører«","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Nina Errboe, Ulrik Andersen, Henning Mølsted og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator fortæller vi om damvarmelagre – de store vandreservoirer, som skal kunne gemme vand opvarmet af solfangere om sommeren, så fjernvarmekunderne kan få varme i radiatoren om vinteren. Problemet er bare, at de bliver utætte og derfor er svære at få til at holde på varmen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også\u003c/strong\u003e gøre status for brugen af byggepladsrobotter, der både kan bære tunge ting, bore huller, male, sprøjte beton og meget mere.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig uddeler vi\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og i denne uge handler det om jordvarmeanlæg i millardklassen og den udskældte Sundhedsplatform.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet er i øvrigt\u003c/strong\u003e sæsonens sidste Transformator, inden vi går på ferie – men vi vender naturligvis tilbage i august!\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212978\"\u003eSolvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212949\"\u003eA.P. Møller vil bore efter grøn fjernvarme\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1085470\"\u003eStatsrevisor: Folk bag Sundhedsplatformen »er på grænsen til amatører«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Kun ét af landets fem damvarmelagre lever op til rådgivernes løfter om et billigt varmelager. Ny byggerobot skal først 3D-printe og siden male en ny udsmykning på tre gavle i Odense­. Statsrevisorer kritiserer sundhedsplatformen.","date_published":"2018-06-22T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/7dcef64e-0255-4498-a687-0ecb9d28b326.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30120001,"duration_in_seconds":1868}]},{"id":"2310df05-502c-4fe2-84e9-bd47af4c92a3","title":"Uge 24: Derfor falder de helt nye køreledninger ned. Big data indtager VM-fodbold.","url":"https://transformator.fireside.fm/39","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård \n\nDenne uges udgave af Transformator handler om de danske jernbaner, der har det hårdt for tiden, både når det gælder teknik, planlægning og budgetter. Nu er det et nyt system med køreledninger og master til elektriske tog, som er plaget af udfordringer. \n\nOg så er det jo VM-tid, og vi skal se på, hvordan store mængder af sensorer og data er blevet en del af fodboldens verden for alvor.\n\nEndelig er der som sædvanlig prisuddeling til sidst med Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – og denne gang handler det om Facebook-data og pinlige fodfejl i offentlige budgetter.\n\nLinks\n\nPassagerer er igen forsøgskaniner: Danmark går enegang med nye køreledninger\n\nNye køreledninger falder ned: Banedanmark stopper eltog til Esbjerg\n\nFodbolden flyver på big data\n\nSDU vil være centrum for fodboldanalytikere\n\nFrontkæmper i persondatakampen: Nu skal IT-giganter kunne bevise deres uskyld\n\nCopy-paste-brøler i Region H: Aktivitetsfald på 600 mio. med Sundhedsplatformen er en fejl","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler om de danske jernbaner, der har det hårdt for tiden, både når det gælder teknik, planlægning og budgetter. Nu er det et nyt system med køreledninger og master til elektriske tog, som er plaget af udfordringer. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så er det jo VM-tid,\u003c/strong\u003e og vi skal se på, hvordan store mængder af sensorer og data er blevet en del af fodboldens verden for alvor.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig er der\u003c/strong\u003e som sædvanlig prisuddeling til sidst med Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – og denne gang handler det om Facebook-data og pinlige fodfejl i offentlige budgetter.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212859\"\u003ePassagerer er igen forsøgskaniner: Danmark går enegang med nye køreledninger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212557\"\u003eNye køreledninger falder ned: Banedanmark stopper eltog til Esbjerg\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212816\"\u003eFodbolden flyver på big data\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212817\"\u003eSDU vil være centrum for fodboldanalytikere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1085366\"\u003eFrontkæmper i persondatakampen: Nu skal IT-giganter kunne bevise deres uskyld\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1085373\"\u003eCopy-paste-brøler i Region H: Aktivitetsfald på 600 mio. med Sundhedsplatformen er en fejl\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Atter en gang skal de danske togpassagerer være prøveklud – nu for en ny type køreledninger, der desværre har det med at falde ned. For første gang under en VM-slutrunde kommer dataanalytikere i år til at sende data direkte ned til trænerne på bænken.","date_published":"2018-06-15T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2310df05-502c-4fe2-84e9-bd47af4c92a3.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28510367,"duration_in_seconds":1768}]},{"id":"69668d43-b852-4e8e-ae22-8505445597d0","title":"Uge 23: Sælg dine persondata til højstbydende, den nye VM-bold og dramatisk byggekollaps","url":"https://transformator.fireside.fm/38","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Ulrik Andersen, Mads Nyvold og Magnus Bredsdorff \n\nDenne uges udgave af Transformator har vi hele tre temaer: persondata, byggeriulykker og fodbolde.\n\nVi skal høre om, hvordan persondataforordningen GDPR åbner for muligheden for, at man selv kan sælge sine persondata og ikke bare lade Facebook og de andre løbe med gevinsten; vi taler om et sammenstyrtet byggeri i Hirtshals; og så skal vi se nærmere på fodboldes fysik – selvfølgelig som optakt til det kommende VM. Det er en regulær triple-whopper af et tema!\n\nVi uddeler også priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det kommer til at handle om vandmiljø og supermarkeds-bonner.\n\nLinks\n\nMed nye regler kan du sælge eller donere dine personlige data\n\nHormonforstyrrende stof skriver din bon – og erstattes af endnu et\n\nAlvorlige fejl førte til dramatisk byggekollaps","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Ulrik Andersen, Mads Nyvold og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator har vi hele tre temaer: persondata, byggeriulykker og fodbolde.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal høre om,\u003c/strong\u003e hvordan persondataforordningen GDPR åbner for muligheden for, at man selv kan sælge sine persondata og ikke bare lade Facebook og de andre løbe med gevinsten; vi taler om et sammenstyrtet byggeri i Hirtshals; og så skal vi se nærmere på fodboldes fysik – selvfølgelig som optakt til det kommende VM. Det er en regulær triple-whopper af et tema!\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi uddeler\u003c/strong\u003e også priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og det kommer til at handle om vandmiljø og supermarkeds-bonner.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212703\"\u003eMed nye regler kan du sælge eller donere dine personlige data\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212583\"\u003eHormonforstyrrende stof skriver din bon – og erstattes af endnu et\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212707\"\u003eAlvorlige fejl førte til dramatisk byggekollaps\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Den nye persondataforordning giver dig ret til at sælge data om dine vaner og indkøbsmønstre. Telstar 18 hedder årets VM-foldbold, der flyver 10 procent kortere end forgængeren. Alvorlige fejl førte til, at et betondæk på en lakseterminal i Hirtshals kollapsede.","date_published":"2018-06-08T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/69668d43-b852-4e8e-ae22-8505445597d0.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30498757,"duration_in_seconds":1892}]},{"id":"1caa0788-b839-40f5-abd3-92afe6f12146","title":"Uge 22: Gasledningen Baltic Pipe er en tvivlsom forretning for Danmark, advarer energiforskere ","url":"https://transformator.fireside.fm/37","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff \n\nDenne uges udgave af Transformator handler om anlægget af Baltic Pipe, en stor ny naturgasledning tværs over Danmark, der skal forsyne danske og især polske kunder med norsk naturgas. Spørgsmålet er bare, om det giver mening, både i forhold til energiforsyningen og som forretning.\n\nVi uddeler også priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning og kan røbe, at det kommer til at handle om ministre og GDPR endnu en gang. Det var faktisk også emnerne i sidste uge, men det er altså nogle andre priser denne gang.\n\nLinks\n\nMilliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld\n\nMinister vil lade kraftværker køre, selv om det er overflødigt\n\nLeder: En kæmpe tak for nye dataregler – det er effektivt at stå sammen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler om anlægget af Baltic Pipe, en stor ny naturgasledning tværs over Danmark, der skal forsyne danske og især polske kunder med norsk naturgas. Spørgsmålet er bare, om det giver mening, både i forhold til energiforsyningen og som forretning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi uddeler\u003c/strong\u003e også priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning og kan røbe, at det kommer til at handle om ministre og GDPR endnu en gang. Det var faktisk også emnerne i sidste uge, men det \u003cem\u003eer\u003c/em\u003e altså nogle andre priser denne gang.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212589\"\u003eMilliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212581\"\u003eMinister vil lade kraftværker køre, selv om det er overflødigt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212612\"\u003eLeder: En kæmpe tak for nye dataregler – det er effektivt at stå sammen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Debatten om anlægget af den polsk-danske gasledning Baltic Pipe har glimret ved sit fravær. Men nu kritiserer energiforskere den spinkle business case i projektet, der mest er til gavn for polakkerne.","date_published":"2018-06-01T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1caa0788-b839-40f5-abd3-92afe6f12146.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":25516631,"duration_in_seconds":1581}]},{"id":"e518817a-fe7b-46e0-9921-038866eca06b","title":"Uge 21: Elcykler og vandmiljø","url":"https://transformator.fireside.fm/36","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Morten Egedal\n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø, der desværre har det meget værre end det burde, fortæller Magnus Bredsdorff. Det skyldes blandt andet en række fejlbehæftede analyser, som i en årrække lod os tro, at tingene så meget bedre ud.\n\nBagefter skal vi ud at cykle med Morten Egedal, der har lavet et større tema om el-cykler, og både ser på de trafikale potentialer og helt konkret på nogle af de praktiske udfordringer med for eksempel såkaldte speed pedelecs.\n\nEndelig uddeler vi Ugens Transformer og Ugens Kortslutning til sidst i podcasten, og det handler denne gang om teleforlig og småkager.\n\nLinks\n\nStik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år\n\nEl-cykler og speed pedelecs og fremtidens trafik\n\nLeder: Minister Lilleholt bestod generalprøven og gav os et teleforlig\n\nNasa-ingeniør: Mars-helikopter vil fundamentalt ændre måden, vi udforsker planeter på","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Morten Egedal\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø, der desværre har det meget værre end det burde, fortæller Magnus Bredsdorff. Det skyldes blandt andet en række fejlbehæftede analyser, som i en årrække lod os tro, at tingene så meget bedre ud.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter skal vi ud at cykle\u003c/strong\u003e med Morten Egedal, der har lavet et større tema om el-cykler, og både ser på de trafikale potentialer og helt konkret på nogle af de praktiske udfordringer med for eksempel såkaldte speed pedelecs.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig uddeler vi\u003c/strong\u003e Ugens Transformer og Ugens Kortslutning til sidst i podcasten, og det handler denne gang om teleforlig og småkager.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212438\"\u003eStik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/el-cykler\"\u003eEl-cykler og speed pedelecs og fremtidens trafik\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212444\"\u003eLeder: Minister Lilleholt bestod generalprøven og gav os et teleforlig\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212400\"\u003eNasa-ingeniør: Mars-helikopter vil fundamentalt ændre måden, vi udforsker planeter på\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Elcyklen kan erstatte bilen på de længere ture. Der er flere alger i fjordene, og vandet er blevet mere grumset. En analysefejl fik forskerne til at tro, at det ikke stod så slemt til, men nu slår de alarm.","date_published":"2018-05-25T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e518817a-fe7b-46e0-9921-038866eca06b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27995227,"duration_in_seconds":1736}]},{"id":"f0e891a1-faf2-44dc-b882-a1556da6a58b","title":"Uge 20: Cybersikkerhed, plastposer og årets Profil-magasin","url":"https://transformator.fireside.fm/35","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard, Nina Errboe og Trine Reitz Bjerregaard\n\nDenne uges udgave af Transformator ser nærmere på regeringens nye cybersikkerhedsstrategi, der både handler om beredskab, uddannelse og ledelse, og i en noget anden afdeling skal vi også tale om plastposer, og se på hvor miljøvenlige de egentlig kan blive ...\n\nOg så har vi helt ekstraordinært udskiftet Ugens Transformer og Ugens Kortslutning med et par alternative priser i denne uge, når chefredaktør Trine Bjerregaard  kommer i studiet for at fortælle om årets profilundersøgelse.\n\nLinks\n\nCybersikkerhedsstrategi: Statens It bliver døgnbemandet\n\nLæs hele regeringens cybersikkerhedsstrategi (pdf)\n\nKøbenhavnske bioposer er lavet af 70 pct. fossil plast\n\nSe hele Ingeniørens årlige Profil-analyse i vores magasin","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard, Nina Errboe og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser nærmere på regeringens nye cybersikkerhedsstrategi, der både handler om beredskab, uddannelse og ledelse, og i en noget anden afdeling skal vi også tale om plastposer, og se på hvor miljøvenlige de egentlig kan blive ...\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg så har vi helt ekstraordinært udskiftet Ugens Transformer og Ugens Kortslutning med et par alternative priser i denne uge, når chefredaktør Trine Bjerregaard  kommer i studiet for at fortælle om årets profilundersøgelse.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1085139\"\u003eCybersikkerhedsstrategi: Statens It bliver døgnbemandet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"file:///C:/Users/kml/Downloads/national%20strategi%20for%20cyber_%20og%20informationssikkerhed_weba.pdf\"\u003eLæs hele regeringens cybersikkerhedsstrategi (pdf)\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/212171\"\u003eKøbenhavnske bioposer er lavet af 70 pct. fossil plast\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"http://www.e-pages.dk/ming/87/\"\u003eSe hele Ingeniørens årlige Profil-analyse i vores magasin\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Denne gang ser vi nærmere på den nye cybersikkerhedsstrategi, der både handler om beredskab, uddannelse og ledelse, og i en noget anden afdeling skal vi også tale om plastposer og se på, hvor miljøvenlige de egentlig kan blive. Og så har vi et par alternative priser i denne uge, hvor Ingeniørens Profil-undersøgelse lander.","date_published":"2018-05-18T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/f0e891a1-faf2-44dc-b882-a1556da6a58b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28158337,"duration_in_seconds":1746}]},{"id":"77d47dad-274b-4448-8165-dbb61b850664","title":"Uge 19: Selvflyvende dronetaxier, klimabelastende biomasse og atomurets afløser","url":"https://transformator.fireside.fm/34","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup, Steffen McGhie, Bjørn Godske og Jens Ramskov\n\nDenne uges udgave af Transformator har vi valgt at krydre konceptet lidt, og derfor har vi hele fire historier med:\n\nVi skal blandt andet se på drømmen om selvflyvende taxi-droner, på udfordringerne ved biomasse og det store CO2-regnskab, på den tilsyneladende uendelige saga om signalsystemerne på de danske jernbaner, og på et nyt atomur, der er endnu mere ultrapræcist end de atomure vi bruger i dag.\n\nVi uddeler også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – denne gang om passwords og lokalisering med ned til én centimeters nøjagtighed.\n\nLinks\n\nDronerne har fået vokseværk\n\nProblemer med nye togsignaler kan udløse ekstraregning for elektrificering\n\nBiomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme\n\nAtomurets afløser er på vej: Kerneuret har bedre nøjagtighed og stabilitet\n\nTwitter advarer: Skift jeres kodeord, vi har set dem\n\nUltrapræcis positionering i Aarhus - ned til 1 centimeter\n\nSend os din nominering til årets Robotambassadør","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup, Steffen McGhie, Bjørn Godske og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator har vi valgt at krydre konceptet lidt, og derfor har vi hele fire historier med:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal\u003c/strong\u003e blandt andet se på drømmen om selvflyvende taxi-droner, på udfordringerne ved biomasse og det store CO2-regnskab, på den tilsyneladende uendelige saga om signalsystemerne på de danske jernbaner, og på et nyt atomur, der er endnu mere ultrapræcist end de atomure vi bruger i dag.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi uddeler\u003c/strong\u003e også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – denne gang om passwords og lokalisering med ned til én centimeters nøjagtighed.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/212138\"\u003eDronerne har fået vokseværk\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/212005\"\u003eProblemer med nye togsignaler kan udløse ekstraregning for elektrificering\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/212091\"\u003eBiomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/183957\"\u003eAtomurets afløser er på vej: Kerneuret har bedre nøjagtighed og stabilitet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1085049\"\u003eTwitter advarer: Skift jeres kodeord, vi har set dem\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/212000\"\u003eUltrapræcis positionering i Aarhus - ned til 1 centimeter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/209857\"\u003eSend os din nominering til årets Robotambassadør\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Snart kan du hoppe på en selvflyvende dronetaxi i Dubai. Biomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme. Signalproblemer fordyrer elektrificering. Atomurets afløser er på vej. Det er nogle af emnerne i denne uges podcast.","date_published":"2018-05-11T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/77d47dad-274b-4448-8165-dbb61b850664.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29669265,"duration_in_seconds":1840}]},{"id":"dfd1b79f-93ca-4531-9028-1c93e6a29c03","title":"Uge 18: Videoovervågning og nyt nichemedie fra Ingeniøren","url":"https://transformator.fireside.fm/33","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Christian Østergaard, Henrik Munksgaard og Trine Reitz Bjerregaard\n\nDenne uges udgave af Transformator handler om den halvanden million overvågningskameraer, der findes i Danmark. Det er nærmest umuligt at undgå at blive filmet mindst én gang om dagen, hvis man bevæger sig uden for hoveddøren i en af landets byer.\n\nVi ser først og fremmest nærmere på et særligt aspekt af den mildest talt voldsomme videoovervågning som finder sted her i landet, nemlig de problemer det giver, hvis man beder om at få udleveret de videofiler, hvor man selv er med i billedet.\n\nVi skal også sige velkommen her i Transformator til Ingeniørens nye nichemedie GridTech, der sætter fokus på fremtidens elsystemer og infrastruktur. Det handler blandt andet om hvordan flere og flere bliver såkaldte prosumers, der både forbruger og producerer strøm.\n\nEndelig uddeler vi priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning. Det handler denne gang om børns CPR-numre og nye ministre.\n\nLinks\n\nBorgerindsigt er en bombe under dansk videoovervågning\n\n83 pct. af alle husstande i EU kan tage dobbeltrolle som prosumers\n\nUndervisningsministeriet: Vi kan ikke love at slette cpr-numre fra trivselsmålinger\n\nNy miljøminister: Regeringens sikre kort til øretævernes holdeplads","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Christian Østergaard, Henrik Munksgaard og Trine Reitz Bjerregaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler om den halvanden million overvågningskameraer, der findes i Danmark. Det er nærmest umuligt at undgå at blive filmet mindst én gang om dagen, hvis man bevæger sig uden for hoveddøren i en af landets byer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi ser først og fremmest\u003c/strong\u003e nærmere på et særligt aspekt af den mildest talt voldsomme videoovervågning som finder sted her i landet, nemlig de problemer det giver, hvis man beder om at få udleveret de videofiler, hvor man selv er med i billedet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også sige velkommen\u003c/strong\u003e her i Transformator til Ingeniørens nye nichemedie GridTech, der sætter fokus på fremtidens elsystemer og infrastruktur. Det handler blandt andet om hvordan flere og flere bliver såkaldte prosumers, der både forbruger og producerer strøm.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig uddeler vi\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning. Det handler denne gang om børns CPR-numre og nye ministre.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/212042\"\u003eBorgerindsigt er en bombe under dansk videoovervågning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/83-pct-af-alle-husstande-i-eu-kan-tage-dobbeltrolle-som-prosumers-157\"\u003e83 pct. af alle husstande i EU kan tage dobbeltrolle som prosumers\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084978\"\u003eUndervisningsministeriet: Vi kan ikke love at slette cpr-numre fra trivselsmålinger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/212022\"\u003eNy miljøminister: Regeringens sikre kort til øretævernes holdeplads\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Enhver borger har ifølge loven ret at få udleveret de overvågningsvideoer, hvor man selv er med i billedet. En bombe under systemet, konkluderer vi efter at have taget lovgiverne på ordet og bedt om en række optagelser. GridTech er et nyt nichemedie fra Ingeniøren om fremtidens elsystemer.","date_published":"2018-05-04T12:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/dfd1b79f-93ca-4531-9028-1c93e6a29c03.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":27612607,"duration_in_seconds":1712}]},{"id":"48fc7e0d-dc38-48fe-8d98-1ca9c714aa10","title":"Uge 16: Nye højspændingsledninger og hackerangreb mod patienter","url":"https://transformator.fireside.fm/32","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Kristoffer Jørgensen, Magnus Bredsdorff og Laurids Hovgaard\n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på de store højspændingsledninger, som de fleste kan nok blive enige om ikke ligefrem forskønner naturoplevelsen med deres høje master. Det er også en af grundene til, at man i de senere år har sat milliarder af til at grave mange af luftledningerne ned i jorden.\n\nMen samtidig er man så i gang med anlæg af nye luftledninger andetsteds i landet. Og det lyder jo egentlig lidt mystisk. Kristoffer Jørgensen og Magnus Bredsdorff ser nærmere på sagen i Ugens Tema.\n\nVi får også besøg af Laurids Hovgaard, der fortæller om potentielle sikkerhedsproblemer i fremtidens supersygehuse, hvor medicinsk udstyr forbindes med omverdenen. Softwarevirksomheden PTC har vist, hvor let det er at slå patienter ihjel ved at hacke deres pacemaker.\n\nPriserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også – og det handler denne gang om biler og teleskoper.\n\nLinks\n\nEfter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej\n\nHospitalernes medikoudstyr kobles på nettet: øger sårbarhed over for cyberangreb\n\nDieselgate: VW parkerer 294.000 biler i lange, støvede rækker\n\nDanskere skal bygge regnekraften til verdens største teleskop","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Kristoffer Jørgensen, Magnus Bredsdorff og Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på de store højspændingsledninger, som de fleste kan nok blive enige om ikke ligefrem forskønner naturoplevelsen med deres høje master. Det er også en af grundene til, at man i de senere år har sat milliarder af til at grave mange af luftledningerne ned i jorden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen samtidig\u003c/strong\u003e er man så i gang med anlæg af nye luftledninger andetsteds i landet. Og det lyder jo egentlig lidt mystisk. Kristoffer Jørgensen og Magnus Bredsdorff ser nærmere på sagen i Ugens Tema.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi får også\u003c/strong\u003e besøg af Laurids Hovgaard, der fortæller om potentielle sikkerhedsproblemer i fremtidens supersygehuse, hvor medicinsk udstyr forbindes med omverdenen. Softwarevirksomheden PTC har vist, hvor let det er at slå patienter ihjel ved at hacke deres pacemaker.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePriserne Ugens Transformer\u003c/strong\u003e og Ugens Kortslutning uddeler vi også – og det handler denne gang om biler og teleskoper.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211793\"\u003eEfter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084915\"\u003eHospitalernes medikoudstyr kobles på nettet: øger sårbarhed over for cyberangreb\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/211694\"\u003eDieselgate: VW parkerer 294.000 biler i lange, støvede rækker\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211641\"\u003eDanskere skal bygge regnekraften til verdens største teleskop\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om 170 km nye højspændingsledninger, som der er planer om at rejse master til i Jylland, samtidig med at man andre steder har spenderet milliarder på at fjerne højspændingsmaster og lægge kablerne i jorden.","date_published":"2018-04-20T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/48fc7e0d-dc38-48fe-8d98-1ca9c714aa10.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29086369,"duration_in_seconds":1804}]},{"id":"02b26256-cddb-4729-b85e-d13a876f4d44","title":"Uge 15: Autonome våbensystemer, DAB og elbusser","url":"https://transformator.fireside.fm/31","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Mads Nyvold, Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff\n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på noget der både er meget fascinerende og meget skræmmende – nemlig kombinationen af våben og kunstig intelligens, eller såkaldte ‘autonome våbensystemer’.\n\nMads Nyvold og Steffen McGhie kommer i studiet for at fortælle om de teknologiske muligheder, og ikke mindst de etiske, juridiske og politiske problemer med at finde ud af, hvordan i alverden man skal forholde sig til den slags futuristiske kamp-systemer.\n\nVi skal også uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det kommer til at handle om digital radio og om elbusser denne gang.\n\nLinks\n\nHar de selvstyrende kamprobotter allerede vundet krigen?\n\nDen internationale komité mod kamprobotter\n\n\n\nSiemens skal levere ladestandere til elbusser på Sjælland\n\nEfter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet\n\nLeder: Lukning af FM-radio er et teknisk tilbageslag","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Nyvold, Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på noget der både er meget fascinerende og meget skræmmende – nemlig kombinationen af våben og kunstig intelligens, eller såkaldte ‘autonome våbensystemer’.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMads Nyvold og Steffen McGhie\u003c/strong\u003e kommer i studiet for at fortælle om de teknologiske muligheder, og ikke mindst de etiske, juridiske og politiske problemer med at finde ud af, hvordan i alverden man skal forholde sig til den slags futuristiske kamp-systemer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også uddele\u003c/strong\u003e priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det kommer til at handle om digital radio og om elbusser denne gang.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211661\"\u003eHar de selvstyrende kamprobotter allerede vundet krigen?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.icrac.net/icrac-statement-on-the-human-control-of-weapons-systems-at-the-april-2018-ccw-gge/\"\u003eDen internationale komité mod kamprobotter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.stopkillerrobots.org/\"Kampagnen ‘Stop Killer Robots’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211635\"\u003eSiemens skal levere ladestandere til elbusser på Sjælland\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211650\"\u003eEfter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211665\"\u003eLeder: Lukning af FM-radio er et teknisk tilbageslag\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om autonome våbensystemer, der ved hjælp af kunstig intelligens kan udpege fjendtlige mål og nedkæmpe dem. Et etisk dilemma af største kaliber.","date_published":"2018-04-13T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/02b26256-cddb-4729-b85e-d13a876f4d44.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28754435,"duration_in_seconds":1783}]},{"id":"84bf34f1-2aa0-4b62-82dd-68ec11431f22","title":"SPECIAL: Smart cities – er det smart?","url":"https://transformator.fireside.fm/30","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Laurids Hovgaard\n\nDenne uges udgave af Transformator er lidt speciel. Nogle gange viser det sig nemlig, at der er flere historier, der samler sig om et bestemt tema, og derfor har vi ryddet sendefladen for at se nærmere på fænomenet smart city.\n\nSmart city er jo ideen om mere eller mindre innovative it-baserede projekter, som på forskellige måder skal gøre hverdag, arbejde eller f.eks. transport nemmere og smartere i byerne – men det er også en vision, som møder både praktiske, økonomiske og organisatoriske udfordringer. Og så bobler jo altid spørgsmål om sikkerhed og overvågning under det hele.\n\nDet betyder også, at vi springer over priserne i denne uge – men frygt ej, både Transformeren og Kortslutningen skal nok vende tilbage snart igen!\n\nLinks\n\nKøbenhavn: Storstilet markedsplads for smart city-data er gået i stå\n\nVejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København\n\nNeurale netværk skal forudse næste uges luftforurening\n\nEksportpotentiale i aarhusiansk smart city-model\n\nKronik: Sådan bliver København smart i en fart\n\nRotter forpurrer Københavns intelligente revolution\n\nTrådløse teknologier kæmper om at blive ‘dimsernes netværk’\n\nBritisk smart city-ekspert: Danmark udnytter ikke sit potentiale","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Laurids Hovgaard\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator er lidt speciel. Nogle gange viser det sig nemlig, at der er flere historier, der samler sig om et bestemt tema, og derfor har vi ryddet sendefladen for at se nærmere på fænomenet smart city.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSmart city\u003c/strong\u003e er jo ideen om mere eller mindre innovative it-baserede projekter, som på forskellige måder skal gøre hverdag, arbejde eller f.eks. transport nemmere og smartere i byerne – men det er også en vision, som møder både praktiske, økonomiske og organisatoriske udfordringer. Og så bobler jo altid spørgsmål om sikkerhed og overvågning under det hele.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet betyder\u003c/strong\u003e også, at vi springer over priserne i denne uge – men frygt ej, både Transformeren og Kortslutningen skal nok vende tilbage snart igen!\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211559\"\u003eKøbenhavn: Storstilet markedsplads for smart city-data er gået i stå\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/210813\"\u003eVejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/208619\"\u003eNeurale netværk skal forudse næste uges luftforurening\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/207084\"\u003eEksportpotentiale i aarhusiansk smart city-model\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/206407\"\u003eKronik: Sådan bliver København smart i en fart\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/206083\"\u003eRotter forpurrer Københavns intelligente revolution\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/195206\"\u003eTrådløse teknologier kæmper om at blive ‘dimsernes netværk’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/193085\"\u003eBritisk smart city-ekspert: Danmark udnytter ikke sit potentiale\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter denne gang fokus på begrebet smart cities. Dag for dag bliver vores byer smartere i form af alt fra overvågning til trafikstyring og ressourcehåndtering understøttet af innovative it-løsninger og big data. Men udviklingen rejser også spørgsmål om datasikkerhed og overvågning.","date_published":"2018-04-06T11:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/84bf34f1-2aa0-4b62-82dd-68ec11431f22.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":29715809,"duration_in_seconds":1843}]},{"id":"01d8b6e4-a280-4989-8222-19905a9824ee","title":"Uge 12: Kattegatbro og kæmpevulkaner","url":"https://transformator.fireside.fm/29","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff\n\nI denne uges udgave af Transformator ser vi først på de kæmpestore anlægsprojekter, som enten er undervejs eller i forslag – mere specifikt Femern- og Kattegat-forbindelserne.\n\nDerefter tillader vi os at spørge ‘hvad nu hvis’ – om truslen fra gigantiske, katastrofale vulkanudbrud, med afsæt i en ny videnskabelig artikel om risikoen.\n\nOg så skal vi jo også uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, denne gang handler det om energigiganter og om jubeloptimisme i teknologiens verden.\n\nLinks\n\nBlå blok vil bygge Kattegat-broer uden tog: Bilisterne kan betale dem på 32 år\n\nNyt Kattegat-regnestykke bygger på misvisende tal\n\nMedie: Tysk godkendelse af Femern-forbindelsen udskudt endnu en gang\n\nEnergimastodonter: Sæt fokus på energibesparelser frem for VE\n\nKL-rapport om digitale visioner skamroser Cambridge Analytica","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi først på de kæmpestore anlægsprojekter, som enten er undervejs eller i forslag – mere specifikt Femern- og Kattegat-forbindelserne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter tillader vi os\u003c/strong\u003e at spørge ‘hvad nu hvis’ – om truslen fra gigantiske, katastrofale vulkanudbrud, med afsæt i en ny videnskabelig artikel om risikoen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så skal vi\u003c/strong\u003e jo også uddele priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, denne gang handler det om energigiganter og om jubeloptimisme i teknologiens verden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211349\"\u003eBlå blok vil bygge Kattegat-broer uden tog: Bilisterne kan betale dem på 32 år\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211357\"\u003eNyt Kattegat-regnestykke bygger på misvisende tal\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211359\"\u003eMedie: Tysk godkendelse af Femern-forbindelsen udskudt endnu en gang\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211271\"\u003eEnergimastodonter: Sæt fokus på energibesparelser frem for VE\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084698\"\u003eKL-rapport om digitale visioner skamroser Cambridge Analytica\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om den Kattegatforbindelse, som regeringen har trukket frem af skuffen igen – nu uden togskinner. Vi taler også om den ikke-negligerbare trussel fra kæmpevulkaner.","date_published":"2018-03-23T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/01d8b6e4-a280-4989-8222-19905a9824ee.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28610457,"duration_in_seconds":1774}]},{"id":"541da8be-ae3f-4908-9c00-968bdf9d66ca","title":"Uge 11: Dobbeltdækkervogne og vikingeskibe","url":"https://transformator.fireside.fm/28","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Steffen McGhie, Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff\n\n** I denne uges udgave** af Transformator blander vi fortid med fremtid, når vi ser nærmere på de både logistiske og økonomiske problemer med at skaffe et solidt hjem til vikingeskibene i Roskilde. Det er nemlig lidt af en udfordring at flytte 100.000 små stykker træ, der allesammen kan splintre som glas ved den mindste rystelse!\n\nBagefter tager vi ud på skinnerne der ikke ligefrem har mindre udfordringer. Vi giver en opdatering af det efterhånden kilometerlange kaos med signalprogrammet, der skal gøre de danske tog klar til fremtiden.\n\nTil slut skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og vi kan tease lidt og fortælle, at vi forsøger at favne spændet fra offentlige email-servere til det uendelige univers... \n\nLinks\n\nDobbeltdækkere kan vælte ny signalplan\n\nMilliondyr flytning skal redde vikingeskibe\n\nFysikkens superstjerne er slukket\n\nLeder: Start nu med at overholde loven, Brian Mikkelsen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Steffen McGhie, Ulrik Andersen og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e** I denne uges udgave** af Transformator blander vi fortid med fremtid, når vi ser nærmere på de både logistiske og økonomiske problemer med at skaffe et solidt hjem til vikingeskibene i Roskilde. Det er nemlig lidt af en udfordring at flytte 100.000 små stykker træ, der allesammen kan splintre som glas ved den mindste rystelse!\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter tager vi ud\u003c/strong\u003e på skinnerne der ikke ligefrem har mindre udfordringer. Vi giver en opdatering af det efterhånden kilometerlange kaos med signalprogrammet, der skal gøre de danske tog klar til fremtiden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut skal vi\u003c/strong\u003e uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og vi kan tease lidt og fortælle, at vi forsøger at favne spændet fra offentlige email-servere til det uendelige univers... \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211148\"\u003eDobbeltdækkere kan vælte ny signalplan\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211165\"\u003eMilliondyr flytning skal redde vikingeskibe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211131\"\u003eFysikkens superstjerne er slukket\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211150\"\u003eLeder: Start nu med at overholde loven, Brian Mikkelsen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om DSB’s dobbeltdækkervogne, hvor installationen af det nye signalsystem kan give nye forsinkelser. Vi skal også en tur på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor de skrøbelige gamle Skuldelevskibe skal flyttes meget, meget forsigtigt.","date_published":"2018-03-16T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/541da8be-ae3f-4908-9c00-968bdf9d66ca.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28816425,"duration_in_seconds":1787}]},{"id":"aacf000c-c200-4a6d-9194-d5bed7a8f21b","title":"Uge 10: Kvantecomputer og nye kryptovalutaer","url":"https://transformator.fireside.fm/27","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, Magnus Boye og Magnus Bredsdorff\n\nDenne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på kvantecomputere og kryptovalutaer, når vi har dobbelt op på temaer.\n\nGoogle har netop præsenteret en kvantecomputer med hele 72 såkaldte qubits, og man er forsigtigt begyndt at tale om at være klar til at løse ‘rigtige’ opgaver bedre end traditionelle computere, fortæller Jens Ramskov.\n\nBagefter kommer Magnus Boye i studiet for at tale om nye kryptovalutaer. Bitcoin er jo efterhånden ganske velkendt, men slås både med voldsomme kurssving, og at mønterne ikke er så anonyme, som mange ellers gerne ville have – og så er der behov for nye valutaer som f.eks. Monero eller Zcash.\n\nEndelig skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det handler blandt andet om knogler og lønningsposer i denne uge.\n\nLinks\n\nGoogle tager førertrøjen inden for kvantecomputere\n\nKriminelle søger tilflugt i anonym kryptovaluta\n\n3D-print skal give patienter deres egne knogler tilbage\n\nLeder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, Magnus Boye og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på kvantecomputere og kryptovalutaer, når vi har dobbelt op på temaer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGoogle har netop\u003c/strong\u003e præsenteret en kvantecomputer med hele 72 såkaldte qubits, og man er forsigtigt begyndt at tale om at være klar til at løse ‘rigtige’ opgaver bedre end traditionelle computere, fortæller Jens Ramskov.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBagefter kommer\u003c/strong\u003e Magnus Boye i studiet for at tale om nye kryptovalutaer. Bitcoin er jo efterhånden ganske velkendt, men slås både med voldsomme kurssving, og at mønterne ikke er så anonyme, som mange ellers gerne ville have – og så er der behov for nye valutaer som f.eks. Monero eller Zcash.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEndelig skal vi uddele\u003c/strong\u003e både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det handler blandt andet om knogler og lønningsposer i denne uge.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/210978\"\u003eGoogle tager førertrøjen inden for kvantecomputere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084569\"\u003eKriminelle søger tilflugt i anonym kryptovaluta\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211006\"\u003e3D-print skal give patienter deres egne knogler tilbage\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/211004\"\u003eLeder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om verdens kraftigste kvantecomputer, som Google præsenterede forleden, med hele 72 kvantebit eller qubit. Kryptovalutaen bitcoin er på vej ud som betalingsmiddel til lyssky transaktioner på Internettet. De nye hedder monero, zcash og dash.","date_published":"2018-03-09T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/aacf000c-c200-4a6d-9194-d5bed7a8f21b.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":31702595,"duration_in_seconds":1967}]},{"id":"fe974708-0d2e-4fb8-9801-31c6b3de8169","title":"Uge 9: Bombe under landbrugspakken, cykelbil og legetøj med kemi","url":"https://transformator.fireside.fm/26","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff\n\nDenne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på, hvordan fejl i analyser har været med til at tegne et helt forkert billede af det danske vandmiljøs tilstand og skabt illusionen om, at det gik fremad med at sænke bl.a. kvælstofniveauerne. Det er nemlig kommet frem, at der måske i helt op til 10 år er blevet brugt uegnede analysemetoder i de laboratorier, som står for undersøgelserne - og fejlen blev opdaget ved et tilfælde!\n\nDer er heldigvis mere schwung over ugens Transformerpriser – og vi uddeler hele to i denne uge. Den ene går til en ganske særlig cykel, den anden til en app, der kan hjælpe bilister med at finde en parkeringsplads og spare storbyerne for en hel masse unødvendig kørsel.\n\nVi skal dog også være sure og give en Kortslutningspris – denne gang i en uheldig sag om sundhedsskadeligt legetøj.\n\nLinks\n\nBombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø\n\nPer har opfundet en elcykel, der ikke ligner nogen anden\n\nVejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København\n\nLeder: Ligegyldighed over for farligt legetøj må stoppe","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på, hvordan fejl i analyser har været med til at tegne et helt forkert billede af det danske vandmiljøs tilstand og skabt illusionen om, at det gik fremad med at sænke bl.a. kvælstofniveauerne. Det er nemlig kommet frem, at der måske i helt op til 10 år er blevet brugt uegnede analysemetoder i de laboratorier, som står for undersøgelserne - og fejlen blev opdaget ved et tilfælde!\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDer er heldigvis\u003c/strong\u003e mere schwung over ugens Transformerpriser – og vi uddeler hele to i denne uge. Den ene går til en ganske særlig cykel, den anden til en app, der kan hjælpe bilister med at finde en parkeringsplads og spare storbyerne for en hel masse unødvendig kørsel.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal dog også\u003c/strong\u003e være sure og give en Kortslutningspris – denne gang i en uheldig sag om sundhedsskadeligt legetøj.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/210863\"\u003eBombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/210507\"\u003ePer har opfundet en elcykel, der ikke ligner nogen anden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/210813\"\u003eVejviser til ledige p-pladser skal mindske trafikken i København\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.ing.dk/210729\"\u003eLeder: Ligegyldighed over for farligt legetøj må stoppe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om, hvordan analysefejl har givet et skønmaleri af det danske vandmiljøs tilstand. Du kan også høre om en ny el-kabinecykel og en smart app, der guider bilisterne til ledige p-pladser.","date_published":"2018-03-02T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/fe974708-0d2e-4fb8-9801-31c6b3de8169.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23821303,"duration_in_seconds":1475}]},{"id":"2f681304-85c1-478d-a137-0ebcba13bb17","title":"Uge 8: Nyt fra bilmesse i Geneve og advarsler mod Huawei-telefoner","url":"https://transformator.fireside.fm/25","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jakob Møllerhøj, Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff\n\nDenne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på kinesiske mobilproducenter som Huawei og ZTE, og spørger om de er en sikkerhedsrisiko for både borgere, firmaer og myndigheder – sådan som amerikanske efterretningstjenester hævder.\n\nDerefter tager vi lidt forskud på den store biludstilling i Geneve i marts, hvor vi især skal se på nye elbiler – der er både luksus-SUV’er og mere familievenlige modeller på vej.\n\nBåde Ugens Transformer og Ugens Kortslutning handler om solenergi – nogle får slag for tosset lovgivning, andre får ros for fin forretning.\n\nLinks\n\nFBI, CIA og NSA advarer amerikanere mod telefoner fra Huawei\n\nFærdige elbiler og nye koncepter i Geneve\n\nLovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner\n\nKafkask it-support: Microsoft har fastfrosset Grønlands hoveddomæne","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jakob Møllerhøj, Bjørn Godske og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser vi nærmere på kinesiske mobilproducenter som Huawei og ZTE, og spørger om de er en sikkerhedsrisiko for både borgere, firmaer og myndigheder – sådan som amerikanske efterretningstjenester hævder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDerefter tager vi\u003c/strong\u003e lidt forskud på den store biludstilling i Geneve i marts, hvor vi især skal se på nye elbiler – der er både luksus-SUV’er og mere familievenlige modeller på vej.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBåde Ugens Transformer\u003c/strong\u003e og Ugens Kortslutning handler om solenergi – nogle får slag for tosset lovgivning, andre får ros for fin forretning.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084377\"\u003eFBI, CIA og NSA advarer amerikanere mod telefoner fra Huawei\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210691\"\u003eFærdige elbiler og nye koncepter i Geneve\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210698\"\u003eLovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084430\"\u003eKafkask it-support: Microsoft har fastfrosset Grønlands hoveddomæne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om de amerikanske efterretningstjenesters advarsler mod telefoner fra Huawei og ZTE. Du kan også høre nyheder om bl.a. elbiler fra det kommende Geneva Motor Show.","date_published":"2018-02-23T11:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/2f681304-85c1-478d-a137-0ebcba13bb17.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28312527,"duration_in_seconds":1755}]},{"id":"b0603a6b-61ab-4234-981b-110226659552","title":"Uge 7: GMO-fødevarer, super-elcykel og bedre vejr","url":"https://transformator.fireside.fm/24","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Mie Stage og Magnus Bredsdorff\n\nDenne uges udgave af Transformator handler om genmodificerede fødevarer. Hvor planteforskere tidligere var hensat til metoder som håndbestøvning eller bestråling for at ændre en plantes egenskaber, råder de nu over værktøjer som gensaksen Crispr/Cas9, der kan foretage målrettede klip i plantens arvemasse, så man meget hurtigere kan få de mutationer, man ønsker.\n\nDermed kan der lynhurtigt udvikles nye sorter med egenskaber som f.eks. modstandsdygtighed over for sygdomme – uden at tilføre planten nye dna. Så hvorfor giver vi ikke bare los og fremavler nye sorter over en bred front? Det forklarer journalist Mie Stage.\n\nLinks\n\nNye teknikker udfordrer GMO-lov: Må gensakse klippe i vores mad?\n\nNu kan du få lokal vejrudsigt for 10.000 steder i Danmark – DMI forklarer hvordan\n\nSuper-elcykel skal køre 45 km/t på danske cykelstier","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mie Stage og Magnus Bredsdorff\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler om genmodificerede fødevarer. Hvor planteforskere tidligere var hensat til metoder som håndbestøvning eller bestråling for at ændre en plantes egenskaber, råder de nu over værktøjer som gensaksen Crispr/Cas9, der kan foretage målrettede klip i plantens arvemasse, så man meget hurtigere kan få de mutationer, man ønsker.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDermed kan der lynhurtigt udvikles nye sorter med egenskaber som f.eks. modstandsdygtighed over for sygdomme – uden at tilføre planten nye dna. Så hvorfor giver vi ikke bare los og fremavler nye sorter over en bred front? Det forklarer journalist Mie Stage.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210599\"\u003eNye teknikker udfordrer GMO-lov: Må gensakse klippe i vores mad?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210589\"\u003eNu kan du få lokal vejrudsigt for 10.000 steder i Danmark – DMI forklarer hvordan\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210588\"\u003eSuper-elcykel skal køre 45 km/t på danske cykelstier\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om genmodificerede fødevarer. Hvor slutter planteforædling, og hvor begynder GMO, efter at planteforskere har fået nye, smarte værktøjer som gensaksen Crispr/Cas9.","date_published":"2018-02-16T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b0603a6b-61ab-4234-981b-110226659552.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":28420019,"duration_in_seconds":1762}]},{"id":"34bd8d24-3a28-4bb4-a87e-3c7ded030d3d","title":"Uge 6: Falcon Heavy-opsendelsen og kritik af peer review","url":"https://transformator.fireside.fm/23","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Thomas Djursing, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff \n\nDet var som juleaften for rumnørder, da SpaceX affyrede den kæmpestore Falcon Heavy-raket i denne uge, og der var meget snak om den Tesla el-bil, der var med ombord. Men raketten og dens mission rakte langt videre og kan få stor indflydelse på rumindustrien de kommende år, fortæller Thomas Djursing. \n\nI denne uges udgave af Transformator ser Jens Ramskov også nærmere på problemerne med peer review – den kontrolproces som skal sikre, at videnskabelige artikler kun bliver offentliggjort, hvis de er seriøse og beskriver reel og kompetent forskning.\n\nTil slut kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Og der er ingen slinger i valsen i denne uge. Vi er meget glade for modtagerne af Transformer-prisen, og Ugens Kortslutning bliver også givet med gefühl.\n\nLinks\n\nDTU Space: Falcon Heavy overpræsterede\n\nThere's a starman in the sky ...but why?\n\nDet kniber med kvaliteten af forskningens kvalitetstjek\n\nDF sikrer drænrørsopfinder 10 mio. kr. til nye forsøg\n\nVideo: Sådan holder Christiania nabovarme styr på forbruget","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Thomas Djursing, Jens Ramskov og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet var som juleaften\u003c/strong\u003e for rumnørder, da SpaceX affyrede den kæmpestore Falcon Heavy-raket i denne uge, og der var meget snak om den Tesla el-bil, der var med ombord. Men raketten og dens mission rakte langt videre og kan få stor indflydelse på rumindustrien de kommende år, fortæller Thomas Djursing. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator ser Jens Ramskov også nærmere på problemerne med peer review – den kontrolproces som skal sikre, at videnskabelige artikler kun bliver offentliggjort, hvis de er seriøse og beskriver reel og kompetent forskning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut kommer Magnus Bredsdorff\u003c/strong\u003e i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Og der er ingen slinger i valsen i denne uge. Vi er meget glade for modtagerne af Transformer-prisen, og Ugens Kortslutning bliver også givet med gefühl.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210431\"\u003eDTU Space: Falcon Heavy overpræsterede\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210501\"\u003eThere\u0026#39;s a starman in the sky ...but why?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210447\"\u003eDet kniber med kvaliteten af forskningens kvalitetstjek\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210475\"\u003eDF sikrer drænrørsopfinder 10 mio. kr. til nye forsøg\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210383\"\u003eVideo: Sådan holder Christiania nabovarme styr på forbruget\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter denne gang fokus på SpaceX’ opsendelse af den Falcon Heavy-raketten og de perspektiver, der tegner sig oven på succesen. Vi kaster også et kritisk blik på peer review-processen til kvalitetskontrol af videnskabelige forskningsartikler.","date_published":"2018-02-09T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/34bd8d24-3a28-4bb4-a87e-3c7ded030d3d.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27727797,"duration_in_seconds":1719}]},{"id":"eaa68933-f26c-4801-b8bc-8884ac01ceb4","title":"Uge 5: Danmarks energiforbrug stiger pga. strømslugende datacentre","url":"https://transformator.fireside.fm/22","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff \n\nI denne og de kommende episoder af Transformator forsøger vi os med et lidt alternativt format med færre korte nyheder og mere fokus på ugens tema. Vi håber I kan lide det!\n\nTemaet handler i denne uge om energiforbruget i Danmark i fremtiden, hvor alt fra varmepumper til især datacentre bliver de store strømslugere. I udgangspunktet skal de store firmaer bag de nye datacentre selv stå for grøn energi til sultne servere, men der er mange faktorer på spil. Det gælder også når man ser på andelen af vedvarende energi i det samlede nationale regnskab, og mere specifikt på blandingen af sol, vind og andre kilder.\n\nSanne Wittrup fortæller om de mange brikker, som skal falde på plads, før det næste energiforlig kan skrives under. \n\nTil slut kommer Magnus Bredsdorff i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Denne gang handler det om henholdsvis fitnessdata og vejrdata.\n\nLinks\n\nBetaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne\n\nFokus om energiforlig 2018\n\nKom med dit bud: Hvad kan vi bruge nye, gratis vejrdata til?\n\nHovsa! Data fra fitness-app afslører militærbaser","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne og de kommende\u003c/strong\u003e episoder af Transformator forsøger vi os med et lidt alternativt format med færre korte nyheder og mere fokus på ugens tema. Vi håber I kan lide det!\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTemaet\u003c/strong\u003e handler i denne uge om energiforbruget i Danmark i fremtiden, hvor alt fra varmepumper til især datacentre bliver de store strømslugere. I udgangspunktet skal de store firmaer bag de nye datacentre selv stå for grøn energi til sultne servere, men der er mange faktorer på spil. Det gælder også når man ser på andelen af vedvarende energi i det samlede nationale regnskab, og mere specifikt på blandingen af sol, vind og andre kilder.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSanne Wittrup fortæller\u003c/strong\u003e om de mange brikker, som skal falde på plads, før det næste energiforlig kan skrives under. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTil slut kommer Magnus Bredsdorff\u003c/strong\u003e i studiet for at uddele priserne Ugens Transformer, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for. Denne gang handler det om henholdsvis fitnessdata og vejrdata.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210134\"\u003eBetaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/energiforlig-2018\"\u003eFokus om energiforlig 2018\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210201\"\u003eKom med dit bud: Hvad kan vi bruge nye, gratis vejrdata til?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084191\"\u003eHovsa! Data fra fitness-app afslører militærbaser\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter denne gang fokus på de store strømslugende datacentre, der skyder op rundt omkring i landet. Det øgede danske energiforbrug vil kræve ekstra udbygning med sol og vind – men hvem skal betale? De private elkunder?","date_published":"2018-02-02T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/eaa68933-f26c-4801-b8bc-8884ac01ceb4.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29324825,"duration_in_seconds":1819}]},{"id":"e1b19a00-733a-402f-be4f-4929d2e5cbd0","title":"Uge 4: Kampfly, kloning og DTU’s fusionsreaktor","url":"https://transformator.fireside.fm/21","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Steffen McGhie\n\nI denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på de nye F35-kampfly, som Danmark har bestilt fra amerikanske Lockheed-Martin. Det har været en lang proces – og den bliver stadigt længere. Ifølge en ny statusrapport fra Pentagon er der stadig massevis af fejl og forsinkelser på de nye fly. Senest er maskinkanonens sigtekort og flyets it-diagnostiske systemer i udu. Vi ser nærmere på sagen i ugens tema.\n\nInden da har vi som sædvanlig dog først korte nyheder blandt andet om vandforurening, kloning og en (næsten) hjemmebygget fusionsreaktor på DTU.\n\nVi skal også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning. Priserne kommer til at handle om genbrug og om revisionsrapporter – og det er mere spændende, end det måske umiddelbart lyder :-)\n\nLinks\n\nPentagon-rapport afslører 1.000 mangler og nye forsinkelser for F-35\n\nDTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted\n\nFørste gang: Kinesiske forskere kloner primater\n\nMed genbrug og småindkøb har DTU bygget sin egen lille fusionsreaktor\n\nHollandsk godstog skal køre 100 km, uden at føreren rører en finger\n\nSådan bliver 150 meter gammel skorsten til ny genbrugsstation\n\nEndnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen ca. 1,5 milliarder\n\nStatens vagthunde i oprør: Minister nægter ansvar for vaccine-fadæsen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Steffen McGhie\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator sætter vi fokus på de nye F35-kampfly, som Danmark har bestilt fra amerikanske Lockheed-Martin. Det har været en lang proces – og den bliver stadigt længere. Ifølge en ny statusrapport fra Pentagon er der stadig massevis af fejl og forsinkelser på de nye fly. Senest er maskinkanonens sigtekort og flyets it-diagnostiske systemer i udu. Vi ser nærmere på sagen i ugens tema.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eInden da\u003c/strong\u003e har vi som sædvanlig dog først korte nyheder blandt andet om vandforurening, kloning og en (næsten) hjemmebygget fusionsreaktor på DTU.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi skal også\u003c/strong\u003e uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning. Priserne kommer til at handle om genbrug og om revisionsrapporter – og det er mere spændende, end det måske umiddelbart lyder :-)\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210144\"\u003ePentagon-rapport afslører 1.000 mangler og nye forsinkelser for F-35\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210120\"\u003eDTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210154\"\u003eFørste gang: Kinesiske forskere kloner primater\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://indsigt.ing.dk/med-genbrug-og-sm%C3%A5indk%C3%B8b-har-dtu-bygget-sin-egen-lille-fusionsreaktor\"\u003eMed genbrug og småindkøb har DTU bygget sin egen lille fusionsreaktor\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210087\"\u003eHollandsk godstog skal køre 100 km, uden at føreren rører en finger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209999\"\u003eSådan bliver 150 meter gammel skorsten til ny genbrugsstation\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210112\"\u003eEndnu værre end frygtet: Salg af vaccineproduktion kostede statskassen ca. 1,5 milliarder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/210159\"\u003eStatens vagthunde i oprør: Minister nægter ansvar for vaccine-fadæsen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter i denne uge fokus på Danmarks nye kampfly F35, som endnu en gang er blevet forsinket og plages af over 1.000 fejl. Du kan også høre om forureningsskandalen i Grindsted, klonede aber og DTU’s næsten hjemmebyggede fusionsreaktor.","date_published":"2018-01-26T12:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/e1b19a00-733a-402f-be4f-4929d2e5cbd0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28783379,"duration_in_seconds":1785}]},{"id":"1fc8a990-97d6-4db2-ac62-750b9b3672bf","title":"Uge 3: Global opvarmning, nye batteriteknologier og liv i universet","url":"https://transformator.fireside.fm/20","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Jens Ramskov\n\nI denne uges udgave af Ingeniørens ugentlige podcast Transformator sætter vi fokus på klimaforandringer. For nylig viste analyser fra blandt andet Nasa, at 2017 var det næstvarmeste år på kloden siden vi begyndte at samle data i 1880’erne, men der er stadig en del usikkerhed om, hvor store temperaturstigninger vi kan forvente os i fremtiden.\n\nNu har britiske forskere imidlertid lavet en ny model for den såkaldte klimatilpasning, som giver et mere sikkert skøn for den såkaldte klimafølsomhed, der angiver, hvor stor en temperaturstigning der følger af en fordobling af atmosfærens indhold af CO2. Men selvom modellen giver håb om, at vi slipper for de værste skrækscenarier, kan vi godt regne med at kloden bliver endnu varmere.\n\nI de korte nyheder skal vi både se på nye batteriteknologier (igen!), sammenligne ingeniørernes lønsedler og tale om liv i universet.\n\nUgens Transformer går til et projekt der vil give os bedre tarmflora, og Ugens Kortslutning handler om, hvad data dog kan koste os forbrugere.\n\nLinks\n\nNy metode afblæser de værste klimascenarier – og de bedste\n\nMeteorit indeholder både vand og organiske molekyler\n\nBilgiganter investerer i teknologi-gurus ‘Jesus-batteri’\n\nUnderbetalte ingeniører i det offentlige kan blive dyrt for samfundet\n\nBrændeovne forurener fire gange mere, end de er godkendt til\n\nMikrokapsler fra DTU skal levere sunde bakterier til tarmen\n\n","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Ingeniørens ugentlige podcast Transformator sætter vi fokus på klimaforandringer. For nylig viste analyser fra blandt andet Nasa, at 2017 var det næstvarmeste år på kloden siden vi begyndte at samle data i 1880’erne, men der er stadig en del usikkerhed om, hvor store temperaturstigninger vi kan forvente os i fremtiden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eNu har britiske forskere imidlertid lavet en ny model for den såkaldte klimatilpasning, som giver et mere sikkert skøn for den såkaldte klimafølsomhed, der angiver, hvor stor en temperaturstigning der følger af en fordobling af atmosfærens indhold af CO2. Men selvom modellen giver håb om, at vi slipper for de værste skrækscenarier, kan vi godt regne med at kloden bliver endnu varmere.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI de korte nyheder\u003c/strong\u003e skal vi både se på nye batteriteknologier (igen!), sammenligne ingeniørernes lønsedler og tale om liv i universet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens Transformer\u003c/strong\u003e går til et projekt der vil give os bedre tarmflora, og Ugens Kortslutning handler om, hvad data dog kan koste os forbrugere.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209962\"\u003eNy metode afblæser de værste klimascenarier – og de bedste\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=”https://ing.dk/209955”\u003eMeteorit indeholder både vand og organiske molekyler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=”https://ing.dk/209884”\u003eBilgiganter investerer i teknologi-gurus ‘Jesus-batteri’\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209969\"\u003eUnderbetalte ingeniører i det offentlige kan blive dyrt for samfundet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=”https://ing.dk/209976”\u003eBrændeovne forurener fire gange mere, end de er godkendt til\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209972\"\u003eMikrokapsler fra DTU skal levere sunde bakterier til tarmen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209997”\u003ePris på vanddata sender forbrugere på dobbeltarbejde i hele landet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter i denne uge fokus på ny og mere præcis viden om den såkaldte klimafølsomhed, som angiver relationen mellem CO2-koncentration og temperaturstigning. Ingeniørernes løn er også på programmet sammen med ‘The Jesus Battery’ og en meteorit med byggestenene til liv.","date_published":"2018-01-19T14:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/1fc8a990-97d6-4db2-ac62-750b9b3672bf.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25335935,"duration_in_seconds":1569}]},{"id":"4449510d-d2fe-4577-a825-77f0b24ef894","title":"Uge 2: To nye it-sårbarheder, batteritog og undervandsrobotter","url":"https://transformator.fireside.fm/19","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj\n\nI denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på to ny og helt fundamentalt udfordrende it-sårbarheder Meltdown og Spectre, der i de første par uger af 2018 har trukket bukserne ned på Intel og flere andre producenter.\n\nDe to sårbarheder er specielle fordi de udnytter nogle helt grundlæggende mekanismer i de mikrochips, som udgør hardwarekernen i computere verden over. Det ser vi nærmere på i Ugens Tema.\n\nI nyhederne fortæller vi blandt andet om sprøjtegifte, batteritog, bitcoin og undervandsrobotter, og når der skal gives priser – Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – er både det den danske justitsminister og de indiske myndigheder i skudlinjen.\n\nLinks\n\nMeltdown og Spectre varsler ilde for 2018\n\nDTU-notat: Batteritog kan erstatte elledninger langs en del af de danske skinner\n\nDansk iværksætter samler 75 millioner kroner til at udvikle ny kryptovaluta\n\nSuper-avanceret sensorteknologi skal finde MH370\n\nMH370: Skanderborg-software skal behandle eftersøgningsdata\n\nDansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester\n\nTilbud: 62 kroner for adgang til 1,2 mia. menneskers data\n\nLeder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator sætter vi fokus på to ny og helt fundamentalt udfordrende it-sårbarheder Meltdown og Spectre, der i de første par uger af 2018 har trukket bukserne ned på Intel og flere andre producenter.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDe to sårbarheder er specielle fordi de udnytter nogle helt grundlæggende mekanismer i de mikrochips, som udgør hardwarekernen i computere verden over. Det ser vi nærmere på i Ugens Tema.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI nyhederne\u003c/strong\u003e fortæller vi blandt andet om sprøjtegifte, batteritog, bitcoin og undervandsrobotter, og når der skal gives priser – Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – er både det den danske justitsminister og de indiske myndigheder i skudlinjen.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1084008\"\u003eMeltdown og Spectre varsler ilde for 2018\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209688\"\u003eDTU-notat: Batteritog kan erstatte elledninger langs en del af de danske skinner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://version2.dk/1084004\"\u003eDansk iværksætter samler 75 millioner kroner til at udvikle ny kryptovaluta\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209713\"\u003eSuper-avanceret sensorteknologi skal finde MH370\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209740\"\u003eMH370: Skanderborg-software skal behandle eftersøgningsdata\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209831\"\u003eDansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209798\"\u003eTilbud: 62 kroner for adgang til 1,2 mia. menneskers data\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/comment/369575\"\u003eLeder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter i denne uge fokus på it-sårbarhederne Meltdown og Spectre, der giver store udfordringer i disse uger. Batteritog er igen kommet på dagsordenen, og sprøjtegifte er måske ikke så farlige for os, hævder en ny undersøgelse.","date_published":"2018-01-12T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4449510d-d2fe-4577-a825-77f0b24ef894.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25768993,"duration_in_seconds":1597}]},{"id":"0ac6178d-77bb-4eb3-9d03-8daad2280a5d","title":"SPECIAL: Her er årets største danske forskningsresultater","url":"https://transformator.fireside.fm/18","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne specialudgave af Transformator kårer Ingeniøren det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runner-ups’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme.\n\nProfessor Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint.\n\nPå DTU har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel.\n\nDanske æbler har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser.\n\nSidste nominerede er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten.\n\nLæs artiklerne fra magasinet Året Rundt\n\nDanmark har fået sit helt eget referencegenom\nDe tester fysikkens love med antibrint\nDTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger\nDanske æbler har fået et nyt stamtræ\nNye stensikre beviser på Jordens ældste liv","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave\u003c/strong\u003e af Transformator kårer Ingeniøren det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runner-ups’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eProfessor Jeffrey Hangst\u003c/strong\u003e fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003ePå DTU\u003c/strong\u003e har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDanske æbler\u003c/strong\u003e har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSidste nominerede\u003c/strong\u003e er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklerne fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209423\"\u003eDanmark har fået sit helt eget referencegenom\u003c/a\u003e\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/209422\"\u003eDe tester fysikkens love med antibrint\u003c/a\u003e\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/209421\"\u003eDTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger\u003c/a\u003e\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/209420\"\u003eDanske æbler har fået et nyt stamtræ\u003c/a\u003e\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/209419\"\u003eNye stensikre beviser på Jordens ældste liv\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I Videnskabens top 5 kårer Ingeniøren de mest markante danske forskningsresultater. Hør om Danmarks nye referencegenom, antibrint, optimeret flyvinge-design, æblernes nye stamtræ og det ældste liv på Jorden.","date_published":"2018-01-05T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0ac6178d-77bb-4eb3-9d03-8daad2280a5d.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":24014361,"duration_in_seconds":1487}]},{"id":"6462d319-c550-43c1-9647-b0864a969214","title":"SPECIAL: Tech-giganter spinder guld på dine data","url":"https://transformator.fireside.fm/17","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Mads Nyvold\n\nI denne specialudgave af Transformator handler det om Amazon, Google, Microsoft og Facebook. Disse fire tech-giganter har i særklasse været ferme til at erobre og konsolidere noget nær alle områder af vores stadigt mere digitale tilværelse. Hvor de engang blev anset som friske ungdommelige pust i et forstokket erhvervsliv, er de samme selskaber i dag systembevarende de facto monopol-mastodonter. Og det vækker bekymring.\n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nDe er tech-nationerne og dine data er deres råstoffer","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Mads Nyvold\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler det om Amazon, Google, Microsoft og Facebook. Disse fire tech-giganter har i særklasse været ferme til at erobre og konsolidere noget nær alle områder af vores stadigt mere digitale tilværelse. Hvor de engang blev anset som friske ungdommelige pust i et forstokket erhvervsliv, er de samme selskaber i dag systembevarende de facto monopol-mastodonter. Og det vækker bekymring.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209417\"\u003eDe er tech-nationerne og dine data er deres råstoffer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Fire amerikanske teknologiselskaber kontrollerer vores vigtigste digitale platforme. De er store som nationer, har opsuget hovedparten af klodens rådata – og er kun lige begyndt at udrulle deres digitale herredømme.","date_published":"2018-01-03T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/6462d319-c550-43c1-9647-b0864a969214.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":18315031,"duration_in_seconds":1131}]},{"id":"505dcc69-8a17-48cb-b0b7-8cb978d78197","title":"SPECIAL: Er livets opståen blot en konsekvens af termodynamik?","url":"https://transformator.fireside.fm/16","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jens Ramskov\n\nDenne specialudgave af Transformator handler om livets opståen. Liv kræver energi, men er det energien der skaber livet? Det spørgsmål rejser den amerikanske fysiker Jeremy England fra MIT, som på få år er blevet kendt for sin forskning i livets oprindelse og evolution ud fra termodynamiske begreber: »Hvis man begynder med et tilfældigt udvalg af atomer og lyser på dem gennem lang tid, skal man ikke blive overrasket over at få en plante,« siger han. \n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nEnergien bød sig til – og der blev liv","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne specialudgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler om livets opståen. Liv kræver energi, men er det energien der skaber livet? Det spørgsmål rejser den amerikanske fysiker Jeremy England fra MIT, som på få år er blevet kendt for sin forskning i livets oprindelse og evolution ud fra termodynamiske begreber: »Hvis man begynder med et tilfældigt udvalg af atomer og lyser på dem gennem lang tid, skal man ikke blive overrasket over at få en plante,« siger han. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209429\"\u003eEnergien bød sig til – og der blev liv\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"En anerkendt, men også omstridt fysiker har vist, at molekyler helt automatisk danner forbindelser, der høster energi fra omgivelserne og bortleder varme. Var det sådan, at livet begyndte, og tager det Gud helt ud af ligningen? Det er emnet for denne specialudgave af Transformator.","date_published":"2018-01-01T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/505dcc69-8a17-48cb-b0b7-8cb978d78197.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":18838201,"duration_in_seconds":1163}]},{"id":"39a22004-36f6-4b2d-95dd-5192e9bb8ff9","title":"SPECIAL: En grøn bølge skyller over Europas energiselskaber","url":"https://transformator.fireside.fm/15","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Sanne Wittrup\n\nI denne specialudgave af Transformator handler det om den grønne omstilling, som har ramt de danske og europæiske energiselskaber i år. Herhjemme annoncerede Ørsted (det tidligere DONG) i februar, at det sidste ton kul bliver skovlet ind i selskabets kraftværker i 2023, og i maj blev olie- og gasdivisioen solgt til en ukendt schweizisk koncern. Kulkraftværker er under udfasning, og sol- og vindkraft er for alvor på vej ind i varmen. \n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nGrønt er det nye sort","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Sanne Wittrup\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler det om den grønne omstilling, som har ramt de danske og europæiske energiselskaber i år. Herhjemme annoncerede Ørsted (det tidligere DONG) i februar, at det sidste ton kul bliver skovlet ind i selskabets kraftværker i 2023, og i maj blev olie- og gasdivisioen solgt til en ukendt schweizisk koncern. Kulkraftværker er under udfasning, og sol- og vindkraft er for alvor på vej ind i varmen. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209418\"\u003eGrønt er det nye sort\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I løbet af i år erkendte europæiske energiselskaber over en bred kam, at deres fremtid ser sort ud, hvis de ikke satser på grøn omstilling og vedvarende energi. Det er emnet for denne specialudgave af Transformator.","date_published":"2017-12-30T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/39a22004-36f6-4b2d-95dd-5192e9bb8ff9.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":20377517,"duration_in_seconds":1260}]},{"id":"626ef855-4713-4e6c-9ed7-1fb1919784e5","title":"SPECIAL: Den globale cyberkrig udkæmpes i din hule hånd","url":"https://transformator.fireside.fm/14","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Jakob Møllerhøj og Magnus Boye\n\nDenne specialudgave af Transformator handler om cyberkrig. Inden nytår ventes EU-landene at underskrive en musketer-ed, hvor et alvorligt cyberangreb på ét land er et angreb på hele unionen. Men krigsførelse i cyberspace er alt andet end simpelt. Hackerne bærer ikke uniformer og efterlader sjældent håndfaste beviser. Og hvordan besvarer man ilden i en informationskrig, hvor målet er at skabe splid og forvirring?\n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nDen globale cyberkrig udkæmpes i din hule hånd","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jakob Møllerhøj og Magnus Boye\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne specialudgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler om cyberkrig. Inden nytår ventes EU-landene at underskrive en musketer-ed, hvor et alvorligt cyberangreb på ét land er et angreb på hele unionen. Men krigsførelse i cyberspace er alt andet end simpelt. Hackerne bærer ikke uniformer og efterlader sjældent håndfaste beviser. Og hvordan besvarer man ilden i en informationskrig, hvor målet er at skabe splid og forvirring?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1083790\"\u003eDen globale cyberkrig udkæmpes i din hule hånd\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Det kræver hverken krudt, kugler eller kampvogne at føre krig. Cyberkrig er for alvor kommet på dagsordenen, og den nye slagmark følger os alle døgnet rundt.","date_published":"2017-12-28T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/626ef855-4713-4e6c-9ed7-1fb1919784e5.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":20525617,"duration_in_seconds":1269}]},{"id":"3869a4cd-341e-4c2e-9fb6-481bc33de000","title":"SPECIAL: Synger forbrændingsmotoren på sidste vers?","url":"https://transformator.fireside.fm/13","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Bjørn Godske\n\nI denne specialudgave af Transformator handler det om forbrændingsmotoren. Efter mere end 100 års tro tjeneste i bilens motorrum må den vige pladsen for elmotor, batteri, brændselscelle eller andre tekniske løsninger. Men selvom mange forestiller sig en fremtid, hvor vejene er befærdet af biler, der lydløst suser rundt med et batteri og en elmotor, så vil forbrændingsmotoren i lang tid fremover stadig brumme med i baggrunden, mener eksperter.\n\nLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\n\nUdstødt – forbrændingsmotoren under pres","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne specialudgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler det om forbrændingsmotoren. Efter mere end 100 års tro tjeneste i bilens motorrum må den vige pladsen for elmotor, batteri, brændselscelle eller andre tekniske løsninger. Men selvom mange forestiller sig en fremtid, hvor vejene er befærdet af biler, der lydløst suser rundt med et batteri og en elmotor, så vil forbrændingsmotoren i lang tid fremover stadig brumme med i baggrunden, mener eksperter.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLæs artiklen fra magasinet Året Rundt\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209425\"\u003eUdstødt – forbrændingsmotoren under pres\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Politiske ledere taler åbent om en slutdato for salg af benzin- og dieselbiler, og verdens storbyer fører an. Men hvor hurtigt kommer det til at gå? Det er emnet for denne specialudgave af Transformator.","date_published":"2017-12-26T10:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3869a4cd-341e-4c2e-9fb6-481bc33de000.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":21270661,"duration_in_seconds":1315}]},{"id":"af4a5ce2-c63d-4416-afc0-a093436550f5","title":"Uge 51: Førerløse s-tog, ny kræftundersøgelse og lyttestationer i Malmø","url":"https://transformator.fireside.fm/12","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff, Steffen McGhie og Hanne Kokkegård\n\nSponsor: NNE\n\nI denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på de udfordringer, der skal styr på inden de førerløse s-tog kan trille ud på skinnerne. derudover skal vi se nærmere på en ny teknologi, der lover meget bedre og hurtigere vurderinger af, om en kræftbehandling er effektiv.\n\nDe korte nyheder handler blandt andet om, hvordan politiet i Malmø vil lytte efter skudepiser med mikrofoner, om hvordan sikkerheden fejlede i ugens store togulykke i Seattle og hvordan DR's familiejulekalender ledte børn direkte videre til et tema om fremtidens sex.\n\nUgens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også. Kortslutningen går til Canonical, der står bag en Ubuntu-fejl, der kan smadre IOS på nogle Lenovo-maskiner. Transformeren er en overraskelse.\n\nLinks\n\nFørerløse S-tog: Dansk togtrafik bliver igen prøvekanin\n\nNy teknologi lyn-evaluerer kræftbehandling\n\nDR flytter nu julekalender, så børn ikke støder på upassende indhold\n\n\nNy teknologi gør livet på Jorden ældre\n\nForsinket sikkerhedssystem kunne have forhindret mandagens togulykke\n\nNy overvågning i det voldsramte Malmø: Lydsensorer skal fange skudepisoder","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff, Steffen McGhie og Hanne Kokkegård\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSponsor:\u003c/strong\u003e NNE\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator sætter vi fokus på de udfordringer, der skal styr på inden de førerløse s-tog kan trille ud på skinnerne. derudover skal vi se nærmere på en ny teknologi, der lover meget bedre og hurtigere vurderinger af, om en kræftbehandling er effektiv.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDe korte nyheder\u003c/strong\u003e handler blandt andet om, hvordan politiet i Malmø vil lytte efter skudepiser med mikrofoner, om hvordan sikkerheden fejlede i ugens store togulykke i Seattle og hvordan DR\u0026#39;s familiejulekalender ledte børn direkte videre til et tema om fremtidens sex.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens Transformer\u003c/strong\u003e og Ugens Kortslutning uddeler vi også. Kortslutningen går til Canonical, der står bag en Ubuntu-fejl, der kan smadre IOS på nogle Lenovo-maskiner. Transformeren er en overraskelse.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209523\"\u003eFørerløse S-tog: Dansk togtrafik bliver igen prøvekanin\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209530\"\u003eNy teknologi lyn-evaluerer kræftbehandling\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/efter-version2-artikel-dr-flytter-nu-julekalender-saa-boern-ikke-stoeder-paa-upassende\"\u003eDR flytter nu julekalender, så børn ikke støder på upassende indhold\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209446\"\u003e\u003cbr\u003e\nNy teknologi gør livet på Jorden ældre\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209509\"\u003eForsinket sikkerhedssystem kunne have forhindret mandagens togulykke\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/artikel/ny-overvaagning-voldsramte-malmoe-lydsensorer-skal-fange-skudepisoder-1083827\"\u003eNy overvågning i det voldsramte Malmø: Lydsensorer skal fange skudepisoder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter i denne uge fokus på de forhindringer, der ligger i vejen for det selvkørende s-tog og på en ny teknologi, der lover meget bedre og hurtigere vurderinger af, om en kræftbehandling er effektiv.","date_published":"2017-12-22T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/af4a5ce2-c63d-4416-afc0-a093436550f5.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":26788481,"duration_in_seconds":1660}]},{"id":"da34c0bd-7407-40ad-ad29-1d07f2aace5f","title":"Uge 50: Selvkørende biler, plantebøffer og RFID-cykelmærkning","url":"https://transformator.fireside.fm/11","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske\n\nSponsor: NNE\n\nI denne uges udgave af Transformator sætter vi fokus på selvkørende biler. Mange gætter på at de for alvor begynder at trille ud på vejene omkring 2021 – spørgsmålet er så, om det løser vores trafikale problemer eller bare giver os nye udfordringer på halsen.\n\nDe korte nyheder handler blandt andet om et nyt forsøg med RFID-chips til mærkning af cykler, plantebøffer der smager som kød, og om nye danske databeskyttelseslov, som vil give ministre mulighed for at tillade helt nye samkøringer af registerdata – uden om Folketingssalen og uden pligt til at oplyse borgerne.\n\nUgens Transformer og Ugens Kortslutning uddeler vi også. De går til noget så eksotisk som genbrugsmursten og smarte ure.\n\nLinks\n\nDrømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu\n\nParat til test: Stelnumre skal erstattes af RFID-chips på cykler\n\nDen blødende plantebøf kommer til Danmark\n\nFørerløse S-tog: Danmark bliver igen first mover på stort jernbaneprojekt\n\nDansk lov går stik imod udmelding fra europæisk datavagthund\n\nEn tur i mikrobølgeovnen gør gamle mursten klar til genbrug\n\nNorsk datatilsyn til smartwatch-producent: Stop al persondatabehandling nu","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSponsor:\u003c/strong\u003e NNE\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator sætter vi fokus på selvkørende biler. Mange gætter på at de for alvor begynder at trille ud på vejene omkring 2021 – spørgsmålet er så, om det løser vores trafikale problemer eller bare giver os nye udfordringer på halsen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDe korte nyheder\u003c/strong\u003e handler blandt andet om et nyt forsøg med RFID-chips til mærkning af cykler, plantebøffer der smager som kød, og om nye danske databeskyttelseslov, som vil give ministre mulighed for at tillade helt nye samkøringer af registerdata – uden om Folketingssalen og uden pligt til at oplyse borgerne.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUgens Transformer\u003c/strong\u003e og Ugens Kortslutning uddeler vi også. De går til noget så eksotisk som genbrugsmursten og smarte ure.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209317\"\u003eDrømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209331\"\u003eParat til test: Stelnumre skal erstattes af RFID-chips på cykler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209253\"\u003eDen blødende plantebøf kommer til Danmark\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209302\"\u003eFørerløse S-tog: Danmark bliver igen first mover på stort jernbaneprojekt\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1083743\"\u003eDansk lov går stik imod udmelding fra europæisk datavagthund\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209164\"\u003eEn tur i mikrobølgeovnen gør gamle mursten klar til genbrug\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1083716\"\u003eNorsk datatilsyn til smartwatch-producent: Stop al persondatabehandling nu\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, sætter vi fokus på selvkørende biler og fortæller bl.a. om en ny plantefars, der smager som hakkekød, og om en test af RFID-chips som erstatning for stelnummer på cykler.","date_published":"2017-12-15T15:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/da34c0bd-7407-40ad-ad29-1d07f2aace5f.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30495539,"duration_in_seconds":1892}]},{"id":"bf961910-9601-45ae-ab1a-cb2f8e59630a","title":"Uge 49: Flowbatterier, linkbombing og komplet kortlægning af patienternes gener","url":"https://transformator.fireside.fm/10","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård\n\nSponsor: NNE\n\nI denne uges udgave af Transformator kan du høre om, hvordan Rigshospitalet ved hjælp af gensekventering får mulighed for at kortlægge hele genomet på op til 48 patienter om ugen. Det kan potentielt give mulighed for bedre diagnoser og personlig behandling i fremtiden, men medfører mange udfordringer både når det gælder data, overvågning og etik.\n\nI de korte nyheder ser vi på batterier og pornolinks, og så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning!\n\nLinks\n\nNy kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket\n\nPorno-links bombarderer danske sider i bund på Google\n\nKinesere søsætter elektrisk fragtskib\n\nRiget har et tilbud: Få kortet over hele din arvemasse med hjem\n\nDilemma: Vil du kende alle defekter i dine gener?\n\nAarhusianske mikro-robotter skal bekæmpe Parkinsons\n\nLeder: Nobelpagten er lige så verdensfjern som Månegrisen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSponsor:\u003c/strong\u003e NNE\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator kan du høre om, hvordan Rigshospitalet ved hjælp af gensekventering får mulighed for at kortlægge hele genomet på op til 48 patienter om ugen. Det kan potentielt give mulighed for bedre diagnoser og personlig behandling i fremtiden, men medfører mange udfordringer både når det gælder data, overvågning og etik.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI de korte nyheder ser vi på batterier og pornolinks, og så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning!\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209120\"\u003eNy kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1083618\"\u003ePorno-links bombarderer danske sider i bund på Google\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209118\"\u003eKinesere søsætter elektrisk fragtskib\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209151\"\u003eRiget har et tilbud: Få kortet over hele din arvemasse med hjem\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209148\"\u003eDilemma: Vil du kende alle defekter i dine gener?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208468\"\u003eAarhusianske mikro-robotter skal bekæmpe Parkinsons\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209150\"\u003eLeder: Nobelpagten er lige så verdensfjern som Månegrisen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens ugentlige podcast, Transformator, handler denne gang om hvordan Rigshospitalet nu kan kortlægge hele patientens arvemasse, om nye potente flowbatterier, og om hvordan hjemmesider bombes ned i bunden af Googles søgeresultater med suspekte links.","date_published":"2017-12-08T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/bf961910-9601-45ae-ab1a-cb2f8e59630a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26136483,"duration_in_seconds":1619}]},{"id":"081da47b-5bed-458c-aee2-41bfb3987a26","title":"Uge 48: Batterifærger, webtracking og en ny enorm havvindmølle","url":"https://transformator.fireside.fm/9","content_text":"Vært: Anders Høeg Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske\n\nI denne uges udgave af Transformator handler det blandt andet om elfærger. For mens elbiler for længst blevet hverdag på vejene, ser vi efterhånden også flere og flere elektriske færger i vore farvande, især her i Norden og især på korte ture. Der er el-færger i Finland og i Norge, og herhjemme er der også snart elektriske modeller klar til den hurtige tur mellem Helsingør og Helsingborg. Man kan høre meget mere om batteridrevne færger i Ugens Tema.\n\nDe korte nyheder handler blandt andet om forurening, vindmøller og web-tracking, og så uddeler vi både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning (som i denne uge går til en rigtig lortesag...).\n\nNyheder og links\n\n315 danske hjemmesider filmer, hvordan du bruger dem: »Det er totalovervågning«\n\nVestas overhalet: Konkurrent laver havets længste møllevinger\n\nNyt studie: Luftforurening fra NO2 har toppet i Europa\n\nNye signaler til 23 milliarder bygger på skrupforkert skrøne\n\nDSB må skrotte velfungerende eltog: Dømt for komplekse til nye signaler\n\nElektriske færger indtager Finland\n\nForskere forbedrer wifi-signal med sølvpapirshat\n\nLeder: Stop nu med at lukke lort ud","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Bjørn Godske\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler det blandt andet om elfærger. For mens elbiler for længst blevet hverdag på vejene, ser vi efterhånden også flere og flere elektriske færger i vore farvande, især her i Norden og især på korte ture. Der er el-færger i Finland og i Norge, og herhjemme er der også snart elektriske modeller klar til den hurtige tur mellem Helsingør og Helsingborg. Man kan høre meget mere om batteridrevne færger i Ugens Tema.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDe korte nyheder\u003c/strong\u003e handler blandt andet om forurening, vindmøller og web-tracking, og så uddeler vi både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning (som i denne uge går til en rigtig lortesag...).\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eNyheder og links\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1083285\"\u003e315 danske hjemmesider filmer, hvordan du bruger dem: »Det er totalovervågning«\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208963\"\u003eVestas overhalet: Konkurrent laver havets længste møllevinger\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208898\"\u003eNyt studie: Luftforurening fra NO2 har toppet i Europa\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208988\"\u003eNye signaler til 23 milliarder bygger på skrupforkert skrøne\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208796\"\u003eDSB må skrotte velfungerende eltog: Dømt for komplekse til nye signaler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209005\"\u003eElektriske færger indtager Finland\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208884\"\u003eForskere forbedrer wifi-signal med sølvpapirshat\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/209002\"\u003eLeder: Stop nu med at lukke lort ud\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge om eldrevne batterifærger, der vinder frem herhjemme og i udlandet, om en ny havvindmølle med de hidtil længste vinger, og om at dine klik på hjemmesider ‘optages’ i detaljer.","date_published":"2017-12-01T13:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/081da47b-5bed-458c-aee2-41bfb3987a26.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28411734,"duration_in_seconds":1762}]},{"id":"b5e65766-3086-4b03-aa2a-4e11f842f48f","title":"Uge 47: Digitale forsøgsdyr, forudsigelse af jordskælv og snyd med NOx-udledning","url":"https://transformator.fireside.fm/8","content_text":"Vært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen\n\nI denne uges udgave af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om, hvordan forskere mener at kunne forudsige større jordskælv. Vi ser også på indsatsen med at fange vognmænd, som forsøger at snyde med udledningen af NOx – og vi skal (selvfølgelig) også have en opdatering på situationen med Aarhus Letbane og det verserende signalkaos.\n\nI ugens tema sætter vi fokus på arbejdet med at lave en slags digitale forsøgsdyr – og forsøgsmennesker i stedet for de sædvanlige musefarme eller reagensglaseksperimenter. Det kan nemlig – med rette – være svært og dyrt at designe og få godkendt forsøg både med dyr og mennesker, hvis man for eksempel er igang med at udvikle ny medicin eller skal vurdere om et stof er giftigt. Derfor arbejder man med at udvikle virtuelle celler, organer og endda hele kroppe, så man kan teste i computeren i stedet.\n\nVi uddeler naturligvis også både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning og ser frem mod næste uges historier.\n\nNyheder og links\n\nForskere advarer: Flere voldsomme jordskælv i 2018\n\nNyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid\n\nMiljøstyrelsen tester NOx-laser ved grænsen\n\nVores digitale tvilling gror frem i forskermiljøet\n\nAmerikaner ændrer sine gener for at få større muskler\n\nUprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om, hvordan forskere mener at kunne forudsige større jordskælv. Vi ser også på indsatsen med at fange vognmænd, som forsøger at snyde med udledningen af NOx – og vi skal (selvfølgelig) også have en opdatering på situationen med Aarhus Letbane og det verserende signalkaos.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI ugens tema\u003c/strong\u003e sætter vi fokus på arbejdet med at lave en slags digitale forsøgsdyr – og forsøgsmennesker i stedet for de sædvanlige musefarme eller reagensglaseksperimenter. Det kan nemlig – med rette – være svært og dyrt at designe og få godkendt forsøg både med dyr og mennesker, hvis man for eksempel er igang med at udvikle ny medicin eller skal vurdere om et stof er giftigt. Derfor arbejder man med at udvikle virtuelle celler, organer og endda hele kroppe, så man kan teste i computeren i stedet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi uddeler\u003c/strong\u003e naturligvis også både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning og ser frem mod næste uges historier.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eNyheder og links\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/forskere-advarer-flere-voldsomme-jordskaelv-2018-208709\"\u003eForskere advarer: Flere voldsomme jordskælv i 2018\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/nyt-letbane-koks-aarhus-nu-naeste-straekning-ogsaa-forsinket-paa-ubestemt-tid-208738\"\u003eNyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/miljoestyrelsen-tester-nox-laser-ved-graensen-208751\"\u003eMiljøstyrelsen tester NOx-laser ved grænsen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/vores-digitale-tvilling-gror-frem-forskermiljoet-208775\"\u003eVores digitale tvilling gror frem i forskermiljøet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/amerikaner-aendrer-sine-gener-at-faa-stoerre-muskler-208649\"\u003eAmerikaner ændrer sine gener for at få større muskler\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/artikel/uproevet-klimafiks-188-mio-kroner-skuffer-atter-nu-ruller-pengene-igen-208747\"\u003eUprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om digitale tvillinger, der kan gøre forsøgsdyr (og -mennesker) overflødige. Og om hvordan forskere mener at kunne forudsige jordskælv ud fra bittesmå ændringer i Jordens rotation.","date_published":"2017-11-24T13:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/b5e65766-3086-4b03-aa2a-4e11f842f48f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29003920,"duration_in_seconds":1799}]},{"id":"dfd37157-1e96-4a8c-837d-541b7b7172fb","title":"Uge 46: Teslas lastbil, klimatilpasning og signalproblemer","url":"https://transformator.fireside.fm/7","content_text":"Vært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen\n\nI denne uges udgave af Transformator kan du høre om verdens eskalerende energiforbrug og CO2-udledning, en ny og mere præcis test til at diagnosticere prostatakræft og en opfølgning på den fortsatte saga om signalproblemerne på de danske jernbaner.\n\n**I temaet ser vi på klimatilpasning og kystsikring. I ugens trykte udgave af Ingeniøren er der en hel håndfuld af artikler, der på forskellig måde afdækker nogle af udfordringerne, og ikke mindst har fokus på den store udfordring om hvem der skal betale.\n\nMen vi ser også på de forskellige typer af projekter, der jo basalt set handler om at håndtere vand – i form af skybrud, havniveau eller grundvandsstigninger – især de projekter, som forsøger at kombinere klimasikring med indvinding af land, skateboard-baner eller andre funktioner, som kan hjælpe med økonomien eller give ekstra værdi.\n\nOg så skal vi jo også uddele både Transformer- og Kortslutnings-priser!\n\nDTU-forsker om radioaktiv sky over Europa: Vi observerede ruthenium 106 i begyndelsen af oktober\n\nNu bruger verden flere penge på el end på olie\n\nNy algoritme sikrer bedre diagnose af prostatakræft\n\nEfter flere års pause: CO2-udledningen stiger igen\n\nTeslas lastbil: 32 ton med 100 km/t på 20 sekunder\n\nNyt batteri kan oplades på ét minut og give 800 km rækkevidde\n\nEfter valgkampen venter vandkampen\n\nUgens transformer: Huse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier\n\nUgens kortslutning: PVC skaber læssevis af farligt affald – nu forsvinder afgiften","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Ulrik Andersen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator kan du høre om verdens eskalerende energiforbrug og CO2-udledning, en ny og mere præcis test til at diagnosticere prostatakræft og en opfølgning på den fortsatte saga om signalproblemerne på de danske jernbaner.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e**I temaet ser vi på klimatilpasning og kystsikring. I ugens trykte udgave af Ingeniøren er der en hel håndfuld af artikler, der på forskellig måde afdækker nogle af udfordringerne, og ikke mindst har fokus på den store udfordring om hvem der skal betale.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMen vi ser også\u003c/strong\u003e på de forskellige typer af projekter, der jo basalt set handler om at håndtere vand – i form af skybrud, havniveau eller grundvandsstigninger – især de projekter, som forsøger at kombinere klimasikring med indvinding af land, skateboard-baner eller andre funktioner, som kan hjælpe med økonomien eller give ekstra værdi.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg så skal vi\u003c/strong\u003e jo også uddele både Transformer- og Kortslutnings-priser!\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208472\"\u003eDTU-forsker om radioaktiv sky over Europa: Vi observerede ruthenium 106 i begyndelsen af oktober\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208542\"\u003eNu bruger verden flere penge på el end på olie\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208586\"\u003eNy algoritme sikrer bedre diagnose af prostatakræft\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208516\"\u003eEfter flere års pause: CO2-udledningen stiger igen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208636\"\u003eTeslas lastbil: 32 ton med 100 km/t på 20 sekunder\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208620\"\u003eNyt batteri kan oplades på ét minut og give 800 km rækkevidde\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208578\"\u003eEfter valgkampen venter vandkampen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eUgens transformer: \u003ca href=\"https://ing.dk/208381\"\u003eHuse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eUgens kortslutning: \u003ca href=\"https://ing.dk/208538\"\u003ePVC skaber læssevis af farligt affald – nu forsvinder afgiften\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om Teslas nye eldrevne lastbil, en ny, præcis test for prostatakræft samt om udfordringerne med at sikre de danske byer mod stigende vandstand.","date_published":"2017-11-17T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/dfd37157-1e96-4a8c-837d-541b7b7172fb.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":32658714,"duration_in_seconds":2027}]},{"id":"3ae50066-bdf4-4113-827c-f097d9b0b41a","title":"Uge 45: Carlsbergs nye ølsmager-robot, Apple Pay og en usædvanlig supernova ","url":"https://transformator.fireside.fm/6","content_text":"Vært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Magnus Boye\n\nI denne uges udgave af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om en supernova, der har opført sig helt anderledes end normalt ved at udsende enorme mængder lys i over fire gange så lang tid som de fleste supernovaer.\n\nOg der er mere rumstof, når vi ser på de gode resultater i et nyligt overstået forsøg med at tracke asteroider, der måske kunne risikere at ramme Jorden. Nasa rapporterer gode erfaringer både med at følge potentielt truende asteroider og med at kommunikere på tværs af alle klodens mange teleskoper og rumorganisationer.\n\nLidt mere jordnært ser vi på et nyt fonds-støttet projekt med at lære en kunstig intelligens at identificere og vurdere smagen af øl hos Carlsberg, hvor man opererer med tusindvis af forskellige gærtyper og andre smagsgivende faktorer.\n\nLidt malurt kommer der dog også i bægeret, når vi ser på EU’s tal-jongleri i regnskaberne over CO2-udledning.\n\nI Ugens Tema ser vi på mobilbetalinger, der især i kølvandet på den nylige introduktion af Apple Pay i Danmark mildest talt er kaotisk, både teknologisk, i hverdagen og når det handler om de store forretningsmæssige og regulatoriske interesser.\n\nVi uddeler naturligvis også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og ser frem mod nogle af de historier man kan glæde sig til i næste uge.\n\nLinks\n\nAsteroide-tracking med succes\n\nKunstig intelligens skal hjælpe Carlsberg med at smage på øl\n\nSupernova bryder med alle kendte teorier\n\nLeder: Nye krumspring tager glansen af Europas klima-glorie\n\nAnalyse: Krigen om mobilbetaling er kun lige startet","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Magnus Boye\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne uges udgave\u003c/strong\u003e af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om en supernova, der har opført sig helt anderledes end normalt ved at udsende enorme mængder lys i over fire gange så lang tid som de fleste supernovaer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOg der er mere rumstof,\u003c/strong\u003e når vi ser på de gode resultater i et nyligt overstået forsøg med at tracke asteroider, der måske kunne risikere at ramme Jorden. Nasa rapporterer gode erfaringer både med at følge potentielt truende asteroider og med at kommunikere på tværs af alle klodens mange teleskoper og rumorganisationer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLidt mere jordnært\u003c/strong\u003e ser vi på et nyt fonds-støttet projekt med at lære en kunstig intelligens at identificere og vurdere smagen af øl hos Carlsberg, hvor man opererer med tusindvis af forskellige gærtyper og andre smagsgivende faktorer.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLidt malurt\u003c/strong\u003e kommer der dog også i bægeret, når vi ser på EU’s tal-jongleri i regnskaberne over CO2-udledning.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI Ugens Tema\u003c/strong\u003e ser vi på mobilbetalinger, der især i kølvandet på den nylige introduktion af Apple Pay i Danmark mildest talt er kaotisk, både teknologisk, i hverdagen og når det handler om de store forretningsmæssige og regulatoriske interesser.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi uddeler naturligvis\u003c/strong\u003e også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og ser frem mod nogle af de historier man kan glæde sig til i næste uge.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://newatlas.com/international-asteroid-tracking-success/52063\"\u003eAsteroide-tracking med succes\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208319\"\u003eKunstig intelligens skal hjælpe Carlsberg med at smage på øl\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208378\"\u003eSupernova bryder med alle kendte teorier\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/208403\"\u003eLeder: Nye krumspring tager glansen af Europas klima-glorie\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1082572\"\u003eAnalyse: Krigen om mobilbetaling er kun lige startet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om en ølsmagnings-robot, der skal hjælpe Carlsberg med at udvikle nye øl, det kaotiske marked for betalinger via mobilen og en nyobserveret supernova, der opfører sig helt anderledes, end forskerne hidtil har set.","date_published":"2017-11-10T12:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/3ae50066-bdf4-4113-827c-f097d9b0b41a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":27382346,"duration_in_seconds":1697}]},{"id":"4bf66109-4aac-4f33-9b51-3670ae1f9415","title":"Uge 44: Nyt om pyramider, selvkørende biler og offentlig it-sikkerhed – eller mangel på samme","url":"https://transformator.fireside.fm/5","content_text":"I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om  pyramider og selvkørende biler, og bagefter sætter vi fokus på offentlig it-sikkerhed - eller mangel på samme - i Ugens Tema. \n\nOg så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer, hvor EU spiller en fin rolle, og Ugens Kortslutning gives i forbindelse med et projekt, der tidligere også har været stillet til skamme her i podcasten.\n\nVært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj\n\nNyheder\n\nTre forskerhold fra Japan og Frankrig har uafhængigt af hinanden fundet et ukendt hulrum i Keopspyramiden med en længde på mindst 30 meter. Forskergrupperne har benyttet meget forskellige metoder, som dog alle hører under myon-radiografi.\nStort skjult rum er fundet i Keopspyramiden\n\nEn ny test fra Vejdirektoratet viser, at selvkørende biler har sværere ved at aflæse vejstriber i vådt vejr. Der er dog stor forskel på bilernes formåen.\nDansk test: Regnvejr giver selvkørende biler problemer\n\nDet nye, netop godkendte, projekt Viking Link er et 740 km langt elkabel, der skal forbinde Danmark og England, og blandt andet give os mulighed for at sælge vores strøm på et større marked, når vi har overskud af vedvarende energi. Men økonomien er ikke helt gennemskuelig, mener Ingeniøren.\nGrønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse\n\nRegningen for at sikre hovedstadsområdet mod skybrud med tre store tunneller er lige blevet forhøjet med mindst 800 mio kroner. Det viser et notat sendt til Københavns Kommunes teknik og miljøudvalg.\nKøbenhavnske skybrudstunneller bliver mindst 800 mio. kr dyrere\n\nUgens Tema\n\nUsikre data i Region H:\nEr it-sikkerhed sundhedsvæsenets stedbarn?\n\nVi nævner også historien med akuttelefonen, som måske har været dårligt beskyttet:\nInstruks med kode til ændring af 1813's telefonsvarerbesked lå frit i Region H-system","content_html":"\u003cp\u003eI denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om  pyramider og selvkørende biler, og bagefter sætter vi fokus på offentlig it-sikkerhed - eller mangel på samme - i Ugens Tema. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eOg så skal vi jo også uddele både Ugens Transformer, hvor EU spiller en fin rolle, og Ugens Kortslutning gives i forbindelse med et projekt, der tidligere også har været stillet til skamme her i podcasten.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Jakob Møllerhøj\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eNyheder\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTre forskerhold\u003c/strong\u003e fra Japan og Frankrig har uafhængigt af hinanden fundet et ukendt hulrum i Keopspyramiden med en længde på mindst 30 meter. Forskergrupperne har benyttet meget forskellige metoder, som dog alle hører under myon-radiografi.\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/208035\"\u003eStort skjult rum er fundet i Keopspyramiden\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn ny test\u003c/strong\u003e fra Vejdirektoratet viser, at selvkørende biler har sværere ved at aflæse vejstriber i vådt vejr. Der er dog stor forskel på bilernes formåen.\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/208110\"\u003eDansk test: Regnvejr giver selvkørende biler problemer\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet nye,\u003c/strong\u003e netop godkendte, projekt Viking Link er et 740 km langt elkabel, der skal forbinde Danmark og England, og blandt andet give os mulighed for at sælge vores strøm på et større marked, når vi har overskud af vedvarende energi. Men økonomien er ikke helt gennemskuelig, mener Ingeniøren.\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/207891\"\u003eGrønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eRegningen\u003c/strong\u003e for at sikre hovedstadsområdet mod skybrud med tre store tunneller er lige blevet forhøjet med mindst 800 mio kroner. Det viser et notat sendt til Københavns Kommunes teknik og miljøudvalg.\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://ing.dk/207974\"\u003eKøbenhavnske skybrudstunneller bliver mindst 800 mio. kr dyrere\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eUgens Tema\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUsikre data\u003c/strong\u003e i Region H:\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://version2.dk/1082323\"\u003eEr it-sikkerhed sundhedsvæsenets stedbarn?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVi nævner også\u003c/strong\u003e historien med akuttelefonen, som måske har været dårligt beskyttet:\u003cbr\u003e\n\u003ca href=\"https://version2.dk/1081735\"\u003eInstruks med kode til ændring af 1813\u0026#39;s telefonsvarerbesked lå frit i Region H-system\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om pyramider, selvkørende biler og offentlig it-sikkerhed – eller mangel på samme.","date_published":"2017-11-03T13:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4bf66109-4aac-4f33-9b51-3670ae1f9415.mp3","mime_type":"audio/mp3","size_in_bytes":30878442,"duration_in_seconds":1916}]},{"id":"898b078c-7794-4b96-89fc-a80d89fef2c3","title":"Uge 43: Togsignal-kaos, droner og kunstig intelligens","url":"https://transformator.fireside.fm/4","content_text":"I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om luftforureningen i Kina, der blokerer for solcellerne, og droner der kan tælle græskar på ingen tid. \n\nDerefter sætter vi i ugens to temaer fokus på henholdsvis togsignal-kaoet, der forsinker en effektiv udnyttelse af den nye Ringstedbane, og muligheder og ikke mindst udfordringer i brugen af IBM Watson i det danske sundhedsvæsen.\n\nDesuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for.\n\nVært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Thomas Djursing\n\nLuftforurening blokerer for Kinas solenergi\n\nDroner tæller græskar på marken\n\nSkandalen om signalprogrammet vokser: Ny jernbane til 9 milliarder vil ligge halvtom hen\n\nDoktor Watson i modvind: Foreslog livsfarlig medicin til danske patienter","content_html":"\u003cp\u003eI denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om luftforureningen i Kina, der blokerer for solcellerne, og droner der kan tælle græskar på ingen tid. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDerefter sætter vi i ugens to temaer fokus på henholdsvis togsignal-kaoet, der forsinker en effektiv udnyttelse af den nye Ringstedbane, og muligheder og ikke mindst udfordringer i brugen af IBM Watson i det danske sundhedsvæsen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDesuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Thomas Djursing\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/207632\"\u003eLuftforurening blokerer for Kinas solenergi\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/207602\"\u003eDroner tæller græskar på marken\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/207760\"\u003eSkandalen om signalprogrammet vokser: Ny jernbane til 9 milliarder vil ligge halvtom hen\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/207529\"\u003eDoktor Watson i modvind: Foreslog livsfarlig medicin til danske patienter\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om togsignal-kaos, droner og kunstig intelligens","date_published":"2017-10-27T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/898b078c-7794-4b96-89fc-a80d89fef2c3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29550802,"duration_in_seconds":1833}]},{"id":"4b69aa53-7744-4470-983b-438622a6a95c","title":"Uge 41: Kampfly, plutonium og drikkevand","url":"https://transformator.fireside.fm/3","content_text":"I denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om manglen på plutonium-brændstof til rumsonder og om forsvarsministeriets yderst optimistiske forventninger til F35-kampflyenes flyvetid.\n\nI temaet sætter vi fokus på såkaldt forgasning – en potentielt vigtig brik i fremtidens komplekse energipuslespil.\n\nDesuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for.\n\nVært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Sanne Wittrup\n\nLinks:\n\nNu er det officielt: Forsvarsministeriet F35-køb hviler på super-optimisme\n\nPlutoniummangel truer stadig Nasas fremtidige rummissioner\n\n400.000 danskere mister drikkevandskontrol\n\nBliver iPhones langsommere?\n\nEksperter er enige: Forgasning er vejen til grøn transport - men det er op ad bakke","content_html":"\u003cp\u003eI denne episode af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om manglen på plutonium-brændstof til rumsonder og om forsvarsministeriets yderst optimistiske forventninger til F35-kampflyenes flyvetid.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI temaet sætter vi fokus på såkaldt forgasning – en potentielt vigtig brik i fremtidens komplekse energipuslespil.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDesuden uddeler vi to priser: ‘Ugens Transformer’, der går til en person, institution, forsker, organisation, som har gjort noget godt, der peger fremad inden for videnskab eller teknologi. Og vi udnævner ‘Ugens Kortslutning’ til en person, et firma, en trend eller noget helt fjerde, som vi helst var fri for.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Sanne Wittrup\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLinks:\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/207062\"\u003eNu er det officielt: Forsvarsministeriet F35-køb hviler på super-optimisme\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/207042\"\u003ePlutoniummangel truer stadig Nasas fremtidige rummissioner\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/206621\"\u003e400.000 danskere mister drikkevandskontrol\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1081535\"\u003eBliver iPhones langsommere?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/207090\"\u003eEksperter er enige: Forgasning er vejen til grøn transport - men det er op ad bakke\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om super-optimistiske forventninger til  F35-kampflyene flyvetid, mangel på plutonium-brændstof til rumsonder og dårligere kontrol med små drikkevandsboringer.","date_published":"2017-10-13T13:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/4b69aa53-7744-4470-983b-438622a6a95c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28220438,"duration_in_seconds":1750}]},{"id":"18dc3d83-b611-4db4-891f-aa67b8075a5f","title":"Uge 40 - Den perfekte flyvinge og strømslugende elbiler","url":"https://transformator.fireside.fm/2","content_text":"I denne episode af Transformator ser vi i de korte nyheder blandt andet på elbiler, der belaster det norske elnet, på betalt forskning, og på hvordan ny forskning kan give bedre flyvinger.\n\nI temaet ser vi på det veterinære beredskab, som fremover ikke længere skal varetages af DTU, men af et samarbejde mellem KU og Statens Serum Institut. En del af aftalen betyder, at forsøg med større dyr skal ske på forskningsinstitutionen IRTA i Barcelona.\n\nVært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård\n\nLinks:\n\nLeder: Lad universiteterne tjene penge på – men ikke tjene – landbruget\n\nElbiler overbelaster det norske elnet\n\nMinister: Bæredygtighed kan få plads i bygningsreglementet\n\nDansk forskning: Sådan beregnes den perfekte flyvinge\n\nProfessor forudser flere nobelpriser baseret på elektronmikroskopi\n\nDTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien","content_html":"\u003cp\u003eI denne episode af Transformator ser vi i de korte nyheder blandt andet på elbiler, der belaster det norske elnet, på betalt forskning, og på hvordan ny forskning kan give bedre flyvinger.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI temaet ser vi på det veterinære beredskab, som fremover ikke længere skal varetages af DTU, men af et samarbejde mellem KU og Statens Serum Institut. En del af aftalen betyder, at forsøg med større dyr skal ske på forskningsinstitutionen IRTA i Barcelona.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Hanne Kokkegård\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLinks:\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/206441\"\u003eLeder: Lad universiteterne tjene penge på – men ikke tjene – landbruget\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/206330\"\u003eElbiler overbelaster det norske elnet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/206177\"\u003eMinister: Bæredygtighed kan få plads i bygningsreglementet\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/206450\"\u003eDansk forskning: Sådan beregnes den perfekte flyvinge\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/206437\"\u003eProfessor forudser flere nobelpriser baseret på elektronmikroskopi\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/206579\"\u003eDTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om elbiler, der belaster det norske elnet og udflytning af vitale dyreforsøg til Spanien.","date_published":"2017-10-06T14:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/18dc3d83-b611-4db4-891f-aa67b8075a5f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30170280,"duration_in_seconds":1872}]},{"id":"0a09d63b-4bd3-4a71-9527-8fc9ea9b6767","title":"Uge 39 - Letbanekaos og nordkoreanske tvangsarbejdere","url":"https://transformator.fireside.fm/1","content_text":"I denne første udgave af Transformator ser vi først og fremmest på den tumultariske aflysning af Aarhus Letbanes åbningsfest, hvor offentligheden, et gospelkor og en kransekagebager stod måbende tilbage.\n\nDerudover gør vi status på sundhedsplatformen, følger et transatlantisk kabel, undersøger farligheden ved mikroplast i drikkevandet og runder ikke mindst en af ugens mest debatterede emner på ing.dk: Lever vi i alle i en simuleret virkelighed skabt af kæmpecomputere?\n\nVært: Anders Høeg-Nissen\n\nMedvirkende: Magnus Bredsdorff og Steffen Mcghie\n\nLinks:\n\nEjere af Aarhus Letbane kendte risikoen for aflysning\n\nNordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib\n\nSundhedsplatformen: Behandlingen fortsætter – men bliver patienten rask?\n\nLeder: Mikroplast-debatten kørte i grøften\n\nIt-kæmper trækker transatlantisk 160 terabit-kabel i land\n\n4 argumenter for, at du lever i virtual reality – og 4 argumenter for, at det er noget vås\n\nHer er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land","content_html":"\u003cp\u003eI denne første udgave af Transformator ser vi først og fremmest på den tumultariske aflysning af Aarhus Letbanes åbningsfest, hvor offentligheden, et gospelkor og en kransekagebager stod måbende tilbage.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDerudover gør vi status på sundhedsplatformen, følger et transatlantisk kabel, undersøger farligheden ved mikroplast i drikkevandet og runder ikke mindst en af ugens mest debatterede emner på ing.dk: Lever vi i alle i en simuleret virkelighed skabt af kæmpecomputere?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Anders Høeg-Nissen\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Magnus Bredsdorff og Steffen Mcghie\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eLinks:\u003c/strong\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/205983\"\u003eEjere af Aarhus Letbane kendte risikoen for aflysning\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/205633\"\u003eNordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://www.version2.dk/1081128\"\u003eSundhedsplatformen: Behandlingen fortsætter – men bliver patienten rask?\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/205979\"\u003eLeder: Mikroplast-debatten kørte i grøften\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/205847\"\u003eIt-kæmper trækker transatlantisk 160 terabit-kabel i land\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/205865\"\u003e4 argumenter for, at du lever i virtual reality – og 4 argumenter for, at det er noget vås\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/205946\"\u003eHer er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Ingeniørens nye podcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab. I denne uge bl.a. om mikroplast og virtual reality. Vi sætter fokus på den tumultariske situation omkring Aarhus Letbane. ","date_published":"2017-09-29T12:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/bf73a653-5d90-49cf-8798-dee465533c9f/0a09d63b-4bd3-4a71-9527-8fc9ea9b6767.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28183106,"duration_in_seconds":1747}]}]}