Uge 23: Derfor skal vi alle køre i elbiler om 13 år. Telegrafonen er ugens geniale opfindelse, der aldrig blev til noget. Hvordan kan staten blive bedre til at styre de store it-projekter?
Episode 205 · 10 June 2022 · 31 mins 25 secs
About this Episode
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Jeppe Juul, seniorrådgiver inden for klima og transport hos Rådet for Grøn Omstilling
Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum
Mikkel Bjerg Kristensen og Adam Fribo fra Teknologiens Mediehus
I denne uges Transformator skal det først handle om EU-parlamentets beslutning i denne uge om, at alle nye biler fra 2035 skal have nul emission af CO2. Men hvorfor skal EU bestemme det i stedet for at lade markedet bestemme, spørger vi seniorrådgiver Jeppe Juul fra Råden for Grøn Omstilling, .
Dernæst fortæller vi historien om en af Danmarks største opfindere Valdemar Poulsen og hans revolutionerende opfindelse, telegrafonen. Den blev den første teknologi, der kunne lagre lyd ved hjælp af elektromagnetisme, men selvom ideen blev grundlaget for indspilning, opbevaring og afspilning af lyd langt op i det 20. århundrede, blev telegrafonen aldrig nogen kommerciel succes. Museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum Jakob Thorek Jensen forklarer hvorfor.
Selvom Danmark bryster sig af at være verdensmester i offentlig digitalisering, er der noget gruelig galt med den måde, vi digitaliserer på. Det slås senest fast i en rapport fra Statens It-råd, der tænder advarselslamperne for 24 ud af 40 igangværende projekter. Men hvorfor går det næsten altid galt, og hvad kan vi lære af andre lande om at styre de store it-projekter?
Lydklip med telegrafonen: Danmarks Tekniske Museum
Links
Nogle artikler kan kræve abonnement
I 2035 er det slut med salg og produktion af nye benzin- og dieselbiler i Europa