Uge 41: Hvorfor skal vi tvinges til at have en DAB-radio i bilen? Og hvorfor skal teleselskaberne gemme data fra min mobil, når det er ulovligt? Mikroplast er ikke så skadeligt som frygtet.
Episode 135 · 9 October 2020 · 28 mins 24 secs
About this Episode
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Laurids Hovgaard, Mads Lorenzen og Simon Freiesleben
I denne uges Transformator sætter vi os først i bilen og skruer op for DAB-radioen, som efter jul bliver obligatorisk i alle nyproducerede biler. Det skyldes et EU-direktiv, der vil sikre, at en bil, der bevæger sig gennem EU, kan modtage katastrofemeddelelser via en ensartet modtagerteknologi. Men DAB er i dag en håbløst forældet teknologi, påpeger professor fra Aalborg Universitet.
I flere år har EU-domstolen gjort den danske regering opmærksom på, at det er ulovligt, når teleselskaber pålægges at opsamle data om kunderne – den såkaldte telelogning. Men på regeringens nye lovprogram er der ingen initiativer til at ændre på den ulovlige praksis.
I de seneste år har der været meget fokus på det såkaldte mikroplast – de mikroskopiske plastpartikler som opstår, når plastaffaldet over tid nedbrydes i vandet. Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt imidlertid, at koncentrationen af mikroplastpartikler er langt lavere end frygtet – og det samme gælderde miljømæssige konsekvenser for fødekæden.
Links
AAU-professor: Håbløst forældet at nye bilradioer skal have DAB
Regeringen fortsætter ulovlig masseovervågning af danskerne
Havbiolog afliver populær affaldsmyte: Mikroplast er ingen miljøkatastrofe
Rapport fra en komité under Repræsentanternes Hus om konkurrenceforvridning i det digitale marked