SPECIAL: Deepfake-videoer kan få hvem som helst til at sige hvad som helst
Episode 105 · 1 January 2020 · 24 mins 8 secs
About this Episode
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Magnus Boye
I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på kunstig intelligens og de mere suspekte muligheder, teknologien giver for at skabe falske videoklip med f.eks. politikere. Videoer, der kan påvirke opinionen f.eks. i en valgkamp, og som det ofte kan være for sent at dementere bagefter, når ‘skaden’ er sket. Og inden længe vil det endda ifølge eksperter være umuligt at afgøre, om et klip er ægte eller falsk. Og hvad kan vi så tro på?
Udviklingen i AI-teknologien er også kommet så langt, at software selv kan skrive tekster, der i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskeskrevne, generere ‘nye’ ansigter af personer, der slet ikke findes, eller efterligne menneskestemmer, hvilket også kan bruges til svindel via telefon.
I studiet har vi besøg af journalist Magnus Boye, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.